Selvom flere erhvervsdrivende og almene fonde har taget de første vigtige skridt mod en professionalisering af ansvarlige og bæredygtige investeringer, er der stadig lang vej at gå.
Hvis fondene skal på niveau med pensionssektorens og de store bankers kapitalforvaltning på den ansvarlige og bæredygtige agenda, står den på hårdt arbejde i de kommende år. Omverdenen ved fortsat ikke hvordan fondene konkret investerer de frie midler, og kommunikationen om ansvarlighed i investeringer er mange steder helt fraværende. Også åbne aktielister og principper for ansvarlige investeringer er mange steder ikke-eksisterende.
Omverdenens manglende indsigt i eventuelle uoverensstemmelser mellem formuleringer i fundatsen og de etiske grænser for investeringer af frie midler burde i sig selv være nok til, at fondene kommer i gang. Ikke mindst nu, hvor kapitalforvaltning er indskrevet i de nye anbefalinger for god fondsledelse (pdf), der blev offentliggjort 17. juni.
Det er nu op til fondsbestyrelserne at udvikle kapitalforvaltningen i en mere bæredygtig og ansvarlig retning, mener Marianne Philip, formand for Komitéen for God Fondsledelse og partner i Kromann Reumert.
”Kapitalforvaltning er kommet med i anbefalingerne, fordi komitéen mener, at fondsbestyrelserne bør have øget fokus på, hvordan fondenes kapital forvaltes. Bestyrelserne bør overveje, hvordan den enkelte fonds investeringer kan understøtte fondens formål og fondens levedygtighed på lang sigt. Bestyrelserne bør derfor fastsætte principper for fondenes kapitalforvaltning, både i forhold til det forventede afkast, uddelinger, likviditetsbehov, aktivklasser, risiko og mål med investeringerne. Det er også den enkelte bestyrelse, der skal tage stilling til, om fonden skal investere bæredygtigt eller ej,” siger Marianne Philip.
Fonde kunne gå foran
Mange fonde har erkendt, at ansvarlige investeringer er kommet på dagsordenen. Men konkrete resultater og rollen som aktiv ansvarlig investor, hvor tydelige etiske principper for hvordan den finansielle værdikæde skal flyde, har omverdenen stadig til gode at se. Skal fondene udvikle en rolle som ansvarlig investor kræver det, at de først kigger indad, mener ekspert.
”Det vigtigste spørgsmål man skal stille sig selv før man dypper tæerne i bæredygtige investeringer er, hvorfor? Er det på grund af gode afkast, for at gøre en forskel, moral, pres fra omverdenen eller en kombination af en række faktorer? Uden den indsigt er det umuligt at definere en konsistent strategi,” siger Chief Impact & Growth Officer Pelle Pedersen fra startup-virksomheden Doland og tidligere chef for ansvarlige investeringer hos PKA samt medlem af Finans Danmarks Forum for Bæredygtig Finans.
Derfor har de faktisk muligheden for at gå foran på ansvarlige investeringer.
Eric Christian Pedersen – Head of Responsible Investments, Nordea Asset Management
Som Fundats’ spørgeundersøgelse fra marts om de største fondes aktieinvesteringer fra frie midler viste er interessen stor og ansvarlige investeringer er kommet højt på dagsordenen. Men interessen er endnu ikke ret mange steder vekslet til konkrete nye investeringer i en mere ansvarlig eller bæredygtig retning.
Det undrer også et andet medlem af Finans Danmarks Forum for Bæredygtig Finans, nemlig Eric Christian Pedersen, som er Head of Responsible Investments hos Nordea Asset Management.
”Fondene er ultimative ejere og er derfor ikke underlagt helt så mange hensyn og restriktioner som andre investorer. Derfor har de faktisk muligheden for at gå foran på ansvarlige investeringer, da de hverken har kunder eller medlemmer, der skal overbevises om, at bæredygtighed og investeringer sagtens kan følges ad,” siger Eric Christian Pedersen.
Ifølge Fondenes Videnscenters analyse af fondenes kapitalforvaltning er kun 1,2 pct. af de 262 mia. under fri forvaltning investereret i impact-investeringer efter Fondenes Videnscenters definition, der er hentet fra Verdensbanken. Definitionen er bred og formulerer, at impact-investeringerne skal have en intention om et målbart socialt eller klimamæssigt afsæt sideløbende med det finansielle afkast.
