Serie: fondspriserNyhedsbrevet Danmarks Fonde sætter i en artikelserie fokus på fondspriser. Læs artiklerne her:
- En fondspris er ét af mange værktøjer
- Fondspriser – en menneskelig dimension på fondsarbejdet
- Fondspriser giver penge tilbage til kunstnerne
- Lokale priskomitéer sikrer ejerskab til fondspris
- Danske fonde vilde med prisuddelinger
- Ekspert: Fondspriser kræver stort forarbejde
En fondspris er ét værktøj. At dele penge ud et andet. At gå ind i en udviklingsproces et tredje. Og som fond skal man være helt skarp på, om en fondspris nu også er det rigtige værktøj, inden man kaster sig ud i at indstifte fondspriser.
Det mener Søren Kaare-Andersen, direktør i Bikubenfonden. En fond, der har erfaring med en række forskellige priser – herunder 21 år med teaterprisen Årets Reumert, Kronprinsparrets Priser siden 2004, 10 år med forskellige museumspriser og Udstillingsprisen Vision siden 2015.
”En fondspris er ikke et formål i sig selv, men ét blandt mange værktøjer i den filantropiske værktøjskasse, som man kan bruge til at nå sin strategi og opfylde fondens formål,” siger Søren Kaare-Andersen.
”Men hvis man som fond skal have en pris, skal man være fuldstændig spids på, hvad formålet med prisen er. Hvad vil man som fond opnå med prisen? Hvis formålet er at skabe opmærksomhed om et specifikt fagområde eller skabe lokalt engagement, er det fint med en pris.”
”Men man tager grueligt fejl, hvis man tror, at en landsdækkende pris på et større beløb automatisk giver opmærksomhed og opfylder fondens formål. Det er nemt nok at indstifte en pris, for det er jo bare at give nogle penge, men awareness – det at få opmærksomhed – er blevet langt sværere de seneste år, fordi der er mange priser og meget støj fra alle mulige mediekanaler. Så man skal nøje overveje, om en pris nu også er det rette værktøj,” fortsætter han.
Skal understøtte fondsstrategien
Når Bikubenfonden i 2015 selv indstiftede Udstillingsprisen Vision, handler det om strategiske overvejelser om at skabe en pris, der har fokus på nytænkende udstillinger med kunsten i centrum.
Fondens tidligere museumspriser, som blev uddelt fra 2002-2012, var – ifølge Søren Kaare-Andersen – for tilbageskuende, forudsigelige og kedelige, og de passede heller ikke til Bikubenfondens mere fokuserede strategi, der har fokus på at styrke det nyskabende indenfor billedkunsten.
En fondspris er ikke et formål i sig selv, men ét blandt mange værktøjer i den filantropiske værktøjskasse.
Søren Kaare-Andersen – direktør, Bikubenfonden
”Vi lukkede museumspriserne ned, fordi vi gerne ville noget nyt. Samtidig har vi her i fonden været igennem en ret omfattende strategiproces, hvor vi har fokuseret vores strategi ganske betragteligt med fokus på det nyskabende, og i den proces har vi også kigget alle vores uddelinger – inklusive priserne igennem. For en pris skal altid understøtte ens strategi,” mener Søren Kaare-Andersen.
Så fonden har været rundt i verden og set på forskellige prisuddelinger for at få inspiration til en nyskabende pris inden for billedkunst.
”Vi undersøgte markedet for priser i forhold til, hvad der findes, og hvad der mangler, og fik inspiration til, hvordan vi kan lave en nyskabende pris og en pris, der kan være med til at udvikle feltet og udstillinger, der har enormt potentiale til at formidle kunsten,” fortæller Søren Kaare-Andersen.
Op mod fem millioner kroner
I 2015 kom resultatet i form af Udstillingsprisen Vision. En pris, hvor fonden hvert år inviterer museer, kunsthaller og andre udstillingsaktører til at deltage i konkurrencen om at få realiseret en visionær udstillingsidé, der tager afsæt i billedkunsten og har nutidig relevans.
