Der er et misforhold mellem de allerstørste danske fondes almennyttige formål på den ene side og deres manglende impact-investeringer på den anden side.
Det vurderer den grønne tænketank Concito efter en ny analyse fra Fondenes Videnscenter af fondes kapitalforvaltning baseret på svar fra 35 ud af 45 medlemmer af fondsforeningen.
I alt 3 mia kr. af de deltagende fondes investeringer er placeret i impact-investeringer ud af fondenes samlede investeringer i finansielle aktiver på i alt 262 mia. kr. Det svarer til sammenlagt 1,2 pct.
Undersøgelsen viser også, at under halvdelen af fondene i analysen har foretaget impact-investeringer.
Fondene har dermed meget langt til mål, når det kommer til impact-investeringer. Særligt når man tager fondenes almennyttige formål i betragtning.
Det mener Jarl Krausing, som er international chef i Concito med ansvar for bl.a. grøn finansiering:
"Fondene er i hvert fald ikke dér, hvor de bør være. At man kun har 1,2 pct. i noget, der ligner impact-investeringer, det er ikke godt nok. Især fordi mange af de her fonde jo er etableret med et formål om at gøre godt for almenvellet. Så burde man også kunne forvente, at fondene i deres forvaltning af deres egen kapital i højere grad er bevidste omkring de her ting," siger han.
Ifølge Jarl Krausing er det en skærpende omstændighed ved de små impact-investeringer, at fondene i stigende grad påvirker det omkringliggende samfund. Og fonde løber en omdømmerisiko ved ikke at gå mere helhjertet ind i området:
"Fondene har jo generelt fået en større rolle i at understøtte eller inspirere samfundsudviklingen. Der er mange problematikker knyttet til den større rolle, men der er også noget meget positivt: At fondene i endnu højere grad faktisk kan gå ud og gøre en forskel. Men det betyder også, at der er endnu mere bevågenhed på, hvordan man opererer som fond. Det stiller større krav til fondenes bevidsthed om, hvor de står i landskabet – ikke bare politisk, men også over for befolkningen. Der er ingen tvivl om, at kravene om øget bevågenhed kun bliver større. Derfor er det godt at få orden i eget hus, også på formueforvaltningssiden," siger han.
Interesse for impact-investeringer
At fondene risikerer at gøre skade på deres eget omdømme med deres beskedne impact-investeringer er også tidligere blevet fremhævet af Connie Hedegaard, formand for både Concito og KR Foundation, da Connie Hedegaard talte ved konsulenthuset PwCs fondskonference sidste efterår.
Her kaldte hun det en ‘no-brainer’ for fondene at investere deres penge bæredygtigt.
“Det første man kan gøre er – sagt forenklet – at investere sine penge grønt i stedet for sort. Altså sørge for at den formue, man forvalter, går til noget bæredygtigt – noget vedvarende energi i stedet for olie eller kul. Og at man går sin investeringsportefølje igennem på den måde,” sagde Connie Hedegaard..
Nyere forskning viser, at afkastet ud fra en gennemsnitsbetragtning er mindst lige så godt og i nogle tilfælde bedre ved impact-investering.
Jarl Krausing – international chef, Concito
Netop bæredygtighed er en central del af definitionen på Impact-investeringer i den nye analyse fra Fondenes Videnscenter. Udover at give et økonomisk afkast, så skal de også understøtte ikke-økonomiske formål som f.eks. miljømæssig og social bæredygtighed.
Analysen viser også, at det først og fremmest er de store fonde, der har impact-investeringer. Flere fonde udtrykker interesse for denne type investeringer, men fondene nævner også en række barrierer. Blandt andet kan det være svært at finde projekter, der passer til fondens filantropiske fokus.
Og Jarl Krausing medgiver, at netop denne del af impact-investment kan være udfordrende.
"Mange af projekterne er ikke nemt tilgængelige. Det kræver, at man leder efter dem og finder dem. Og at de har en tilpas størrelse, der passer til den portion penge, man gerne vil placere," siger han.
Afkast trues ikke
Fondene tager til gengæld fejl, når de i analysen som en hovedudfordring ved impact-investeringer peger på, at impact-investeringer giver lavere afkast end andre investeringer, mener han.
"Den argumentation er blevet brugt i mange år, men den er altså blevet tilbagevist. Nyere forskning viser, at afkastet ud fra en gennemsnitsbetragtning er mindst lige så godt og i nogle tilfælde bedre ved impact-investering,” siger han og fortsætter:
"Men det er rigtigt, at manglende afkast har været fortællingen og argumentet i mange år. Og det har også til en vis grad været rigtigt. For eksempel i forhold til grøn energi, fordi regeringer i Spanien og Skotland pludselig skiftede taktik og fjernede subsidier. Det gjorde, at f.eks. ATP tabte rigtig mange penge på meget store investeringer i vindmølleparker. Det gjorde ATP forskrækkede, så de trak fingrene til sig i en årrække. Så der har været investorrisici ved at gå først ind på nye impact-områder. Men de dage er forbi, vil jeg mene, fordi vi kan dokumentere ud fra amerikanske undersøgelser, at afkastet ikke er ringere, end det vi får fra et gennemsnitligt marked. Det er bare mere komplekst at navigere i," siger Jarl Krausing.
