Jacob Friis Sherson forsker i kvantefysik og er ansat som professor (MSO) på Aarhus Universitet. Men hans forskning finansieres i høj grad af amerikanske midler.
”Pengene har givet et kæmpestort boost,” fortæller Sherson om sine bevillinger på omkring 15 millioner kroner fra The John Templeton Foundation:
”Det har selvfølgelig været kæmpestort at få den støtte, og den udgør en stor del af min forskningsfinansiering. Pengene har givet mig mulighed for at afsøge nogle lidt alternative projekter, som det ellers kan være svært at få fuld finansiering til i det danske finansieringslandskab,” siger Jacob Friis Sherson.
Og Olaf Svenningsen, formand for DARMA (foreningen af danske forskningsadministratorer), er enig i, at der er muligheder i at gå efter de udenlandske private fondsmidler.
”Jeg mener helt bestemt, at der er et stort potentiale her. Så vidt jeg ved er der omkring ti-tyve danske forskere, der arbejder fokuseret på at tiltrække midler fra de udenlandske private fonde, men det er ikke mange. Og det er primært inden for sundhedsvidenskab og til dels de tekniske videnskaber,” siger Svenningsen og fortsætter:
”Hvis man får knækket koden til de udenlandske private fonde, så har de rigtig mange midler. Og for den enkelte forsker findes der her et stort potentiale. Hvis du har et projekt, som er interessant, og som rammer de udenlandske fondes formål, så kan det blive meget, meget betydningsfuldt for den enkelte forskers karriere.”
Netværk er ofte afgørende
Både Olaf Svenningsen fra DARMA og Jacob Friis Sherson er enige om, at det ikke er nemt at tiltrække midler fra de udenlandske private fonde. Dermed lægger de sig på linje med en rapport fra 2016 udarbejdet af Tænketanken DEA, der blandt andet konkluderer, at pengene fra de udenlandske private fonde ikke er ”lavt hængende frugter,” og at det kræver en langsigtet strategisk indsats, hvis de danske universiteter skal gøre sig forhåbninger om øge tiltrækningen af disse midler.
Men med den rette tilgang – og lidt held – er det alligevel muligt at opnå støtte.
”Når man søger, så er det blandt andet vigtigt at huske, at hver fond har sin egen mission statement, og derfor gælder det om at finde en fond, hvor man kan være så klar som mulig på den globale impact af sit projekt i forhold til fondens mission. Når man er i en international konkurrence, skal man være ekstremt skarp på, hvorfor ens projekt ikke kun er relevant i en dansk kontekst,” siger Jacob Friis Sherson og fortsætter:
”For mig gik vejen desuden igennem netværk. Jeg kendte egentlig ikke til The John Templeton Foundation, men gennem mit faglige netværk fik jeg et godt råd om, at jeg burde prøve at søge midler hos fonden. Og derudover fik jeg også vejledning fra mit netværk om, hvordan jeg mere konkret skulle ansøge.”
Og Olaf Svenningsen er enig med Jacob Friis Sherson i, at netværk spiller en stor rolle i ansøgningsprocessen.
”De offentlige bevillingsgivere er ofte bureaukratiske og regelbaserede. Og de private fonde kan også være bureaukratiske, men i mange tilfælde spiller de private relationer også en vigtig rolle for, om man kan få en fond gjort interesseret i ens projekt,” siger Svenningsen.
Samarbejde mellem danske universiteter kan være vejen frem
Selvom Olaf Svenningsen mener, at der er et stort uopdyrket potentiale i de udenlandske private fondsmidler, så erkender han også, at kan være betydelige udfordringer forbundet med at søge midlerne.
”Hvis du som forsker alene skal gå ind i det her, så er der nogle væsentlige barrierer. Og jeg mener ikke, at det er rimeligt at forvente, at forskerne selv skal sætte sig ind i hele ansøgningsprocessen. Nogle gange kan de administrative krav være meget, meget tunge,” siger Svenningsen og fortæller om en oplevelse fra Uppsala Universitet med en amerikansk fond, der krævede kopier af de originale papirer fra grundlæggelsen af universitetet i 1477 – et ønske, som han efter en tur i arkivet selvfølgelig honorerede.
Derudover peger Olaf Svenningsen på, at et større samarbejde mellem de danske universiteter kan være et skridt på vejen mod at tiltrække flere udenlandske private fondsmidler:
”Kortlægningen af de udenlandske private fonde er selvfølgelig vigtig. Og det er et ret stort arbejde at lave sådan en kortlægning, for der skal også arbejdes med kvalitetssikring. Og det kan være svært at finde tid til, når man arbejder på et universitet og i forvejen har travlt med rigtig mange andre fondsansøgninger. Men her kunne man sagtens forestille sig, at universiteterne gik sammen – enten via Danske Universiteter eller gennem DARMA. Sådan et samarbejde giver god mening, for potentialet er stort, og man ville efter min vurdering aldrig komme i en situation, hvor to danske forskere endte i konkurrence om de samme udenlandske private midler.”
I 2014 modtog de danske universiteter ifølge Tænketanken DEA forskningsstøtte på i alt 1,6 milliarder kroner fra udenlandske kilder, hvoraf størstedelen var EU-midler. Udover EU-midlerne modtog universiteterne 694 millioner kroner fra kilder, som både inkluderede udenlandske nationale forskningsfonde samt private firmaer og private fonde.
