”Fondene sikrer et lag af forskere og forfattere, der skriver til den brede offentlighed”

Det var et spe­ci­a­le om kom­mu­ni­sti­ske mod­stands­folk kom­bi­ne­ret med et job på Det Kon­ge­li­ge Bi­bli­o­tek, der i sin tid gav Mor­ten Møl­ler mod på at skri­ve en hi­sto­risk bi­o­gra­fi. Men det var støt­ten fra en ræk­ke dan­ske fon­de, der gjor­de det mu­ligt. Si­den er det ble­vet et re­elt for­fat­ter­skab, hvor ev­nen til at for­mid­le og per­spek­ti­ve­re hi­sto­ri­ske be­gi­ven­he­der, har gi­vet Mor­ten Møl­ler bå­de flot­te an­mel­del­ser og pri­ser. Selv er han tem­me­lig be­ske­den, når ta­len fal­der på hans for­fat­ter­skab, der for ham at se udeluk­kende kan ek­si­ste­re på grund af fondsmidler.

Morten Møller
"Hvis jeg ik­ke har fon­de­ne med mig, så har jeg ik­ke et pro­jekt. Så har jeg ik­ke en bog," si­ger Mor­ten Møl­ler, hi­sto­ri­ker og forfatter.

Der er langt fra Stal­ins Moskva til nu­ti­dens Dan­mark, men af­stan­den bli­ver lidt min­dre, når hi­sto­ri­ker og for­fat­ter Mor­ten Møl­ler af­dæk­ker for­ti­den og sæt­ter den ind i en stør­re og kla­re­re sam­men­hæng. Han er kan­di­dat i hi­sto­rie og so­ci­al­vi­den­skab fra RUC, men hi­­sto­rie-de­­len kom fak­tisk først ret sent ind i for­lø­bet – på over­byg­nin­gen, hvor det plud­se­lig ba­ne­de vej­en for en for­sker­kar­ri­e­re og et frem­ti­digt arbejdsliv:

”Jeg skrev et spe­ci­a­le om Mo­gens Fog, kom­mu­nist og mod­stands­mand, og på det tids­punkt var jeg og­så ble­vet stu­den­ter­med­hjæl­per i forsk­nings­af­de­lin­gen på Det Kon­ge­li­ge Bi­bli­o­tek. Der stød­te jeg på for­ske­re, som var an­sat på Det Kon­ge­li­ge Bi­bli­o­tek på fonds­be­vil­lin­ger - alt­så fik en an­sæt­tel­se på Det Kon­ge­li­ge Bi­bli­o­tek, der er en of­fent­lig in­sti­tu­tion, men de­res løn­mid­ler kom fra pri­va­te fon­de,” for­kla­rer Mor­ten Møl­ler og til­fø­jer, at det bå­de gav ham ind­blik i fonds­ver­de­nen, men og­så in­spi­re­re­de ham til selv at gå den vej:

”Jeg blev me­re og me­re op­ta­get af det her spe­ci­a­le og kun­ne og­så se mu­lig­he­der­ne for at ud­vi­de det fra et stan­dardspe­ci­a­le til en de­ci­de­ret bi­o­gra­fi om Mo­gens Fog. Så jeg søg­te råd hos nog­le af de me­re ru­ti­ne­re­de fonds­an­sø­ge­re på Det Kon­ge­li­ge Bi­bli­o­tek, og send­te så med bæv­ren­de hæn­der min før­ste fonds­an­søg­ning afsted.”

Den ene bog førte til den næste – og den næste

Det Kon­ge­li­ge Bi­bli­o­tek hav­de stor er­fa­ring med at sø­ge mid­ler og hav­de et godt navn i fonds­verdenen, for­tæl­ler Mor­ten Møl­ler, der selv var nyud­klæk­ket kan­di­dat og et ukendt navn. Men mis­sio­nen lyk­ke­des: Plud­se­lig stod han med mid­ler, pri­mært fra Au­gusti­nus Fon­den, og der­med mu­lig­he­den for at skri­ve en biografi:

”Det er en fond, som har støt­tet mig fle­re gan­ge si­den. Og man kan si­ge, at så tog den ene bog-idé den næste.”

