For få uger siden landede endnu en myndighedsopgave hos fondskontoret i Civilstyrelsen. Fra 1. januar 2019 skal kontoret også træffe afgørelser i ansøgningssager om testamentariske dispositioner efter arveloven.
”Der er ikke tilført flere ressourcer samtidig med, at vi overtaget opgaven fra departementet i justitsministeriet. Men vi har fået oplyst, at det ikke er en opgave, der skulle trække ret mange ressourcer,” siger kontorchef i Civilstyrelsens fondskontor, Niels Klitgaard, der råder over ni medarbejdere til at løse de forskellige opgavetyper.
Den nye myndighedsopgave kommer efter kontoret i sommer desuden overtog opgaven med at træffe afgørelse i sager om udlændinge, som ønsker at købe fast ejendom i Danmark. Derudover behandler fondskontoret klager over Statsforvaltningens afgørelser om værgemål, båndlagte midler samt fremtidsfuldmagter. Også lenskontrollen, dvs. alle opgaver vedrørende kontrollen med familiefideikommisser, ligger i fondskontoret, som fører tilsyn med de ca. 10.000 ikke-erhvervsdrivende fonde.
”Fondskontoret beskæftiger sig med lidt af hvert, og man kan sige, at vi nok bruger lige så mange ressourcer på opgaver, der ikke har noget med fonde at gøre. Men vi bruger de ressourcer, vi har på området,” siger Niels Klitgaard.
Som en dråbe i havet
Også i Erhvervsstyrelsen, der har myndighedsansvaret for de 1.368 erhvervsdrivende fonde, ligger der andre tunge opgaver på bordet i fondskontoret. Kontorets tilsynschef for fondsområdet fik i efteråret desuden ansvar for Erhvervsstyrelsens arbejde med hvidvasktilsyn, boligregulering og ejendomsmægling.
Fondstilsynet i Erhvervsstyrelsen rådede i 2018 over cirka otte medarbejdere og behandler mellem 1.500 og 2.000 fondssager om året.
Men der er alt for få ressourcer at gøre godt med hos de to fondsmyndigheder. Det mener advokat ph.d. Søren Bergenser, der er ekspert i fondsledelsers erstatningsansvar.
”Man får det tilsyn, man betaler for. Det er sagens kerne, fondsmyndighederne er voldsomt underbemandede. Men netop fondsområdet, hvor du ikke har en ejerkreds til at reagere, når en bestyrelse har truffet en lovstridig og kontroversiel beslutning, der er det jo vigtig, at der et offentligt tilsyn, der kan reagere,” siger han.
Søren Bergenser har i bogen, Erhvervsfondsledelsens Erstatningsansvar, gennemgået de danske domme og afgørelser på fondsområdet i perioden 1963 til 2016. Og som advokat med speciale i ledelsesansvar har han desuden været haft flere opgaver i forbindelse med bankkrakkene i den finansielle sektor. Han mener at fondstilsynet lider af nogle af de samme problemer, som tidligere har gjort sig gældende for Finanstilsynet.
”I forhold til Finanstilsynet endte man med at konkludere, at tilsynet var for langt væk fra de finansielle virksomheder – tilsynet opdagede ikke i tilstrækkeligt omfang problemerne i sektoren. Blandt andet som følge af underbemanding vidste man ikke i tilstrækkeligt omfang, hvad der foregik ude i bankerne og kontrolindsatsen var som en dråbe i havet,” siger han og drager parallellen til fondstilsynet.
”Det samme gør sig utvivlsomt gældende for fondsmyndighederne. Mange af de sager, som fondsmyndighederne tager op, kommer jo ind på bagkant. På det tidspunkt er overtrædelserne sket, og der er allerede en sag. Selvfølgelig er det et fremskridt, at der er kommet regulering omkring anbefalingerne for god fondsledelse, men det gør ikke, at tilsynet kommer tættere på fondene. De kan jo ikke nå at sidde og læse alle de redegørelser og årsrapporter samtidig med de øvrige sager.”
Certificering af fondsrevisorer
Konsekvenserne af det utilstrækkelige tilsyn er, at der er et stort mørketal af lovovertrædelser i fondenes virke – også større end lovgiver ville være villig til acceptere, mener Søren Bergenser.
”På baggrund af det indtryk, jeg har fra de sager jeg har været involveret i, der tror jeg, at politikerne ville blive overraskede, hvis man lavede en stikprøve og kontrollerede om fondsledelserne overholder lovgivningen. En del af problemet er, at mange af fondenes rådgivere heller ikke er nok inde i substansen, fordi fondsområdet er et meget specialiseret område,” siger han.
Han mener desuden, at det er et problem at revisorernes indberetningsforpligtelse ikke bliver overholdt i tilstrækkelig grad.
”Meningen med hele fondsstrukturen er jo, at revisor skal være tilsynets forlængede arm, sådan at hvis revisor opdager noget, så skal de give en anmeldelse til tilsynet, som så kan reagere. Men der må man også blot konstatere, at det system fungerer altså ikke. I mange af de fondssager, jeg har set, der er der mange af revisorerne, der ikke er klar over, at de har den sladrehanksforpligtelse i henhold til fondslovgivningen,” siger han.
Derfor skal der nye løsninger til, hvis man vil sikre sig et bedre tilsyn med fondene, mener Søren Bergenser og peger på de erfaringer, man har gjort sig på det finansielle område efter finanskrisen.
”Her besluttede man jo at stille krav om en særlig revisorcertificering for sikre, at revisorerne har ekspertisen til at kunne revidere en finansiel virksomhed. Netop i erkendelse af at området er så specialiseret. Det er er meget fint tiltag. Det samme burde man gøre på erhvervsfondsområdet. For her har du jo erhvervsdrivende fonde i Ribe, Randers og Hjørring, hvor der sidder en lokal revisor, der ikke kender til erhvervsfondsloven.”
”Jeg synes, at man hurtigst muligt skulle komme i gang med at lave en certificeringsordning for de revisorer, der reviderer fonde. Så får man bedre sikkerhed for, at revisorerne ved, hvad der skal ske, hvis de opdager overtrædelser af fondslovene,” siger Søren Bergenser.
