Væksten i Novo Nordisk Fondens uddelinger har været markant de seneste 10 og især de seneste fem år. Men vækstrejsen for Danmarks suverænt største erhvervsdrivende fond og verdens tredjestørste fond er på ingen måde slut – tværtimod.
I 2020 nåede Novo Nordisk Fonden op på et efter danske forhold nærmest uhørt højt niveau med uddelinger for cirka 5,5 milliarder kroner. Og i et eksklusivt interview med Fundats afslører fondens bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen, at rekorden fra 2020 allerede i år sandsynligvis bliver slået med et par milliarder kroner.
”Fondens uddelinger kommer til at ligge rigtig højt i år, og det bliver rekordhøjt – måske helt op på otte milliarder kroner. Om vi ender på seks, syv eller otte milliarder kroner, kommer blandt andet meget an på, hvad der når at komme med på bestyrelsesmødet i december og dermed i indeværende års regnskab,” siger Lars Rebien Sørensen.
Når Lars Rebien Sørensen sidder på sit kontor i Novo Nordisk Fondens domicil på Tuborg Havnevej i Hellerup og sætter kikkerten for øjnene, mener han på linje med sin administrerende direktør Mads Krogsgaard Thomsen ikke, det er umuligt, at fonden i 2030 vil komme helt op på et tocifret antal milliarder årlige uddelingskroner.
”Hvis du spørger Mads Krogsgaard Thomsen, så vil han sige, at vi i 2030 gerne vil dele 10 milliarder kroner ud om året. Min holdning er, at vi skal prøve at konsolidere os lidt, og hvis vi bliver ved med at vokse så meget, som vi er vokset i de seneste fem år, løber vi en risiko for ikke at gøre tingene godt nok og ikke få de kompetencer på allerhøjeste niveau, som vi gerne vil. Men potentialet til at komme op på 10 milliarder kroner i 2030 ligger der – det kan jeg ikke afvise,” siger Lars Rebien Sørensen.
Hvis vi blot anvendte alle vores penge til at støtte naturvidenskabelig og biomedicinsk forskning i Danmark, ville vi måske kunne skævvride forskningsmiljøet
Lars Rebien Sørensen – Bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
Den hastigt stigende uddelingsaktivitet de seneste år skyldes dels øgede udbytter fra de to opererende børsnoterede selskaber Novo Nordisk og Novozymes, dels fondens egne investeringsaktiviteter, der varetages af det helejede datterselskab Novo Holdings.
”Det har gjort, at vi har kunnet fastholde den økonomiske målsætning om at uddele 3-5 procent årligt af den frie kapital. Selvom vi jo selvfølgelig ikke véd, hvordan fremtiden ser ud, viser fremskrivningerne, at vi vil fortsætte i den meget positive retning. Og status er, at vi er nået dertil, hvor vores egne økonomiske resultater baseret på investeringen af udbyttet og geninvesteringen af vores kapital er på størrelsesorden med eller større end det udbytte, vi får fra Novo Nordisk og Novozymes. Vi begynder at konsolidere os, så vi med en vis ret kan sige, at vi vil kunne eksistere i al uendelighed, hvilket jo også er vores formål,” siger Lars Rebien Sørensen.
På spørgsmålet, om der set med Lars Rebien Sørensens øjne er grænser for, hvor stor fonden rent uddelingsmæssigt kan vokse sig til, betoner han, at det kommer an på, hvad pengene anvendes til.
”Hvis vi blot anvendte alle vores penge til at støtte naturvidenskabelig og biomedicinsk forskning i Danmark, ville vi måske kunne skævvride forskningsmiljøet. Og der ville være en risiko for at der ville være projekter, som så fik støtte uden nødvendigvis at være de bedste projekter i verden, hvilket ikke ville være til fordel for forskningsmiljøet i Danmark. Men hvis vi for eksempel udvidede vores aktiviteter og sagde, at vi vil gerne rejse skove i hele Danmark, så kunne vi godt bruge rigtig mange penge på det. Og vi kunne også bruge mange penge på at hjælpe landbruget med at tage lavbundsjorde ud. Man kan sagtens finde projekter,” understreger fondens formand siden sommeren 2018.
Rammer for tidligere strategi sprængt
Novo Nordisk Fondens øgede økonomiske formåen og fremtidige fordeling af uddelingsmidlerne har selvsagt været blandt de væsentligste udgangspunkter for de diskussioner, der gennem et stykke tid har været ført i bestyrelsen om strategien for de kommende år.