Mor­ten Møl­ler for­tæl­ler, at der gen­nem det mas­si­ve re­sear­ch­ar­bej­de, alt­så sel­ve forsk­nings­de­len, al­tid duk­ker me­re stof op, man­ge fle­re hi­sto­ri­er og le­de­t­rå­de, end der er plads til i den kon­kre­te bog. Nog­le af hi­sto­ri­er­ne har så me­get bal­last og så stor vig­tig­hed, at de kan fin­de vej og bli­ve til selv­stæn­di­ge pro­jek­ter si­den­hen. Han kom­mer med et ek­sem­pel fra en bi­o­gra­fi han har skre­vet om kom­mu­ni­sten og mod­stands­le­de­ren Bør­ge Houmann:

"Un­der ar­bej­det med ‘Hvem er Nielsen’-bogen blev jeg op­mærk­som på den dan­ske kvin­de, El­len Schou, som hav­de bo­et i Moskva i 1930’erne og på nær­me­ste hold op­le­vet Stal­ins vold­som­me ud­rens­nin­ger… Og det blev så den næ­ste bog."

I 2014 modt­og Mor­ten Møl­ler pri­sen for Årets Hi­sto­ri­ske Bog for net­op den­ne ‘næ­ste bog’, nem­lig ‘El­len og Adam – En for­tæl­ling om kær­lig­hed og ter­ror i Stal­ins Moskva’. Der­u­d­over har han for sit for­fat­ter­skab blandt an­det mod­ta­get Ar­bej­der­hi­sto­ri­e­pri­sen og Sø­ren Gyld­en­dal Pri­sen og væ­ret no­mi­ne­ret til We­e­ken­da­vi­sens Lit­te­ra­tur­pris og Blixenprisen.

Hvis ik­ke det hav­de væ­ret for fon­de­ne, hav­de jeg ik­ke haft et forfatterskab

Mor­ten Møl­ler – hi­sto­ri­ker og forfatter

Der bli­ver bog­sta­ve­ligt talt sat pris på hans ar­bej­de – og­så fra fon­de­nes si­de, hvor Mor­ten Møl­ler ad fle­re om­gan­ge har mod­ta­get stør­re forsk­nings­be­vil­lin­ger fra Au­gusti­nus Fon­den, Ve­lux Fon­den, Carls­berg­fon­det og og­så fra Sta­tens Kunst­fond samt et hav af min­dre fonde.

Uden fondene – ingen bog

An­er­ken­del­se, pri­ser og go­de an­mel­del­ser har det ik­ke skor­tet på – men det be­ta­ler ik­ke reg­ning­erne. Mor­ten Møl­ler har der­for for læn­ge si­den gjort op med sig selv, at hans bog- og forsk­nings­idéer kan væ­re nok så go­de, men de kan al­drig bli­ve con amo­re-pro­jek­ter. Rea­li­se­ring­en af dem af­hæn­ger af fon­de­nes vil­je til at støt­te dem:

”Jeg har haft som prin­cip, at ‘nu har jeg en ide, og så må jeg præ­sen­te­re den for fon­de­ne og hå­be, de vil væ­re med’. Den må­de, jeg ar­bej­der på, er så­dan, at hvis jeg ik­ke har fon­de­ne med mig, så har jeg ik­ke et pro­jekt. Så har jeg ik­ke en bog. Mi­ne bø­ger er så re­­search- og em­pi­ri­tun­ge, at vi snak­ker ty­pisk halvan­det til to års fuld­tids­ar­bej­de. Selv­om man ska­ber op­mærk­som­hed om pro­jek­tet, så er vi så lil­le et land, at jeg ik­ke er i nær­he­den af, at det vil­le kun­ne bæ­re kom­merci­elt. Det er me­get få fag­lit­teræ­re for­fat­te­re, der kan sæl­ge i et an­tal, som gør dem uaf­hæn­gi­ge af fondsstøtte.”

Fonds­be­vil­lin­ger­ne går til løn. De fi­nan­si­e­rer al den tid, Mor­ten Møl­ler skal bru­ge på sin forsk­ning – tid, han ik­ke kan bru­ge på at un­der­vi­se el­ler hol­de fored­rag, hvil­ket og­så er en del af hans arbejdsliv.

Forsker smalt og formidler bredt

Mor­ten Møl­ler skri­ver fag­lit­te­ra­tur i en for­tæl­len­de form – han for­mid­ler til den bre­de befolkning:

”Jeg sy­nes, det er sinds­sygt vig­tigt, at der er nog­le, der på­ta­ger sig den op­ga­ve; alt­så at om­sætte forsk­nings­stof til hi­sto­ri­er, som gan­ske al­min­de­li­ge læ­se­re kan få no­get ud af at stif­te be­kendt­skab med. Og dér spil­ler fon­de­ne vir­ke­lig en vig­tig rol­le i at sik­re, at der er så­dan et lag af for­ske­re og for­fat­te­re, der hen­ven­der sig til den bre­de offentlighed.”

