Lundbeckfonden: Vi skylder os selv og omgivelserne at evaluere
Med en værdi på mere end 60 mia. kr. og årlige uddelinger på ca. 500 mio. kr. er Lundbeckfonden den største bidragsyder til dansk offentligt udført hjerneforskning.
Hvert år uddeler fonden desuden den ansete The Brain Prize, der består af 1 mio. euro og gives til 1-3 hjerneforskere – oftest fra Europa – som har haft banebrydende indflydelse på hjerneforskningen. Prisen er også spydspidsen i Lundbeckfondens ambition om gøre Danmark til et land med hjerneforskning i verdensklasse.
For at vide om målet kommer tættere på, kræves der evaluering af forskningen. Og netop evaluering er et område, som Lundbeckfonden vil satse mere på i de kommende år, fortæller dr.med. Kim Krogsgaard, Head of Prizes ved Lundbeckfonden. Ifølge Kim Krogsgaard har Lundbeckfonden en grundlæggende pligt til at evaluere sine filantropiske aktiviteter for at kunne dokumentere fondens virke:
“Dokumentation er jo et forkætret ord i disse tider i samfundet, fordi der er så meget, der skal dokumenteres. Men som fond med store uddelinger skylder vi os selv og vores omgivelser dokumentation for det, vi gør. Desuden vil vi gerne have evidens for, at vi er med til at gøre en forskel. Og vi vil gerne vide med sikkerhed, om vores satsninger og strategier virker – eller om evalueringerne giver anledning til at justere strategien,” siger Kim Krogsgaard.
Lundbeckfondens kerneområde er hjerneforskning. Og på grund af hjerneforskningens naturlige slægtskab med og forkærlighed for fænomener, der kan måles og vejes, så falder det Lundbeckfonden lige for at beskæftige sig med scientometri – altså måling af videnskabelig kvalitet – som en del af evalueringsarbejdet:
“I Lundbeckfonden støtter vi forskere, der laver noget, der kan måles og vejes på mange måder. Og det at publicere kan jo f.eks. bruges som en indikator for, hvad der kommer ud af forskningen. Og når nu vi har de scientometriske indikatorer, så ligger det selvfølgelig lige for at gøre brug af dem. Men jeg kan godt se, at der kan være områder, hvor det kan være meget vanskeligere at evaluere sin effekt. Så det er ikke, fordi at jeg er global believer i research impact assessment, for der kan jo være områder, hvor det kan være utrolig svært at ‘assesse impact’, og hvor man måske først kan se en effekt om 50 år. Men lige netop i vores område – biomedicin og hjerneforskning, som er områder i hurtigt vækst – der ligger det lige for at se på det,” siger Kim Krogsgaard.
Som fond med store uddelinger skylder vi os selv og vores omgivelser dokumentation for det, vi gør.
Kim Krogsgaard – dr.med., Head of Prizes, Lundbeckfonden
Selvom Lundbeckfonden gerne benytter sig af scientometrien i evalueringsarbejdet, så gør Kim Krogsgaard også opmærksom på, at denne type evaluering måske ikke fanger al kvalitetsforskning – som f.eks. den forskning, der skal hædres med The Brain Prize:
“Man skal ikke stirre sig blind på scientometri, citationer, antal artikler og sådan nogle ting. Og når vi f.eks. uddeler The Brain Prize, så bliver kandidaterne jo vurderet godt og grundigt oftest uden skelen til scientometriske indikatorer. Så det er noget, vi er opmærksomme på i den sammenhæng. Når vi uddeler penge, skal vi måske være endnu mere opmærksomme på selve forskningsidéen og ikke, om der er tale om et sikkert projekt i den forstand, at forskeren kommer med en god track record.”
