I Finland er fondenes samarbejde med folkeskolen underlagt nogle klare restriktioner.
Her danner nationale læreplaner, et grundlæggende princip om lærerens stærke autonomi og fastlagte principper for samarbejde med udefrakommende organisationer et fælles bolværk om folkeskolen.
Det har man blandt andet oplevet i den finske fond We Foundation, hvor Tiina-Maija Toivola er programdirektør.
“Skoledirektøren og lærerne ved, hvad der er vigtigt, så de tager ikke hvad som helst ind. Hvis du arbejder i den tredje sektor, er det derfor hårdt arbejde at komme ind i skolerne. Skolerne har en meget stærk autonomi, så de er meget strikse omkring, hvad der er godt for skolen, og hvad der ikke er. Selvom en kommune har sagt ja til et projekt, kan læreren stadig sig nej. Det er altid læreren, der bestemmer over klasseundervisningen,” siger hun.
I den finske lærerforening, hvor Jaakko Salo er udviklingschef, lyder det, at det til stadighed er vigtigt at debattere fondenes samarbejde med folkeskolen:
”De private fondes indflydelse på folkeskolen i Finland er nok ret lille, hvis man sammenligner med andre lande. Men, vi har stadig fonde med gode intentioner, der gerne vil samarbejde med vores folkeskole. Derfor er det også vigtigt at have en åben diskussion med kommunerne, lærerne, fagforeningen og skolemyndighederne, så vi sammen kan nå frem til en fælles forståelse for og opbakning til målene for vores folkeskole,” siger han.
Løbende justeringer
We Foundation har som erklæret hovedformål at reducere social ulighed og eksklusion gennem forskellige former for støtte til børn og unge samt deres familier.
Vi har lært en masse undervejs. I de første skoler, vi samarbejdede med, havde vi nogle meget aktive ledere i kommunerne, men da vores projekter skulle til at starte, viste det sig, at vores kommunikation med skolerne skulle have været langt mere aktiv fra begyndelsen.
Tiina-Maija Toivola – programdirektør, We Foundation
Fonden blev oprettet for kun fire år siden af to af grundlæggerne af gaming-virksomheden Supercell, der blandt andet står bag den verdensomspændende spilsucces ‘Hay day’, og som en relativt ny spiller på området har fonden løbende måttet justere sine projekter for at tilpasse dem reglerne og sædvanerne på folkeskoleområdet.
”Vi har lært en masse undervejs. I de første skoler, vi samarbejdede med, havde vi nogle meget aktive ledere i kommunerne, men da vores projekter skulle til at starte, viste det sig, at vores kommunikation med skolerne skulle have været langt mere aktiv fra begyndelsen. Så vi er blevet klogere siden da. Vi begynder stadig ved lederne, men derefter går vi direkte til skolerne og hører dem, hvad deres mål og behov er i forbindelse med projekterne,” siger Tiina-Maija Toivola, programdirektør i We Foundation.
Det skete i et projekt, hvor We Foundation havde planer om at inkludere nye temaer til skolefagene og til lærernes arbejde.
“Der er mange temaer omkring trivsel, som vi følte, der var nødvendige at inkludere i timerne og i læreplanen. Men den nationale grundlæreplan er ret striks og ikke særligt fleksibel, fordi lærerne skal indfri de akademiske mål på kort tid. Så det havde vi nogle udfordringer med,” fortæller Tiina-Maija Toivola.
Lærerens autonomi er afgørende
I den finske uddannelsesstyrelse, der hører under det finske undervisningsministerium, er Arja-Sisko Holappa specialist. Hun fortæller ligeledes, at der er strikse regler for samarbejder mellem folkeskolen og private fonde, og at en fond ikke egenrådigt kan bestemme, hvad fondens penge skal gå til, hvis fonden donerer penge til det finske skolesystem.
Undervisningen i den finske folkeskole er centreret omkring nogle nagelfaste grundprincipper. Heriblandt at lærerne nyder en stærk autonomi, at alle skal have ret til den samme kvalitet i undervisningen, og at folkeskolen skal være offentligt finansieret. Det vil for eksempel sige, at fonde ikke kan donere midler til de lovsikrede dele af skolesystemet, såsom lærernes løn, udlæg til bøger og lignende.
Arja-Sisko Holappa fortæller, at alle donationer derudover skal støtte op om de nationalt udarbejdede læreplaner, og at der desuden er en national guide for, hvordan folkeskolen skal sikre eleverne mod markedsføring i samarbejde med virksomheder og fonde. En guide, der blandt andet lister klare regler for brug af logoer og skjulte reklamer i undervisningen.
En egentlig diskussion om fondenes indflydelse på den finske folkeskole lader umiddelbart til at være meget fjern for vores forenings 197 medlemmer.
Virve Zenkner – kommunikationschef, Council of Finnish Foundations
Den generelle melding i Finland er også, at fondene ikke lader til at have en afgørende indflydelse på folkeskolen. Sådan lyder det for eksempel fra Virve Zenkner, kommunikationschef i fondenes brancheorganisation, Council of Finnish Foundations:
“En egentlig diskussion om fondenes indflydelse på den finske folkeskole lader umiddelbart til at være meget fjern for vores forenings 197 medlemmer,” siger hun.