Målsætningen er, fortæller Lars Rebien Sørensen, at den nye strategi skal række helt frem til 2030, og der vil sandsynligvis allerede blive taget hul på det, der dermed bliver en otteårig strategiperiode, primo 2022.
”Vi er meget langt med strategiprocessen, og jeg tror, vi bliver færdige i begyndelsen af næste år, hvilket faktisk er lidt overraskende, idet meningen var, at processen skulle køre fra nu og frem til næste sommer. Men det er gået hurtigt takket være en fantastisk og meget energisk ledelse. Og jeg synes samtidig, det har været imponerende at se, at vi har mental fleksibilitet i fondens bestyrelse til meget hurtigt at tilpasse sig, når der er nye områder og projekter, som er relevante for Danmark. Det er et stort privilegium som bestyrelsesformand,” siger Lars Rebien Sørensen.
På grund af corona og det øgede fokus på klima og bæredygtighed har vi allerede sprængt rammerne for den tidligere strategiplan ved at kaste os ud i et tema som infektionsmedicin
Lars Rebien Sørensen – Bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
Blandt andet affødt af Novo Nordisk Fondens aktiviteter i starten af coronakrisen bliver overgangen fra den igangværende strategiperiode til den nye ikke helt, som traditionerne i fonden foreskriver.
”Normalt ville en strategiproces starte med en evaluering af den forrige strategiperiode, hvor vi ville prøve at anskueliggøre, om vi har levet op til vores egen målsætning inden for de udvalgte områder. Den analyse, eller selvevaluering, plejer normalt at komme ud med et: ’Det går fint – vi kan godt tillade os at blive ved med at bruge penge’. Men på grund af corona og det øgede fokus på klima og bæredygtighed har vi allerede sprængt rammerne for den tidligere strategiplan ved at kaste os ud i et tema som infektionsmedicin,” siger Lars Rebien Sørensen.
Det var allerede den 27. marts 2020 – altså kun godt to uger efter det famøse pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen blandt andet sendte skoleelever og offentligt ansatte hjem – at fonden bevilgede en kvart milliard kroner til etableringen af Testcenter Danmark. Dermed var der øjeblikkelige midler til at indkøbe testudstyr og igangsætte testningen af befolkningen.
”Testningen af danskerne i forbindelse med covid-19 har affødt en forståelse for, at vi i Danmark kan blive bedre forberedt med henblik på fremtidige pandemier. Vi har, som et andet element af infektionssygdomme, også identificeret og adresseret behovet for nye antibiotika og lavet et projekt på det område med henblik på at skabe nye virksomheder og etablere en international fond, som kan finansiere tilvejebringelsen af nye antibiotika,” siger Lars Rebien Sørensen.
Interesse for et bæredygtigt dansk samfund
Ud af de sammenlagt 5,5 milliarder kroner, Novo Nordisk Fonden uddelte i 2020, landede en fjerdedel, 1,35 milliarder kroner, inden for grøn omstilling og klimaindsatsen – et beløb, der forventes at blive større allerede i år.
Og klima, eller rettere: bæredygtighed, er da også ét af nøglebegreberne i den kommende strategiperiode, understreger Lars Rebien Sørensen.
”I forhold til klima har vi hidtil stået lidt uden for debatten – ikke fordi, vi ikke er interesserede i klimaet som sådan, men vi er interesserede i bæredygtighed, og at det danske samfund er bæredygtigt på langt sigt både i forhold til miljø og natur, men også økonomisk, jobmæssigt og vidensmæssigt,” siger han.
I forhold til klima har vi hidtil stået lidt uden for debatten
Lars Rebien Sørensen – Bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
En af de store strategiske satsninger i de kommende år på det felt sker inden for bioteknologi.
”Det står klart for os nu, at der er ved at komme en revolution inden for bioteknologi,” siger Lars Rebien Sørensen. ”Det er ikke nyt for os, idet vi jo har Novozymes som én af kronjuvelerne i familien, der altid har drevet virksomheden med det løfte, at bioteknologi kan erstatte traditionelle, ofte oliebaserede processer. Men det har taget tid at komme dertil, hvor vi er nu, hvor vi kan fornemme en meget større vilje og interesse for at kigge på alternative processer inden for procesindustri, for eksempel produktion af fødevarer.”
”Det vil vi også gerne understøtte fra fondens side, og derfor har vi kigget på, hvilken rolle fonden kan spille i relation til at skabe ny viden inden for bioteknologi. Dét, vi har valgt ud, er at sige: ’Hvad nu, hvis vi kan hjælpe med at udvikle nogle biologiske processer, der kan fange CO2 op?’. Det er eksempel på et område, hvor vi kan få en rolle at spille ved at være med til at revolutionere den måde at sikre vores klima på,” siger Lars Rebien Sørensen.