Alligevel vurderer han, at den scientometriske fremgangsmåde er en central del af at vurdere, om forskning har verdensklasse:
"Man skal ikke enøjet lade sig styre af evaluering via scientometriske indikatorer. Men de kan bruges til at få en fornemmelse. Man kan sige, at hvis en forsker har været i gang i 15 år og har fire publikationer, som har været citeret to gange, så tror jeg bare ikke på, at det er verdensklasseforskning. Og så kan der være én, der har 100 publikationer, og det er heller ikke nødvendigvis én, der har flyttet verden. Så man kan ikke én til én vurdere forskning på baggrund af de her indikatorer. Men udgangspunktet er, at hvis man ikke publicerer, hvis ingen gider at læse det, ingen gider at citere det, så er det nok ikke meget værd."
Lundbeckfonden har for nylig ansat en medarbejder til at styrke evalueringsarbejdet over den kommende tid, og Kim Krogsgaard fortæller, at han glæder sig til at opbygge en mere solid evalueringskapacitet:
"Vi er kommet godt i gang, og vi har store forhåbninger om at kunne levere noget, der er nyttigt for os selv og måske også for andre. Vi vil gerne dele alt det, vi kan, med omverdenen,” slutter Kim Krogsgaard fra Lundbeckfonden.
Oak Foundation Denmark: Evaluering kan blive elastik i metermål
Oak Foundation Denmark så dagens lys i 2002, og i dag støtter fonden udelukkende sociale projekter i Danmark og Grønland. Fonden støtter typisk projekter med mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr., og har igennem de sidste fem år støttet mere end 225 projekter.
Langt de fleste sociale indsatser er svære at måle effekten af, medmindre der er tale om de helt store forkromede undersøgelser med kontrolgrupper osv. Evaluering kan derfor nemt blive lidt ligesom at sælge elastik i metermål.
Esther Nørregård-Nielsen – direktør i OAK Foundation Denmark
Direktør Esther Nørregård-Nielsen er uddannet ph.d. i sociologi og har igennem mange år arbejdet som evalueringskonsulent og censor for både det økonomiske og samfundsvidenskabelige censorkorps. Hun mener, at evaluering har sin plads i det filantropiske arbejde, men først efter et omhyggeligt forarbejde:
“Før man går i gang, skal man overveje rigtig grundigt, hvad man skal bruge evalueringen til. Langt de fleste sociale indsatser er svære at måle effekten af, medmindre der er tale om de helt store forkromede undersøgelser med kontrolgrupper osv. Evaluering kan derfor nemt blive lidt ligesom at sælge elastik i metermål. For hvordan vurderer man egentlig, at noget er blevet bedre? Specielt når rigtig mange indsatser først har en relevant effekt set på længere sigt eller måske har den bedste effekt på helt andre områder,” siger Esther Nørregård-Nielsen.
Hun oplever en tendens i tiden, hvor mange ansøgere per refleks antager, at fondene kræver en evaluering som en del af betingelserne for støtte. Men den antagelse vil hun gerne udfordre:
“Man kan altid lære meget af et givent projekt, hvilket er en god grund til at evaluere. Men man er nødt til at overveje grundigt, hvad man kan få ud af en evaluering. Og er den energien og umagen værd? For tiden synes jeg ikke, at jeg ser andet end ansøgninger, hvor der næsten automatisk er anført, at man har brug for 150.000 kroner til en evaluering. Og når man så spørger, hvad ansøgerne har tænkt sig at bruge evalueringen til, og hvem der i sidste ende skal modtage den, så findes der ikke altid et særlig tydeligt svar. Men ansøgerne er vant til, at fondene efterspørger evalueringer. Og groft sagt bliver det så som om, at et projekt ikke fungerer uden evaluering,” siger Esther Nørregård-Nielsen.
