Da Folketinget i 2016 sænkede konsolideringsfradraget for uddelende fonde fra 25 pct. til 4 pct., var formålet at finde 200 mio. kr. ekstra til finansloven. Allerede dengang blev de økonomiske beregninger fra flere sider kritiseret for at være upræcise og sjuskede. Og nu viser en ny analyse fra konsulenthuset PwC, at fondene siden ændringen af konsolideringsfradraget har bidraget med mere end 400 mio. kroner for meget til statens husholdningsbudget.
Det skyldes blandt andet, at der var fejl i den ‘forskudsopgørelse’ som Skatteministeriet tog udgangspunkt i: Ministeriet antog, at fondene i 2016 ville uddele 9,2 mia. kr., men det samlede bevillingsbeløb endte i stedet på 14,1 mia. kr.
Konsolideringsfradraget er et skattefradrag for almennyttige fonde, som skal være med til at sikre, at fondene fortsat uddeler til deres almennyttige formål, imens de også kan foretage den nødvendige konsolidering af den bundne kapital, så fondene kan bestå ’med evigheden for øje.’
Da et politisk flertal med lovforslaget L71 i 2016 barberede konsolideringsfradraget fra 25 pct. til 4 pct., blev det gjort ud fra en model baseret på antagelser om bl.a. størrelsen på fondenes fremtidige uddelinger. Og ifølge antagelserne skulle nedsættelsen af konsolideringsfradraget give et merprovenu på i alt 200 mio. kr. om året.
Det er disse antagelser, som PwC i de nye beregninger foretaget på vegne af 22 fonde har udskiftet med de faktiske regnskabstal. Og beregningerne viser, at fondenes bidrag til statens finanser siden lovændringen har været mere end dobbelt så høje som beskrevet i de politiske målsætninger.
Således ville en nedsættelse af konsolideringsfradraget til omkring 15 pct. have været tilstrækkeligt til at opnå det ønskede ekstra skatteprovenu på 200 mio. kr. beskrevet i lovforarbejderne. Derfor er spørgsmålet nu, om loven skal ændres.
Fond: Konsolideringsfradraget bør hæves
Ifølge direktør Søren Kaare-Andersen fra Bikubenfonden viser de nye beregninger netop, at loven nu bør tages op til revision, fordi den kan have en mærkbar negativ effekt for potentielle donationsmodtagere ude i landet.
“De nye beregninger er foretaget ud fra samme forudsætninger, som Skatteministeriet i sin tid benyttede. Og derfor forventer vi selvfølgelig, at myndighederne vil være enige i dem. Og beregningerne viser, at nedsættelsen af konsolideringsfradraget især rammer mindre fonde hårdt. De har ofte ikke indtægter fra erhverv, og derfor kan det være svært for dem at dele ud, hvis de samtidig skal konsolidere sig,” forklarer Søren Kaare-Andersen.
Skatteministeriet baserede i sin tid sine beregninger på fondenes forventede fremtidige uddelingsniveau samt den del af uddelingerne, der via bl.a. løn, afgifter og materialeindkøb ender i statskassen igen – den såkaldte tilbageløbsprocent. Begge antagelser har vist sig at være upræcise ifølge PwC’s nye beregninger. Derfor bør ministeriet ifølge Søren Kaare-Andersen skride ind:
“Ministeriet bør efter min mening justere på beregningsmodellen. Ifølge de nye tal ligger fondene langt over modellens antagelser både i niveau for uddelinger og i forhold til tilbageløb. Hvis et konsolideringsfradrag på 15 pct. er tilstrækkeligt til at opnå det ønskede provenu på 200 mio. kr., så bør loven hurtigst muligt ændres tilsvarende,” mener Søren Kaare-Andersen.
Skatteminister: Vi må regne nøjere efter
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) blev i sidste uge forelagt de nye beregninger på PwC’s fondskonference den 23. oktober. Og foran de tilstedeværende fonde kunne han ikke love, at fondene vil få tilbageført penge.
”Der er jo en diskussion i gang om, hvor mange penge der egentlig er kommet ind. Som politiker håber jeg, at PwC har ret, og at skatteforvaltningen tager fejl. Men det er vi ved at afklare. Og før vi har en afklaring, er jeg nødt til at vente med at udskrive checken,” sagde Lauritzen.
Ministeren kunne til gengæld love, at hvis myndighedernes beregninger skulle ende med at vise, at fondene har betalt mere end planlagt, så vil pengene blive ført tilbage.
”Det er jo politisk aftalt, at hvis der kommer flere penge ind end forventet på konsolideringsfradraget, så vil vi bruge pengene på at øge fradraget igen. Og det kan jo også være, at der politisk kan skaffes velvilje til at øge fradraget. I har jo været ret dygtige til at fortælle os, at I synes, at nedsættelsen af fradraget er en dårlig idé. Ikke bare over for mig som skatteminister, men også hos finansministeren.”
Men selvom skatteministeren tog de nye beregninger fra PwC til efterretning, så er det i sidste ende ikke i hans ministerium, at der skal slås to streger under det endelige resultat. Det skal nemlig gøres i finansministeriet, fortalte Karsten Lauritzen:
”Hvis der ikke er enighed om, hvordan vi regner, så kommer finansministeren efter mig. Og jeg er nødt til at være ærlig og sige, at jeg har folk nok efter mig i forvejen,” sluttede ministeren således.