Ikke på vej til at blive ’klimafond’
Det i første omgang udvalgte projekt, som fondens formand henviser til, er etableringen af verdens første tværfaglige forskningscenter, der skal udvikle viden og teknologi, som kan bruges til at indfange og genanvende CO2. Som omtalt i Fundats i september samles en række førende danske og internationale forskere i forskningscentret, der forankres ved Aarhus Universitet og får navnet The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center.
Jeg vil ikke sige, vi er på vej til at blive en klimafond. Men vi forsøger at være relevante på klimaområdet
Lars Rebien Sørensen – Bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
Bevillingen til CO2-researchcentret er på 630 millioner kroner over syv år.
”Et andet eksempel på vores nye bæredygtighedsfokus kan være at hjælpe landbruget med at producere på mere bæredygtig måde med mindre brug af gødning og sprøjtemidler samt dyrke afgrøder, som ikke har så stor negativ påvirkning af miljøet,” fortæller Lars Rebien Sørensen, der dog ikke mener, Novo Nordisk Fonden fremover ligefrem skal beskrives som en ’klimafond’.
”Jeg vil ikke sige, vi er på vej til at blive en klimafond. Men vi forsøger at være relevante på klimaområdet. Jeg tror ikke, der er andre i Europa, der giver så meget i støtte til forskning på klimaområdet som os – men det er samtidig en mindre del af det, vi samlet set gør,” understreger Lars Rebien Sørensen.
Et andet fokusområde i den nye strategiperiode bliver kunstig intelligens og evner inden for databehandling. Måske vil fonden ifølge dens formand være med til at skabe et kvantecomputercenter i Danmark med henblik på, at den regnekraft skal bruges inden for life science.
Mere professionel kommunikation med stakeholders
Også den måde, fonden arbejder på i relation til sine stakeholders, kommer i fokus frem til 2030. Der er nemlig ifølge Lars Rebien Sørensen plads til forbedring i stakeholder-kommunikationen.
”Vi kan se, at der inden for det område, man kan kalde public affairs – som brancheorganisationer typisk tager sig af på virksomheders vegne – er et behov for at professionalisere kommunikationen med de stakeholderes, som interesserer os: Det er jo offentligheden generelt, men også politikerne, som det er vigtigt for os at få i tale på en struktureret måde, så vi hele tiden har et beredskab klar i forhold til, hvordan vi ser på forskellige ting. Jeg kunne godt tænke mig, vi fik en mere struktureret holdning til, hvordan ser vi på forskning og forskellige andre ting, for eksempel uddannelsesområdet,” siger Lars Rebien Sørensen.
Selvom alle brikker er tæt på at være lagt i det puslespil, der afbilleder Novo Nordisk Fondens strategi frem til 2030, mangler der stadig den vigtige del, der handler om manpower. Næste trin i strategiprocessen bliver således ifølge Lars Rebien Sørensen at finde ud af, om fonden internt har de kompetencer, der skal til for at realisere visionerne.
”Vi breder os videnskabeligt mere ud end det biofarmaceutiske og humanbiologiske, som vi hidtil har arbejdet på. Det stiller krav til, at vi skal kigge på bestyrelsens og medarbejdernes kompetencer, på vores arbejdsgange og på, hvor mange mennesker vi skal være,” siger han.
Halvdelen af fondens uddelinger til udlandet
Parallelt med de nye strategiske satsninger frem imod 2030 kommer der til at ske en markant udvikling i Novo Nordisk Fondens fordeling mellem danske og udenlandske tilgodesete projekter, fastslår Lars Rebien Sørensen.
”I dag bliver cirka 80 procent af det, vi deler ud, uddelt i Danmark og cirka 20 procent går til projekter uden for Danmark. Men jeg kan godt forestille mig, at vi i løbet af den kommende strategiperiode kommer til at nærme os en 50/50-fordeling,” siger Lars Rebien Sørensen.
I en artikel den 21. september i år beskrev Fundats den begyndende udlandsfokusering i forbindelse med, at det netop var offentliggjort, at fonden over en femårig periode støtter etableringen af en nyt center for genomforskning ved Broad Institute i USA med 290 millioner kroner.
Vi skal ikke til at være en del af finansloven så at sige og skabe forventninger om, at der år efter år per automatik kommer 7-10 milliarder kroner fra Novo Nordisk Fonden
Lars Rebien Sørensen – Bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
Senior Vice President for Biomedicine & Health Sciences i Novo Nordisk Fonden Niels-Henrik von Holstein-Rathlou lagde over for Fundats ikke skjul på, at intentionen er, at Novo Nordisk Fonden fremover vil allokere betydeligt flere af sine forskningsmidler til forskningsmiljøer i udlandet.
