De private fonde i Danmark har de senere år fået en stadig større betydning i samfundet. De er blevet langt mere strategiske i valget af indsatsområder og har fået et klart blik for, hvor der er ‘huller’ og bør sættes målrettet ind. Fondene har dermed fået en overordentlig stor indflydelse på, hvilke opgaver der løftes i samfundet.
Det siger Per Fruerled, der er formand for den nye brancheforening for frivillige foreninger på social- og sundhedsområdet i Danmark, Civilsamfundets Brancheforening, som blev stiftet for tre måneder siden, den 3. marts.
Per Fruerled lægger ikke skjul på, at fondenes betydning for de 21 organisationer, som han repræsenterer, er overordentlig stor. Derfor er det hans håb, at Civilsamfundets Brancheforening – og de enkelte medlemsorganisationer – vil få et tæt samarbejde med Danmarks fonde.
”Det er helt centralt for både store og små organisationer, at de har adgang til og dialog med fonde, for fondene og den øvrige eksterne finansiering udgør eksistensgrundlaget for rigtig mange af os. En meget stor del af vores aktiviteter er dækket af tilskud fra fonde og puljer, så et fremtidigt tæt samarbejde er fuldstændig afgørende,” siger Per Fruerled til Fundats.
Skal påvirke rammebetingelser
Medlemmerne af Civilsamfundets Brancheforening spænder vidt – lige fra Landsforeningen Spædbørnsdød og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade blandt de mindre over Danske Døves Landsforbund, som Per Fruerled er direktør i, til store spillere på organisationsmarkedet som Røde Kors og Red Barnet.
Fælles for de 21 medlemmer er ønsket om at styrke rammerne for frivillige sociale organisationer. Det handler blandt andet i høj grad om at sikre en stabil finansiering, efter at satspuljen blev afskaffet med virkning fra 1. januar i år. Satspuljen støttede fra 1993 til og med 2019 initiativer med formål om at forbedre vilkårene for svage og udsatte grupper samt personer på overførselsindkomst.
”Man kan sige, at det, medlemmerne af Civilsamfundets Brancheforening har til fælles, er de rammebetingelser, der er for at drive den her type af organisationer. Og det er de rammer, vi som brancheforening skal forsøge at påvirke,” siger Per Fruerled.
Hvis vi vurderer, at der er udfordringer i relationen mellem civilsamfundsorganisationerne og fondene, så vil vi tage en dialog med den konkrete fond. Er det mere brancherelateret, vil vi deltage i konferencer og bruge medierne til at komme i dialog med flere fonde.
Per Fruerled – bestyrelsesformand, Civilsamfundets Brancheforening
Det er således en klart defineret første og væsentligste opgave for brancheforeningen, at den skal arbejde for en ny model til at skabe mere stabil finansiering af det frivillige sociale arbejde i Danmark i kølvandet på satspuljen. Det indbefatter kontakt til politikerne på Christiansborg, men Per Fruerled håber også meget på, at arbejdet vil ske i tæt dialog med fondene – om end han endnu ikke har noget klart bud på, hvordan det samarbejde konkret skal foregå.
”Vi er åbne for samarbejde med alle, også fonde. Vores udgangspunkt og det, der har ligget først for, har været den statslige finansieringsmodel. I forhold til fondene tænker jeg, at vi taler med dem, der er brug for at tale med, og vi vil blandt andet gerne diskutere, hvad det er for præmisser, fondene har for at gå ind og bidrage til konkrete projekter. Generelt vil vi gerne tage alle de problemstillinger op, som vi i fællesskab med vores medlemmer identificerer, og hvis vi vurderer, at der er udfordringer i relationen mellem civilsamfundsorganisationerne og fondene, så vil vi tage en dialog med den konkrete fond. Er det mere brancherelateret, vil vi deltage i konferencer og bruge medierne til at komme i dialog med flere fonde,” siger Per Fruerled.
Coronakrisen har haft voldsom betydning
Formanden for den nye brancheforening lægger ikke skjul på, at foreningens første tre måneder har været stærkt præget af coronakrisen. Der gik således kun otte dage fra, at der var spist marcipan- og jordbærpyntet kage på den stiftende generalforsamling i brancheforeningen, til statsminister Mette Frederiksen lukkede store dele af det danske samfund ned.
”Vi har måttet smide, hvad vi havde i hænderne, og udskyde mange af de ting, vi troede, vi skulle fokusere på, for så i stedet at fokusere på coronakrisens betydning for civilsamfundets organisationer. Og krisens konsekvenser har været voldsomme,” understreger han:
Det kan i værste fald blive en kaskade af økonomiske konsekvenser.
Per Fruerled – bestyrelsesformand, Civilsamfundets Brancheforening
”På indholdssiden har rigtigt mange skullet omlægge deres relationstilbud og borger-til-borger-aktiviteter og i stedet opfinde en masse nye veje til at komme i kontakt med de udsatte borgere, vi gerne vil gøre noget for. Og på driftssiden har flere af vores store medlemmer især haft udfordringer med at skulle holde de genbrugsbutikker, som udgør en relativt stor del af deres økonomiske fundament, lukket. Selvom de nu er åbne igen, er der stor bekymring i forhold til, hvilke konsekvenser nedlukningsperioden ender med at få,” siger Per Fruerled.
Frygter kaskade af økonomiske udfordringer
Fra sidelinjen har han samtidig med stor beundring fulgt den indsats, som en række danske fonde har ydet under coronakrisen.
”Jeg vil gerne kvittere for, at fondene over en bred kam virkelig har vist deres værd og deres betydning under coronaperioden. De har omstillet deres aktiviteter og blandt andet fundet midler til akutindsatser, og det har været tydeligt, hvor meget fondene har kunnet udrette som supplement til de statslige puljer. Det har været ret imponerende at se, hvordan flere fonde på meget kort tid har flyttet rundt på midler og indsatser,” siger Per Fruerled.
Samtidig vækker fondenes generøsitet under coronakrisen også bekymring hos formanden for Civilsamfundets Brancheforening. Ikke – understreger han – på grund af de penge, de allerede har og påtænker at dele ud under krisen, men på grund af den økonomiske forfatning, som fondene risikerer at befinde sig i, når vi alle på et tidspunkt kan begynde at omtale coronakrisen i datid.
Bestyrelsen i brancheforeningenPer Fruerled fra Danske Døves Landsforbund er formand for den nystiftede Civilsamfundets Brancheforening. Bestyrelsen består derudover af følgende:
- Anders Ladekarl, Røde Kors (næstformand)
- Kira West, Reden International
- Ninna Thomsen, Mødrehjælpen
- Laila Walther, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
- Trine Krab Nyby, Rådgivningsdanmark
- Rasmus Kjeldahl, Børns Vilkår
”Jeg kan godt frygte, hvad der sker med fondenes uddelingsmidler, hvis deres økonomiske grundlag bliver påvirket negativt – for eksempel af faldende afkast på værdipapirer. Det, mener jeg, er en reel bekymring, som vi allerede har drøftet, og som vi er nervøse for på vores medlemmers vegne. Vi er særligt bekymrede, hvis fondenes eventuelle økonomiske udfordringer falder sammen med, at der både mangler en eller anden form for afløsning af satspuljen, og at folks privatøkonomi bliver så meget dårligere, at det begynder at gå ud over bidragene til de frivillige foreninger. Det kan i værste fald blive en kaskade af økonomiske konsekvenser,” siger Per Fruerled.