En jury bestående af syv mennesker – med blandt andre kunsthistorikere, scenografer og arkitekter – udvælger de bedste ideer med fokus på den gode formidling, det banebrydende format og det indholdsmæssigt visionære koncept. 3-5 ideer bliver valgt ud til en kvalificeringsrunde, hvor deltagerne modtager 20.000 kr. til videreudvikling af deres ideer. Herefter udpeger juryen den endelige vinder, som modtager op mod 5 millioner kroner til at realisere sin ide.
Vores priser skal være med til at opfylde det løfte, vi som fond – via vores strategi – har om at være nyskabende.
Søren Kaare-Andersen – direktør, Bikubenfonden
”Fra fonden deltager chefen for kunstområdet i Bikubenfonden, Mette Marcus og jeg, og så har vi fem eksterne folk fra forskellige faggrupper. De eksterne er med for at få en tilstrækkelig kvalitet, og skal prisen være nyskabende, er det helt afgørende, at vi får andre fagområder ind, så vi kan få et andet syn på billedkunst,” mener Søren Kaare-Andersen.
Pris skaber opmærksomhed
Bikubenfonden står også bag Kronprinsparrets Priser, som blev indstiftet i 2004 som en bryllupsgave til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary. Fire årlige priser, der sætter fokus på fremragende præstationer, nytænkning og høj kvalitet inden for kunst og kultur og socialt arbejde.
Da Bikubenfonden indstiftede priserne, var fondens strategi ikke fokuseret som i dag, og Søren Kaare-Andersen var ikke ansat.
”Jeg kender ikke de strategiske overvejelser bag prisen – ud over at man gerne ville give kronprinsparret en bryllupsgave,” siger Søren Kaare-Andersen.
Men passer Kronprinsparrets Priser så til Bikubenfondens nuværende strategi om at arbejde med at nyskabe muligheder på dels det sociale område og det kulturelle område? Ja, mener Søren-Kaare Andersen, selvom det måske ikke synes helt så stringent som med Udstillingsprisen Vision.
På det sociale område har Bikubenfonden fokus på at øge livsmestring hos de unge på kanten i aldersgruppen 13-30 år med komplekse sociale problemer. Og på kunstområdet fokus på at nyskabe muligheder for scenekunst og billedkunst, blandt andet ved at bistå professionelle kunstnere og kulturinstitutioner i at gå nye veje.
”Vores priser skal være med til at opfylde det løfte, vi som fond – via vores strategi – har om at være nyskabende, og med Udstillingsprisen Vision er vi helt håndgribeligt med til at rykke en branche og understøtte nytænkning.”
De store penge i en prisuddeling er sjældent selve prisen, det er derimod alt det andet; festen, markedsføringen mv.
Søren Kaare-Andersen – direktør, Bikubenfonden
”Med Kronprinsparrets Priser har vi danskernes attention i halvanden time, når prisuddelingen sendes direkte på DR1. Her får vi skabt awareness hos hr. og fru Danmark både om, at god kunst og kultur kan noget, og at det er vigtigt at støtte op om det sociale område, og hvilket ansvar civilsamfundet tager på det sociale område,” fortæller Søren Kaare-Andersen.
Faglige komiteer indstiller til kronprinsparret
Kronprinsparrets Priser er hæderspriser og kan derfor ikke ansøges. Prismodtagerne af de i alt fire priser udpeges af Kronprinsparret efter indstilling fra to rådgivende komiteer, der har ekspertise inden for enten kulturområdet eller socialt arbejde. De to rådgivende komiteer har henholdsvis 10 og 11 eksterne medlemmer samt enkelte medlemmer fra Bikubenfonden.
”Vi har altid fokus på høj faglighed, og derfor er det de rådgivende, faglige komitéer, der indstiller. Typisk får kronprinsparret en 6-8 mulige prismodtagere til hver af priserne at vælge imellem, og så vælger kronprinsparret vinderen i hver kategori,” fortæller Søren Kaare-Andersen.
Ud over selve de fire priser på i alt 1,2 millioner kroner står Bikubenfonden for markedsføring, aftaler med Danmarks Radio, selve prisfesten og hjælp til vinderne.
”Som da den landsdækkende, frivillige organisation Natteravnene modtog Kronprinsparrets Sociale Pris på 500.000 kroner, og det efterfølgende strømmede til med nye natteravne, sørgede vi for, at de var forberedte på at tage imod de mange ekstra opkald,” siger Søren Kaare-Andersen.
