Partnerskaberne blomstrer mellem fonde og det offentlige

Na­tur, kul­tur, ar­ki­tek­tur, forsk­ning og so­ci­a­le for­mål. Det er blot et ud­snit af de man­ge for­mål, som dan­ske fon­de net­op nu støt­ter gen­nem for­ma­li­se­re­de part­ner­ska­ber med of­fent­li­ge myndigheder.

Det vi­ser en ny un­der­sø­gel­se af of­fent­lig-fonds­li­ge part­ner­ska­ber fo­re­ta­get af Fun­dats (se li­sten un­der artiklen).

Un­der­sø­gel­sen vi­ser og­så, at der er mindst 60 ak­ti­ve part­ner­ska­ber mel­lem en ræk­ke stør­re kom­mu­ner, re­gio­ner­ne og fle­re mi­ni­ste­ri­er på den ene si­de og fon­de el­ler fonds­lig­nen­de for­e­nin­ger på den an­den side.

Bå­de de helt sto­re og de helt små fon­de har ak­ti­ve part­ner­ska­ber med den of­fent­li­ge sek­tor, vi­ser un­der­sø­gel­sen. I den sto­re en­de af ska­la­en er f.eks. No­vo Nor­disk Fon­dens mil­li­ards­ats­ning på am­bu­lan­te di­a­be­tes­cen­tre i part­ner­skab med lan­dets fem regioner.

I den min­dre en­de fin­der man ek­sem­pel­vis Fon­den Kaj Kjær Fl­ora og Fau­na, der i et part­ner­skab med Na­tursty­rel­sen vil gen­ska­be na­tur­til­stan­den og bi­o­di­ver­si­te­ten på det fre­de­de are­al Mun­kens Klit syd for Løkken.

Og part­ner­ska­ber­ne mel­lem fon­de og det of­fent­li­ge rum­mer et stort po­ten­ti­a­le. Men de in­de­hol­der og­så fald­gru­ber, si­ger fle­re eksperter.

“Part­ner­skabs­me­to­den skal brin­ge vi­den, ka­pi­tal og net­værk sam­men i en ny og stør­re hel­hed. Fle­re ak­tø­rer er stær­ke­re sam­men end hver for sig. Sam­men kan man bed­re ska­be po­li­tisk op­bak­ning, te­ste løs­nin­ger og ud­bre­de dem,” si­ger pro­jek­t­chef, ph.d., Ulf Hjel­mar fra Vi­ve, der for­sker i bl.a. of­fent­lig-pri­vat samarbejde.

Partnerskaber giver flere muligheder

Grund­læg­gen­de hand­ler part­ner­skabs­me­to­den om at ska­be øget vær­di. Og for de of­fent­li­ge ak­tø­rer kan part­ner­ska­ber med fon­de­ne gi­ve god me­ning, for­di det ska­ber ad­gang til pen­ge, men og­så til kom­pe­ten­cer, som el­lers ik­ke fin­des i den of­fent­li­ge or­ga­ni­sa­tion, si­ger pro­fes­sor Ole Hel­by Pe­ter­sen, der le­der Cen­ter for Forsk­ning i Of­fent­lig-Pri­vat Sam­spil på Roskil­de Universitet.

“Den of­fent­li­ge part får på den må­de ad­gang til vi­den og eks­per­ti­se, som den ik­ke selv har. Og det er og­så en tekst­bogs­for­kla­ring på, hvor­for man skal ind­gå et sam­ar­bej­de el­ler part­ner­skab,” si­ger Ole Hel­by Petersen.

Set fra fon­de­nes si­de gi­ver part­ner­ska­ber­ne, ud­over ad­gang til det of­fent­li­ges vi­den og eks­per­ti­se, og­så an­dre for­de­le, si­ger han:

"For fon­de­ne kan part­ner­ska­ber­ne og­så væ­re ud­tryk for, at man ger­ne vil tæt­te­re på den of­fent­li­ge sek­tor. Så kan man bå­de ha­ve hånd i han­ke med, hvad der sker, og man får og­så et me­get stør­re ejer­skab over pro­jek­tets re­sul­tat. Det er for­skel­ligt fra den tra­di­tio­nel­le må­de at dri­ve fond på, hvor man ‘ba­re’ de­ler pen­ge ud,” si­ger Ole Hel­by Pe­ter­sen og uddyber:

“Når Ro­ck­wool­fon­den f.eks. sam­ar­bej­der med Vej­le Kom­mu­ne om at få folk i job, så står Ro­ck­wool­fon­dens navn på af­ta­len. Der­for får fon­den me­re af æren, hvis fon­dens in­ter­ven­tions­for­løb i kom­mu­nen går godt.”

Myndighedernes risici

Men selv­om part­ner­ska­ber mel­lem fon­de og det of­fent­li­ge by­der på for­de­le og mu­lig­he­der, så in­de­bæ­rer ar­bejds­me­to­den og­så en ræk­ke ri­si­ci. Ri­si­ci af en helt an­den ka­rak­ter, end hvis fon­de­ne blot hav­de over­ført et pen­ge­be­løb til en mod­ta­ger med en vel­for­mu­le­ret an­søg­ning, me­ner Ole Hel­by Petersen.

