Der er nok at tage fat på for de private fonde, som med milliarder af kroner støtter udviklingen af STEM-fagene i grundskolen.
Nye resultater fra den internationale undersøgelse TIMSS 2019 tegner nemlig et dystert billede af den faglige udvikling hos de danske elever i både fagene matematik og natur- og teknologi.
Resultaterne er ifølge forskerne bag den danske del af undersøgelsen så bekymrende, at de advarer om et “alvorligt dannelsestab,” hvis ikke udviklingen vendes nu.
”Elevernes gennemsnitlige dygtighed i matematik er faldet markant, efter at man ellers har set fremgang i snart 20 år. Samtidig er der sket et stort fald i, hvor godt eleverne kan lide matematikfaget. Det er meget bekymrende,” siger Christian Christrup Kjeldsen, viceinstitutleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet ved Aarhus Universitet, som har været ansvarlig for den danske del af undersøgelsen.
Elevernes faldende interesse for matematik bekymrer ham:
”Tidligere har eleverne i Danmark været forholdsvis glade for matematik frem til 4. klassetrin, men hvor interessen så er faldet frem mod udskolingen. Nu sætter det tidligere ind, og det er et kæmpe problem, for vi kan forudsige, at det vil betyde en endnu mindre interesse, når eleverne forlader grundskolen. Det har betydning for deres videre uddannelsesvalg,” siger han.
Ifølge Christian Christrup Kjeldsen understreger de nye resultater behovet for, at private fonde fortsat engagerer sig i at udvikle STEM-fagene i grundskolen.
“I forhold til fondene betyder de her resultater først og fremmest, at der fortsat er brug for, at de støtter udviklingen af STEM-fagene. For selvom vi lige holder skindet på næsen i natur- og teknologi, så ser vi – udover faldet i matematik – rent faktisk også et statistisk fald inden for biologiområdet og inden for fysik- og kemiområdet, når man dykker ned i de enkelte fagområder. I forhold til fondenes ambitioner vil det jo set i et fremtidsperspektiv være ganske bekymrende, hvis vi ikke får rettet op på det,” siger Christian Christrup Kjeldsen.
Stå sammen
Ifølge Christian Christrup Kjeldsen er der i lyset af de nye resultater nu behov for, at alle aktører omkring skolen løfter i flok for at afdække, hvordan udviklingen kan vendes igen.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har kaldt de nye resultater ‘ganske alvorlige’ og besluttet at nedsætte en ekspertgruppe i det nye år, som skal komme med anbefalinger til at styrke elevernes kompetencer i matematik.
Der skal først en handlingsplan til, og når dén er der, så tror jeg det er vigtigt, at fondene lytter og ikke nødvendigvis skal finde sin egen niche.
Christian Christrup Kjeldsen – viceinstitutleder, DPU – Aarhus Universitet
– Men hvilken rolle kan fonde, som har målsætninger på STEM-området, og som gerne vil bidrage, så spille?
"Når dem, som har fingrene nede i bolledejen, får identificeret, hvor der kan gøres noget konkret for at løfte fagene, så kan fondene spille med ved at lytte til den professionelle vurdering og bagefter eventuelt støtte. Bekymringen kan være, hvis fondene, som trods alt ikke sidder med den konkrete og nære viden om, hvad der sker i skolen, begynder at skabe sig idéer om snuptagsløsninger. Så får vi ikke løst problemet, men bare mudret billedet og sat ting i værk, som tager opmærksomheden. Så det er virkelig vigtigt, at fondene er lyttende i den her situation, snarere end at forsøge komme med løsningen," siger Christian Christrup Kjeldsen.
Han appellerer derfor til, at der nu iværksættes en national indsats, som han kalder “tvingende nødvendig,” og han understreger, at indsatsen skal bygge på både forskningsviden og praksiserfaring.
“Først når det er gjort, kommer fondene ind i billedet, mener jeg. Da jeg så reaktionerne på resultaterne i går, havde mange deres egne enkle forklaringer klar i løbet af to minutter. Vi har brugt rigtig, rigtig mange timer med et kæmpe datamateriale, og sagen er, at det er en myriade af forskellige faktorer, der tilsammen skaber en rigtig uheldig udvikling. Så man skal lige passe på, at man ikke nu konkluderer, at nu skal der turboindsatser, mere motiverede elever, efter- og videreuddannelse af lærerne eller noget fjerde til. Der skal først en handlingsplan til, og når dén er der, så tror jeg det er vigtigt, at fondene lytter og ikke nødvendigvis skal finde sin egen niche. Selvom jeg godt ved, at det kan være svært med både et ønske om på den ene side at gøre noget, der bliver lagt mærke til og samtidig nødvendigheden af at løfte i flok,” siger Christian Christrup Kjeldsen.
Dårligere digitalt
Selvom Christian Kjeldsen opfordrer fondene til at være tilbageholdende med at iværksætte nye projekter ”ude i sidste led,” så mener han stadig, at de fonde, der ønsker at hjælpe her og nu, kan spille en vigtig rolle.
”Vi har nemlig en anden kæmpe udfordring. Nogle gange bygger dét, man sætter i gang – også fra fondenes side – på nogle antagelser, der er af mere snusfornuftig end videnskabelige karakter. Det kan være udmærket, men der er ét område, hvor jeg tænker, at fondene bør gå ind og støtte grundforskning, nemlig i spørgsmålet om det digitales betydning for elevernes læring,” siger Christian Christrup Kjeldsen.
Der er dybest set brug for grundforskning, der kan belyse, hvad det betyder for elevernes læringsudbytte at gå fra papirbaserede læremidler til computerbaserede læremidler.
Christian Christrup Kjeldsen – viceinstitutleder, DPU – Aarhus Universitet
Udover at vise en tilbagegang i elevernes matematikkundskaber, så afslører den nye undersøgelse nemlig også, at der er en grundlæggende negativ effekt på elevernes præstation, når man flytter testen fra papir til computer.
TIMSS 2019TIMSS – Trends in International Mathematics and Science Study – er en international komparativ undersøgelse, der gennemføres hvert fjerde år i regi af IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement). Mere end 60 lande har deltaget I TIMSS 2019.
I Danmark er undersøgelsen gennemført af forskere ved DPU, Aarhus Universitet. Danmark har deltaget i TIMSS-undersøgelserne i 1995 (8. klasse), 2007, 2011, 2015 og 2019 (4. klasse).
Hent bogen om de danske hovedresultater af TIMSS 2019 her (pdf)
”Opgaverne – de helt samme opgaver – er simpelthen systematisk sværere for eleverne at løse på computer frem for på papir. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvornår og hvordan man skal flytte læremidler fra tryk til computer. Der er dybest set brug for grundforskning, der kan belyse, hvad det betyder for elevernes læringsudbytte at gå fra papirbaserede læremidler til computerbaserede læremidler. Der har bare været en antagelse om, at digitale læremidler var nødvendige for at forberede eleverne på en digitaliseret hverdag. Hos Lægemiddelstyrelsen ved man, at før vi stikker en nål i armen på alle danskere, så skal en vaccine igennem nogle processer for at sikre kvaliteten. Samme tænkning kunne man ønske sig engang imellem på skoleområdet også,” slutter Christian Christrup Kjeldsen.