De 3,1 mia. kr., svarende til 1,2 procent af den samlede frie formue i fondene, står i skærende kontrast til pensionssektorens udmelding om at investere yderligere 350 milliarder kroner i den grønne omstilling frem mod 2030. De ekstra grønne investeringer udgør dermed næsten 10 procent af den samlede pensionsformue på knap 4.000 milliarder.
I de seneste uger er ambitionsniveauet og beløbet endda flere stedet øget. AP Pension har meldt ud, at 20 procent af formuen i 2030 skal være investeret i den grønne omstilling. Danica Pension oplyste i sidste uge, at de har besluttet at investere 100 milliarder kroner i grøn omstilling inden 2030. Det svarer til næsten en fjerdedel af pensionskassens formue.
Som det næste skal man have en proces for at håndtere såkaldte normbrud.
Eric Christian Pedersen – Head of Responsible Investments, Nordea Asset Management
Om fondene skal øge de bæredygtige investeringer tilsvarende, er op til fondene selv. Men Marianne Philip håber, at fondene i de kommende år generelt vil udvikle en stærkere kapitalforvaltning.
”Der er formentlig flere fonde, der vil tilpasse deres kapitalforvaltning, hvis de vælger at følge den nye anbefaling. Det er vi spændt på at se,” siger Marianne Philip.
10 år bagefter
Tallene taler for sig selv og fondene er også på en række andre områder langt efter pensionssektoren, der efterhånden er veltrænet i at debattere ansvarlighed i investeringssammenhænge. Den erfaring har fondene ikke.
”Det første fonden bør gøre er at orientere sig efter nogle rammer, de kan se sig selv i. Det kan være UN PRI, UN Global Compact eller noget helt tredje, som passer til deres fundats. Derefter er det en god ide at eksludere de oplagte områder først, som kontroversielle våben (klyngebomber, landminer m.v., red.) samt kul og måske tobak mv. Der er efterhånden nok af investeringsprodukter på markedet, hvor man kan undgå de mest umiddelbare etiske kontroversielle sektorer. Og som det næste skal man have en proces for at håndtere såkaldte normbrud, dvs. sager med f.eks. børnearbejde, grove brud på menneskerettigheder, aktivitet i besatte områder m.v.,” siger Eric Christian Pedersen.
Generelt har pensionssektoren i Danmark og de store banker, som Eric Christian Pedersen i Nordea repræsenterer, gennem de sidste fem til ti år gennemgået en udvikling, hvor ansvarlige og bæredygtige investeringer spiller en meget afgørende rolle for identiteten som aktiv samfundsaktør.
Fokus på klimainvesteringer, strenge krav til selskabers åbenhed om skatteforhold og offentliggørelse af både aktielister og stemmeafgivelser på generalforsamlinger i de selskaber, der investeres i, er blevet best practice mange steder. Desuden har større pensionsselskaber og banker politiker for stort set de fleste kontroversielle emner. For fondene, der har andre formål, handler det i første omgang om at udvælge sig en retning for ansvarlige investeringer.
Derfor bør den enkelte organisation spørge sig selv; hvilke område(r) er vigtige for os?
Pelle Pedersen – Chief Impact & Growth Officer, Doland
“Det er umuligt, særligt i mindre organisationer, at dække alle områder inden for bæredygtige og ansvarlige investeringer. Derfor bør den enkelte organisation spørge sig selv; hvilke område(r) er vigtige for os? Når man starter med bæredygtige investeringer, er det vigtigere at fokusere på få områder for at opbygge erfaring og viden som kan bruges på længere sigt til at omfatte flere områder,” siger Pelle Pedersen.
Pensionskasserne og bankerne har også øget ressourcerne til at håndtere ansvarlige og bæredygtige investeringer, herunder kommunikation til omverdenen, presse, medlemmer og samarbejdspartnere. I investeringsteamet sidder typisk også en chef for ansvarlige investeringer samt en ESG-manager. Så langt er de fleste erhvervsdrivende og almennyttige fonde slet ikke endnu
”Der følger visse omkostninger og kompetencekrav med, når man vil agere som en ansvarlig investor. Det kan man enten udvikle internt eller hyre en rådgiver til at hjælpe med. Der vil opstå både nye muligheder og spørgsmål når man agerer i ESG feltet, som man kvalificeret skal kunne tage stilling til og svare på,” siger Eric Christian Pedersen.
