2020 har ikke udpræget været noget morsomt år at drive museum i Danmark. Det kan M/S Museet for Søfart i Helsingør skrive under på.
Perioderne med tvungen nedlukning og manglende udenlandske turister i Danmark betød i 2020 en nedgang på 23 procent i antallet af gæster på museet, og med fortsat hermetisk lukkede døre fra starten af 2021 er det nye år for Helsingør-museet begyndt med et indtil videre stort, rundt nul på regnskabsposten for entréindtægter.
Men nu er der endelig godt nyt for det økonomisk trængte museum. M/S Museet for Søfart har netop modtaget tilsagn fra i alt ni maritime fonde om, at de tilsammen er klar med 21 millioner kroner i støtte. Dermed kan museet dels begynde at kigge frem mod sit 10-års jubilæum i 2023, dels begynde at lave nye, faste udstillinger.
En af de støttende fonde er Lauritzen Fonden, hvis direktør Inge Grønvold betegner det som ”oplagt” at støtte M/S Museet for Søfart.
”Det giver næsten sig selv, at vi som maritim fond spidser ører og lytter, når der er noget inden for vores egen branche, som rører på sig. Vi var med til at støtte søfartsmuseet, da det blev etableret for snart 10 år siden, og vi forstår godt deres behov for at kunne lave nye udstillinger,” siger Inge Grønvold til Fundats.
Direktør på M/S Museet for Søfart Ulla Tofte betegner de 21 millioner fondskroner som "en stærkt opmuntrende håndsrækning."
”Det betyder, at vi kan blive ved med at være et nyt og frisk museum, som udvikler sig og følger med tiden. Og at vi kan lave ting, der er relevante for en hel masse gæster, der har lyst til at komme til Helsingør og museet, siger Ulla Tofte til Helsingør Dagblad.
Ud over Lauritzen Fonden realiseres de nye udstillinger på museet med støtte fra A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Den Danske Maritime Fond, Orients Fond, Knud Højgaards Fond, S.C. Van Fonden og With-fonden.
Ikke corona-krisehjælp
Fondsmidlerne til museet i Helsingør kommer som det seneste af en række eksempler fra det seneste halve års tid på, hvordan fondenes velvilje har reddet kunst- og kulturinstitutioner, der har været bragt i økonomisk uføre som følge af coronapandemien.
Tidligere har Fundats blandt andet beskrevet, at Knud Højgaards Fond og Realdania i slutningen af 2020 med en ekstraordinær stor håndsrækning på 61 millioner kroner reddede Den Blå Planet fra at gå konkurs. Pengene skal bruges til drift af akvariet frem til 2022.
Permanente udstillinger har jo en eller anden form for udløbsdato, som man må forholde sig til, hvis man vil tiltrække nyt publikum.
Inge Grønvold – direktør, Lauritzen Fonden
For Inge Grønvold er det dog vigtigt at pointere, at den aktuelle støtte fra Lauritzen Fonden til M/S Museet for Søfart ikke er ”corona-krisehjælp.”
”Det handler ikke om her-og-nu corona-krisehjælp som følge af dalende besøgstal, men derimod om at kigge fremad og være åbne over for, at der er behov for noget nyt på et museum her næsten 10 år efter, det åbnede. Permanente udstillinger har jo en eller anden form for udløbsdato, som man må forholde sig til, hvis man vil tiltrække nyt publikum,” pointerer Inge Grønvold.
Har gjort forskel både i penge og i tale
Inge Grønvold glæder sig over fondssektorens evne til at gøre en ekstraordinær økonomisk forskel for det trængte danske kunst- og kulturliv.
”Jeg mener, det er fantastisk, at fonde, når der opstår så alvorlige kriser, som vi oplever nu, har mulighed for at gøre noget ekstraordinært,” siger Inge Grønvold.
En af de store fonde på kunst- og kulturområdet er Det Obelske Familiefond, som i 2019 tilgodeså området med 58 millioner kroner ud af i alt knap 112 millioner uddelte kroner.
Direktør John Amund Tønnes mener ikke, at det har været og er Det Obelske Familiefonds opgave at redde nødlidende kunst- og kulturinstitutioner.
Jeg mener grundlæggende ikke, at det er vores opgave at agere redningsplanke.
John Amund Tønnes – direktør, Det Obelske Familiefond
”Det er vigtigt, at kunst og kultur – og alt det gode, der kommer af kunsten og kulturen – overlever kriser, og jeg tager hatten af for de mange flotte bevillinger, der er blevet givet fra fondenes side under coronakrisen. I Det Obelske Familiefond har vi dog ikke ageret redningsplanke for bestemte museer under covid19, men har derimod holdt fast i at støtte kunstinstitutioner og indhold bredt jævnfør vores fundats og strategi. Og jeg mener grundlæggende ikke, at det er vores opgave at agere redningsplanke. Men i den udstrækning, vi har kunnet give en hjælpende hånd, har vi gjort det med glæde, blandt andet med særbevillinger til kunsthallerne,” siger John Amund Tønnes.
John Amund Tønnes synes generelt, at fondene har gjort en stor forskel for dansk kunst og kultur under coronakrisen – ikke kun målt i kroner og øre.
”Fonde har gjort en positiv forskel med de midler, der er brugt på at støtte og hjælpe, men ud over pengene har fondene også gjort en stor indsats for at få italesat, hvor vigtig kunst, kultur og samvær er for vores samfund i en krisesituation. Så når man kigger på fondenes betydning for kunst- og kulturlivet under krisen, er det vigtigt ikke kun at kigge på den støtte, der udmøntes i penge,” pointerer John Amund Tønnes.
Uenighed om fondenes betydning
På spørgsmålet om, hvor kunsten og kulturen oven på et historisk udfordrende 2020 havde befundet sig uden fondenes velvilje, deles vandene i fondssektoren.
I et interview i oktober 2020 gav Lars Munch, der er bestyrelsesformand i Louisiana Fonden og Museumsfonden, udtryk for, at var det ikke for fondene, var store del af dansk kunst- og kulturliv knækket over.
”Fondene trådte til, da samfundet var i knæ i foråret. Uden fondenes resolutte og meget large støtte var kunst- og kulturlivet i Danmark væltet under coronakrisen, og vi ville have set lukkede scener og lukkede museer. Jeg anerkender, at der også har været hjælp fra staten, men slet ikke nok,” sagde Lars Munch til Fundats.
Det synspunkt erklærede bestyrelsesformanden i Augustinus Fonden Anne Birgitte Gammeljord sig lodret uenig i i et interview med Fundats i november.
”Jeg mener ikke, kunst og kulturlivet er afhængig af fondene, men derimod meget afhængige af offentlig støtte. Der går cirka 25 milliarder kroner fra stat og kommuner til kunst- og kulturlivet og omkring to milliarder fra fondene. Set i det perspektiv er det ikke meget, vi fra fondenes side bidrager med. Det, vi giver institutionerne med vores støtte, er en vis frihed ud over basisdriften,” sagde Anne Birgitte Gammeljord og tilføjede, at ”kunsten og kulturen nok skulle kunne klare sig uden fondene – bare på et lidt lavere niveau.”
