Seminar om effektmåling: Balance er nøgleordet

Arbejdet med effektmåling fylder mere i fondsbranchen, men det kan være kompliceret, og det er altid nødvendigt at holde balancen. Sådan lød i kort form konklusionerne, da to konsulenthuse og to fonde præsenterede deres tanker om effektmåling på et velbesøgt seminar i Dansk Industri onsdag den 7. februar.

Seminar om effektmåling
"Man kan hur­tigt kom­me til at bru­ge en hu­lens mas­se kon­su­lent­pen­ge og for­sker­pen­ge på at la­ve sto­re kom­pli­ce­re­de ef­fek­t­må­lin­ger, og det ta­ger jo alt sam­men pen­ge fra ind­sat­ser­ne. Så man skal fin­de en ba­lan­ce imel­lem ud­gif­ter­ne til må­ling og til ind­sat­ser,” sag­de Hei­di Sø­ren­sen, ana­ly­se­chef i Eg­mont Fon­den på Dansk In­du­stris se­mi­nar den 7. februar.

Ef­fek­t­må­ling var åben­bart et te­ma, der kun­ne lok­ke folk til In­du­stri­ens Hus på en små­grå ons­dag ef­ter­mid­dag. Ud­over re­præ­sen­tan­ter fra cir­ka 40 fon­de tal­te del­ta­ger­li­sten en bred ska­re af in­ter­es­se­re­de fra mi­ni­ste­ri­er, pri­va­te virk­som­he­der, uni­ver­si­te­ter, festi­val­ler, tæn­ketanke, NGO’er, kon­su­lent­bu­reau­er, ad­vo­kat­fir­ma­er med me­re. Dansk In­du­stri kald­te in­ter­essen for ”over­væl­den­de”, og i sin vel­komst kon­sta­te­re­de Ti­ne Ro­ed, di­rek­tør i Dansk Indu­stri, at der sjæl­dent hav­de væ­ret så fyldt i Dansk In­du­stris hovedbestyrelseslokale.

Kon­su­lent­hu­set De­loit­te åb­ne­de ef­ter­mid­da­gens se­mi­nar og var re­præ­sen­te­ret ved Se­ni­or Ma­na­ger Ba­ha­re Hag­hs­he­nas. Hag­hs­he­nas’ præ­sen­ta­tion un­der­stre­ge­de ho­ved­po­in­ter­ne i De­loit­tes ny­ligt pu­bli­ce­re­de tren­drap­port, som for­tæl­ler, at eva­lu­e­ring vil fyl­de me­re for dan­ske fon­de i den kom­men­de tid. Der­med var sel­ve præ­mis­sen for ef­ter­mid­da­gens se­mi­nar på plads.

Konsulenterne: Brug ressourcerne klogt

Et af de vig­tig­ste for­mål med ef­fek­t­må­ling er at få delt den op­sam­le­de vi­den, på­pe­ge­de Hag­hs­he­nas. For mens man i den of­fent­li­ge sek­tor ik­ke al­tid har res­sourcer til at de­le sin vi­den, og man i den pri­va­te sek­tor ik­ke al­tid har in­ci­ta­ment til at de­le sin vi­den, så ser det an­der­le­des ud for fon­de­ne. Her vin­der al­le ved at bli­ve klo­ge­re, og bå­de po­si­ti­ve og ne­ga­ti­ve er­fa­rin­ger bør der­for ide­elt set deles.

”Men det hand­ler om at fin­de eva­lu­e­rings- og må­le­me­to­der, som ik­ke kræ­ver så man­ge res­sour­cer, men som sta­dig gør det mu­ligt at ska­be vi­den om, hvad der fun­ge­rer og ik­ke fun­ge­rer i ind­sat­sen, så man kan stil­le bå­de de go­de og de dår­li­ge er­fa­rin­ger til rå­dig­hed. For dét er en vig­tig po­in­te i fonds­ar­bej­de: at man tør at ka­ste sig ud i høj­ri­si­kopro­jek­ter. Som fon­de sid­der I på en enorm mu­lig­hed for at dri­ve en sam­fundsa­gen­da og spil­le en stor rol­le som ka­ta­ly­sa­tor for nye løs­nin­ger, og net­op der­for er ef­fek­t­må­ling vig­tigt,” sag­de Ba­ha­re Hag­hs­he­nas fra Deloitte.

