Det er de samme musikere, den samme dirigent og den samme dedikerede ånd, der er kernen i Danmarks Underholdningsorkester. Men derudover er alle de formelle omstændigheder ændret: Underholdningsorkestret ligger ikke længere trygt under Danmarks Radio, men er en virksomhed, der skal fungere på markedsvilkår. Selvom Danmarks Underholdningsorkester er støttet af fondsmidler og har fået en særbevilling på finansloven, der sikrer den daglige drift, er en af visionerne på længere sigt at være en ‘attraktiv erhvervspartner der sigter mod udvikling og nye initiativer’.
Orkestrets mission
Det var en hjertesag for Lars Barfoed, at Danmarks Radio bevarede Underholdningsorkestret, både fordi det var en del af Danmarks Radios historie, og fordi det havde en væsentlig public service-funktion samme sted, forklarer han:
“Det er og har altid været orkestrets mission at formidle den klassiske musik til den brede befolkning sammen med den rytmiske og populære musik. At man hele tiden udvikler måder at ramme folks ører med den klassiske musik på.” Han understreger, at formidlingen af musikken stadig er en væsentlig del af orkestrets arbejde. Det sker ved for eksempel at møde folk med musik på gaderne og ved at præsentere musik for børn og unge:
“I øjeblikket har vi et større projekt i gang i Viborg, der blandt andet går ud på at finde pædagogiske metoder til at formidle klassisk musik. Orkestret forstår at gøre det populære elitært og det elitære populært. Derfor synes jeg, det passede så godt ind i DR, og derfor var jeg fortørnet over, at det skulle spares væk. Man kan sige, at vi fortsætter den mission, orkestret havde i Danmarks Radio, og den er stadig at formidle den klassiske musik til folk sammen med den rytmiske musik. Det høje niveau skal gå igen begge steder,” siger Barfoed.
Man kan ikke rulle tiden tilbage
På spørgsmålet om, hvorvidt han ønsker, at orkestret igen kommer under DR, svarer han, at det er ren fantasi at forestille sig:
“Det kommer ikke til at ske. Men jeg synes, at DR mangler en dimension, fordi der mangler et bindeled mellem musikarterne. Man kan ikke rulle tiden tilbage. Vi gør alt, hvad vi kan for at fungere på markedets præmisser. Jeg håber selvfølgelig, at der vil være det minimum af statslige ressourcer, der skal til, for at det kan lade sig gøre, men også at der er fonde, der vil finansiere de store klassiske oplevelser.”
Ifølge Lars Barfoed er det særligt de klassiske koncerter, der er svære at gøre økonomisk bæredygtige. Det er nemlig en bekostelig affære at spille klassiske værker på højt niveau med 42 professionelle musikere og en internationalt kendt dirigent.
Fra statsradiofoni til markedsvilkår
Selvom musikerne og dirigenten er de samme, fungerer orkestret altså på helt andre præmisser end tidligere. Hvor det før var statskroner, der betalte musikernes løn, er det i dag et aktieselskab ejet af musikerne selv i foreningen DUO.
Derudover er orkestret støttet af store fondsbevillinger fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og A.P. Møller Fonden. Orkestrets sekretariat er dog finansieret gennem førnævnte særbevilling. De ændrede økonomiske forhold har tvunget orkestret til at være mere opsøgende og til at tænke mere kommercielt – og det har også været positivt, forklarer Barfoed:
”Det har bidraget til, at orkestret har fået en anden dynamik. Når det skal fungere på markedsvilkår, må man finde på nye tiltag, for eksempel kulturtiltaget med børn og unge. Men vi har også udviklet flere samarbejder med forskellige danske kunstnere, og det vil man måske også se mere af i fremtiden. Vi skal tjene penge til orkesteret, og vi skal så vidt muligt klare os selv som kulturvirksomhed. Men det er væsentligt, at vi får et økonomisk bidrag til at skabe de store oplevelser med klassisk musik.”
I dag er musikerne i orkestret altså blevet både medejere af og medarbejdere i deres egen virksomhed. Hvor de før var fastansatte i DR, er de i dag ansat på kontrakt og på overenskomstmæssige vilkår under Dansk Musikerforbund. At eje sin egen arbejdsplads er en motiverende faktor, siger Lars Barfoed:
“Det gør selvfølgelig, at de (musikerne, red.) er mindst lige så dedikerede i deres arbejde, som de var før. Vi kan ikke tilbyde dem et fuldtidsjob, som det er nu, men alle gør, hvad de kan, for at få det til at fungere.”
Ude af eksistenskrisen
Fondsmidlerne har ifølge bestyrelsesformanden betydet, at man har kunnet opretholde det høje kunstneriske niveau i alle genrer:
“Den rytmiske og populære musik er også med. Vi holder både koncerter og arrangementer og prøver at skabe sammenhæng mellem indtægter og udgifter, for så vidt angår den del af virksomheden. De første par år, har det været et spørgsmål om overlevelse. Nu er vi ude af eksistenskrisen. Vi har et fundament. Vi har fået en større bevilling til sekretariatet, og det gør, at vi har øget vores aktivitetsniveau, primært på den rytmiske og populære musik,” siger Lars Barfoed.
Hvor særbevillingen før har været på 1,5 millioner kroner om året, er der nu en samlet bevilling på 3,6 millioner. Det giver luft til nye tiltag og til at være endnu mere opsøgende i forhold til nye samarbejdspartnere:
“Det er jo altid sådan, at fonde giver midler til de konkrete projekter og ikke til drift. Med en samlet bevilling på nu 3,6 millioner kan man løfte de opgaver, der er og det, arrangementerne kræver. Selvom vi har billetindtægter, er der en del, der er sponsoreret af fonde.”
Med fondsmidlerne har det været muligt at fastholde orkestrets dirigent, Adam Fischer, som til foråret tager med orkestret på turné til Graz, Maribor, Budapest og Wien.
“Der bliver også lagt mærke til orkestret i udlandet. Det klassiske kan ikke bære sig selv økonomisk. Der skal være fonde, der mener, at det er vigtigt, at vi har den del af den klassiske musik også,” forklarer Lars Barfoed og tilføjer, at Danmarks Underholdningsorkester sammen med chefdirigent Adam Fischer senere på foråret præsenterer de samlede indspilninger af Beethovens symfonier. Det havde aldrig kunnet lade sig gøre uden fondsmidler:
“Fondene har gennem de seneste år ydet helt afgørende beløb til at kunne gennemføre de klassiske koncerter med Adam Fischer som dirigent. Det er dominerende beløb, vi taler om.”
Selvom Barfoed afviser, at fondene har haft indflydelse på de kunstneriske valg – for eksempel netop valget af den efterspurgte dirigent til at lede orkestret, medgiver han, at det er et godt kort at have en så anerkendt chefdirigent i spidsen:
“Vi har forelagt vores planer for fondene. Det er ikke sådan, at de har valgt at støtte os ud fra valget af dirigenten. På den anden side betyder det nok alligevel noget, at det netop er Adam Fischer. Med ham giver det sig selv, at det her er et orkester på et meget højt niveau. Og det vil de gerne bakke op om.”