Michael Christiansen: Fonde har brug for to typer governance

Fon­de­ne er kom­met langt på gover­nan­ce-om­rå­det. Men de er end­nu ik­ke i mål.

Så­dan sag­de tid­li­ge­re be­sty­rel­ses­for­mand for Dan­marks Ra­dio og Aar­hus Uni­ver­si­tet Mi­cha­el Chri­sti­an­sen i sit ind­læg ved ar­ran­ge­men­tet ‘Fon­de­nes Dag’ i In­du­stri­ens Hus.

De sto­re er­hvervs­dri­ven­de fon­de har nem­lig end­nu ik­ke op­byg­get en til­stræk­ke­lig nu­an­ce­ret gover­nan­ce-for­stå­el­se, der og­så kan rum­me mil­li­ard-ud­de­lin­ger­nes sto­re of­fent­li­ge konsekvenser.

“Man­ge fon­de har pro­ble­mer med at de­fi­ne­re de­res gover­nan­ce, så de er klar over, at når man ven­der sig til den ene si­de – virk­som­heds­si­den – så er der brug for én ty­pe le­del­se og gover­nan­ce. Og når man ven­der sig til den an­den si­de [ud­de­lings­si­den, red.] er der brug for en helt an­den ty­pe gover­nan­ce,” sag­de Mi­cha­el Christiansen.

Pro­ble­met stam­mer fra den dob­bel­te iden­ti­tet, som fon­de­ne ef­ter­hån­den har få­et gen­nem de­res sti­gen­de ind­fly­del­se på ek­sem­pel­vis sam­fun­dets of­fent­li­ge forsk­nings-, kul­tur- og so­ci­al­sek­tor, sag­de Mi­cha­el Christiansen:

“Er fon­de­ne of­fent­lig virk­som­hed el­ler pri­vat virk­som­hed? Fon­de­ne er stort set født i det pri­va­te er­hvervs­liv. Og de har en gover­nan­ce­struk­tur, spe­ci­elt for de sto­re fon­des ved­kom­men­de, der er en form for re­fleks af det pri­va­te er­hvervs­liv. Men en me­get stor del af fon­dens virk­som­hed – den der ik­ke dre­jer sig om at dri­ve virk­som­he­den som ejer, men at fo­re­ta­ge ud­de­lin­ger – er jo me­get me­re of­fent­lig virk­som­hed, end det er pri­vat virk­som­hed,” sag­de han.

En me­get stor del af fon­dens virk­som­hed – den der ik­ke dre­jer sig om at dri­ve virk­som­he­den som ejer, men at fo­re­ta­ge ud­de­lin­ger – er jo me­get me­re of­fent­lig virk­som­hed, end det er pri­vat virksomhed.

Mi­cha­el Chri­sti­an­sen – for­hen­væ­ren­de for­mand for Dan­marks Ra­dio og Aar­hus Universitet

Hen­vendt til da­gens mo­de­ra­tor Ma­ri­an­ne Phi­lip, som er for­mand for Ko­mitéen for god Fonds­le­del­se, op­for­dre­de Mi­cha­el Chri­sti­an­sen der­for til at ta­ge dis­kus­sio­nen om fon­de­nes sam­fund­spå­virk­ning ind i ar­bej­det med at de­fi­ne­re god governance:

“I vir­ke­lig­he­den hand­ler det om at skær­pe nog­le af de ting, som I har dis­ku­te­ret. I er på ret­te vej, men I er der ik­ke endnu.”

Fondene skal passe på rollen som gavegiver

Ek­sem­pel­vis de ka­ta­ly­tisk ar­bej­den­de fon­de på kul­tu­r­om­rå­det har brug for at ha­ve so­li­de gover­nan­ce­struk­tu­rer på plads. El­lers ri­si­ke­rer fon­de­ne at ska­be en uba­lan­ce i den må­de, som kul­tur­ver­de­nens ak­tø­rer op­fat­ter – og bør op­fat­te – sig selv på, me­ner Mi­cha­el Chri­sti­an­sen, der og­så er tid­li­ge­re di­rek­tør i Det Kon­ge­li­ge Teater:

“Fon­de­ne skal pas­se på, når de kom­mer ind i spe­ci­elt kul­tu­r­om­rå­det. For mod­ta­ge­ren har fak­tisk en ten­dens til at bli­ve en smu­le yd­my­ge og bli­ve ga­ve­mod­ta­ge­re. Og det er en af de rig­tig, rig­tig far­li­ge ting i fonds­ver­de­nen i de her år: At fast­hol­de ga­ve­mod­ta­ger og -gi­ver i en mod­ta­ger-gi­ver-si­tu­a­tion, når dét vi ta­ler om er no­get helt an­det, nem­lig samfundsudvikling.”

Ik­ke al­le ud­de­ling­s­i­tu­a­tio­ner be­hø­ver dog at in­vol­ve­re et kom­plekst gover­nan­ce­be­greb, ud­dy­be­de Mi­cha­el Chri­sti­an­sen. Som ek­sem­pel nævn­te han Ny Carls­berg­fon­dets ind­køb af kunst, der va­re­ta­ges af en be­sty­rel­se på tre personer:

“Og så kan man si­ge: ‘Ja­men, er det ik­ke helt for­fær­de­ligt? Og hvor­for sid­der der ik­ke en pro­fes­sor el­ler én fra Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et?’ Men nu skal man jo ik­ke over­dri­ve. Ind­køb af bil­le­der kræ­ver ik­ke en me­get kom­pli­ce­ret gover­nan­ce-mo­del. Lad dem dog gø­re det. Det er jo en del af den fri­hed, som fon­de­ne har.”