På spørgs­må­let om, hvor­vidt han har lyst til i kom­men­de pro­jek­ter at be­dri­ve forsk­ning, der hen­ven­der sig til kol­le­ga­er i den aka­de­mi­ske ver­den, sva­rer Mor­ten Møller:

"Min forsk­ning hen­ven­der sig be­stemt og­så til fag­fæl­ler og an­dre med sær­ligt kend­skab til em­net, men jeg for­sø­ger al­tid at ha­ve et bre­de­re pu­bli­kum i tan­ker­ne, når jeg skri­ver. Jeg har med ti­den få­et me­re lyst til at le­ge med de fag­lit­teræ­re for­mid­lings­for­mer og gå nye ve­je for at gi­ve hi­sto­ri­en en an­den drej­ning el­ler vinkling. Og me­get ger­ne he­le ti­den prø­ve at tæn­ke i, om der er en el­ler an­den krog til nu­ti­den, som kan fan­ge læ­se­rens fascination."

Fra mellemkrigstidens Moskva til verden i dag

Han for­tæl­ler, at han sam­men med to an­dre hi­sto­ri­ke­re i øje­blik­ket er i gang med et forsk­nings­pro­jekt, der skal af­dæk­ke hem­me­li­ge, kom­mu­ni­sti­ske net­værk i Skan­di­navi­en i mel­lem­krigs­ti­den: "Og hvad er kro­gen så til nu­ti­den i det pro­jekt?," spør­ger Mor­ten Møl­ler retorisk:

”Det er jo selv­føl­ge­lig, at de her hem­me­li­ge net­værk blev or­ga­ni­se­ret fra Moskva – de ind­gik i kam­pen for at ud­bre­de Den Rus­si­ske Re­vo­lu­tion til re­sten af ver­den. Vi ta­ler alt­så om en form for rus­sisk ak­ti­vis­me i Skan­di­navi­en, et for­søg på rus­sisk på­virk­ning af in­den­rigs­po­li­ti­ske for­hold på vo­re bred­degra­der, og det min­der unæg­te­lig om no­get, vi og­så fo­ku­se­rer på i dag med rus­si­ske for­søg på at på­vir­ke valg i an­dre lan­de, ak­ti­ve agen­ter på frem­med jord og så vi­de­re. På den må­de kan hi­sto­ri­en væ­re med til at gi­ve dyb­de til de ting, der op­ta­ger os i dag,” kon­klu­de­rer Mor­ten Møl­ler – sag­ligt, men med en smit­ten­de be­gej­string i stemmen.

Jeg kun­ne godt øn­ske, at der var fle­re fon­de, der vil­le pri­o­ri­te­re løn­mid­ler som et ædelt formål.

Mor­ten Møl­ler – hi­sto­ri­ker og forfatter

– Hvad har du fået fondsmidler til – og af hvilken fond?

Det er en blan­ding af sto­re og min­dre fon­de, der har fi­nan­si­e­ret Mor­ten Møl­lers forskning:

”Au­gusti­nus Fon­den har støt­tet mig ad fle­re om­gan­ge, og Carls­berg­fon­det fi­nan­si­e­re­de min ‘Hvem er Nielsen’-bog. Ve­lux Fon­den stod bag en del af fi­nan­si­e­rin­gen af bo­gen ’El­len og Adam.’ Og så er Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­­sens Fond med til at fi­nan­si­e­re mit nu­væ­ren­de pro­jekt. Så er der min­dre fon­de, der har fi­nan­si­e­ret en ar­kiv­rej­se, for ek­sem­pel Fon­den for Dansk-Norsk Sam­ar­bej­de, der støt­te­de et skri­ve- og ar­ki­vop­hold i Nor­ge og Over­rets­sag­fø­rer L. Zeut­hens Min­de­le­gat, der li­ge­le­des yde­de støt­te til ar­kiv­rej­ser i udlandet.”