Aktivering af fondspris er ressourcekrævende
Netop det at selve fondsprisen på ingen måde er den fulde omkostning, mener Søren Kaare-Andersen også er vigtig at holde sig for øje.
”Det kan være meget nemt at uddele priser, men hvis man skal have noget ud af det, koster det rigtig mange ressourcer – og penge. De store penge i en prisuddeling er sjældent selve prisen, det er derimod alt det andet; festen, markedsføringen mv.”
At uddele en pris er også strategisk arbejde, og man skal hele tiden have for øje, om man rammer den målgruppe, man gerne vil, og hvad der er essentielt for fonden.
Søren Kaare-Andersen – direktør, Bikubenfonden
”Man plejer at sige, at et idrætssponsorat koster lige så meget at aktivere som selve sponsoratet, og det gælder bestemt også for fondspriser,” siger Søren Kaare-Andersen.
Farvel til Årets Reumert efter 21 år
Da Bikubenfonden i februar i år valgte at forlade Årets Reumert, handlede det ikke om ressourcer og økonomi, men om at prisen ikke længere passede til fondens strategiske fokus.
Da fonden indstiftede Årets Reumert for 21 år siden, havde fonden ikke sit nuværende fokus på nyskabende og eksperimenterende scenekunst, og en ekstern evaluering af Årets Reumert fra 2018 viste, at 75 procent af scenekunstmiljøet ikke mente, at Årets Reumert var med til at nyskabe scenekunsten.
”Evalueringen viste, at Årets Reumert stod for høj kvalitet, men også som konservativ, politisk korrekt med manglende mod og nyskabelse. Så selvom vi de senere år har prøvet mange ting for, at prisen blev mere nyskabende, så kunne vi ikke fortsætte med prisen i tråd med vores strategi,” konstaterer Søren Kaare-Andersen.
Forbered altid en exit-strategi
At forlade Årets Reumert har været en svær beslutning, og beslutningen er også blevet mødt med en del kritik fra teaterbranchen.
Hvem fik priserneVed den seneste uddeling af Kronprinsparrets Priser den 2. november i år blev Kronprinsparrets Kulturpris på 500.000 kroner givet til operasangerinden Elsa Dreisig for hendes enestående sangtalent.
Kronprinsparrets Sociale Pris på 500.000 kroner blev givet til den sociale indsats Bydelsmødre for deres arbejde med at løfte og styrke minoritetskvinder.
De to stjernedryspriser – inden for kultur og det sociale område – på hver 100.000 kroner blevet givet til henholdsvis sangerinden Jada og den socialøkonomiske virksomhed Frak, der hjælper unge fra udsatte boligområder i København ind i et arbejdsfællesskab.
Udstillingsprisen Vision blev i april givet til Kunsthal Aarhus og kurator Peter Ole Pedersen til udstillingen ‘Go Extreme’, der udforsker ekstremsportens univers. Kunsthal Aarhus fik 5 millioner kroner til at realisere udstillingen, der kan opleves fra midten af 2021.
”Det er rigtig svært at forlade en pris, men vores læring af Årets Reumert er helt klart, at man løbende skal evaluere og tilrette fondspriser. I forhold til om prisen har den effekt, man gerne vil have. Om prisen lever op til fondens krav og mål – om prisen passer til strategien. For ellers bliver det spild af tid,” mener Søren Kaare-Andersen.
”At uddele en pris er også strategisk arbejde, og man skal hele tiden have for øje, om man rammer den målgruppe, man gerne vil, og hvad der er essentielt for fonden. For os er det vigtige på kunstområde, at vi fokuserer på det nyskabende indenfor billedkunst og scenekunst, og at dem der gerne vil lege med os, ved hvem vi er.”
Han understreger, at når man evaluerer en pris, skal man spørge folk udenfor fonden.
”Man kan meget hurtig blive blind på egne fortræffeligheder, så man skal ud og spørge andre end sig selv.”
”Samtidig skal man som fond, som med alt andet man laver, forberede en exit-strategi fra en fondspris,” slutter Søren Kaare-Andersen.
