Mens ildrøde flammer slikker op ad træerne i Amazonas, og gråbrune røgskyer stiger til vejrs, strømmer det ind med penge og henvendelser til miljøorganisationerne.
De danske organisationer Verdens Skove, Oxfam-Ibis, WWF og den danske afdeling af Greenpeace, melder samstemmende om en stærkt øget opmærksomhed omkring deres sag og flere af dem om rekordindsamlinger i løbet af sidste uge.
"Det er meget, meget ud over det sædvanlige. Jeg tror ikke, at vi før har oplevet, at det på den måde bare er strømmet ind til vores miljøarbejde. Så det er rigtigt dejligt, og det er vi simpelthen så glade og taknemmelige for," siger Kristine Clemen, der er ansvarlig for supporter-kommunikation i den danske afdeling af Greenpeace.
Organisationen satte for alvor fokus på brandene torsdag i sidste uge på de sociale medier og gennem mails og indsamlede på én uge 200.000 kroner via 1.000 enkeltbidrag samt fik 122 nye betalende medlemmer.
Også Greenpeace's andre nordiske kontorer har modtaget ekstra store donationer under Amazonas-brandene, fortæller Kristine Clemen.
Donationer og stærkt engagement
Også Oxfam-Ibis har valgt at fokusere særskilt på brandene. Organisationen begyndte sin kampagne den 26. august, og samlede 100.000 kroner ind alene på de to efterfølgende dage.
"Det er relativt nyt for os i det hele taget at samle ind til en akut situation på den måde, så vi har ikke den helt store historik på området. Men på to dage, er der ikke andre sager, der har samlet lige så meget ind," siger kommunikationschef Per Bjerre.
Ngo’en Verdens Skove indsamlede sidste uge 50.000 kroner mod 20.000 på en gennemsnitlig uge, og her beskriver fundraiser- og kampagnekoordinator John Glitfeldt den seneste uges opmærksomhed, som noget af det vildeste han har oplevet i sine seks år i stillingen.
Det er på alle donationsområder, vi kan mærke interessen. Lige fra Mobilepay og vores webshop samt flere nye medlemmer, der melder sig ind, til folk, virksomheder og medier, der henvender sig. Så det er hele vejen rundt.
Per Bjerre – kommunikationschef, Verdens Skove
“Det er på alle donationsområder, vi kan mærke interessen. Lige fra Mobilepay og vores webshop samt flere nye medlemmer, der melder sig ind, til folk, virksomheder og medier, der henvender sig. Så det er hele vejen rundt,” fortæller han.
Udover de mange økonomiske støttebidrag, er skovbrande i Amazonas også en sag, der får folk til at engagere sig mere aktivt, fortæller ngo’erne.
Greenpeace har for eksempel modtaget over 5.000 underskrifter for bevarelsen af Amazonas-regnskoven på en uge, og har desuden haft store fremmøder til demonstrationer foran den brasilianske ambassade i København, som organisationen har været med til at arrangere.
Overraskende indsamlingssucces i Norge
Der er dog ingen af de danske ngo’er, der kan slå den norske ngo Regnskogsfondet.
På under én uge, har ngo’en alene via Facebook formået at samle omkring 6,5 millioner kroner ind fordelt på over 42.000 enkeltdonationer. Et beløb, der skal ses i forhold til, at ngo’en normalt samler omkring 12 millioner kroner ind i private bidrag fra enkeltpersoner – om året.
"Det har været meget overraskende og helt overvældende for os. Vi er jo en ngo, der ellers primært er finansieret via offentlige tilskud og ikke via privat finansiering,” siger Øyvind Eggen, der er generaldirektør i Regnskogsfondet.
Da medierne i sidste uge igen begyndte at interessere sig for sagen, oprettede organisationen en Facebook-indsamling med et mål om at indsamle 50.000 norske kroner – omkring 37.000 danske kroner.
Og så eksploderede det bare. De første dage modtog vi mere end en million norske kroner om dagen
Øyvind Eggen – generaldirektør, Regnskogsfondet
“Og så eksploderede det bare. De første dage modtog vi mere end en million norske kroner om dagen," siger Øyvind Eggen.
"Det har været en hel enorm respons, der har været store beløb, og der er rigtig mange mennesker, der har engageret sig. Vi har hørt, at det skulle være den største indsamling på Facebook nogensinde i Norge, men vi har ikke en statistik, der kan bekræfte det. Men det er også vores fornemmelse," siger han.
Samtidig med, at donationerne strømmede ind fra nordmændene, opdagede organisationen, at der begyndte at komme penge ind fra flere andre lande, hvor organisationen ellers ikke har haft nogen eksponering. Også fra Danmark.
"Det skete helt uden, at vi havde gjort noget specielt for det. Så det var også meget overraskende," siger Øyvind Eggen.
Ved siden af donationerne på Facebook modtog Regnskogsfondet i samme uge omkring 600.000 kr. via den norske pendant til Mobilepay og cirka 370.000 kr. via traditionelle overførsler.
– Men hvorfor lige jer? Hvorfor lige en norsk ngo – hvorfor ikke en engelsksproget eller en brasiliansk? Har I et bud på, hvorfor det lige er jer?