“I ek­semp­let med Ro­ck­wool­fon­den, så har fon­den og­så en stør­re del af ri­si­ko­en, hvis det går galt. I et part­ner­skab vil fon­dens navn væ­re tæt­te­re for­bun­det med pro­jek­tet. Man står selv me­re på mål for det, der bli­ver gjort. Om­vendt kan man og­så bed­re på­vir­ke suc­ces­op­le­vel­sen,” si­ger Ole Hel­by Petersen.

Ud­over om­døm­me­ri­si­ko­en pe­ger pro­jek­t­chef Ulf Hjel­mar fra Vi­ve og­så på ar­bejds­byr­den som en op­lagt ri­si­ko­fak­tor ved partnerskabsmodellen:

“Er det ar­bej­det værd? Det spør­ger man­ge sig selv om, når de er­fa­rer det sto­re ar­bej­de, der lig­ger i at ar­bej­de i part­ner­ska­ber. Én ting er at la­ve et pro­jekt el­ler en ind­sats in­den for sin egen or­ga­ni­sa­tions ram­mer. Hvis man går sam­men med fle­re for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner, på fle­re for­skel­li­ge om­rå­der, på tværs af det of­fent­li­ge og det pri­va­te, så skal man jo kig­ge på si­ne eg­ne mål og mid­ler i for­hold til an­dres og bli­ve eni­ge om ting gen­nem man­ge mø­der,” si­ger Ulf Hjelmar.

Og net­op spørgs­må­let om for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ners mål og mid­ler er et sted, hvor part­ner­skabs­me­to­den og­så kan by­de på ri­si­ci for den of­fent­li­ge part, me­ner Ole Hel­by Petersen:

“Selv­om part­ner­ska­ber gi­ver mu­lig­he­der, så kan man på ulem­pe­si­den si­ge, at de of­fent­li­ge part­ne­re jo og­så for­plig­ter sig til at bru­ge of­fent­li­ge res­sour­cer. Og her vil fon­de­ne i vid ud­stræk­ning stil­le krav om, hvad de res­sour­cer skal bru­ges til. Det of­fent­li­ge ri­si­ke­rer alt­så at ret­te nog­le af si­ne ak­ti­vi­te­ter en be­stemt vej, for­di det er den vej, man kan få ek­stra fi­nan­si­e­ring el­ler eks­per­ti­se fra en fond,“ si­ger Ole Hel­by Petersen.

De of­fent­li­ge le­de­re, men og­så po­li­ti­ker­ne, har an­svar for at sik­re, at de pro­jek­ter, man sæt­ter i gang, er vig­ti­ge for den of­fent­li­ge sektor.

Ole Hel­by Pe­ter­sen – Cen­ter­le­der, Cen­ter for Forsk­ning i Of­fent­lig-Pri­vat Sam­spil, Roskil­de Universitet

Og det stil­ler krav til den of­fent­li­ge sek­tor, me­ner han:

“De of­fent­li­ge le­de­re, men og­så po­li­ti­ker­ne, har an­svar for at sik­re, at de pro­jek­ter, man sæt­ter i gang, er vig­ti­ge for den of­fent­li­ge sek­tor. Part­ner­ska­ber med fon­de kan po­ten­ti­elt forskub­be of­fent­li­ge ind­sat­ser i en be­stemt ret­ning. Det skal den of­fent­li­ge sek­tor væ­re ru­stet til at ta­ge kri­tisk stil­ling til,” si­ger Ole Hel­by Petersen.

Juridiske snubletråde

Med ud­bre­del­sen af ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi og ver­dens­må­le­nes fo­kus på part­ner­ska­ber, kan det vir­ke op­lagt for mo­der­ne fon­de at ka­ste sig over partnerskabsmetoden.

Men og­så på den juri­di­ske front er der bå­de mu­lig­he­der og ri­si­ci at ta­ge i be­tragt­ning for bå­de fon­de og of­fent­li­ge instanser.

Det for­tæl­ler pro­fes­sor i ju­ra Kar­sten Naun­d­rup Ole­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, der for­sker i juri­di­ske aspek­ter af den of­fent­li­ge sek­tors markedsaktiviteter.

Han frem­hæ­ver tre ek­semp­ler på om­rå­der, hvor part­ner­skabs­me­to­den bør gi­ve an­led­ning til grun­digt for­ar­bej­de. Før­ste punkt hand­ler om gen­nem­sig­tig­hed i projektorganisationen.

“Af­hæn­gig af det kon­kre­te part­ner­skab så kan det væ­re en stor for­del rent juri­disk at gi­ve pro­jek­tet sin egen kas­se – sin egen kon­to. Det gør det ty­de­li­ge­re for al­le – og­så fon­den og bor­ger­ne – hvad der ka­na­li­se­res fra de of­fent­li­ge kas­ser over i pro­jek­tet, og hvad pen­ge­ne der­ef­ter går til. Når jour­na­li­ster ro­der op i et el­ler an­det pro­jekt, så kom­mer kri­tik­ken ty­pisk dér, hvor der ik­ke har væ­ret gen­nem­sig­tig­hed,” si­ger Kar­sten Naun­d­rup Olesen.

