Nordea-fonden vil have endnu mere fokus på projektopfølgning, spredning af erfaringer og løbende rådgivning af de støttede projekter.
”Vi søger to projektkonsulenter, som sammen med de to nuværende projektkonsulenter skal være det stærke bindeled mellem fond og støttemodtager; fra tilsagn og løbende opfølgning til evaluering og deling af projekternes viden og erfaringer,” skriver fonden på sin hjemmeside.
Derudover søger fonden en administrativ medarbejder til at håndtere fondens aktiviteter i det lokale Danmark.
”Til arbejdet med vores støtte til mindre, lokale projekter søger vi en imødekommende og engageret medarbejder, der sammen med det øvrige administrative team skal være med til at styrke fondens bidrag til aktiviteter på lokalt plan og dermed være et stærkt bindeled til lokalsamfund og foreningsliv i hele Danmark,” fremgår det af Nordea-fondens stillingsopslag.
Læs mere op de nye stillinger her: nordeafonden.dk/om-os/ledige-stillinger