“Vi er en lille ngo med en lille marketingafdeling, og vi er ikke specielt professionelle i vores markedsføring, så det har vi ingen forklaring på. Men det, jeg kan sige, er, at vi nok er Europas største ngo med kompetencer inden for arbejdet med regnskoven. Vi er med andre ord en ngo, der er helt specialiserede på det her område. Så jeg tror, det giver os noget legitimitet, og at folk opfatter os som en ægte, dedikeret organisation, som de kan have tillid til,” siger Øyvind Eggen
Rammer ned i en generel klimaskam
Verdens Skove er ligesom Regnskogsfondet glade for, men også overrasket over, den stærkt stigende støtte, da det hverken er første gang, Amazonas eller kæmpe skovområder i Sydamerika brænder.
Politik- og frivilligkoordinator Gry Bossen mener dog, at en del af forklaringen er den generelt øgede klimabevidsthed i befolkningen, samt de fotos, der florerer på nettet og i nyhederne fra branden.
Det er en forklaring Øyvind Eggen i Regnskogsfondet tilslutter sig:
“Vi har tidligere haft satellit-data fra regnskoven og flere historier om blandt andet drab, vold og trusler mod de oprindelige folk. Men når det bliver visuelt, sker der noget" siger han.
Vi har tidligere haft satellit-data fra regnskoven og flere historier om blandt andet drab, vold og trusler mod de oprindelige folk. Men når det bliver visuelt, sker der noget.
Øyvind Eggen – generaldirektør, Regnskogsfondet
Silas Harrebye er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet og forsker blandt andet i sociale bevægelser og kreativ aktivisme. Han fortæller, at det ikke er nyt, at katastrofer pludseligt får kæmpe opmærksomhed, uden nogen præcist kan forklare hvorfor.
“Men det er klart, at effekten er blevet forstærket med de nye sociale medier,” siger han.
“Derudover kan en del af forklaringen også ligge i, at mange mennesker engagerer sig på andre måder nu. Man taler for eksempel meget om ‘spontan frivillighed’. Hvor man tidligere typisk var medlem af en forening, betalte gebyrer til den og var loyal over for netop den organisation, er man i dag mere midlertidigt og ad-hoc engageret. I de sager er folk sådan set ligeglade med, hvem der faciliterer eller organiserer arbejdet, og hvem, de støtter igennem. Der handler det om den enkelte sag,” siger Silas Harrebye.
Joss Lyons-White, der er forsker i afskovning ved Imperial College London og i øjeblikket er tilknyttet CBS, mener, at der i den konkrete sag, er flere forhold, der er afgørende. Blandt andet at det brasilianske rumagentur Inpe for nylig publicerede data, der viser, at der har været markant flere brande i Amazonas i år set i forhold til sidste år, og Brasiliens nye præsident Jair Bolsonaros politik omkring regnskoven. Derudover, at den kendte skuespiller Leonardo DiCaprio er gået aktivt ind i sagen på de sociale medier og har doneret omkring 34 millioner kroner til regnskoven via sin klimafond Earth Alliance.
Tiltag, der følger i kølvandet på en flerårig forstærket efterspørgsel på soja, der har bevirket, at enorme regnskovsarealer er blevet omlagt til landbrugsjord i Brasilien.
Så det er sojaproduktionen i samspil med politik og modstanden mod præsidenten Jair Bolsonaro. Det skyldes også den øgede afskovning, der finder sted lige nu, men der er også en politisk komponent i det, der har bevirket, at det er havnet i nyhederne lige nu.
Joss Lyons-White – forsker i afskovning, Imperial College London og tilknyttet CBS
”Så det er sojaproduktionen i samspil med politik og modstanden mod præsidenten Jair Bolsonaro. Det skyldes også den øgede afskovning, der finder sted lige nu, men der er også en politisk komponent i det, der har bevirket, at det er havnet i nyhederne lige nu,” siger Joss Lyons-White.
Det er en forklaring, der vækker genklang i Greenpeace hos Kristine Clement. Ud over en generel øget klimabevidsthed peger hun også på den nuværende politiske situation i Brasilien:
“Det er jo ikke tilfældigt, at brandene er opstået. Det er et resultat af, at Brasilien har fået en regering og en præsident, som har været ude at sige, at han vil udvikle – altså udvikle – Amazonas ved at give landbrugsindustrien adgang til at fælde skov og omlægge til landbrugsarealer,” siger Kristine Clement.
Kristjan Jespersen, der er adjunkt på CBS, mener også, at forklaringen på den nuværende opmærksomhed er mangesidet, men at brandene derudover taler direkte ind i en generel følelse af klimaskyld, -stress og -angst, han mener, har fået tag i befolkningen.
Derfor fungerer fotografierne af den brændende regnskov, som nyhederne og de sociale medier bringer, lige så meget som et call-for-action som et call-for-guilt, siger han.
Selvom Kristjan Jespersen mener, at den nuværende store opmærksomhed på Amazonas-problematikken har gode potentialer, siger han dog også, at de indsamlede beløb kun er en dråbe i havet, da brandene, som ngo’erne også gør opmærksom på, ikke blot er et miljøpolitisk spørgsmål, men er en del af en større, socialpolitisk sammenhæng.
Alle medvirkende ngo’er fortæller, at det ikke har betydning for deres indsatser, at regeringen i Brasilien for nylig afviste en større donation til arbejdet med genopbygning af regnskoven, da de enten udelukkende arbejder via civilsamfundet, eller er aktive gennem nogle af de andre lande, Amazonas breder sig over.
