Rockwool Fonden undlader bevidst at uddele til fondens kunstformål. Det fortalte fondens direktør Elin Schmidt i et interview med Fundats i sidste uge.
Fonden har i årtier anset sig selv for primært at være en forskningsenhed, der skal ”hjælpe beslutningstagere i samfundet til at træffe beslutninger på bedre oplyst grundlag”.
Og ifølge fondsdirektøren har de skiftende fondsbestyrelser opfattet det som uproblematisk at foretage en kursændring fra en bredt uddelende fond til en fokuseret forsknings- og interventionsenhed.
Fondens forklaring er, at der i vedtægten er mulighed for at prioritere fondens øvrige formål, så kunstformålet slet ikke begunstiges.
En del tyder imidlertid på, at sagen ikke er så oplagt, som fondsbestyrelsen mener.
Rockwool Fondens formålFundats for Rockwool Fonden, § 4:
Fondens formål er, alt efter fondsbestyrelsens nærmere beslutning, at støtte videnskabelige, humanitære, kunstneriske eller sociale formål, samt at bidrage til forbedring af miljø og samfundsudvikling.
Fundats har talt med en række fondseksperter om fondsbestyrelsens praksis. En af dem er Mark Ørberg, som i sidste uge i forsvarede sin ph.d.-afhandling ’Fondsretten og den levende vedtægt’ om fortolkning og ændring af formål i fonde. Han påpeger den almindelige pligt til at varetage alle fondens formål:
”Ifølge lovgrundlaget skal fondsbestyrelsen i alle tilfælde varetage fondens formål og interesser. Lovene betoner pligten til at uddele til de formål, der fremgår af vedtægten. Og vi ved fra den principielle dom om Det Nissenske Familiefond afgjort i 2019, at fondsbestyrelsen sagligt og loyalt skal tilgodese de formål, der er opregnet i vedtægten. Det betyder, at fonden normalt kun kan undlade at prioritere ét fondsformål, hvis der i vedtægtens ordlyd er fastsat en prioritering eller en fordelingsnøgle. Hvis der ikke er vedtægtsmæssige holdepunkter for en prioritering eller fordeling, vil det altså normalt være udelukket at undlade at varetage et bestemt formål, i hvert fald set over en årrække. Og prioriteringen skal fremgå tilpas klart,” siger Mark Ørberg.
Han understreger, at den konkrete vurdering af sagen om Rockwool Fonden vil afhænge af vedtægten og øvrige relevante oplysninger i sagen. For eksempel kan oplysninger i stiftelsesgrundlaget eller eventuelle sammenlægninger med andre fonde få betydning for vurderingen af, om bestyrelsen sagligt kan se bort fra enkelte delformål. Er fonden oprettet med virksomhedsaktiviteter, kan det også få betydning.
Mark Ørberg vil derfor ikke foregribe fondsmyndighedens endelige vurdering af sagen.
Fonden: Stifterne ville give frie hænder
Ifølge fondsdirektøren i Rockwool Fonden, Elin Schmidt, er fondsbestyrelsen overladt fri valgfrihed mellem de forskellige formål, der er nævnt i vedtægterne. Hun mener desuden, at formålene hverken er ligestillede eller prioriterede.
Forskellen er afgørende for, hvor mange penge af den samlede uddelingssum, som bør gå til de enkelte formål. Fonden uddelte sidste år for 182 millioner kroner, og derfor har det også beløbsmæssigt stor betydning, hvordan fondsledelsen fortolker stifters vilje, sådan som den er formuleret i vedtægten.
Stifterne har bevidst anvendt ordet ”eller” i paragraffen
Elin Schmidt – Fondsdirektør, Rockwool Fonden
”Det, der skete fra starten var, at man var helt bevidst om, at man ville lave en fundats, hvor de formålsbestemte temaer ikke er ligestillede. Og der er fundatsen jo helt tydelig. I §4 er anført en række mulige formål, som bestyrelsen kan vælge at støtte. Der står konkret, at fondens formål er, alt efter fondsbestyrelsens nærmere beslutning, at støtte videnskabelige, humanitære, kunstneriske eller sociale formål, samt at bidrage til forbedring af miljø og samfundsudvikling. Stifterne har bevidst anvendt ordet ”eller” i paragraffen. Det betyder konkret, at der er tale om en opregning af mulige formål, som bestyrelsen kan støtte,” forklarede Elin Schmidt om Rockwool Fondens formålsopfyldelse.
