Det er kun tre år siden, at Leo Fondet gennemførte en moderniseringsproces, etablerede et egentligt fondssekretariat og ændrede koncernstrukturen ved at skyde et holdingselskab ind mellem driftsselskabet og moderfonden, som er blandt de allerstørste i Danmark.
Siden da har fonden sat fuld fart på de to ben, der er den danske erhvervsfondsmodels særkende – opbakningen til datterselskabet og de filantropiske uddelinger. Og i 2019 var der mærkbare resultater begge steder, fremgår det af den nyligt offentliggjorte årsberetning.
På erhvervsbenet har fonden, udover driftsselskabet Leo Pharma A/S, godt 15 milliarder kroner under forvaltning i holdingselskabet. Og selvom 2019 på flere måder allerede er længe siden, så var året også et godt investeringsår, som resulterede i et afkast på 2,3 mia. kr. svarende til næsten 15 pct.
Markederne har ganske vist flyttet sig siden 31. december, men de finansielle aktiviteter gav et godt udgangspunkt for 2020, som administrerende direktør, Jesper Mailind noterer sig med tilfredshed.
”En stor del af vores investeringer er placeret i aktier og størstedelen af afkastet kommer fra værdistigningen i de aktier. Aktiemarkederne er jo fra tid til anden volatile, men vi er en langsigtet investor med en langsigtet investeringsstrategi og derfor fastholder vi vores nuværende strategi også gennem de svære tider, som vi står i nu,” siger Jesper Mailind.
Aktionærlån til udvikling
Leo Fondets investeringsstrategi går i udpræget grad ud på at være kapitalberedskab for sit helejede datterselskab Leo Pharma A/S. Og sidste år blev beredskabet kaldt i aktion med et lån på 3,7 milliarder kroner fra holdingselskabet.
”Leo Fondet er en langsigtet ejer af Leo Pharma. Og det er jo vigtigt for os, at Leo Pharma både i dag og i fremtiden er en succesfuld virksomhed med gode produkter, der hjælper patienterne. En del af Leo Pharmas strategi går ud på, at man skal foretage en transformation mod innovative produkter. Hvilket reelt betyder, at man køber produktrettigheder rundt om i verden for så at videreudvikle dem frem til markedet. Det kræver ganske betydelige investeringer. Så for at understøtte Leo Pharma i den udvikling har vi sidste år ydet selskabet et aktionærlån på 500 mio. euro, som indgår i en pakke sammen med et lån på en mia. euro fra et konsortium af banker,” siger Jesper Mailind.
Derudover udlånte moderfonden for et par år siden en milliard kroner til Leo Pharma, og dermed har fonden i alt bakket sit datterselskab op med 4,7 mia. kr. siden restruktureringen af fondskoncernen.
Et af eksemplerne på de produkter, som kræver store investeringer at få godkendt og gjort klart til markedsføring, er stoffet tralokinumab, der udvikles til behandling af atopisk dermatitis – også kaldet børneeksem, selvom det også er meget udbredt blandt voksne.
”Det er et stort og meget betydeligt marked. Derfor er vi rigtig glade for, at tralokinumab nåede det, man kalder de primære og sekundære effektmål i dets fase-tre-forsøg. Det betyder, at man nu kan forberede indsendelse af registreringsansøgninger til myndighederne rundt om i verden. Så det er et eksempel på et af de innovative produkter, som Leo Pharma har på vej, og som kræver meget store investeringer,” siger Jesper Mailind.
Menneskets største organ
På fondens filantropiske ben er der skarpt fokus på at støtte forskning i hudsygdomme, som ifølge Jesper Mailind er et markant underfinansieret område indenfor den medicinske forskning.
”Den organisation i verden, der finansierer mest medicinsk forskning, er det amerikanske National Institutes of Health (NIH). I 2018 finansierede NIH forskning for 27 milliarder dollars – og kun 0,3 pct. af de midler gik til forskning i hudsygdomme,” siger Jesper Mailind.
Det er det finansieringshul, som Leo Fondet ønsker at bidrage til at fylde ud, forklarer han.
”Med en global underfinansiering af forskningsområdet står vi med et dilemma: Huden er menneskets største organ og hudsygdomme har stor indflydelse på menneskers livskvalitet. Men det har historisk set ikke tiltrukket så mange forskningsmidler som f.eks. cancer eller hjertekarsygdomme. Derfor mener vi, at dette er et område, hvor Leo Fondet kan gøre en betydelige forskel med de midler, vi har til rådighed,” siger han.
Uddelingsstrategien går derfor blandt andet ud på at tiltrække flere førende hudforskere til Danmark.
Siden organisationsændringerne i 2016-2017 har sekretariatet opbygget et bevillingsteam til at eksekvere uddelingsstrategien. Desuden har fonden søsat et nyt ansøgningssystem, Leonora, og har arbejdet med at øge kendskabet til fonden blandt potentielle bevillingsmodtagere i toppen af de internationale hudforskningsmiljøer.
I 2019 resulterede dét arbejde blandt andet i en ansøgningsfremgang på 57 pct. til midlerne i åben konkurrence, fremgår det af årsberetningen.
”Den øgede interesse for vores uddelinger skyldes, at Leo Fondet er blevet mere synligt indenfor de senere år. Vores uddelingsstrategi sigter mod at støtte den bedste internationale forskning indenfor hudsygdomme, men den fokuserer også på at gøre Danmark til et globalt fyrtårn indenfor hudforskning,” siger Jesper Mailind.
Han fremhæver den ene af fondens store strategiske uddelinger, nemlig etableringen af Leo Foundation Skin Immunology Research Centre (SIC) på Københavns Universitet, som fonden bevilgede 250 mio. kr. til i 2018.
”Med etableringen af SIC på Københavns Universitet forventer vi, at det center får en synlighed og får skabt nogle resultater, der gør at det også kan tiltrække forskere fra andre lande. Hudsygdomme har jo en betydelig indflydelse på den enkeltes livskvalitet, fordi en hudsygdom i modsætning til mange andre sygdomme, ofte er meget synlig. Så hvis du har vitiligo, hvor du mister pigmenteringen på dele af huden, hvis du har psoriasis eller eksem på dele af kroppen, hvor det kan ses. Eller hvis du har rosacea, hvor du bliver meget rød i ansigtet, så er det jo alle sammen synlige sygdomme, som dermed ofte har en stor påvirkning på den enkelte patients livskvalitet,” siger Jesper Mailind.
Selvom fonden gerne ser endnu flere internationale topforskere lægge kræfterne i hudforskning, er det fortsat danske bevillingsmodtagere som står for størstedelen af fondens uddelinger. I 2019 udbetalte fonden 100 mio. kr. og foretog nye bevillinger for 79 mio. kr. Heraf gik 63 pct. til forskere i Danmark.
”Hvis man ser på vores samlede uddelinger gennem tiden, så er der en betydelig tyngde i Danmark. I takt med, at vi er blevet mere aktive og bl.a. har etableret priser til unge lovende forskere, så er vi aktivt til stede i forskningsmiljøer rundt om i verden. Det sætter os i stand til at være i dialog med både eksisterende og kommende bevillingsmodtagere, og her oplever vi en stigende udenlandsk interesse for at søge vores bevillinger. Samtidig kan vi se, at danske forskere er med i toppen af de internationale publikationer om hudsygdomme, og det indikerer jo, at den forskning, der foregår i Danmark, er på et højt niveau,” siger Jesper Mailind.