Næ­ste hold på po­di­et var kon­su­lent­hu­set Damvad Ana­ly­ti­cs re­præ­sen­te­ret ved Part­ner Tor­ben Bund­gaard Vad og Ma­nag­ing Part­ner Kri­sti­an Mørk Pug­gard. Damvad Ana­ly­ti­cs har bå­de na­tio­nalt og in­ter­na­tio­nalt spe­ci­a­li­se­ret sig i da­ta­ind­sam­ling, ef­fek­t­må­ling og me­to­de. Og og­så Damvad Ana­ly­ti­cs tal­te om at bru­ge res­sour­cer­ne klogt: Re­le­van­sen af ef­fek­t­må­ling af­hæn­ger af fon­dens stør­rel­se i for­hold til de øv­ri­ge ak­tø­rer på om­rå­det: Jo me­re fon­den fyl­der på om­rå­det, de­sto me­re re­le­vant bli­ver ef­fek­t­må­ling. Og så min­de­de Damvad Ana­ly­ti­cs og­så om nød­ven­dig­he­den i at hu­ske om­kost­nin­ger­ne ved ef­fek­t­må­ling – og vig­tig­he­den af at kom­me tid­ligt i gang:

”Hvor­vidt man bør ef­fek­t­må­le el­ler ej er al­tid et spørgs­mål om om­kost­nin­ger i for­hold til nyt­te – bå­de for jer som fon­de, for mod­ta­ger­ne og for sam­fun­det. Men hvis man be­slut­ter at ef­fek­t­må­le, så an­be­fa­ler vi at sam­le da­ta ind tid­ligt i pro­ces­sen. For el­lers er man på span­den den dag, man ger­ne vil vi­de no­get om ef­fek­ten af et til­tag, og så bli­ver om­kost­nin­ger­ne hø­je – uan­set om de er in­ter­ne el­ler ek­ster­ne,” sag­de Ma­nag­ing Part­ner Kri­sti­an Mørk Puggaard.

Fondene: Få bestyrelsens opbakning

Her­ef­ter var det tid til at hø­re fon­de­nes per­spek­tiv på ef­fek­t­må­ling. Fonds­si­den var re­præ­sen­te­ret ved No­vo Nor­disk Fon­den og Eg­mont Fon­den. Og Tho­mas Als­lev Chri­sten­sen, He­ad of Ope­ra­tions ved No­vo Nor­disk Fon­den, un­der­stre­ge­de – li­ge­som kon­su­lent­hu­se­ne – at ef­fek­t­må­ling har en pris, der skal kun­ne ret­fær­dig­gø­res i fon­dens over­ord­ne­de strategi:

”Den sto­re ud­for­dring ved ef­fek­t­må­ling er at ha­ve op­bak­ning til det fra be­sty­rel­sens si­de – for man kun­ne jo og­så bru­ge res­sour­cer­ne på no­get an­det end ef­fek­t­må­ling. Og der­ef­ter må man og­så ha­ve no­gen in­ter­nt, der for­står da­ta­op­sam­ling og for­ret­nin­gen i fon­den – hvad er egent­lig fon­dens DNA og ker­ne, og hvad er der­for vig­tigt at må­le? Og så må man he­le ti­den ha­ve en dis­kus­sion om, hvad der er for­må­let med ef­fek­t­må­ling. Og hol­de fo­kus på at le­ve­re nog­le re­sul­ta­ter, så det ik­ke bli­ver en stu­di­e­kreds, men en ting, der kan kom­mu­ni­ke­res til samfundet.”

Eg­mont Fon­den var re­præ­sen­te­ret ved ana­ly­se­chef Hei­di Sø­ren­sen, og hun kun­ne for­tæl­le, at fon­den i 2017 har igang­s­at en ny stra­te­gi, hvor ef­fek­t­må­ling og lø­ben­de op­følg­ning fyl­der me­get me­re end tidligere.

”Det vig­tig­ste for os er at kun­ne sty­re ind­sat­sen og der­ved sik­re, at ind­sat­sen bli­ver så god som mu­ligt. Det be­ty­der og­så, at hvis man la­ver re­ne ef­fek­t­må­ler med en før- og ef­ter­må­ling, så er pro­jek­tet må­ske slut, før man har mu­lig­hed for at ju­ste­re. For os er det ret vig­tigt, at man ju­ste­rer det lø­ben­de, så ind­sat­sen bli­ver så god som mu­ligt un­der­vejs. For mig at se er den helt sto­re ud­for­dring at få vi­den om, hvor­dan en ind­sats vir­ker for slutbrugeren.”