Hun advarer også imod, at visse gode projekter kan blive sværere at finansiere, hvis der altid stilles krav om at skulle evaluere ud fra stringente resultatmålinger:
“Hvis vi som fond giver penge til et projekt, hvor det bare er rigtig svært at stille meningsfulde evalueringsmål op, men hvor selve projektet faktisk lader til at have rigtig god nytte, skulle vi så lade være med det, nu hvor vi ikke kan måle dets effekt? Man skal passe på, at målene ikke kommer til at styre eller bliver formuleret med udgangspunkt i, hvad der kan evalueres snarere end det, man gerne vil opnå,” siger direktøren og understreger, at evaluering også sagtens kan give mening:
“Jeg synes selvfølgelig, at der altid er god grund til at kigge kritisk på sit arbejde og overveje at få andres øjne på for at se, om det, som man gør, kommer de rigtige til gode. Grundlæggende er det en rigtig god idé med evalueringer, men de skal bare bruges fornuftigt,” slutter Esther Nørregård-Nielsen.
Carlsbergfondet: Grundforskning skal ikke altid evalueres med et tal
Som en af verdens ældste erhvervsdrivende fonde har Carlsbergfondet eksisteret siden 1876, hvor brygger J.C. Jacobsen oprettede fonden. Centralt i fondens virke står Jacobsens De Gyldne Ord, som blandt andet nævner, at kortsigtede hensyn til “den øieblikkelige fordel” aldrig må vinde over det langsigtede hensyn til “den størst mulige fuldkommenhed”. Carlsbergfondet bevilgede i 2017 cirka 279 mio. kr., hvoraf langt størstedelen – 212 mio. kr. – gik til støtte af grundforskning.
I Carlsbergfondet er vores strategi, at det er ekstremt vigtigt at støtte grundforskning ud fra en århundredelang erfaring om, at videnskabelige nybrud ofte kommer fra grundforskning, og at disse nybrud ikke kan forudsiges
Flemming Besenbacher – bestyrelsesformand i Carlsbergfondet
Bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, professor og dr.scient. Flemming Besenbacher forklarer via e-mail, at selvom man i Carlsberg evaluerer sin forskningsstøtte, så tillader man sig en vis skepsis over for forskningsevaluering i form af impact assessment netop på grund fondens langsigtede perspektiv:
"Carlsbergfondet har bevidst valgt ikke at foretage en detaljeret 'impact assessment' på vores bevillinger. Vi støtter ifølge vores fundats kun den fremragende grundforskning inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, som i sagens natur har en lang tidshorisont, og impact af grundforskning kan ikke måles med et enkelt tal eller måles inden for rammerne af new public management, som i disse år ligger et tungt åg på de danske universiteter,” skriver Flemming Besenbacher.
Ifølge Besenbacher grunder Carlsbergfondets bevidste afvisning af detaljeret impact assessment i fondens ambition om at støtte grundforskning, hvor ro og fordybelse er nøgleord:
"I Carlsbergfondet er vores strategi, at det er ekstremt vigtigt at støtte grundforskning ud fra en århundredelang erfaring om, at videnskabelige nybrud ofte kommer fra grundforskning, og at disse nybrud ikke kan forudsiges. Vi støtter de bedste unge og ældre forskere og giver dem derefter ro til at fordybe sig,” skriver Flemming Besenbacher.
Og ikke alene mener Flemming Besenbacher, at detaljeret impact assessment ofte rammer forbi formålet med grundforskning. Han vurderer også, at man ved at benytte den form for evaluering faktisk kan være med til at gøre kvalitetskriterier gældende, der kan hæmme den fri forsknings udfoldelse:
"Hvis man forsøger at lægge en nyttetænkning ned over grundforskningen og begynder at måle forskere på antallet af publikationer, citationer, patenter, produkter, startup-virksomheder, m.m., skaber man en situation, hvor forskerne løber efter at præstere på disse parametre og ikke har grund til at kaste sig ud i noget helt nyt og risikofyldt. Med andre ord: 'Du bliver, hvad du måler'. Husk nu på Einsteins kloge ord: ‘Det er ikke alt, der kan måles, der skal måles’, og hvis ikke det vigtigste er målbart, bliver det målbare hurtigt det vigtigste,” skriver Flemming Besenbacher.
