Adm. direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen er indtrådt i bestyrelsen for Kraks Fond pr. 1. januar 2020.
Han afløser adm. direktør i Schou-Danielsen Logistik A/S, Martin Danielsen.
Både Dansk Industri og Dansk Erhverv har ifølge fondens vedtægter udpegningsret til den fire mand store bestyrelse i Kraks Fond. Brian Mikkelsen er således udpeget til posten af formanden for Dansk Erhverv.
Kraks Fond er stiftet i 1924 til videreførelse af Kraks Forlag. Fonden der har egenkapital på 450 mio. kr. kan støtte kulturelle aktiviteter, der gavner byers udvikling og tiltrækningskraft.
Fonden har i en årrække haft fokus på at støtte forskning i byers økonomiske udvikling og i 2011 etablerede fonden en ny fond til det formål – Kraks Byforskningsfond.
I sidste regnskabsår uddelte fonden lidt over 15 mio. kr. og støttede blandt andet Københavns Museum med 2,8 mio. kr. og tænketanken Justitia med 1,5 mio. kr.
Bestyrelsen i Kraks Fond:
- Michael Kjær (bestyrelsesformand), direktør
- Poul Scheuer, Direktør, Scheuerconsult
- Rikke Hvilshøj, Adm. Dir., Dansk IT
- Brian Mikkelsen, Adm. Dir., Dansk Erhverv.