Realdania investerer ikke længere i våbenselskaber, fremgår det af foreningens seneste offentliggjorte liste over aktieinvesteringer fra den 31. december 2021.
Tidligere års oversigter over foreningens aktieinvesteringer har ellers vist, at foreningen tidligere investerede en del af sin formue i våbenproducenter, herunder også selskaber, der er involveret i atomvåben.
Hos Mellemfolkeligt Samvirke har Joachim Kattrup, der er rådgiver i bæredygtige investeringer, gennemgået Realdanias nye og gamle aktieinvesteringsliste for Fundats.
“Det ligner en portefølje, der nu mere følger den etiske konsensus om ikke at investere i kontroversielle våben. Sidste år var der en del investeringer i atomvåben, men de er helt væk nu,” siger han.
Investeringer skabte vrede på Christiansborg
Sidste år optrådte flere selskaber, der var involveret i fremstilling af atomvåben, på Realdanias aktieinvesteringsliste. Det drejede som om Bae Systems, Huntington Ingalls og Leidos.
Også virksomheden Textron, som ud over en bred vifte af våben og krigsudstyr står bag udviklingen af kampdronen V-247 og frem til 2018 producerede klyngebomber, optrådte på listen.
Selskaberne var, og er, ikke ulovlige at investere i, da de holder sig indenfor rammerne af internationale konventioner.
Men selskaberne har i årevis været bandlyst af majoriteten af store nordiske institutionelle investorer som blandt andre Norges Bank, Nordea, Danske Bank, PFA, PKA, Danica, Sampension, Velliv, AkademikerPension og AP Pension.
Derfor skabte det en del furore på Christiansborg, da historien kom frem sidste år.
Til Fundats udtalte Socialdemokratiets erhvervsordfører Orla Hav blandt andet at:
“Jeg synes, Realdania mangler noget af den etik, som pensionsbranchen lægger ned over sine investeringer. De allerfleste pensionsselskaber, jeg kender til, har gennemført initiativer, hvor man har gennemgået sin investeringsportefølje og luget temmelig kraftigt ud i den for at leve op til de etiske normer, der er blevet fastlagt. Det betyder blandt andet, at de har formuleret en politik om ikke at investere i våben og anden dødbringende produktion.”
Mens Enhedslistens Eva Flyvholm, der blandt andet er partiets forsvars-, uddannelses- og udenrigsordfører, sagde:
“Rent ud sagt mener jeg, det er noget svineri. Det er dybt problematisk at køre sine investeringer på en måde, så man tilsidesætter beskyttelsen af menneskeliv for at opnå størst mulig profit. Når man ser på, hvordan mange andre virksomheder med en etisk profil agerer, er det jo netop, at de ikke laver investeringer a la dem, som Realdania har foretaget.”
Når man kigger på den nye portefølje, ligner det, at Realdania har taget stilling til deres investeringer ud fra en etisk vurdering
Joachim Kattrup – rådgiver i bæredygtige investeringer, Mellemfolkeligt Samvirke
Investeringer var indenfor for lovens rammer
Dengang forklarede Realdania til Fundats, at våbeninvesteringerne var i fuld tråd med foreningens samfundsansvar, da de holdt sig inden for rammerne af dansk lovgivning og internationale konventioner.
Foreningen slog også fast, at den modsat flere store pensionsselskaber, ikke havde i sinde at ekskludere aktieselskaber involveret i kernevåben, så længe virksomhederne holdt sig inden for ikke-spredningsaftalen.
Men nu viser en gennemgang af Realdanias senest publicerede aktieliste altså, at der ingen investeringer er i hverken selskaber, der producerer til atomvåbenindustrien eller i konventionelle våbenproducenter.
Strategien er den samme
Når Mellemfolkeligt Samvirkes rådgiver sammenligner Realdanias investeringsliste for 2021 med listen for året før, ser det ud som, at Realdania nu ligger på linje med en række andre store investorer, der har taget et aktivt valg om at afhænde våbeninvesteringer, som flere pensionsselskaber opfatter som kontroversielle, forklarer han.
“Når man kigger på den nye portefølje, ligner det, at Realdania har taget stilling til deres investeringer ud fra en etisk vurdering. Det ligner et meget bevidst valg, at de har forholdt sig til, hvad de investerer i ud fra en ansvarlighedsskala,” fortæller Joachim Kattrup.
Men hos Realdania afviser investeringsdirektør Kenneth Winther, at det skulle være tilfældet. Der ligger ifølge ham ikke et aktivt fravalg bag de afhændede våbenaktier.
”Investeringerne udgjorde 0,02 procent af vores samlede portefølje. Derfor er det også mere eller mindre tilfældigt, at de udgør 0,00 procent af vores portefølje i dag,” siger Kenneth Lillelund Winther.
Han forklarer, at Realdania investerer størstedelen af sin 24 milliarder kroner store formue gennem eksterne kapitalforvaltere, som på eget initiativ kan have afhændet de pågældende investeringer.
”Vores investeringsstrategi har ikke ændret sig på det punkt. Vi har fortsat de samme retningslinjer. Nemlig at vi følger dansk og international lovgivning og konventioner. Dermed følger vi også Danmarks og Natos forsvarspolitik,” fortæller Kenneth Lillelund Winther.
De selskaber, som vi investerede i sidste år, vil være tilladelige at investere i igen.
Kenneth Lillelund Winther – Investeringsdirektør, Realdania
Han understreger, at Realdania ikke på noget tidspunkt har haft investeret i illegale våben.
“Realdania investerer fortsat ikke i det, der hedder illegale våben. I forhold til de selskaber, der blev omtalt sidste år, så var de i vores undersøgelse helt tilladelige i vores porteføljer. Hvilket de sådan set også vil være i dag.”
Så i princippet kan det være, at I om et år har investeret 0,02 procent af jeres investeringer i våben igen?
”Ja. De selskaber, som vi investerede i sidste år, vil være tilladelige at investere i igen. Men det vil ikke være noget, som vi tilskynder til. Vi investerer sammen med en lang række fælles investorer, og dermed bliver det nogle fælles retningslinjer med internationale konventioner, der ligger til grund. De enkelte aktier vil være et spørgsmål om, hvad de individuelle kapitalforvaltere vælger inden for de fælles rammer,” forklarer Kenneth Winther.
Flere grønne obligationer
Selvom Realdania ikke har ændret syn på sine våbeninvesteringer i det forgangne år, er der særligt ét punkt, hvor foreningen har ændret investeringsprofil: De grønne investeringer.
I 2021 har foreningen med projekt ”Klima 360,” undersøgt, om den kan udvise endnu bedre klimahensyn med sine investeringer, uden at det går ud over afkast og risikoforhold.
I praksis betyder det, at foreningen har købt væsentligt flere grønne obligationer, at Realdania kun investerer i fossil energi, hvis det kan dokumenteres, at virksomheden er en del af den grønne omstilling, samt at foreningen offentliggør CO2-data på sin aktieportefølje.
”Vi vil gerne leve op til Parisaftalen, så vi har foretaget en lang række tiltag på klimaområdet, som er i overensstemmelse med den langsigtede investeringsstrategi, hvor vi vil tage et stort løft på det her område,” fortæller Kenneth Winther.
Indtil for få år siden optrådte en lang række CO2-tunge aktier, som Lukoil, Chevron, Anglo American og Exxon på foreningens investeringslister.
Men disse kul- og olieselskaber findes ikke på Realdanias nye aktieinvesteringsliste, som blev offentliggjort i forbindelse med årsregnskabet for 2021.
