Nytårsklokkernes markering af overgangen fra 2021 til 2022 har for den humanitære organisation AIDS-Fondet samtidig betydet en ny struktur, nye kolleger og nye målsætninger i sekretariatet i Vestergade i København.
Lars Christian Østergreen har siden maj 2021 været direktør i AIDS-Fondet, og det første halve års tid i chefstolen har tydeliggjort for ham, at der dels ikke har været tilstrækkeligt med fokus på den strategiske udvikling, dels at der er blevet brugt for få ressourcer på kommunikation og fundraising.
”AIDS-Fondet har en enormt kompetent og dedikeret gruppe af medarbejdere, og det er et virkelig godt fundament. Men vi har manglet hænder til at løfte opgaverne. Det betyder, at vi ikke altid er nået helt i mål med tingene,” siger Lars Christian Østergreen.
De største organisatoriske ændringer, der nu er søsat, er sket i forhold til kommunikation og fundraising. Tidligere har de to områder hængt sammen med økonomifunktionen, men de er nu blevet en selvstændig afdeling.
Stine Bang, der hidtil har været chefkonsulent for kommunikation, er udnævnt til kommunikationschef, og hun indtræder i ledergruppen. Og samtidig er afdelingen blevet styrket med en ny medarbejder, chefkonsulent Mette Willenbrock Hattens, som tidligere har arbejdet med fundraising og virksomhedssamarbejder i Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse.
Historien om, at der stadig er noget af kæmpe for, skal vi være endnu skarpere til at komme ud og fortælle
Lars Christian Østergreen – Direktør, AIDS-Fondet
”Vi skal være bedre til at fortælle om de resultater, vi opnår, og vi skal sikre folkelig og økonomisk opbakning, så AIDS-Fondet også står stærkt i fremtiden. I forhold til den folkelige opbakning oplever vi, at det er en overraskelse for mange, at hiv stadig findes, og at der stadig er udfordringer for de mennesker, der i dag rammes af hiv. Derudover har vi fortsat kæmpeudfordringer hovedsageligt i Afrika med hiv og aids. Så historien om, at der stadig er noget af kæmpe for, skal vi være endnu skarpere til at komme ud og fortælle,” siger Lars Christian Østergreen til Fundats.
Han understreger, at selvom medicinen er kommet, og de personer, der får medicinen, overlever og har det godt, er der stadig mange, der ikke får medicin, og der er stadig folk, der ikke bliver testet og for sent opdager, at de har fået hiv.
”De ender med at blive rigtig syge, og nogle risikerer også at dø af det,” pointerer Lars Christian Østergreen.
Kræver flere penge at indfri ambitioner
AIDS-Fondet blev stiftet i 1985 med det formål at rejse penge til forskning, information og patientstøtte. Og i erkendelse af, at kampen mod hiv og aids her 37 år efter langt fra er overstået, vil der blive defineret nogle ambitiøse fundraising-mål for den nye afdeling for kommunikation og fundraising.
”Vi er lige nu ved at udvikle strategierne for det, men indsatsen skal løftes væsentligt, så vi fremover forhåbentlig kan uddele flere midler til sygdomsbekæmpelse, forskning og kommunikation, men vi vil også gerne have penge til uddeling af flere patientlegater. Det kræver en del flere penge, hvis vores ambitioner på sigt skal indfries,” siger Lars Christian Østergreen.
De senere år har AIDS-Fondet ifølge fondens regnskab haft indtægter fra fonde og legater på 2,2 millioner kroner i 2020 og 1,4 millioner kroner i 2019.
Fondens største indtægter er driftstilskud fra Sundhedsstyrelsen og en række kommuner, en satspuljebevilling samt penge fra private donorer.
I forhold til fundraisingen skulle det gerne blive en trappeproces opad, og mit håb er, at vi allerede næste år forhåbentlig er vokset til to-tre millioner kroner – gerne mere
Lars Christian Østergreen – Direktør, AIDS-Fondet
”I forhold til fundraisingen skulle det gerne blive en trappeproces opad, og mit håb er, at vi allerede næste år forhåbentlig er vokset til to-tre millioner kroner – gerne mere,” siger AIDS-Fondets direktør.
Lars Christian Østergreen sætter sin lid til, at fondenes velvilje vil vokse, nu, hvor meget tyder på, at coronapandemien er ved at ebbe ud.
”Vores drift har ikke som sådan været i fare under coronakrisen, fordi den i høj grad er finansieret af midlerne fra Sundhedsstyrelsen og forskellige kommuner. Men det har ikke været muligt for os at hæve barren, blandt andet fordi fondene har haft så travlt med at understøtte andre ting i en ekstrem situation, hvilket jeg har fuldstændig forståelse for. Det har nok gjort, at de midler, vi har drømt om, ikke har været til at få fat i. Men vi håber, at det lysner nu, og vi har masser af gode ideer, som vi gerne vil ud over rampen med,” fastslår Lars Christian Østergreen.
Vil i dialog med sundhedsordførere
AIDS-Fondet har på det seneste oplevet en stor stigning i aktiviteten i sine Checkpoint-centre, hvor blandt andre unge mellem 15 og 29 år samt LGBT+ personer kan blive testet og få rådgivning om hiv og andre sygdomme, som kan smitte, når man har sex.
De seneste år har AIDS-Fondet åbnet Checkpoints i flere byer, og der er kommet øget pres på de eksisterende klinikker. Derfor vil fonden nu forsøge at komme i dialog med blandt andre de politiske partiers sundhedsordførere om, hvordan test- og rådgivningsklinikkernes økonomiske fremtid kan sikres, når satspuljen udløber ved årets udgang.
”Lige nu er vi vidner til en sexsygdomsepidemi, og vi har et tilbud om test og rådgivning, som når nogle af de mest udsatte grupper, nemlig unge og LGBT+ personer. Derfor skal vi i dialog med sundhedsordførerne på Christiansborg og i regionerne og kommunerne, så vi finder en varig finansiering af Checkpoint,” siger Lars Christian Østergreen.