Og i den internationale bestseller ‘Den Finske Skole – Hvad vi kan lære af Finlands Undervisningsreformer’ skriver den finske forsker Pasi Sahlberg ligeledes at:
“Der er kun et lille antal private fonde, som yder tilskud til offentlig uddannelse i Finland, og de skal arbejde under myndighedernes tætte supervision. Deres indflydelse på undervisningspolitikken og på gennemførelsen af undervisningsreformer er nærmest lig nul.”
Ingen bliver tvunget til at deltage
En af medlemmerne af Council of Finnish Foundations er Svenska Kulturfonden. Fonden blev oprettet i år 1908 og støtter svensksproget kultur og uddannelse, herunder til svensksprogede skoler. I dag uddeler fonden omkring 40 millioner om året til en lang række af både små og store projekter.
Katarina von Numers-Ekman, der er rådgiver i Svenska Kulturforening, fortæller, at fonden generelt har et godt samarbejde med skolerne og ikke har oplevet, at der var projekter, de gerne ville lave, som de ikke kunne føre ud i livet.
“I Finland er der ikke den samme debat, som den I har i Danmark, på området, og vi tror ikke, at de finske skoler oplever, at de private fonde trænger sig ind på skoleområdet med en masse projekter,” siger hun.
Hun tilføjer at de fonde, der støtter de svensksprogede skoler i Finland, ofte samarbejder om forskellige projekter og dermed har et godt indblik i hinandens aktiviteter og kan koordinere deres indsatser.
“For vores vedkommende er det oftest skolerne, der søger om penge fra Svenska Kulturfonden til deres egne projekter. Så der kommer idéerne og initiativerne fra skolerne. Men indimellem tager vi også initiativ til projekter, hvis vi oplever, at der er en generel efterspørgsel på et område,” siger Katarina von Numers-Ekman.
Hun understreger, at fondens projekter er frivillige at deltage i, og at der dermed ikke er nogen, der bliver tvunget til at deltage i dem.
Det er skolerne selv, der skal bevise, at de følger læreplanerne. Skolerne skal altså ikke takke ja til projekter, der ikke bakker op om læreplanen.
Katarina von Numers-Ekman – rådgiver, Svenska Kulturforening
”Det er skolerne selv, der skal bevise, at de følger læreplanerne. Skolerne skal altså ikke takke ja til projekter, der ikke bakker op om læreplanen,” siger Katarina von Numers-Ekman.
Samme mission, ny strategi
I OAJ mener Jaakko Salo, at især to faktorer er afgørende for, at den finske folkeskole ikke føler sig overrendt af de private fonde:
“Jeg tror, at en stor del af forklaringen er lærerens rolle. Derudover tror jeg også, at Finland har været meget forsigtig i forhold til at bringe virksomheder, reklamer og samarbejder, hvor nogen udefra donerer til eller betaler for vores undervisning, ind i folkeskolen. For os er det en af hjørnestenene i vores skolesystem, at folkeskolen er offentligt betalt,” siger han.
I We Foundation fokuserer man efter de første projektforsøg i folkeskolen nu i stedet på aktiviteter uden for skoletiden, blandt andet ved at forsøge at udbrede modeller for, hvordan både lærerne, eleverne og elevernes forældre eller værger kan arbejde tættere sammen, og for hvordan kommunernes allerede eksisterende sociale tilbud kan integreres i skolens arbejde og støtte forældrene.
”Vi besluttede os mere eller mindre for, at vi ikke længere ville forsøge at føre vores projekter helt ind i klasselokalerne, og at vi ikke ville beskæftige os med lærernes faglighed og fortælle, hvad de skulle gøre. På den måde kan de lærere, der er aktivt interesserede i vores programmer stadig blive en del af dem,” siger Tiina-Maija Toivola.
Vi besluttede os mere eller mindre for, at vi ikke længere ville forsøge at føre vores projekter helt ind i klasselokalerne, og at vi ikke ville beskæftige os med lærernes faglighed og fortælle, hvad de skulle gøre.
Tiina-Maija Toivola – programdirektør, We Foundation
Hun mener, at det generelt kræver hårdt arbejde for både fonde og ngo’er at sætte ekstra fokus på emner, der ikke direkte er afsat undervisningstid til.
“Jeg synes, at grundidéen i vores nationale grundlæreplan er rigtig god. Den handler om lighed, at alle skal have de samme muligheder, og at vores skolesystem skal være offentligt, så alle har muligheden for at gå på en kvalitetsskole. Men jeg synes, at det er et problem, at vores læreplan kun har læringsmål, men ingen mål for trivsel. Men selvfølgelig kan lærerne ikke løse alt, så skolen handler primært om læring,” siger Tiina-Maija Toivola.
De forskellige justeringer og ændringer i projekterne til trods, understreger Tiina-Maija Toivola dog, at fondens mission stadig er den samme.
“Vi kalder os selv for en start-up-fond. For os betyder det, at vi forsøger at starte projekter hurtigt op, men også hurtigt at lukke ned for dem igen, hvis de ikke virker. Så vi har ændret vores strategi mange gange. Vores vision er dog den samme – men måden hvorpå, vi forsøger at indfri den, ændrer sig hele tiden,” siger hun.