En an­den min­dre fond, der har gjort en for­skel, er An­dreas Har­bo­es Fond, der gjor­de det mu­ligt for Mor­ten Møl­ler at ind­kø­be ko­pi­er fra uden­land­ske ar­ki­ver, og Po­li­ti­ken Fon­den som har ydet støt­te til ud­ar­bej­del­se af Mo­gens Fog-bi­o­­gra­­fi­en, for­tæl­ler Mor­ten Møl­ler og tilføjer:

”Men når vi ta­ler løn­mid­ler, er det de sto­re fon­de, der har hjul­pet. Og så har jeg i fle­re om­gange få­et ar­bejds­le­ga­ter fra Sta­tens Kunstfond.”

– Hvilken betydning har det haft for realiseringen af projektet, at det har fået fondsmidler?

”Hvis ik­ke det hav­de væ­ret for fon­de­ne, hav­de jeg ik­ke haft et for­fat­ter­skab. Jeg kan ik­ke se, hvor­dan jeg skul­le kun­ne skri­ve en ene­ste af de her bø­ger uden støt­te fra pri­va­te fon­de. Det er helt ude­luk­ket,” si­ger Mor­ten Møl­ler, der ud­over at væ­re for­fat­ter og­så er far til tre, under­vi­ser og fored­rags­hol­der. Forsk­ning og re­search ta­ger me­get tid. Og tid er pen­ge. Fonds­mid­ler­ne bli­ver den løn, der gør det mu­ligt for Mor­ten Møl­ler at hol­de un­der­vis­nings­frie da­ge el­ler bli­ve helt fri­købt fra un­der­vis­ning i en pe­ri­o­de. For som han for­kla­rer, så kan man ik­ke li­ge for­ske el­ler skri­ve i to ti­mer mel­lem un­der­vis­ning og børnehentning.

– Fulgte der betingelse med pengene – eller var der for eksempel et ønske om at indgå partnerskab?

Mor­ten Møl­ler ro­ser fon­de­ne for de­res til­lid og for de­res respekt for fonds­mod­ta­ger­nes ar­bej­de. Han har al­drig op­le­vet, at fon­de­ne blan­de­de sig i hans arbejde:

”Det er en fan­ta­stisk ting, i et el­lers me­get bu­reau­kra­tisk of­fent­ligt forsk­nings­sy­stem, at det her jo grund­læg­gen­de er en re­la­tion ba­se­ret på til­lid. Fon­den gi­ver Mor­ten Møl­ler en po­se pen­ge og si­ger, ‘vi har til­lid til, at du le­ve­rer det pro­dukt, som du har skre­vet til os, at du vil le­ve­re.’ Uden at det på no­get tids­punkt frem­går, så er jeg sten­sik­ker på, at hvis ik­ke jeg le­ve­rer det pro­dukt, så kan de nok fin­de ud af at støt­te en an­den næ­ste gang,” si­ger Mor­ten Møller.

På spørgs­må­let om hvor­vidt han skal af­læg­ge rap­port el­ler regn­skab, si­ger han, at der ved stør­re be­vil­lin­ger, kan væ­re et øn­ske fra fon­de­nes si­de om en sta­tus for ek­sem­pel ef­ter et år.

– Har du oplevet, at du er blevet nødt til tilpasse dine projekter efter fondenes ønsker, eller at du er blevet nødt til at gå på kompromis med dine oprindelige idéer?

”Fon­de­ne har al­drig blan­det sig i forsk­nings­pro­jek­ter­nes fag­li­ge ind­hold. Men jeg har op­le­vet, at de i nog­le til­fæl­de kun har vil­let dæk­ke en del af forsk­nings­bud­get­tet, og det har be­ty­det, at jeg har måt­tet gå på kom­pro­mis med om­fan­get af det kil­de­ma­te­ri­a­le, jeg kun­ne ind­dra­ge i pro­jek­tet. I min se­ne­ste bog om fri­vil­li­ge dan­ske sol­da­ter i Den Span­ske Bor­ger­krig vil­le jeg ger­ne ha­ve gra­vet dy­be­re i span­ske ar­ki­ver og i pri­va­te sam­lin­ger fra de spa­ni­ens­fri­vil­li­ge, men det rak­te res­sour­cer­ne gan­ske en­kelt ik­ke til,” si­ger Mor­ten Møller.

– Hvilken betydning har fondene for dit fag og for forskningen på dit område?

