Evaluering spiller en stadig større rolle i det filantropiske arbejde, siges det ofte i fondssektoren. Og ifølge en gennemgang foretaget af Nyhedsbrevet Danmarks Fonde er der noget om snakken. Således evaluerer mindst 48 ud af 57 af de større danske fonde deres filantropiske indsatser. Og måske lige så bemærkelsesværdigt viser gennemgangen også, at ingen af de adspurgte fonde oplyser, at de ikke foretager evalueringer af deres filantropiske indsatser.
Forelagt tallene siger professor i statskundskab og leder af evalueringscenteret CREME på Københavns Universitet, Peter Dahler-Larsen, at fondssektoren kan have nået et punkt, hvor det ikke længere er acceptabelt blot at uddele penge til gode formål:
“I mange tilfælde kan fondene jo ikke bære, at der ikke evalueres. De er nødt til at sige, at ‘selvfølgelig evaluerer vi.’ I dag vil ingen længere sige, at de ikke evaluerer deres arbejde. Sådan er tonen, sådan er mentaliteten, at det skal man bare gøre. Evaluering er blevet lige så vigtigt som at børste tænder. Det er dermed i vores tid blevet et begreb på linje med ‘kvalitet’. Der er ikke nogen, der bare siger, at ‘det bruger vi ikke her’,” forklarer Peter Dahler-Larsen.
Tegn på en amerikanisering?
I branchen høres ofte, at fondene i disse år er på en professionaliseringsrejse. Inspireret af blandt andet amerikanske forbilleder bevæger flere fonde sig i retning af den moderne katalytiske filantropi, som kendetegnes ved større programmer, partnerskaber og et fokus på at opnå den størst mulige effekt på samfundsniveau. Med målet om at skabe effekt, bliver effektmåling et nødvendigt værktøj.
På spørgsmålet om, hvad det siger om en sektor, hvis evaluering bliver et de facto-krav, bruger Peter Dahler-Larsen ordet ‘amerikanisering’:
"Det er en lille smule drilsk sagt. Men jeg bemærker bare, at i langt de fleste tilfælde, når man siger, at man skal modernisere noget, så betyder det, at man skal gøre ligesom i USA. Det er meget ofte den amerikanske fondstænkning eller store internationale organisationer, der har rod i USA, som tjener som inspirationskilde. Og et par spørgsmål man kunne stille sig her er følgende: Er amerikansk tænkning forskellig fra dansk tænkning med hensyn til kulturelle normer, værdier, osv.? Fungerer den offentlige sektor i USA forskelligt fra den danske offentlige sektor, og spiller det ind på den rolle som fonde har?” siger Peter Dahler-Larsen og uddyber:
Fondene kan støtte noget, som først og fremmest har en værdimæssig begrundelse. Jeg mener godt, at man kan diskutere, om den amerikanske inspiration altid skal ophøjes til at være et forbillede.
Peter Dahler-Larsen – professor i statskundskab og leder af evalueringscenteret CREME på Københavns Universitet
“Det er da helt oplagt, at rollerne er forskellige. Der er en hel del filantropiske områder i USA, hvor filantropien dækker det, som vi ellers ville bede velfærdsstaten om at dække her i Danmark. I områder, der i et land som Danmark hører til den offentlige sektor, kan det være fint nok at stille skarpe evalueringskrav. Men fondenes rolle i Danmark er også en anden end fondenes rolle i USA. På nogle måder burde danske fonde være friere stillet end de amerikanske. Fondene kan tillade sig at tænke mere eksperimenterende. Fondene kan støtte noget, som vi er meget usikre på om har en effekt. Fondene kan støtte noget, som først og fremmest har en værdimæssig begrundelse. Jeg mener godt, at man kan diskutere, om den amerikanske inspiration altid skal ophøjes til at være et forbillede,” siger Peter Dahler-Larsen.
Hvordan modstår man evalueringstvang?
At 48 ud af 57 fonde meddeler, at de evaluerer deres filantropiske indsatser kan ifølge Peter Dahler-Larsen være udtryk for, at der i fondssektoren er opstået en form for ‘evalueringstvang’. Adspurgt om, hvordan man som organisation eventuelt kan modstå et mere eller mindre berettiget internt eller eksternt pres for at evaluere, forklarer han, at man kort fortalt skal finde gode argumenter frem:
"En fremgangsmåde kunne være at fokusere på kerneopgaven hos den organisation eller forening, som måske modtager donationen. Den kerneopgave er altså ikke evaluering. Den er derimod at gøre noget godt for nogle mennesker inden for områder som f.eks. kunst, litteratur, socialt arbejde eller andet. Og man kan jo også tænke ressourcemæssigt: Hvordan får man bedst pengene til at arbejde? I nogle tilfælde pløjer man pengene ned i evaluering, mens man i andre tilfælde sparer evalueringen og giver pengene direkte til indsatsen i stedet for."
Dertil kan det ifølge Peter Dahler-Larsen være effektivt at formulere en evalueringspolitik, så organisationen aktivt forklarer, hvornår og hvorfor den i givet fald vil evaluere en indsats:
"Hvis jeg så en evalueringspolitik, hvor man meget bevidst har tænkt igennem, hvornår der skal evalueres, så ville jeg da umiddelbart tænke, at det så meget fornuftigt ud. Man kan jo godt have en evalueringspolitik, uden at man har fuldstændigt standardiserede krav til evaluering. Så der ligger nogle muligheder der," siger Peter Dahler-Larsen.
