På en række punkter er de erhvervsdrivende fonde blevet bedre til at redegøre for anbefalingerne om God Fondsledelse. Det indikerer en ny stikprøveundersøgelse for 2017-regnskaberne, som netop er offentliggjort af Komitéen for God Fondsledelse.
”Vi har i den seneste stikprøveundersøgelse set, at der er sket et markant løft i rapporteringen, og at de fleste fonde nu har taget anbefalingerne til sig og forstået, at de skal rapportere. Det er glædeligt, for det er det løbende arbejde med anbefalingerne over en længere periode, der skal være med til at styrke fondsledelsen,” siger formanden for Komitéen for God Fondsledelse, partner i Kromann Reumert, Marianne Philip.
86 pct. af de udtagne fonde efterlevede følg-eller-forklar-princippet i 2017. Det er en stigning på 32 procentpoint i forhold til året før. Kun én af de 66 udtrukne fonde havde slet ikke lavet en redegørelse. For 2016-regnskabsperioden gjaldt det 8 fonde.
Anbefalingen med den højeste efterlevelse, er anbefaling 2.2.1 – ’Bestyrelsesformanden organiserer, indkalder og leder bestyrelsesmøderne’. Den anbefaling har 95 pct. af de udtrukne fonde enten fulgt eller forklaret, hvorfor de ikke følger. Derudover efterleves seks øvrige anbefalinger af mere end 90 pct. af fondene.
I den lave ende er det igen i år anbefalingerne om vederlagsoplysning og om aldersgrænse, som volder problemer. Knap 2 ud af 3 fonde giver fyldestgørende oplysninger om individuelle vederlag, eller forklarer hvorfor de ikke gør. Og kun 62 pct. af fondene følger anbefalingen om at have en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer, eller forklarer hvorfor de ikke har. Flere fonde forklarer, at de anser anbefalingen for at være diskriminerende, og at de vægter kompetencer højere end alder. Komitéen understreger derfor i sin årsberetning, at ”fokus på kompetencer ikke er til hinder for, at man ved hjælp af en aldersgrænse sikrer, at bestyrelsen forholder sig til, hvorvidt man opnår den rette sammensætning og de rette kompetencer i bestyrelsen i forhold til fondens opgaver. Det kan en løbende udskiftning være med til at sikre.”
Mangfoldighed og kompetencer
Ifølge komitéen viser undersøgelsen desuden, at der er en relativt lav efterlevelse af anbefaling 2.3.4 om redegørelse for bestyrelsessammensætningen, herunder for mangfoldigheden. Af de udtrukne fonde er det 73 pct. der efterlever – dvs. følger eller forklarer – denne anbefaling. Helt konkret skal fondene ifølge anbefalingen give en række oplysninger om de enkelte bestyrelsesmedlemmer, herunder køn, alder, stilling og særlige kompetencer. Af de 27 pct. der ikke efterlever anbefalingen, skyldes en stor del, at fondene kun delvist følger anbefalingen ved ikke at redegøre for alle oplysningerne.
Men mangfoldighed i bestyrelsessammensætningen og åbenhed om de udpegede medlemmers baggrund og virke er vigtigt både af hensyn til fonden selv, men også af hensyn til fondssektoren i øvrigt, forklarer formanden for Komitéen.
”Flere undersøgelser viser, at det øger kvaliteten i bestyrelsesarbejdet, hvis der er en mangfoldighed af kompetencer i bestyrelsessammensætningen, sådan at de forskellige kompetencer kan udfordre hinanden. Derudover er det vigtigt for fondenes omdømme, at der er transparens om, hvad det er for mennesker, der sidder i bestyrelserne, fordi fondene ikke har en generalforsamling eller en ejerkreds,” siger Marianne Philip.
Ingen målsætning for ’følger’
I årsberetningen for Komitéen for God Fondsledelse er resultaterne fra årets stikprøveundersøgelse analyseret i detaljer. For hver af de 16 anbefalinger kan man således læse, hvor mange fonde, der henholdsvis følger, ikke forklarer og forklarer.
Komitéen beretter også om arbejdet med at rådgive og oplyse fondsbestyrelserne om God Fondsledelse, blandt andet i forbindelse med dialogmøder og i forskellige fondsfora. Men selvom anbefalingerne netop er udarbejdet med henblik på at skubbe fondssektoren i retning af bedre fondsledelse, så har Komitéen ikke opstillet målsætninger for hvor mange fonde, der over tid skal flyttes fra ’forklarer’ til ’følger’ på hver af anbefalingerne.
”Vi kommer ikke til at få en målsætning for hvor mange fonde, der skal følge de enkelte anbefalinger. Og det er fordi vi oprigtigt mener, at det er lige så godt at forklare, som det er at følge. Men vi vil naturligvis følge udviklingen nøje, og hvis det en dag viser sig, at en anbefaling følges af alle fonde, så vil vi spørge os selv, om ikke det er tid til at revidere anbefalingen,” siger Marianne Philip.
Hun fortæller, at komitéen desuden holder øje med udviklingen i de forklaringer, som fondene giver for ikke at følge anbefalingerne.
”Vi analyserer også hvert år kvaliteten af de forklaringer, som fondene giver på de enkelte anbefalinger. Forklaringerne er vigtige både for at sikre kendskab til fondenes store betydning for samfundet og for at forhindre mytedannelser. Vi bruger det også til at vurdere, om der kunne opstå et behov for at revidere dem. Men komitéen har foreløbig ingen planer om at revidere anbefalingerne,” understreger Marianne Philip.