Men en fonds be­slut­ning om at kø­be ma­le­ri­er til et pri­vat ud­stil­lings­lo­ka­le er én ting. En helt an­den er en fonds be­slut­ning om at på­vir­ke det of­fent­li­ge, fy­si­ske rum, sag­de Mi­cha­el Christiansen:

“Hvis fon­den fi­nan­si­e­rer op­stil­lin­gen af en ryt­ter­sta­tue af … lad os si­ge Hel­le Thor­ning Sch­midt på Chri­sti­ans­borg Slots­plads, så be­gyn­der det at bli­ve en an­den pro­blem­stil­ling. Selv­om det må­ske er Bjørn Nør­gaard, der skal le­ve­re den, og det er det vel, så må man si­ge, at det kan bli­ve no­get, som vi an­dre bor­ge­re skal in­ter­es­se­re os for. Her kan man si­ge, at det kan godt væ­re, at Ny Carls­berg­fon­det vil be­ta­le sta­tu­en, men Ny Carls­berg­fon­det skal ik­ke på no­gen må­de træf­fe be­slut­nin­gen om, hvor­vidt der skal la­ves en ryt­ter­sta­tue af Hel­le Thor­ning Sch­midt på Chri­sti­ans­borg Slotsplads.”

Men når man kom­mer ind i mi­ne­fel­tet, så skal der væ­re en mi­ne­ryd­der og en mi­ne­de­tek­tor i fon­den, som ved, hvad det her er. Der skal væ­re folk med po­li­tisk kendskab.

Mi­cha­el Chri­sti­an­sen – for­hen­væ­ren­de for­mand for Dan­marks Ra­dio og Aar­hus Universitet

Og net­op son­drin­gen mel­lem for­skel­li­ge ty­per ud­de­lin­ger er no­get, som fon­de­ne skal bli­ve me­re be­vid­ste om. Der­for er der brug for po­li­tisk tæft blandt fon­de­ne, sag­de Mi­cha­el Christiansen:

“Det er klart, at ud­de­lin­ger, der på­vir­ker det fy­si­ske rum er no­get helt an­det end ud­de­lin­ger, der ik­ke på­vir­ker det fy­si­ske rum, og som ik­ke ud­lø­ser drifts­be­vil­lin­ger. Og igen: Gover­nan­ce skal væ­re ind­ret­tet på den må­de, at man la­ver de her son­drin­ger. Man skal ik­ke gø­re det unø­digt kom­pli­ce­ret. Men når man kom­mer ind i mi­ne­fel­tet, så skal der væ­re en mi­ne­ryd­der og en mi­ne­de­tek­tor i fon­den, som ved, hvad det her er. Der skal væ­re folk med po­li­tisk kend­skab,” sag­de han. 

Fondes stigende indflydelse er positiv, men arbejde med governance nødvendigt

Selv­om Mi­cha­el Chri­sti­an­sen kri­ti­se­re­de fon­de­nes ar­bej­de med gover­nan­ce, så un­der­stre­ge­de han og­så, at hans ind­læg ik­ke må op­fat­tes som en kri­tik af fon­de­nes ud­de­lin­ger til velgørenhed:

“Min po­in­te er, at i vir­ke­lig­he­den er den ud­vik­ling, som vi har set i de se­ne­ste år, hvor fon­de­nes ind­fly­del­se sti­ger og sti­ger, kun er god. Jeg kan ik­ke se, at der er no­get dår­ligt i det. Men det er klart, at jo stør­re et po­li­tisk par­ti bli­ver, jo me­re skal det jo ta­ge an­svar. Og det er jo så­dan set dét, der er ved at ske på nu­væ­ren­de tids­punkt: At fon­de­ne fra at væ­re mæ­ce­ner og flø­de­skum på lag­ka­gen træ­der ind og skal væ­re spil­le­re i en sam­funds­mæs­sig ud­vik­ling,” sag­de han.

Når fon­de­nes am­bi­tio­ner for­an­drer sig i takt med de­res øko­no­mi­ske mus­k­ler, så bør fon­de­ne til gen­gæld sam­ti­dig æn­dre de­res selv­for­stå­el­se og der­med de­res for­stå­el­se af governance:

“Det går så stærkt i øje­blik­ket, og man van­drer ind med si­ne æn­dre­de stra­te­gi­er i nog­le pro­blem­stil­lin­ger, som i de­res na­tur er of­fent­lig virk­som­hed. Det kan ik­ke nyt­te no­get, at man fast­hol­der, at man er en pri­vat virk­som­hed, hvis man går ind i en me­get of­fent­lig pro­blem­stil­ling,” sag­de Mi­cha­el Christiansen.

Der­for er det på ti­de, at fon­de­ne træk­ker i ar­bejd­s­tø­jet, så de ik­ke la­der dis­kus­sio­nen om gover­nan­ce lig­ge oven på det ar­bej­de, der al­le­re­de er gjort af Ko­mitéen for god Fonds­le­del­se. El­lers kan den po­si­ti­ve ud­vik­ling gi­ve bag­slag, kon­klu­de­re­de Mi­cha­el Christiansen:

“Der er god grund til at væ­re for­sig­tig. Der er god grund til ik­ke at lø­be ind i ne­ga­ti­ve vi­bra­tio­ner om­kring de her ting, og der er god grund til at ar­bej­de med gover­nan­ce yder­li­ge­re i for­læn­gel­se af det ar­bej­de, der al­le­re­de er gjort,” sag­de han.