Det er baggrunden for, at Rockwool Fondens bestyrelse seks år efter stiftelsen valgte at ændre kurs og fokusere mere specifikt på forskningsindsatser, som kunne gøre en ”større forskel for det danske samfund”.
I den forbindelse blev fondens kunstneriske formål kørt ud på et sidespor. Og i dag er det ikke muligt for offentligheden eller potentielle ansøgere at finde oplysninger om fondens kunstneriske uddelingsformål på hjemmesiden.
Tvivlsom fortolkning af vedtægten
Men Elin Schmidts forklaring om, at ordet ”eller” betyder, at der er tale om en opregning af mulige formål og fondsbestyrelsen derfor kan vælge at begunstige et eller flere formål på bekostning af andre, er et af de argumenter, som det vil være op ad bakke for fonden at overbevise fondsmyndigheden om, vurderer Mark Ørberg.
Han fortæller, at når der er tale om en ikke-udtømmende liste af eksempler på konkrete del-uddelingsformål, som hører under et bredere hoveduddelingsformål, så vil en bestyrelse ikke have pligt til at uddele til alle underformålene, da listen blot udgør en beskrivelse af mulige underformål, der kan tilgodeses.
”Hvis der er angivet et overordnet formål med en efterfølgende, ikke-udtømmende eksemplificering, vil myndighederne næppe påtale, at et af de opregnede underformål ikke prioriteres. Her vil det væsentlige være, at det eller de overordnede formål tilgodeses sagligt og loyalt. De kendte formuleringer er ’herunder’, ’eksempelvis’ eller ’deriblandt’. Derimod vil ordet ’eller’ næppe i sig selv være tilstrækkeligt til at indikere en prioritering eller vægtning,” forklarer han.
I det lys forekommer et argument om betydningen af ordet ’eller’ ikke fuldt ud overbevisende
Mørk Ørberg – Fondsforsker ph.d., CBS LAW
”Højesterets dom omtaler en vedtægtsbestemt prioritering, og vi ved fra lovgrundlaget, at en prioritering skal fremgå tilpas klart af vedtægten. Hvis en fonds fortolkning af eget formål reelt fører til, at et delformål slet ikke begunstiges, så er det fondsbestyrelsen, der i sidste ende vil skulle overbevise fondsmyndigheder og eventuelt domstolene om lovligheden af denne fremgangsmåde. I det lys forekommer et argument om betydningen af ordet ’eller’ ikke fuldt ud overbevisende, men omvendt har vi kun én dom på området,” siger Mark Ørberg.
Fondsbestyrelsens frihed
Ifølge Elin Schmidt var det de seks medlemmer af Kähler-familiens vilje at give den til en hver tid siddende bestyrelse valgfrihed til at vælge mellem de forskellige uddelingsformål. Det fremgår af formuleringen ’alt efter fondsbestyrelsens nærmere beslutning’ i formålsparagraffen, påpeger hun.
Men den forståelse af vedtægten vil fondsmyndighederne næppe være enige i.
”Formuleringen ’alt efter bestyrelsens nærmere beslutning’ indebærer ifølge fondsmyndighederne en hjemmel til inden for de enkelte delformål at vælge mellem forskellige uddelingsberettigede. Men formuleringen er ikke i sig selv nok til, at formålene ikke er ligestillede, i hvert fald ikke efter hidtidig administrativ praksis,” forklarer Mark Ørberg.
Den 9. marts i år udtog Civilstyrelsen Rockwool Fonden til rutinemæssig kontrol. Her bad fondsmyndigheden fonden om blandt andet at redegøre for de forskellige modtagere af fondens uddelinger.
”Det er min forventning, at fondsmyndigheder og domstole som et hovedkriterium for vurderingen af fondes uddelinger vil se på, om der uden saglig begrundelse har fundet en ensidig begunstigelse sted,” siger Mark Ørberg.
Han vurderer, at fondsmyndigheden vil anlægge et strengt fokus på formålsparagraffens ordlyd og derudover vurdere en række mulige faktorer, som potentielt vil kunne udgøre en saglig begrundelse for den mangeårige negligering af kunstformålet.