Og ud fra Eg­mont Fon­dens før­ste er­fa­rin­ger med den nye stra­te­gi gjor­de Hei­di Sø­ren­sen – som de øv­ri­ge op­lægs­hol­de­re – op­mærk­som på nød­ven­dig­he­den at ba­lan­ce­re ud­gif­ten til ef­fek­t­må­ling med an­dre hensyn:

”For det før­ste må man fin­de ud af, hvad der skal må­les og hvor­for? Man kan hur­tigt kom­me til at bru­ge en hu­lens mas­se kon­su­lent­pen­ge og for­sker­pen­ge på at la­ve sto­re kom­pli­ce­re­de ef­fek­t­må­lin­ger, og det ta­ger jo alt sam­men pen­ge fra ind­sat­ser­ne. Så man skal fin­de en ba­lan­ce imel­lem ud­gif­ter­ne til må­ling og til ind­sat­ser,” sag­de Hei­di Sø­ren­sen fra Eg­mont Fonden.

Paneldebat: Vigtigt med balance

Og net­op spørgs­må­let om ba­lan­ce blev og­så et fo­kus­punkt i den af­slut­ten­de pa­nel­de­bat. Her blev der fra sa­len blandt an­det spurgt til, om der fin­des der ret­nings­linjer for, hvor me­get af bud­get­tet der bør gå til ef­fek­t­må­ling. Fra No­vo Nor­disk Fon­den po­in­te­r­e­de Tho­mas Als­lev, at ud­gif­ter­ne til ef­fek­t­må­ling hver­ken bør fyl­de for me­get el­ler for lidt.

”Per­so­na­leom­kost­nin­ger­ne i No­vo Nor­disk Fon­den sva­rer til én pro­cent af vo­res ud­de­lin­ger, og det har væ­ret sta­bilt læn­ge. Hvis man og­så tæl­ler be­sty­rel­se, ko­mitéer, ad­mi­ni­stra­tion og an­det med, så har vi en om­kost­nings­pro­cent for al­le driftsom­kost­nin­ger i for­hold til ud­del­ing­er på om­kring to pro­cent. Det sva­rer me­get godt til de of­fent­li­ge fon­de, hvor om­kost­nings­pro­cen­ten lig­ger mel­lem to og fem pro­cent. Vi prø­ver vir­ke­lig at hol­de omkost­ning­erne ne­de. Og im­pact as­ses­sment (ef­fek­t­må­ling) fyl­der vel fem-seks pro­cent af de sam­le­de drifts­omkostninger, så det er fak­tisk ret be­ske­dent. Og vi spør­ger os selv, om det er nok. For vi me­ner og­så, at uni­ver­si­te­ter og an­dre fon­de kan ha­ve gavn af det, vi laver.”

Og fra Damvad Ana­ly­ti­cs ad­va­re­de man og­så mod at se ef­fek­t­må­ling som en ren udgiftspost:

”Hvad er egent­lig den stør­ste om­kost­ning? Er det at bru­ge pen­ge på ef­fek­t­må­ling el­ler at bru­ge pen­ge på pro­jek­ter, der lø­ber af spo­ret? Hvis et pro­jekt fejl­er, så er der for det før­ste en om­kost­ning i den for­stand, at man kun­ne ha­ve brugt pen­ge­ne på no­get an­det, men og­så i den for­stand, at be­vil­lings­mod­ta­ger­ne og de an­dre ak­tø­rer må­ske har brugt de­res tid for­kert. Der hvor man bru­ger ef­fek­t­må­ling rig­tig godt, kan man be­gyn­de at se på, om et pro­jekt er på spo­ret el­ler ej,” sag­de Ma­nag­ing Part­ner Kri­sti­an Mørk Puggaard.

Tho­mas Als­lev Chri­sten­sen fra No­vo Nor­disk ad­va­re­de dog imod ri­si­ko­en for, at ef­fek­t­må­ling kan fø­re til de­tailsty­ring, og at det og­så her er nød­ven­digt at fin­de en balance:

”Det er et di­lem­ma, der hand­ler om ef­fekt­sty­ring over for ef­fek­t­må­ling. Hvis man som fond og­så vil væ­re med til at sty­re ef­fek­ter­ne af et pro­jekt un­der­vejs, så på­ta­ger man sig som fond et stort an­svar, og det vil med­fø­re en mas­se ek­stra omkostninger.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer