Mange års ventetid og tovtrækkeri på forskningsområdet kan vise sig at få en snarlig afslutning. De otte danske universiteter er nemlig klar til samlet at præsentere en længe efterlyst omkostningsmodel, der skal skabe transparens om de indirekte udgifter ved forskningsprojekter på universiteterne.
Det siger Jesper Langergaard, som er direktør for Danske Universiteter, som er interesseorganisation for Danmarks otte universiteter, der alle er repræsenteret i Forum for Forskningsfinansiering.
Vi har en model parat.
Jesper Langergaard – direktør, Danske Universiteter
"Vi har en model parat, som på en transparent måde kan vise de omkostninger, der er i forbindelse med forskningsprojekter. Og vi vil rigtig gerne drøfte den med parterne i Forum for Forskningsfinansiering,” siger Jesper Langergaard.
En transparent omkostningsmodel har været efterlyst af blandt andre de forskningsfinansierende fonde i årevis. Manglen på en model var en central årsag til, at Forum for Forskningsfinansiering blev etableret i slutningen af 2018.
Her sidder – udover de otte universiteter – også de fem største private forskningsfinansierende fonde, tre offentlige forskningsfonde og endelig Uddannelses- og Forskningsministeriets departementschef.
Men ikke kun fondene har efterspurgt en omkostningsmodel. Flere gange har også statens rådgiver på det forskningspolitiske område, Danmarks Forsknings- og innovationspolitisk Råd (DFiR), meget kraftigt opfordret til, at universiteterne udarbejder en model, som skaber synlighed om prisen på forskning.
Senest i april i år sagde daværende formand for DFiR Jens Oddershede til Fundats, at det nu var på høje tid, at modellen blev færdig:
“Hvis fondene skal være med til at finansiere indirekte omkostninger, så skal fondene jo være stensikre på, hvad de finansierer. Der må ikke være uklarheder i, hvad pengene bliver brugt til. Derfor taler vi om en ‘fælles’ model. Det er en god idé, at universiteterne nu laver en budgetmodel, som gør det synligt både for private og offentlige fonde, hvad de indirekte omkostninger reelt er, og hvad pengene bliver brugt til. Det er jo ikke umuligt, det er bare lidt indviklet. Men vi siger også: Kære venner, det er snart ved at være i 12. time. Nu skal der ske noget,” sagde Jens Oddershede.
Tålmodighed løber tør
Jesper Langerskov er enig i, at modellen har været længe undervejs, og at det kun kan gå for langsomt at få indledt drøftelserne om den nye model i Forum for Forskningsfinansiering.
Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser imidlertid til Fundats, at det ikke har nogle aktuelle planer om at indkalde parterne i Forum for Forskningsfinansiering til et møde, selvom universiteterne har den længe ventede model parat.
Dén melding ærgrer Jesper Langergaard.
Jeg er helt enig med DFiR, det her haster. Derfor har vi også spurgt ministeriet om, hvornår det næste møde kommer. Vi har fået at vide, at der er gået corona i den.
Jesper Langergaard – direktør, Danske Universiteter
"Jeg er helt enig med DFiR, det her haster. Derfor har vi også spurgt ministeriet om, hvornår det næste møde kommer. Vi har fået at vide, at der er gået corona i den. Vi har sådan set en model klar, som vi gerne vil præsentere for fondene. Så man kan sige, at vi har gjort vores hjemmearbejde. Vi afventer en ny mødedato med en vis tålmodighed, fordi der lige nu er en ekstraordinær situation. Men vores tålmodighed løber selvfølgelig også tør på et tidspunkt, for det haster at komme videre med samarbejdet,” siger Jesper Langergaard.
Strategisk råderum
Et afgørende formål med en fælles omkostningsmodel på tværs af universiteter og fonde er at løfte en del af fondsmidlernes indirekte pres på universiteternes såkaldte ‘strategiske råderum’. Det er den selvbestemmelse, der ifølge universitetsloven ikke må knægtes, men som ifølge universiteterne formindskes, når fondsmidlerne til forskning forøges.
“Rammer og vilkår for finansiering af forskning ved institutionerne passer ikke til den aktuelle praksis, hvor stadig mere forskning gennemføres med ekstern finansiering, og hvor institutionerne oplever at have et begrænset økonomisk og strategisk råderum til egne prioriteringer og beslutninger om forskning – og til at løse deres samlede opgaveportefølje, herunder at udbyde forskningsbaseret uddannelse,” skriver DFiR i sin seneste rapport fra april 2020.
Om Forum for ForskningsfinansieringForum for Forskningsfinansiering består af ledelsesrepræsentanter fra private og offentlige fonde, universiteterne og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Forummet sammensættes af:
- Et medlem udpeget af Carlsbergfondet
- Et medlem udpeget af Lundbeckfonden
- Et medlem udpeget af Novo Nordisk Fonden
- Et medlem udpeget af Velux Fonden
- Et medlem udpeget af Villum Fonden
- Rektor for Aalborg Universitet
- Rektor for Aarhus Universitet
- Rektor for Copenhagen Business School
- Rektor for Danmarks Tekniske Universitet
- Rektor for IT-Universitetet
- Rektor for Københavns Universitet
- Rektor for Roskilde Universitet
- Rektor for Syddansk Universitet
- Formand for Danmarks Frie Forskningsfond
- Formand for Danmarks Grundforskningsfond
- Formand for Danmarks Innovationsfond
Forummet mødes som udgangspunkt to gange årligt og sekretariatsbetjenes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Flere danske og internationale undersøgelser viser, at hver gang et forskningsprojekt koster 100 kr. i direkte omkostninger, så følger der ikke sjældent indirekte omkostninger med til administration, husleje, varme, elektricitet på mindst 60 kr.
Når universiteterne modtager fondsmidler til et forskningsprojekt, skal de altså ofte selv bekoste et beløb på mindst 60 pct. af bevillingerne til de indirekte omkostninger. Enkelte fonde dækker en del af disse omkostninger med et såkaldt overheadtillæg på mellem 5 og 20 pct., men de fleste gør ikke.
Når universiteterne årligt modtager fondsstøtte for milliarder af kroner, vokser de indirekte omkostninger derfor, som universiteterne altovervejende betaler med deres såkaldte basismidler. Men basismidlerne er samtidig de penge, som universiteterne skal bruge til at gennemføre deres egne strategiske planer – eksempelvis til at ansætte nye forskere og undervisere. Eller til at gennemføre forskning og undervisning, som ikke kan opnå fondsstøtte.
Det er imidlertid omstridt, om det strategiske råderum bør sikres ved, at fondene betaler flere indirekte omkostninger, eller ved at staten øger basismidlerne.