I 2016 støttede 4 ud af 20 private forskningsfonde indirekte omkostninger ved forskning, viste en stikprøve foretaget af Fundats dengang.
I 2020 har fondene rykket på sig (se tabel nedenfor). Nu støtter 8 ud af 20 private forskningsfonde nemlig indirekte omkostninger ved forskning – herunder store spillere som Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og Leo Fondet, som tidligere afviste at dække den budgetpost.
For omtrent halvandet år siden meldte Novo Nordisk Fonden nemlig ud, at den vil dække indirekte omkostninger til forskning på op til 5 pct. af bevillingsbeløbet.
Også Leo Fondet er begyndt at støtte indirekte omkostninger med op til 5 pct., mens Lundbeckfonden nu støtter med op til 10 pct. af bevillingernes størrelse.
De indirekte omkostninger har i årevis udgjort en øm tå for dansk forskningsfinansiering, der ifølge kritikere risikerer at blive vredet skævt, fordi ingen – hverken fonde, politikere eller universiteter – ønsker at ende med pligten til at dække omkostningerne.
Men bekymringen er, at når universiteterne selv som nu ender med at dække en stor del af de indirekte omkostninger til den fondsfinansierede forskning, der typisk tilfalder nogle udvalgte fagområder, så må universiteterne samtidig trække penge ud af alle de andre forskningsfelter for at dække tabet.
Dét går både ud over den øvrige forskning og undervisning på universiteterne, har blandt andre Danmarks Forsknings- og innovationspolitiske Råd advaret imod tidligere i år.
Det skete i en rapport, der i alvorstungt sprog gjorde klart, at problemet med de indirekte omkostninger risikerer at få “samfundsmæssige konsekvenser,” hvis det ikke bliver løst, for eksempel fordi undervisningen bliver dårligere.
“Ændringerne i forskningsfinansieringen udfordrer institutionernes arbejde med at varetage deres samlede opgaver, herunder dels med at understøtte specifikke forskningsaktiviteter finansieret af eksterne midler, dels med at varetage forskning og uddannelse på forskningsområder, som ikke har de forskningsfinansierende fondes fokus,” skriver DFiR blandt andet i rapporten.
Langt igen
Hos Danske Universiteter peger direktør Jesper Langergaard på, at den stigende mængde private fondsmidler til universiteterne i disse år samtidig betyder stigende indirekte omkostninger.
Og finansieringen af de omkostninger kan i øjeblikket kun komme fra universitetets øvrige indtægter.
Det betyder kort sagt, at universiteterne må skære i kerneforretningen for at få råd til at tage imod fondsmidlerne.
Universiteterne får altså mindre og mindre at medfinansiere med per projekt, og det presser vores muligheder.
Jesper Langergaard – Direktør, Danske Universiteter
“Det her er en stor udfordring. De private eksterne midler er stigende på de danske universiteter samtidig med, at de offentlige forskningsmidler står stille. Så universiteterne får altså mindre og mindre at medfinansiere med per projekt, og det presser vores muligheder,” siger Jesper Langergaard.
Foreningen Darma arbejder ikke-politisk for at fremme den danske forsknings rammevilkår gennem synliggørelse og professionalisering af forsknings- og udviklingsledelse samt forskningsadministration i Danmark.
Som Jesper Langergaard ser Darmas formand Annedorte Vad de indirekte omkostninger som et problem, der kun bliver større.
Annedorte Vad anerkender de private fondes store økonomiske bidrag til dansk forskning og at flere fonde siden 2016 er begyndt at støtte indirekte omkostninger. Men hun mener ikke, at problemet er tæt på at være løst af den grund – tværtimod.
“Først og fremmest er det væsentligt at anerkende, at fondene yder et utroligt stort bidrag til dansk forskning. Det er også rigtigt at nogle fonde i et begrænset omfang er begyndt at yde overhead. Men hvis målet er, at fondene skal fuldfinansiere de projekter, de støtter, må vi sige at der er langt igen,” siger Annedorte Vad og fortsætter:
“Alle de nævnte fonde finansierer f.eks. forskning på det våde område, hvor der er meget høje indirekte omkostninger. Samtidig er fondenes uddelinger steget utroligt meget i samme periode. Uden at have lavet regnestykket må man formode at forskningsinstitutionernes omkostningerne til at dække de udækkede indirekte omkostninger er steget mere end det de nye overheads fra fondene dækker. Dette forhold fører til yderligere at styrke koncentrationen af forskningsmidler på relativt få fagområder, som DEA og DFIR har dokumenteret,” siger Annedorte Vad.
Nødvendige betingelser
Hun gør opmærksom på, at de indirekte omkostninger ikke blot omfatter administration, men nærmere bør ses som udgifter, der skaber de vitale forudsætninger for forskning.
Noget som hun mener f.eks. forskningsmidler fra EU i langt højere grad anerkender end de private fonde, som enten slet ikke eller med typisk 5-10 pct. kun dækker en del af de indirekte omkostninger.
Sandheden er, at de indirekte omkostninger dækker over meget mere, herunder de bygninger forskningen foregår i, laboratorier og apparatur, den udføres på.
