Der er talt meget om samfundssind i et 2020, som mere end noget andet har stået i coronaens skær. Og meget tyder på, at også de indsamlende fonde i den danske ngo-sektor har nydt godt af danskernes samfundssind og vilje til at tænke på andre end sig selv under coronakrisen.
I hvert fald lyder den samstemmende melding fra en håndfuld indsamlende ngo-fonde, som Fundats har talt med, at 2020 ser ud til at blive et særdeles godt år rent økonomisk. Flere steder er forventningen ligefrem, at 2020 vil ende med endnu pænere tal på indsamlingsbundlinjen end de seneste år.
”Vores fornemmelse er, at danskerne har været meget generøse, når de er blevet bedt om donationer. Generøsiteten har overrasket os, for det er ingen hemmelighed, at mange af vores medlemmer var meget nervøse i marts, da samfundet blev lukket ned,” siger seniorkonsulent Jette Schmidt Lund fra indsamlingsorganisationernes brancheorganisation Isobro.
Én af de indsamlende fonde, som har mærket danskernes generøsitet i 2020, er SOS Børnebyerne. Ifølge bestyrelsesformand i SOS Børnebyerne Lars Munch tyder det på, at 2020 kommer til at ende på samme niveau som 2019, der med over en kvart milliard kroner i indsamlingsresultat blev fondens bedste år nogensinde.
”Mens nogle fonde og virksomheder har holdt igen med donationer på grund af coronaen, er vi takket være de private danskeres donationer og børnefadderskaber sikret mulighed for fortsat at kunne dele mange penge ud til de mest udsatte børn. Det er jeg faktisk ret rørt over,” siger Lars Munch.
Giver beløb på toppen af faste bidrag
Også i tre andre af de indsamlede fonde i ngo-sektoren med et internationalt perspektiv, Planbørnefonden, WWF Verdensnaturfonden og Læger uden Grænser, vendes tommelfingeren opad i vurderingen af 2020-økonomien.
Direktør i Planbørnefonden Dorthe Petersen forventer trods corona at kunne opretholde samme niveau som de seneste år, når det gælder bidragene fra private danskere, og samtidig har Planbørnefonden registreret en stigning i de økonomiske håndsrækninger fra private fonde på 22 procent fra 2019 til 2020.
Vi har under coronakrisen oplevet, at mange har ønsket at lægge beløb på toppen af de bidrag, de allerede har forpligtet sig til at give.
Dorthe Petersen – direktør, Planbørnefonden
”Vi oplever en meget stor loyalitet og trofasthed blandt de private danskere, og vi har under coronakrisen oplevet, at mange har ønsket at lægge beløb på toppen af de bidrag, de allerede har forpligtet sig til at give. Dertil kommer, at frafaldet ikke er større, end vi normalt ser. Så de corona-budgetter, der blev udarbejdet af vores bestyrelse i starten af krisen, hvor ingen anede, hvad der ville ske, og hvor vi frygtede en nedgang i antallet af sponsorer, ligger vi over. Vi er nu tættere på vores oprindelige budget, men vi agerer stadigvæk med forsigtighed, da vi ikke kan sige noget om, hvordan covid-19 vil påvirke os,” siger Dorthe Petersen.
Kasper Kamper Kankelborg, der er chef for PR og Public Affairs i WWF Verdensnaturfonden, skriver i en mail til Fundats, at fonden indtil videre ikke har oplevet, at coronakrisen har haft en negativ effekt på økonomien. Det regnskab for perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020, som netop er blevet afleveret, betegner Kasper Kamper Kankelborg som ”godt og tilfredsstillende.”
”Derudover følger vi i de tre første måneder i det indeværende finansår budgettet som forventet. Generelt oplever vi, at coronakrisen har været med til at synliggøre, at vi står midt i en natur- og klimakrise, og at der er behov for handling nu, hvis vi vil minimere risikoen for lignende epidemier i fremtiden,” skriver Kasper Kamper Kankelborg.
Stigning på 12 pct. i individuelle donationer
For Læger uden Grænsers Fond er den paradoksale virkelighed ifølge formand Heidi Christensen, at coronakrisen har været god for økonomien. På den baggrund er hendes forventning, at uddelingsbeløbet som minimum lander på samme niveau som i 2019.
