Bevillingerne fra fonde og filantropiske foreninger steg sidste år med 400 mio. kr. og udgør nu i alt 17,1 mia. kr., hvilket svarer til 0,8 pct. af det danske bruttonationalprodukt. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Væksten i bevilgede uddelinger drives primært frem af få store erhvervsdrivende fonde, mens de almene, ikke-erhvervsdrivende fonde går markant tilbage i forhold til året før.
De erhvervsdrivende fonde stod for 11,4 mia. kr. af de bevilgede uddelinger, hvilket er en stigning på 1,5 mia. kr. i forhold til året før. Alene Novo Nordisk Fonden bevilgede 5,8 mia. kr., og 66 pct. af den bevilgede støtte fra erhvervsfondene gik til videnskabelige formål, som primært dækker forskning på universiteter og hospitaler.
Ikke alle fondsuddelinger udbetales i samme år, som de bevilges. Samlet set udbetalte fondene 11,9 mia. kr. i 2017, hvilket er 1,1 mia. kr. mere end året før.
Bevilgede og udbetalte kroner – 2016-2017
Færre penge fra almene fonde
På trods af endnu et rekordår for fondsuddelinger, viser tallene dog en negativ udvikling for de almene, ikke-erhvervsdrivende fonde. De almene fondes bevilgede uddelinger faldt fra 6,8 mia. kr. i 2016 til 5,6 mia. kr. i 2017.
Også de faktisk udbetalte uddelinger faldt for de almene fonde, der udbetalte 300 mio. kr. mindre end året før. I Danmarks Statistiks opgørelse over almene fonde, indgår også de filantropiske foreninger Realdania og Trygfonden. Begge foreninger havde uddelingsfremgang i 2017. De to foreninger bevilgede tilsammen 230 mio. kr. mere end i 2016.
Også de to store ikke-erhvervsdrivende fonde, Villum og Velux Fondene, som tilsammen uddeler for over en milliard kroner om året, havde fremgang i 2017.
Dermed peger udviklingen på, at nedgangen stammer fra landets tusindvis af små og mellemstore ikke-erhvervsdrivende fonde. Blandt årsagerne kan være flere af de senere års statslige indgreb på fondsskatteområdet, vurderer en ekspert i fondenes økonomiske forhold:
”Det er vanskeligt at give en entydig forklaring, og der kan være flere faktorer, der spiller ind. Men vi har mange observationer der viser, at de mindre almene fonde er ramt på flere fronter: Man har fjernet fradraget for ikke almennyttige uddelinger, som mange små fonde er forpligtet til at uddele til i kraft af deres fundats. Derudover har de almene fonde problemer med at få forrentet kapitalen på grund af de lave renter, og endelig har man nedsat konsolideringsfradraget fra 25 til 4 procent, hvilket kan ramme fonde, som ikke har store muligheder for at estimere indtægterne fra eksempelvis erhvervsdrift,” siger partner i konsulent og revisionshuset PwC, Kim Füchsel.
Han henviser desuden til en nylig offentliggjort rapport fra PwC, som viser, at nedsættelsen af konsolideringsfradraget har givet statskassen et langt højere skatteprovenu end planlagt, da Folketinget vedtog at ændre fondsbeskatningsreglerne for to år siden. Hensigten var at hente 200 mio. kr. ekstra om året fra fondene, men beregninger fra PwC viser, at med den stigende udvikling i fondenes uddelinger, kunne man nøjes med at nedsætte konsolideringsfradraget til 15 pct.
Problemet er, at nedsættelsen af fradraget til 4 pct. har den effekt, at fondene må konsolidere sig med beskattede penge.
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
Også professor i fondsret ved Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen, mener at nedsættelsen af konsolideringsfradraget kan være en af årsagerne til faldet i uddelinger fra de almene fonde.
”Problemet er, at nedsættelsen af fradraget til 4 pct. har den effekt, at fondene må konsolidere sig med beskattede penge. Det betyder, at fondene er nødt til at reducere deres uddelinger for at konsolidere formuen,” siger han.
Rasmus Feldthusen peger ligeledes på de almene fondes problemer med at få ordentligt afkast på formuen:
”På grund af den lave rente og investeringsbegrænsningerne i anbringelsesbekendtgørelsen befinder de almene fonde sig i en virkelighed, hvor de har en realforretning af formuen, som er tæt på nul. Derfor har de få indtægter til at bevare købekraften af formuen med,” siger han.
Den største andel af fondsmidlerne blev givet til offentlige institutioner, som i 2017 modtog 67 pct. af bevillingerne. Foreninger og organisationer modtog 20 pct. Private virksomheder og individuelle personer modtog tilsammen 7 pct.
– Artiklen er opdateret den 19. november med citater af professor Rasmus Feldthusen.
