Det kommer næppe bag på mange danskere, som har læst en avis, rundet internettet eller set tv på det seneste, at dronning Margrethe torsdag den 16. april fylder 80 år. Portrætter, interviews og analyser af monarkens gøren og laden har fyldt særlig meget på det seneste i anledning af den runde dag.
Ikke desto mindre er der fortsat sider af dronning Margrethe, som sjældent bliver omtalt, og som heller ikke i forbindelse med 80-års fødselsdagen har fyldt meget i de store mediers fødselsdagsomtaler: Nemlig den danske dronnings dybe engagement og varetagelse af formandsposter i flere af kongehusets fonde.
Majestæten sidder således blandt andet for bordenden i Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, som støtter konkrete kulturelle, videnskabelige og sociale projekter, og i Hans Kongelige Højhed Prins Henriks Fond, der arbejder for at fremme livskvaliteten i Danmark og øge Danmarks kulturelle anseelse med særlig fokus på det dansk-franske samarbejde.
Derudover er hun blandt andet også stærkt engageret i, men ikke formand for, Dronning Margrethe II´s Arkæologiske Fond, hvis formål er at fremme dansk arkæologisk forskning og formidling.
Styrker sager, som kongehuset finder vigtige
Thomas Larsen, der er politisk kommentator på Berlingske, har gennem mange år fulgt kongehuset tæt og interviewet dronningen, senest i forbindelse med hendes 80-års fødselsdag. Thomas Larsen mener, at der er to primære årsager til, at dronningen prioriterer at bruge tid på at sidde for bordenden, når der skal vælges og vrages mellem ansøgninger og træffes beslutninger om, hvem der skal tilgodeses.
Det handler også om at styrke institutionen og om at styrke sager, som kongehuset synes er vigtige.
Thomas Larsen – politisk kommentator, Berlingske
”Når man ser på de enkelte fonde, fremgår det, at de omhandler nogle ting, som de kongelige er optaget af, og det gælder i høj grad også de fonde, dronningen selv er involveret i. Men det er samtidig vigtigt at sige, at det ikke kun er personlig interesse, der driver involveringen. Det handler også om at styrke institutionen og om at styrke sager, som kongehuset synes er vigtige. Det er Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond et godt eksempel på: Som vi alle véd, har dronningen selv elsket at have hænderne nede i den danske muld og finde spor fra fortiden, og hun er historisk og arkæologisk interesseret i en sådan grad, at hun har fulgt studier i arkæologi. Men der ligger også en dybere dimension om betydningen af, at vi danskere skal kende vores fortid,” siger Thomas Larsen til Fundats.
Andre eksempler på kombinationen af en personlig og samfundsmæssig dimension er ifølge Thomas Larsen, når Hans Kongelige Højhed Prins Henriks Fond giver støtte til danskere, der vil uddanne sig i Frankrig, og når Den Grønlandske Fond (tidligere Det Kongelige Grønlandsfond) støtter humanitære, videnskabelige og kulturelle formål i og udenfor Grønland.
”Igen er der en personlig interesse – men der ligger også en større analyse bag, idet kongehuset synes, det er vigtigt, at unge mennesker fra lille Danmark rejser ud og dygtiggør sig for så at tage viden med hjem til kongeriget. Og i forhold til Den Grønlandske Fond krydses den personlig interesse med dronningens optagethed af, at rigsfællesskabet står så stærkt som overhovedet muligt, og at båndene mellem Danmark og Grønland bliver styrket,” forklarer Thomas Larsen.
Fondstradition trækker spor til enevælde
At Danmark har et kongehus, som gennem en halv snes filantropiske fonde uddeler millioner til blandt andet kulturelle, sociale, videnskabelige og sygdomsbekæmpende formål, hænger ifølge historikeren og kongehuseksperten Lars Hovbakke Sørensen sammen med, at der fra 1661 til 1848 var enevælde i Danmark.
”Kongen havde al magt i samfundet i den periode. Det var kongen, der dømte og benådede folk, han bestemte, hvem der skulle straffes eller belønnes – også økonomisk: Kongen besatte embeder i staten; han bestemte, hvem der skulle have tilskud og gaver. Det var en del af kongens rolle at udvise godgørenhed,” har Lars Hovbakke Sørensen tidligere forklaret i en artikel i Fundats.
Da folkestyret blev indført, mistede kongen også sin naturlige autoritet som velgører.
”Da kongen mistede sin politiske og juridiske magt, og delvis også sin økonomiske magt, mistede han også sin tætte kontakt til befolkningen. For at bevare den type kontakt mellem befolkningen og kongehuset, begyndte man på at stifte fonde, som kunne uddele til enkeltpersoner, kunst og kultur. Det var vigtigt for, at kongehuset kunne have en eller form for eksistensberettigelse, at kongen kunne videreføre traditionen med at vise sin godhed,” sagde Lars Hovbakke Sørensen.
Mary Fonden er blevet et kraftværk
Selvom dronningen anno 2020 blandt andet ”viser sin godhed” som fondsformand, bestrider hun ifølge Thomas Larsen næppe posten som bestyrelsesformand på samme måde som formandskolleger i andre bestyrelseslokaler.
Hun er meget optaget af de projekter, der gives støtte til, netop fordi det ofte er hjertebørn for hende samtidig med at det styrker nogle projekter, som hun mener gør noget godt for kongeriget.
Thomas Larsen – politisk kommentator, Berlingske
”Mit bedste bud er, at hun omgiver sig med dygtige rådgivere, som sørger for, at fondene kører, og at reglerne overholdes. Men hun er meget optaget af de projekter, der gives støtte til, netop fordi det ofte er hjertebørn for hende samtidig med at det styrker nogle projekter, som hun mener gør noget godt for kongeriget,” siger Thomas Larsen.
Berlingske-kommentatoren mener, at en anden vigtig pointe i forhold til kongehusets fonde er, at det er mindre fonde med begrænsede midler, som dronningen, kronprinsen og tidligere Prins Henrik er og var engagerede i. Men der er én undtagelse.
”Hvis der derimod er én, som har løftet indsatsen op i en helt anden liga og givet det uendelig meget mere kraft, så er det kronprinsesse Mary via Mary Fonden. Den er uden sammenligning langt, langt den største kongelige fond og en fond, der er blevet en del af et stærkt netværk med andre sociale fonde og humanitære organisationer. Mary Fonden er virkelig blevet et kraftværk,” mener Thomas Larsen.
Mary Fondens indsats er koncentreret inden for tre områder: Mobning og trivsel, vold i hjemmet og ensomhed. I 2018 uddelte fonden 18,7 millioner kroner – heraf 17,4 millioner kroner til projekter inden for de tre felter. Til sammenligning uddelte Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond i 2018 5,3 millioner kroner.