”Hvor tragisk, det end er, er faktum, at vi oplever stor økonomisk opbakning, når der er katastrofer og epidemier. Danskerne har været utroligt gavmilde under coronakrisen, og vi har kunnet samle mange ekstra penge ind, hvoraf nogle er blevet placeret i en covidfond,” sagde Heidi Christensen i slutningen af september til Fundats.
Også i en af ngo-sektorens indenlandsk orienterede indsamlende fonde, Fonden Mødrehjælpen, ser indsamlingsøkonomien sund ud efter et år, hvor corona og covid19 er kommet på alle danskeres læber.
Modsat eksempelvis ebolavirussen, har covid19 i større eller mindre grad ramt os alle, og det har ført til et fællesskab med hele verden om at løse problemerne.
Dorthe Petersen – direktør, Planbørnefonden
”Danskerne har været gavmilde over for os. Vi har haft nogle indsatser, som har hjulpet de familier, der har haft det svært under corona – blandt andet en akutlinje, hvor familier med udfordringer på alle mulige fronter har kunnet ringe ind. Jeg tror, at de indsatser har fået mange danskeres øjne op for, at vi gør noget, der er brug for,” siger direktør i Fonden Mødrehjælpen Ninna Thomsen.
I øjeblikket har Mødrehjælpen registreret en indtægtsstigning på 12 procent i de individuelle donationer sammenlignet med 2019. Og forude venter en af fondens helt store indsatser, den årlige juleindsamling, som måske kan få et allerede godt 2020 til at blive endnu bedre.
Har doneret feriepenge
Når danskerne generelt har været generøse og i stor stil tænkt ud over egen næsetip under coronakrisen, er der ifølge de indsamlende fonde flere forklaringer.
”Modsat eksempelvis ebolavirussen, har covid19 i større eller mindre grad ramt os alle, og det har ført til et fællesskab med hele verden om at løse problemerne. Samtidig har vi fra starten kunnet se, at nogle lande blev ramt endnu hårdere, end vi selv gjorde. Den måde, vi har stået sammen under krisen, er jeg pavestolt af. Danskerne har været fantastiske,” mener Dorthe Petersen fra Planbørnefonden.
Direktør i Fonden Mødrehjælpen Ninna Thomsen mener, at coronakrisen har åbnet danskernes øjne for at vise samfundssind.
Vi kender alle nogen, som har mistet deres job under corona, og det har ført til en bevidsthed om, at vi alle kan blive ramt.
Ninna Thomsen – direktør, Fonden Mødrehjælpen
”Corona har gjort noget godt i forhold til samfundssolidariteten. Vi kender alle nogen, som har mistet deres job under corona, og det har ført til en bevidsthed om, at vi alle kan blive ramt, og at alt ikke længere er sikkert og trygt. Det har været dybt rørende at opleve generøsiteten – for eksempel med folk, som efter at feriepengene blev udbetalt, ringede ind til os og sagde: ‘Nu har jeg fået de her ekstra midler, og det er en fin anledning til at give et beløb til jer, så I kan hjælpe de mange familier, der ikke har fået en rød reje’,” siger Ninna Thomsen.
I Isobro mener seniorkonsulent Jette Schmidt Lund, at det har været ”rørende” at se danskernes støtte til medlemsorganisationernes arbejde. Hun oplever generelt, at der under coronakrisen er kommet en øget bevågenhed i befolkningen om civilsamfundets gøren og laden.
”Ikke fordi, danskerne ikke kendte civilsamfundet før, men civilsamfundet har løftet store opgaver under coronakrisen, blandt andet da frivillige fra Røde Kors hjalp folk i karantæne med indkøb. Der er kommet en øget opmærksomhed under krisen om de kæmpeopgaver, som civilsamfundet løfter både i Danmark og i udlandet, og det er vi som brancheorganisation utroligt glade for,” siger Jette Schmidt Lund.
Hun tilføjer, at med til det samlede billede hører dog også det faktum, at der er organisationer, for hvem 2020 har været et hårdt år rent økonomisk. Det gælder for eksempel organisationer, der er afhængige af store festivaler og andre events, som grundet corona er blevet aflyst, eller hvis økonomi til dels er bundet op på salg i genbrugsbutikker, der i perioder har måttet holde lukket.