Iføl­ge Mor­ten Møl­ler har fon­de­ne af­gø­ren­de be­tyd­ning for den forsk­ning, der bli­ver fo­re­ta­get in­den­for hi­sto­ri­e­fa­get. Selv­om han un­der­stre­ger vig­tig­he­den af, at man som for­sker og hi­sto­ri­ker for­mid­ler svært til­gæn­ge­ligt stof til den bre­de of­fent­lig­hed, po­in­te­r­er han, at det og­så er vig­tigt, at der på uni­ver­si­te­ter­ne fort­sat bli­ver be­dre­vet forsk­ning, der ik­ke nød­ven­dig­vis ret­ter sig mod me­nig­mand, men som er med til at høj­ne og kva­li­fi­ce­re faget.

– Har du en opfordring til fondene?

”Jeg ved ik­ke, om det er en op­for­dring, men jeg kun­ne godt øn­ske, at der var fle­re fon­de, der vil­le pri­o­ri­te­re løn­mid­ler som et ædelt for­mål. Der er kun gan­ske få fon­de, der gi­ver støt­te til løn, og i mit ar­bej­de er tid gan­ske en­kelt den vig­tig­ste res­sour­ce,” slut­ter Mor­ten Møller.

Skri­bent

Kat. Sekjær
Kat. Sekjær
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Flere fonde dropper turen til Allinge

Mens de po­li­ti­ske ud­mel­din­ger om ram­mer­ne for som­me­rens sto­re uden­dør­s­ar­ran­ge­men­ter har få­et de fle­ste sto­re mu­sik­festi­va­ler med Roskil­de Festi­val i spid­sen til at aflyse…

Stor ekstrabevilling fra Ole Kirks Fond til Danmarks nye børnehospital

Hvor­dan sik­rer man den bedst mu­li­ge bru­gero­p­le­vel­se for pa­tien­ter så vel som for på­rø­ren­de på det kom­men­de bør­ne­ho­spi­tal i Kø­ben­havn, Bør­ne­ri­get? Det er spørgs­må­let, som…

Opinion: Danske fonde skal ind i (klima)kampen

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. I tirs­dags, den 4. maj, of­fent­lig­gjor­de Ve­lux og Vil­lum fon­de­ne, at de vil øge…

Nyt akademi finansieret med fondsmidler skal styrke dansk datavidenskab

De se­ne­ste år har of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer in­ve­ste­ret be­ty­de­ligt i forsk­nings­pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver for at styr­ke Dan­marks in­ter­na­tio­na­le po­si­tion in­den­for da­ta­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Der…

KFI Fonden vil spille en større rolle indenfor nærhed og bæredygtighed

Med 146 mil­li­o­ner kro­ner i ud­de­lin­ger for­delt på 1.145 be­vil­lin­ger blev 2021 et re­kordår for KFI Er­hvervs­dri­ven­de fond. Det sva­rer til en tredob­ling af…

Kæmpebevilling fra Velux Fondene skal føre til skærpet dansk klimafokus

Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den in­ten­si­ve­rer nu mar­kant fo­kus på kli­ma­dags­or­de­nen i Dan­mark. Det sker med en ek­stra­or­di­nær be­vil­ling fra de to fon­de på 320…

Jørgen Ejbøl afviser medarbejderrepræsentanter i Jyllands-Postens Fond

Der var dra­ma i me­di­e­ver­de­nen, da In­si­de­Bu­si­ness for ny­lig kun­ne af­slø­re, at Jyl­lands-Po­stens Fond i 2022 smi­der den ru­ti­ne­re­de me­di­e­mand Lars Munch på porten…

Coronakrise

Flere fonde dropper turen til Allinge

Mens de po­li­ti­ske ud­mel­din­ger om ram­mer­ne for som­me­rens sto­re uden­dør­s­ar­ran­ge­men­ter har få­et de fle­ste sto­re mu­sik­festi­va­ler med Roskil­de Festi­val i spid­sen til at aflyse…

Nyt akademi finansieret med fondsmidler skal styrke dansk datavidenskab

De se­ne­ste år har of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer in­ve­ste­ret be­ty­de­ligt i forsk­nings­pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver for at styr­ke Dan­marks in­ter­na­tio­na­le po­si­tion in­den­for da­ta­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Der…

Industriens Fond sætter ny uddelingsrekord

Som føl­ge af cor­o­na-epi­de­mi­en og er­hvervs­li­vets ned­luk­nings­kri­se blev 2020 og­så et be­gi­ven­heds­rigt år for In­du­stri­ens Fond. Men ud­over den sær­li­ge cor­o­naind­sats en­ga­ge­re­de fon­den sig i…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…