”Civilstyrelsen må forventes at overveje relevansen af en række mulige fortolkningsbidrag. Det bliver herefter interessant at se om Rockwool Fonden vil kunne godtgøre, at der i vedtægten er hjemmel til at foretage en så ensidig prioritering. Det kræver nok ganske gode argumenter fra fondens side at overbevise fondsmyndighederne, netop fordi fondslovene og retspraksis i relation til uddeling henviser til ’formål’ i flertalsformen,” siger Mark Ørberg.
Jeg kan i den forbindelse endvidere oplyse, at Elin Schmidts synspunkter og vurderinger af stifters vilje og fortolkningen af fundatsens paragraf 4 fuldt ud er i overensstemmelse med bestyrelsens opfattelse
Merete Eldrup – Bestyrelsesformand, Rockwool Fonden
Fundats har forelagt Rockwool Fondens bestyrelsesformand Merete Eldrup alle de nye vurderinger fra fondsretsekspert Mark Ørberg og spurgt, hvad hun vil gøre for at sikre, at fondens uddelinger er i overensstemmelse med fondsretten. Hun oplyser, at bestyrelsens opfattelse af formålsfortolkningen fortsat er den, som fondsdirektør Elin Schmidt tidligere har givet udtryk for:
”Det er fondsbestyrelsen, der beslutter fondens uddelinger og fortolker fondens fundats, herunder formålet. Jeg kan i den forbindelse endvidere oplyse, at Elins Schmidts synspunkter og vurderinger af stifters vilje og fortolkningen af fundatsens paragraf 4 fuldt ud er i overensstemmelse med bestyrelsens opfattelse. Din seneste henvendelse giver ikke anledning til at ændre på dette,” skriver Merete Eldrup i et skriftligt svar.
Behov for Folketinget træder ind
Mark Ørberg vurderer, at Civilstyrelsen sandsynligvis ganske nøje vil sammenligne Rockwool Fondens vedtægt med vedtægten i Det Nissenske Familiefond:
”Dommen om det Nissenske Familiefond indeholder nogle vigtige betragtninger om bestyrelsens pligt til saglig og loyal varetagelse af fondens formål, men også nogle præmisser om bestyrelsens mulighed for frihed til at prioritere konkrete og generelle uddelingsbehov inden for fondens enkelte formål. Det er imidlertid oplagt at få lavet en revision af fondslovene, så dommens kriterier indarbejdes i lovene med en samtidig beskrivelse af en række typetilfælde i forarbejderne, så det bliver lidt nemmere for de danske fonde at forstå de juridiske rammer. Lige nu er der simpelthen for stor retsusikkerhed om, hvad der er ’konkrete og generelle uddelingsformål’ i dommens forstand. Situationen gør det unødig svært for de enkelte fonde og deres rådgivere,” siger han.
Mark Ørberg foreslår, at Justitsministeren beder det igangværende fondsudvalg om at aflevere en delrapport om ligestillede uddelingsformål, så fondsbestyrelserne i Danmark hurtigt kan få bedre rammevilkår og bruge tiden på at opfylde fondens formål bedst muligt.
”For mig at se har vi at gøre med problem nr. 1 i dansk fondsret. Jeg kender til i hvert fald tre forskellige forståelser af retsstillingen, og det er mit indtryk, at hovedparten af de cirka 8.000 danske fonde omfattet af fondslovene har ikke-prioriterede formål og derfor er berørt at problemstillingen. Der er virkelig mange professionelle og dygtige bestyrelsesmedlemmer, der er meget i tvivl om det her. Hvis fondsudvalget kan levere et lovudkast med forslag til kodifikation og præcisering af reglen om ligestillede formål allerede i efteråret, kan udvalget efterfølgende arbejde videre med de ganske mange øvrige spørgsmål omfattet af udvalgets kommissorium. En sådan opsplitning – og forsinkelse – er set før, men det vil naturligvis være op til ministeren og udvalget,” siger han.
Tilliden til fonde risikerer at lide et knæk
Sagen om Rockwool Fonden er blot den seneste i rækken af sager, hvor fondsbestyrelserne har problemer med at overskue de regler, der knytter sig til det privilegium, det er at kunne dele ud af fondsmidlerne.