Der er en risiko for, at man bliver opfattet som hyklerisk.
Jarl Krausing – international chef, Concito
– Men selv om der er tale om nyere forskning, så står vi netop nu i en situation, der aldrig er set før. Er det ikke forståeligt, hvis nogle investorer lige nu vil holde sig til sikrere investeringer og holde sig fra impact-investering?
"Man kan argumentere begge veje. Jeg forstår sagtens, at man simpelthen skal håndtere den øjeblikkelige risiko, der er imod ens kapital. Står man og kan miste store dele af sin formue i fonden, fordi man er i sektorer, der er ekstraordinært ramt af covid-19 på den korte bane, så skal man selvfølgelig orientere sig i retning af det,” siger Jarl Krausing.
At bygge en bedre verden
Selvom han anerkender, at nogle fonde må fokusere på øjeblikkelige risici, så mener Jarl Krausing til gengæld også, at coronakrisens ekstraordinære situation på den anden side kan anskues ud fra det potentiale, som den indeholder:
“Her kommer den anden fortælling ind, som handler om 'building back better'. Vi har nu en mulighed for en genrejsning af økonomier og af økonomiske sektorer på en mere bæredygtig måde, hvor vi er mere bevidste om miljø, klima og også sårbarheden for dem, der er ekstra udsatte. At bygge resiliens til samfundet på en ny måde, dét diskuteres meget i korridorerne både i de europæiske hovedstæder, i EU-kommission og faktisk overalt i verden. Hos Macron og Merkel. Vi skal skabe en ny verden på en anden måde. Dét giver jo nogle muligheder – og måske også et ansvar for fondene. Mange af dem er skabt for at gøre en positiv forskel. Det er netop nu, at de skal understøtte den her indsats for at bygge en bedre verden. Det er jo derfor, de er der," siger Jarl Krausing.
– Nogle fonde vælger måske aktivt ejerskab som alternativ til impact-investeringer?
"Vi bakker op om aktivt ejerskab i Concito ud fra devisen om, at det kan give lige så stor eller endda større klima- og miljøeffekt, at du rykker den sorte aktør fra sort til grå, end at du rykker en aktør fra mørkegrøn til lysegrøn. Vi skal jo bevæge hele markedet. Men kæden falder af, hvis man ikke fornemmer, at virksomheden har seriøse bestræbelser på at blive mere bæredygtig. Så er det ikke længere nok med en aktiv dialog. Så bliver man nødt til at trække sig," siger Jarl Krausing.
Risiko for hykleri
Men netop aktivt ejerskab er til gengæld også et område, hvor fondene har grund til at være påpasselige i forhold til deres omdømme. Og der findes allerede eksempler på, at filantroper har været i stormvejr, påpeger han.
"Der er en risiko for, at man bliver opfattet som hyklerisk. Og ét eksempel var jo her for et par år siden, hvor Realdania havde sprøjtet milliarder i donationer ud til bæredygtige byer og andet fremragende arbejde. Men så viste det sig, at de i deres kapitalforvaltning faktisk havde penge placeret i virksomheder, som syntes at modarbejde den samme dagsorden. Det gjorde, at Realdania endte i en shitstorm, hvor de måtte forklare sig ved blandt andet at sige, at de prøvede med aktiv dialog og så videre,” siger Jarl Krausing.
Det må gælde både i forhold til, hvordan man deler penge ud direkte, men også i det fodaftryk, som ens formue har.
Jarl Krausing – international chef, Concito
Derfor bør særligt almennyttige fonde tænke grundigt over deres investeringer, mener han.
“Der er altså en ‘reputational risk’, hvis du på den ene side siger, at du understøtter noget, men med dine egne penge rent faktisk ikke afspejler den samme form for bevidsthed. Og der er bare blevet skarpere bevågenhed, fordi der er kommet nogle stærke ngo'er, der kigger over skulderen på formueforvalterne," siger han.
"Hvis det indgår i fondenes fundats, at de skal gøre noget godt for almenvellet, så påtager de sig jo også et særligt ansvar. Deres eksistens er berettiget ved, at de gør godt. Og det må gælde både i forhold til, hvordan man deler penge ud direkte, men også i det fodaftryk, som ens formue har," slutter han.
Fondene i undersøgelsen er anonyme, og Fondenes Videnscenter, som står bag rapporten, udtaler sig ikke på vegne af deres medlemmer. Fundats arbejder på at indhente kommentarer fra nogle af de deltagende fonde.