Store variationer af fondenes egne definitioner af evaluering
I september udgav konsulenthuset Deloitte sin årlige trendrapport, der blandt andet indeholder pointer om danske fondes evalueringspraksis. I rapporten konkluderer Deloitte for andet år i træk, at kun 12 pct. af 56 store danske fonde foretager evalueringer af deres filantropiske aktiviteter i form af såkaldt impact assessment – dvs. en vurdering af aktiviteternes effekt på samfundsniveau.
Om undersøgelsenListen over evaluerende fonde er konstrueret ved i første omgang at undersøge fondenes egne hjemmesider. Hvis en fond ikke her angiver, at den evaluerer sine filantropiske indsatser, blev fondens sekretariat efterfølgende kontaktet via e-mail for at få bekræftet, at fonden ikke evaluerer sine filantropiske indsatser. Hvis fondene ikke svarede tilbage, noterede vi ‘ikke oplyst’ i skemaet.
Optællingen er derfor baseret på fondenes egen definition og forståelse af evaluering. Med denne fremgangsmåde lykkedes det os ikke at komme i kontakt med nogen fonde, der ikke foretager evalueringer af deres filantropiske indsatser. Dog fortalte flere fonde, at de udelukkende benytter sig af mindre rapporter fra bevillingsmodtagerne i deres evalueringsarbejde, ligesom flere påpegede, at de ikke foretog systematiske evalueringer, men i stedet besluttede mere ad hoc, om en given indsats skulle evalueres.
Nyhedsbrevet Danmarks Fondes optælling fokuserer ikke alene på impact assessment, men også på andre former for evaluering. For kigger man nærmere på fondenes evalueringspraksis, er der stor forskel på, hvordan fondene definerer evaluering.
Mens nogle fonde definerer evaluering som en måling af effekterne af en filantropisk indsats over tid vurderet ved hjælp af randomisering, kontrolgrupper og statistik til brug for et fagområde og samfundet mere generelt, så foretager andre fonde evalueringer ved helt enkelt at bede bevillingsmodtagerne indsende en kort rapport om, hvordan pengene er blevet brugt – eventuelt til intern brug i bestyrelsen i forbindelse med senere uddelinger.
Du kan læse mere om fire fondes syn på evaluering her.
Mindst otte ud af ti fonde evaluerer
| Fond | Foretager evalueringer efter projektafslutning? |
|---|---|
| Novo Nordisk Fonden note 1 | Ja |
| Villum Fonden og Velux Fonden note 2 | Ja |
| A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene formål note 1 | Ja |
| Realdania f.m.b.a. note 1 | Ja |
| Ole Kirks Fond note 3 | Ja |
| Nordea-fonden note 1 | Ja |
| Trygfonden smba (Tryghedsgruppen) note 1 | Ja |
| Lundbeckfonden note 2 | Ja |
| Carlsbergfondet note 2 | Ja |
| Augustinus Fonden note 2 | Ja |
| Lego Fonden note 1 | Ja |
| Det Obelske Familiefond note 1 | Ja |
| Aage og Johanne Louis-Hansens Fond note 1 | Ja |
| Industriens Fond note 1 | Ja |
| Købmand Herman Sallings Fond | Ikke oplyst |
| Aarhus Universitets Forskningsfond note 1 | Ja |
| Hempel Fonden note 1 | Ja |
| Rockwool Fonden note 1 | Ja |
| Ny Carlsbergfondet note 2 | Ja |
| KFI Erhvervsdrivende Fond note 2 | Ja |
| Egmont Fonden note 1 | Ja |
| Lokale og anlægsfonden note 1 | Ja |
| Bikubenfonden note 1 | Ja |
| Leo Fondet note 2 | Ja |
| KR Foundation | Ja |
| Knud Højgaards Fond | Ikke oplyst |
| Poul Due Jensens Fond note 1 | Ja |
| Aage V. Jensens Naturfond note 1 | Ja |
| Tuborgfondet note 2 | Ja |
| 15. juni Fonden note 2 | Ja |
| Bitten og Mads Clausens Fond note 2 | Ja |
| Otto Mønsteds Fond note 2 | Ja |
| Nordisk kulturfond note 2 | Ja |
| Spar Nord Fonden note 2 | Ja |
| Oak Foundation Danmark note 2 | Ja |
| Dreyers Fond note 2 | Ja |
| Ellab Fonden note 2 | Ja |
| Helsefonden | Ikke oplyst |
| Lauritzen Fonden note 1 | Ja |
| Bevica Fonden note 2 | Ja |
| Mary Fonden note 1 | Ja |
| Færchfonden | Ikke oplyst |
| Aase og Ejner Danielsens Fond | Ikke oplyst |
| Elsass Fonden | Ikke oplyst |
| Beckett-Fonden note 2 | Ja |
| KV Fonden note 2 | Ja |
| Østifterne note 1 | Ja |
| Spar Vest Fonden | Ikke oplyst |
| Den Danske Naturfond | Ikke oplyst |
| Frederiksbergfonden note 2 | Ja |
| Fabrikant Mads Clausens Fond note 3 | Ja |
| Kong Frederik 7.s Stiftelse På Jægerspris note 2 | Ja |
| Vanførefonden note 2 | Ja |
| Fonden Ensomme Gamles Værn note 2 | Ja |
| Sparekassen Bornholms Fond | Ikke oplyst |
| Det Østasiatiske Kompagnis Fond note 2 | Ja |
| Velliv Foreningen note 2 | Ja |
- Note 1: ifølge fondens hjemmeside
- Note 2: ifølge fondens sekretariat
- Note 3: ifølge fondens sekretariat. Evalueringen er dog begrænset til rapport fra bevillingsmodtager.