Lige som i flere af de øvrige sager, som det seneste år har været fremme – eksempelvis sagerne om Louisiana Fondene og Helsefonden - er der tale om bestyrelser bestående af tidligere og nuværende topledere, borgmestre og højtstående styrelseschefer. Mennesker som må forventes at være vant til at forholde sig til et lovgrundlag og den almindelige myndighedspraksis.
Hvis det viser sig, at Rockwool Fonden ikke har efterlevet sin fundats, så vil det ikke bare gå ud over Rockwool Fondens legitimitet. Det er også en risiko for, at det skader fondene generelt
Lasse Marker – CEO, Why Consulting Lasse Marker
Og det kan blive et problem ikke kun for den enkelte fond, men for hele fondssektoren, vurderer en af de iagttagere, som i kraft af sin rådgivningsvirksomhed inden for dansk kulturliv følger udviklingen i fondssektoren.
”Fondenes store pengetanke giver dem stor indflydelse på samfundet, og fondenes legitimitet er derfor afhængig af, at offentligheden har tillid til dem. Når en fond ikke efterlever sin fundats, så risikerer tilliden at lide et knæk,” siger CEO i Why Consulting Lasse Marker.
”Hvis det viser sig, at Rockwool Fonden ikke har efterlevet sin fundats, så vil det ikke bare gå ud over Rockwool Fondens legitimitet. Det er også en risiko for, at det skader fondene generelt. Derfor er det en alvorlig sag ikke kun for fonden, men for hele fondssektoren, ” siger han.
Lasse Marker peger på en undersøgelse fra Fondenes Videncenter, som sidste år viste, at befolkningens tillid til fondene generelt ligger relativt højt sammenlignet med andre institutioner i samfundet. På en skala fra 0 til 10 ligger fondene med 6,68 højere end blandt andre Folketinget og kommunalbestyrelserne.
”Den tillid bør fondene jo værne om,” siger Lasse Marker
Kunst til museer
Lasse Marker påpeger, at kulturområdet ifølge Danmarks Statistik er det næststørste uddelingsområde efter videnskab og forskning. Således fik kulturområdet i 2020 tildelt 2,5 milliarder kroner ud af fondssektorens samlede bevillinger på 19,6 milliarder, mens uddelinger til videnskab og forskning fik 8,1 milliarder kroner.
”Omkring 20 procent af midlerne til kulturområdet kommer fra fondene, og det betyder, at de spiller en meget, meget stor rolle for kunst og kulturlivet i Danmark,” siger Lasse Marker.
Han kommer samtidig med en opfordring til Rockwool Fonden, hvis den fremover bliver forpligtet til at uddele flere penge til kunstområdet:
”En mulighed kunne være at hente inspiration hos Ny Carlsbergfondet, som under coronakrisen støttede kunsten på en god måde: fonden indkøbte danske kunstværker for 100 millioner kroner til danske museer. Det styrkede hele kunstbranchen, både kunsterne, gallerierne og museerne. Samtidig gjorde man mere dansk samtidskunst tilgængelig for den enkelte dansker, og man bevarer den også for eftertiden. Jeg fornemmede desuden, at det gav stor tilfredshed blandt kunsterne fremfor at modtage et arbejdslegat, som ikke nødvendigvis resulterer i, at deres værker havner på de danske museer,” siger Lasse Marker.
Civilstyrelsen sagsbehandler i øjeblikket tilsynssagen på baggrund, af de oplysninger fondens revisor indsendte den 11. april. Da de indsendte oplysninger ikke var fyldestgørende, har Civilstyrelsen i et nyt brev den 5. maj bedt fonden om yderligere oplysninger om uddelingerne:
”Styrelsen har konstateret, at fonden i 2020 har foretaget uddelinger for i alt 124.983.293 kr. Det fremgår videre af følgebrevet til regnskabet, at uddelingerne fordeler sig med henholdsvis 25,9 mio. kr. til interventionsprojekter og 99,1 mio. kr. til forskningsprojekter. Styrelsen skal til brug for behandlingen af sagen anmode om en fortegnelse over hvilke projekter der er uddelt til. Fortegnelsen bedes indeholde oplysninger om, hvilket af fondens formål det enkelte projekt hører under,” skriver Civilstyrelsen.