”Ja, det er vores ambition. Men vi har stadig Danmark som centrum for vores aktiviteter. Spørgsmålet, om en bevilling også vil komme dansk forskning til gavn, vil altid ligge som baggrund for alle vores beslutninger,” sagde Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.
Ifølge Lars Rebien Sørensen er der flere årsager til den øgede satsning på projekter i lande, hvor Dannebrog ikke vajer i flagstængerne. Én af dem er et ønske om ikke at blive en ’politisk aktør’ i Danmark.
”Det handler grundlæggende meget om at fastholde balancen, så vi ikke begynder at påtage os en rolle, som fællesskabet egentlig skal have. Vi er store i Danmark, men man kan diskutere, hvor store bevillinger vi som fond kan formidle i Danmark, uden at vi indirekte bliver en politisk aktør. Vi skal ikke til at være en del af finansloven så at sige og skabe forventninger om, at der år efter år per automatik kommer 7-10 milliarder kroner fra Novo Nordisk Fonden. Det vil være ulykkeligt. For der er ingen garanti for, at det bliver ved med at gå så godt for vores selskabers og fondens økonomi. Og en dag kan der pludselig blive rigtig koldt i sengen, hvis tæppet falder af og vi ikke har flere penge at dele ud,” siger Lars Rebien Sørensen.
Fonden flytter ikke fra Danmark
Samtidig understreger han, at fondens økonomi både tillader at øge bevillingerne i Danmark og samtidig bruge en ekstra del uden for Danmark.
”Vores vækst vil forhåbentlig fortsat være tydelig i Danmark og bør ikke danne grobund for akademisk brødnid, alt imens man kommer til at se en stor stigning i vores internationale uddelinger, som sker i samarbejde med danske akademiske institutioner og centre og dermed tilfører samarbejdsmuligheder og viden på allerhøjeste niveau til det danske akademiske miljø. Men vi kan ikke bruge alle pengene i Danmark – det tror jeg ikke vil være til gavn eller rimeligt,” siger han.
- Kan du forstå, hvis der er danske forskere, som bliver bekymrede, når de hører, at I påtænker at uddele flere og flere penge uden for Danmark?
”Der vil klart være nogle forskere, som vil føle, at der bliver meget, meget koldt i sengen, fordi de tilfældigvis forsker inden for et fagområde, som ikke er ét af dem, vi er sat i verden for at støtte. Det er en af grundene til, at der er behov for, at den danske forskningsverden er understøttet af den danske stat. Hele denne diskussion afspejler faren ved at betragte os som en del af finansloven. Så jeg vil mene, at de forskere, som har dén bekymring, skal rette bekymringen mod Christiansborg og ikke herud,” siger Lars Rebien Sørensen.
”Regeringen skal,” tilføjer han, ”jo ikke begynde at skrue ned for forskningsbevillingerne, fordi Novo Nordisk Fonden eksisterer. Novo Nordisk Fonden deler penge ud i forhold til den fundats, som vi har, og det er jo ikke nødvendigvis den samme formålsparagraf, som Danmark har. Vi forfølger det, vi er sat i verden for, og det er at støtte den bedst mulige forskning. Og der står ikke i vores formålsparagraf, at det skal ske i Danmark.”
Jeg tror ikke, man skal være nervøs i Danmark for, at vi på et tidspunkt flager ud og flytter vores fokus et andet sted hen
Lars Rebien Sørensen – Bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
- Kan man forestille sig, at fonden fysisk flytter uden for Danmark?
”Det ser jeg slet ikke for mig. Vi er en dansk fond med Danmark og i bredere forstand Skandinavien som vores hovedvirkeområde, så jeg tror ikke, man skal være nervøs i Danmark for, at vi på et tidspunkt flager ud og flytter vores fokus et andet sted hen. Det ser jeg ingen grund til,” fastslår Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand.
LARS REBIEN SØRENSENS BLÅ BOG
- Født 10. oktober 1954 (67 år).
- Forstkandidat fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (1981) og HD i udenrigshandel fra Handelshøjskolen i København (1983).
- Formand for Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings siden 2018. Desuden bl.a. nyvalgt formand for bestyrelsen i Ferring Pharmaceuticals.
- Ansat i Novo Nordisk i 1982. CEO i perioden 2000-2016.
- To gange (2015 og 2016) udnævnt til den bedst performende topchef i verden af Harvard Business Review.