Tuborgfondet: Vi differentierer
Uden for grundforskningen er en del af Carlsbergfondets almennyttige aktiviteter samlet i Tuborgfondet. Hos Tuborgfondet uddeler man årligt cirka 30-35 mio. kr., men i 2017 når bevillingerne ekstraordinært op på 66 mio. kr. Tuborgfondet støtter gerne ildsjæle, der formår at styrke unges deltagelse og engagement i samfundet, og til bl.a. det formål har fonden formuleret en ny strategi, fortæller program- og souschef Nanna Callisen Bang:
“Når vi har formuleret ny strategi, så skal den selvfølgelig udmønte vores formål, men også i høj grad vores værdier i Tuborgfondet. Og netop værdierne ‘fællesskab', ‘frivillighed' og ‘folkelighed' er meget vigtige for os, og vi er optaget af, at vores evalueringspraksis afspejler vores værdier. Og her mener jeg, at der ligger et vigtigt valg for en fond: Hvilken type fond vil vi være? Er vi optaget af eksakt videnskab og datadrevne beslutninger? Bruger vi randomiserede kontrolforsøg, fordi vi leder efter validerede data? Eller er man som os optaget af at være folkelig og i øjenhøjde og særligt arbejde med unge mennesker. Her ligger nogle valg, som smitter af på fondens evalueringspraksis,” siger Nanna Callisen Bang.
Hvis jeg skal sige noget overordnet, der driver vores evalueringspraksis, så er det en erkendelse af at dem, der har ild i hjertet og kan få vigtige forandringer til at ske, er ikke nødvendigvis dem, der er gode til at evaluere
Nanna Callisen Bang – program- og souschef, Tuborgfondet
Nanna Callisen Bang mener ikke, at evaluering som redskab i netop Tuborgfondets strategi, der bl.a. bygger på frivillige og ildsjæle, kan foretages med udgangspunkt i en standardmetode:
“Hvis jeg skal sige noget overordnet, der driver vores evalueringspraksis, så er det en erkendelse af at dem, der har ild i hjertet og kan få vigtige forandringer til at ske, er ikke nødvendigvis dem, der er gode til at evaluere. Og der synes jeg, at vi som fond ville begå en stor fejltagelse, hvis vi ikke balancerede fornuftigt i forhold til, hvad vi stiller af krav eller har af forventninger til evaluering. Selvfølgelig skal vi vide, hvad der kommer ud af vores penge. Men der er ikke en one-size-fits-all effektmåling, som vi ruller ud over alle vores aktiviteter,” siger Nanna Callisen Bang.
Derfor har man i Tuborgfondet udviklet en række evalueringsprincipper, så det så vidt muligt sikres, at evalueringens metode og omfang passer til den type aktivitet, som støttes. Donationer under 100.000 kr., donationer over 100.000, pilot- og udviklingsprojekter, partnerskaber og fondens egne initiativer følges og evalueres derfor forskelligt, men med samme udgangspunkt: evalueringen skal bruges til at understøtte fondens strategi, uddelingspolitik og værdier:
“Principperne handler om at have en differentieret tilgang til evaluering, at sikre, at vores evalueringsmetode skaber værdi og læring til vores samarbejdspartnere, og at tage højde for, at vi bevæger os inden for det komplekse sociale og kulturelle område. Her er det en vigtig rolle for os at være risikovillige og være med til at prøve nye ting af. Men det skal ikke være sådan, at vi bruger en for stor del af vores midler til evaluering. Vi vil jo gerne have pengene ud at gøre nytte hos de organisationer og foreninger, som vi gerne vil støtte. Og derfor vil vi være realistiske og omkostningsbevidste i forhold til vores evalueringstilgang,” siger Nanna Callisen Bang.
Læs mere om udbredelsen af evaluering blandt danske fonde her.