Annedorte Vad – formand, Darma
“Fondene omtaler ofte overhead som tilskud til administration. Men sandheden er, at de indirekte omkostninger dækker over meget mere, herunder de bygninger forskningen foregår i, laboratorier og apparatur, den udføres på, og så videre, og så videre. Kort sagt kan forskningen ikke foregå, hvis disse omkringliggende betingelser ikke er på plads. Dette forhold anerkendes af Europa-Kommissionen, hvor forskningsbevillinger enten er fuldfinansierende eller dækker de indirekte omkostninger med en noget større flat rate, end den vi ser fra fondene. Det er en model, der fungerer godt for forskningsinstitutionerne,” siger Annedorte Vad.
Klar til at komme videre
Annedorte Vad peger desuden på, at netop finansieringsmodellens nærmere udformning og ikke kun viljen til at støtte indirekte omkostninger, har en stor betydning.
Krav om transparens kan nemlig have en pris i form af en øget administrativ byrde.
“Fondene efterspørger somme tider dokumentation for, hvad de indirekte omkostninger egentlig dækker over. Det er et rimeligt ønske som forskningsinstitutionerne typisk gerne vil i dialog om at imødekomme. Samtidig skal man dog huske, at beregninger på de indirekte omkostninger – hvis de skal dækkes af fondene – i så fald skal indgå i budgetterne i titusindvis af ansøgninger lavet af tusinder forskere. Også i de ansøgninger der bliver afvist. Det er derfor ekstremt vigtigt, at der er et minimalt ekstra administrativt arbejde i forbindelse med ansøgning og dokumentation,” siger Annedorte Vad.
Hun mener, at fondene og universiteterne nu må sætte sig sammen om at få løst problemet.
“Opgaven med at udvikle et sådant enkelt system ligger hos såvel fonde som forskningsinstitutioner, som må gå i dialog om en model, der fungerer for både bevillingsgiver og bevillingsmodtager,” siger Annedorte Vad.
Hos Danske Universiteter erklærer Jesper Langergaard sig klar til at mødes med de øvrige parter om at strikke en model sammen – eventuelt med udgangspunkt i det udkast, som Danske Universiteter har liggende i skuffen.
Men indtil videre lader et møde vente på sig. Hverken universiteter eller fonde har hørt fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, siden regeringen lukkede landet ned i marts.
Hvis man udefra ikke oplever fremskridt, så handler det om, at vi har afventet ministeriets indkaldelse til nye møder.
Jesper Langergaard – Direktør, Danske Universiteter
Ministeriet sidder ellers med nøglen til at komme videre, fordi det er tovholder i den gruppe af fonde, universiteter og embedsmænd, der har sat sig for at løse problemet, siger Jesper Langergaard.
“Hvis man udefra ikke oplever fremskridt, så handler det om, at vi har afventet ministeriets indkaldelse til nye møder (i Forum for Forskningsfinansiering, red.). Det er dem, der sidder for bordenden af forhandlingerne,” siger Jesper Langergaard og slutter:
“Universiteterne er klar til at skabe mere transparens omkring omkostninger i eksterne projekter, så det bliver mere gennemsigtigt for fondene. Den proces er allerede i gang hos os,” siger Jesper Langergaard.
Fire forskningsfonde har rykket sig
Fond | Overheadstøtte i 2020 | Overheadstøtte i 2016 |
---|---|---|
Arvid Nilssons Fond | Nej | Nej |
Augustinus Fonden [se note 1] | Ja. Op til 5 pct. af bevillingen. | Nej |
Carlsbergfondet | Nej | Nej |
Det Obelske Familiefond | Støtter ej forskning siden 2019 | Ingen fast grænse |
Helsefonden | Ja. Op til 20 pct. af bevillingen | Ja. Op til 20 pct. af bevillingen |
Karen Elise Jensens Fond | Nej | Ikke oplyst |
Kirsten og Freddy Johansens Fond | Nej | Nej |
Leo Fondet | Ja. Op til 5 pct. af bevillingen | Nej |
Lundbeckfonden | Ja. Op til 10 pct. af bevillingen | Nej |
Neye-Fonden | Ikke oplyst | Ikke oplyst |
Nordea-fonden | Som udgangspunkt max 5 pct. | Ikke oplyst |
Novo Nordisk Fonden | Ja. Op til 5 pct. af bevillingen | Nej |
Spar Nord Fonden | Nej | Nej |
Svend Andersen Fonden | Nej, ikke som udgangspunkt | Nej, ikke som udgangspunkt |
Trygfonden | Ja. Op til 5 pct. af bevillingen | Ja. Op til 5 pct. af bevillingen |
Villum og Velux Fonden | Ja. Hhv. 15 og 5 pct. af bevillingen | Ja. Hhv. 15 og 5 pct. af bevillingen |
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond | Ikke oplyst | Nej |
Aarhus Universitets Forskningsfond | Nej | Nej |
Aase og Ejnar Danielsens Fond | Nej | Nej |
- Note 1: Det fremgik tidligere, at Augustinus Fonden ikke støttede overhead i 2020, men på nyreforskningsområdet støtter fonden overhead med op til 5 pct.
- Kilde: Fondenes hjemmesider, sekretariater, årsregnskaber og Fondenes Videnscenter.