Kapitalforvaltning
indskrevet i nye fondsanbefalingerKomitéen for God Fondsledelse har i de justerede anbefalinger fundet behov for at udvide vejledningen til anbefalingerne og adressere yderligere emner, der er vigtige for fondene – herunder kapitalforvaltning.
Anbefalingerne er således blevet tilføjet et punkt (2.1.2), hvori der hedder, at ”Det anbefales, at bestyrelsen løbende forholder sig til, om fondens kapitalforvaltning modsvarer fondens formål og behov på kort og lang sigt.” I kommentaren uddybes dette bl.a. med: ” Bestyrelsen bør definere og løbende forholde sig til de overordnede principper, i henhold til hvilke bestyrelsen forvalter fondens kapital.”
Han peger desuden på et centralt, ømt punkt for fondenes investeringer. Kun én ud af de tolv fonde, som indgik i Fundats’ undersøgelse i marts, oplyste at de offentliggør aktielister over investeringer fra de frie midler. Dertil kommer, at kun én fond af de tolv ville udlevere aktielisten, hvis vi spurgte om den. Transparens fylder altså ikke ret meget i fondssektoren, når det kommer til ansvarlige investeringer og kapitalforvaltning generelt.
”Hvis fondene melder sig ind i et initiativ som for eksempel UN PRI eller Net-Zero Asset Owner Alliance følger der også automatisk en god historie med, som man kan dele med omverdenen. Men også et krav om at være transparent om investeringerne, fordi behovet for dokumentation, rapportering og kommunikation øges,” siger Eric Christian Pedersen.
Minimumskrav for best practice i ansvarlige investeringer
Fundats har på baggrund af en række ekspertvurderinger opstillet kriterier for at leve op til minimumskrav for best practice inden for ansvarlige investeringer. Sammenligningen bygger på pensionssektorens tilgang til ansvarlige investeringer:
- Ansvarlige investeringer skal bygge på anerkendte principper eller retningslinjer (med fed fremhæver minimumsniveau for best practice):
- UN PRI
- UN Global Compact
- OECD Guidelines for Multinational Enterprises
- The Carbon Disclosure Project
- Climate Action 100+
- The Danish Stewardship Code of responsible investments
- Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC)
- Paris Pledge for Action
- The Task Force on Climate-Change Financial Disclosure
- Andre
- Investeringsstrategien for ansvarlige investeringer skal understøttes af ét eller flere elementer: (med fed fremhæver minimumsniveau for best practice):
- Eksklusionsliste
- Tematisk investering
- Impact investeringer
- Norm-baseret screening
- Aktiv ESG-forvaltning (tilvalg)
- Passiv ESG-forvaltning (fravalg)
- ESG-integration (vurderinger)
- Aktivt ejerskab
- Stemmeafgivelse
- Investorfællesskaber
- Engagement
- Forslagsstillende
- Der skal etableres stærke processer og kommunikation om ansvarlige investeringer (med fed fremhæver minimumsniveau for best practice):
- Offentliggørelse af aktie- og obligationslister
- Kontrolproces overfor forvaltere
- Interne kontrolprocesser for investeringer
- Årlig rapportering om ansvarlige investeringer
- Formuleringer om verdensmål og klimamål
- Impact-scorekort for portefølje
- Ledelse, formål og mind-set. Det er afgørende med tydeligt formulerede mål og holdning til en række mere principielle spørgsmål, der kan kommunikeres ud og danne grundlag for dialog (med fed fremhæver minimumsniveau for best practice):
- Omfang: Pensionssektoren har lovet 350 mia. kr. yderligere investeringer i impact/klima. Det vil antageligt øge andelen til mellem 10 og 15 procent af den samlede formue. Fondene bør på samme måde melde klart ud om målet for omfanget, som de agter at støtte den grønne omstilling med.
- Mind-set: Der er generelt konsensus om, at ESG og afkast ofte kan gå hånd i hånd. Det understøttes af mange analyser. Fondene bør melde klart ud – og vise – at afkastet ikke tilsidesættes på grund af en mere ansvarlig investeringsstrategi.
- Proaktiv skattepolitik for investeringer: De fleste større institutionelle investorer har defineret klare holdninger til selskaber, der bedriver aggressiv skatteplanlægning. Fondene bør som opfølgning på deres almennyttige formål formulere lignende principper og en proces for at følge op på dem.