An­det punkt hand­ler om, hvil­ke ar­bejds­op­ga­ver fon­den må på­ta­ge sig el­ler myn­dig­he­den gi­ve fra sig i part­ner­ska­bet. For selv­om of­fent­li­ge in­stan­ser ger­ne må ar­bej­de sam­men med pri­va­te ak­tø­rer om at ud­fø­re op­ga­ver, så er der og­så begrænsninger.

Nor­malt si­ger man, at myn­dig­heds­op­ga­ver er for­be­holdt myndighederne.

Kar­sten Naun­d­rup Ole­sen – pro­fes­sor i ju­ra, Kø­ben­havns Universitet

“Nor­malt si­ger man, at myn­dig­heds­op­ga­ver er for­be­holdt myn­dig­he­der­ne. Og dem kan det bli­ve svært at sam­ar­bej­de om­kring. Myn­dig­he­der­ne er un­der­lagt spe­ci­el­le reg­ler og har spe­ci­el­le kom­pe­ten­cer, og bor­ger­ne skal ik­ke fin­de sig i at bli­ve myn­dig­heds­sty­ret af an­dre end myn­dig­he­der­ne. Hvis der er så­dan­ne myn­dig­hed­s­e­le­men­ter i et pro­jekt, så skal man der­for hol­de tun­gen li­ge i mun­den,” si­ger Kar­sten Naun­d­rup Olesen.

Des­u­den rå­der Kar­sten Naun­d­rup Ole­sen og­så til at tæn­ke over spørgs­må­let om, hvil­ke mo­dy­del­ser fon­den får for sin be­vil­ling og sit partnerskab.

“Hvad hand­ler den of­fent­li­ge in­stans med i for­hold til fon­den? Hvil­ke ret­tig­he­der kan den of­fent­li­ge part­ner gi­ve til fon­den som be­ta­ling for at få pen­ge­ne? Her er der igen nog­le græn­ser. Fo­re­stil dig, at en fond gi­ver pen­ge til en sær­lig fol­ke­sko­le­ind­sats for ord­blin­de mod at sko­len re­ser­ve­rer nog­le af plad­ser­ne på hol­det til f.eks. fon­dens me­d­ar­bej­de­res børn. Det må sko­len ik­ke, for­di op­ga­ven med at un­der­vi­se børn er en op­ga­ve, som al­le bor­ge­re har li­ge ad­gang til. Man kan ik­ke gi­ve en hvil­ken som helst ret­tig­hed til en fond, for­di den be­ta­ler. Så her kan der væ­re en ri­si­ko,” si­ger Kar­sten Naun­d­rup Olesen.

Fra finansiering til samskabelse

Iføl­ge Ulf Hjel­mar har part­ner­sk­ab­stan­ken læn­ge væ­ret hyl­det som frem­ti­dens ar­bejds­me­to­de. Men på trods af de sto­re for­håb­nin­ger til me­to­dens ef­fek­ti­vi­tet, så en­der man­ge part­ner­ska­ber fort­sat som fi­nan­si­e­rings­af­ta­ler sna­re­re end som egent­li­ge part­ner­ska­ber med fo­kus på samskabelse.

Sam­me ten­dens ser Ulf Hjel­mar og­så på li­sten over of­fent­lig-fonds­li­ge part­ner­ska­ber, som han dog un­der­stre­ger ik­ke gi­ver det fuld­stæn­di­ge bil­le­de af al­le ak­ti­ve part­ner­ska­ber mel­lem det of­fent­li­ge og fon­de­ne. Det be­ty­der, at der er plads til udvikling.

“In­den for forsk­nings­ver­de­nen har der væ­ret me­get snak om de stra­te­gi­ske sam­ar­bej­der og part­ner­ska­ber. Man snak­ker om, at de skal brin­ge re­le­van­te par­ter sam­men på tværs af sek­to­rer og vi­den­s­om­rå­der. Det kan væ­re by­ud­vik­ling, sam­men­hæng i er­hvervspo­li­tik­ken, be­skæf­ti­gel­ses­po­li­tik og so­ci­al- el­ler børn- og un­ge­om­rå­der­ne – de kom­plek­se vel­færds­ud­vik­lings­fel­ter. Men når jeg kig­ger ned over li­sten over part­ner­ska­ber, så glim­rer den end­nu ik­ke ved at in­de­hol­de en hel mas­se ek­semp­ler på stra­te­gi­ske part­ner­ska­ber om kom­plek­se pro­blem­om­rå­der med sam­ska­bel­se el­ler sam­pro­duk­tion,” slut­ter Ulf Hjelmar.

Partnerskaber mellem fonde og offentlige myndigheder