Erhvervsstyrelsen vil sætte en stopper for ulovlige vederlag til fondes bestyrelser og direktion. Sidste år fokuserede Erhvervsstyrelsen derfor sin kontrolindsats på at “få bragt lovstridige ledelsesvederlag til ophør,” som styrelsen beskrev planerne for temakontrollen i 2019.
Det er uklart, om sidste års temakontrol er udsat eller forlænget, men efter problemer med en unøjagtig vederlagsundersøgelse, står det nu klart, at jagten på ulovlige bestyrelses- og direktionsvederlag fortsætter i 2020. Dermed bliver Erhvervsstyrelsens temakontrol af fondenes ledelsesvederlag flerårig.
“Erhvervsstyrelsen har i 2019 fået udarbejdet en analyse af størrelsen på vederlaget til bestyrelse, direktion og administrator i samtlige erhvervsdrivende fonde på baggrund af en gennemgang af årsrapporterne for 2018. Analysen skal danne grundlag for, at styrelsen i 2020 kan udtage en række fonde til kontrol af vederlagets størrelse. Kontrollen vil både have fokus på de fonde, hvor vederlaget adskiller sig fra andre sammenlignelige fonde, og de fonde, som ikke har givet tilstrækkelige oplysninger om vederlag i årsrapporten. Analysen skal også give fondsbestyrelserne mulighed for at drøfte vederlagene i den enkelte fond, og analysen er derfor blevet offentliggjort på styrelsens hjemmeside,” oplyser Erhvervsstyrelsen til Fundats.
Allerede i marts 2019 oplyste daværende kontorchef for fondsområdet i Erhvervsstyrelsen Christine Maxner på JUC’s årlige fondskonference, at Erhvervsstyrelsen ville bruge 2019 på at kontrollere fondenes ledelsesvederlag.
Indsatsen blev igen fremhævet af Erhvervsstyrelsens direktør Katrine Winding på Fondenes Dag i september 2019 på en konference ved Dansk Industri.
“Denne undersøgelse er også et spørgsmål om at understøtte tilliden til fondene. Vi skal nødigt tilbage til tidligere tiders historier om lukkede fondsledelser, der uddeler meget store vederlag til sig selv bag lukkede døre. Der er vi heldigvis ikke i dag, og det er heller ikke det, jeg forventer at finde i undersøgelsen. Jeg forventer naturligvis, at vederlagene står mål med den indsats, der bliver ydet,” sagde Katrine Winding dengang.
De første sager er åbnet
Ifølge Erhvervsfondsloven må vederlag til medlemmer af ledelsen i en fond ikke overstige, “hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til den erhvervsdrivende fonds og i moderfonde koncernens økonomiske stilling.”
Men resultaterne fra Erhvervsstyrelsens kontrol af fondenes ledelsesvederlag foreligger altså ikke endnu.
Fundats har blandt andet spurgt Erhvervsstyrelsen, om den kan oplyse, hvor langt kontrolindsatsen er kommet, hvor længe indsatsen skal vare, og om fondene allerede har fået brev fra Erhvervsstyrelsen, hvis de er blevet udtrukket til kontrol.
Det ønsker styrelsen ikke at svare på. I et e-mailsvar oplyser styrelsen følgende:
”Som tidligere oplyst, har Erhvervsstyrelsen igangsat en indsats, der omhandler vederlagskontrol af danske erhvervsdrivende fonde. Denne indsats er i gang, og de første sager er startet op. Udarbejdelsen og offentliggørelsen af vederlagsundersøgelsen er en del af styrelsens indsats på området. Styrelsen har desværre ikke mulighed for at gå ind i yderligere detaljer på nuværende tidspunkt,” fremgår det af mailen fra styrelsens kommunikationsenhed.
Kritiseret vederlagsanalyse danner grundlag
Et centralt værktøj i Erhvervsstyrelsens indsats for at komme ulovlige ledelsesvederlag til livs er den nye vederlagsanalyse, som Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i februar og som omgående mødte kritik fra professor og fondsforsker Steen Thomsen for at være uklar og fejlbehæftet – med flere rettelser til følge.
Analysen skal gøre det muligt for Erhvervsstyrelsen at vurdere, om fondsbestyrelsens vederlag afspejler arbejdet i fonden “samt de pligter og ansvar, der følger med hvervet.”
Vederlaget for bestyrelsesarbejdet skal passe til fondens formål, størrelse og aktiviteter samt bestyrelsens tidsforbrug og aktiviteter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet og eventuelt, hvorvidt bestyrelsesmedlemmer får vederlæggelse for andre hverv i fondens datterselskaber i koncernen, står der i analysen.
Også fondsdirektørernes vederlag er en del af undersøgelsen. Direktionens vederlag må nemlig heller ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der er forsvarligt i forhold til fondens og en evt. koncerns økonomiske stilling.
Erhvervsstyrelsen kan nedsætte vederlaget til bestyrelsen, hvis det ligger for højt i forhold til sammenlignelige fonde. Erhvervsstyrelsen har også mulighed for at give fondsbestyrelsen påbud om at nedbringe administrationsomkostninger, herunder direktørlønninger, hvis myndigheden samlet finder omkostningerne for høje.
Ifølge analysen udbetalte de erhvervsdrivende fonde tilsammen 471,8 mio. kr. i ledelsesvederlag i 2018. Det er en markant stigning på 32 pct. fra 358,6 mio. kr. i 2017.
Samtidig fremgår det af analysen, at det gennemsnitlige ledelsesvederlag per fond er faldet med syv pct. fra 721.600 kr. i 2017 til 668.200 kr. i 2018. Det gennemsnitlige vederlag pr. bestyrelsesmedlem er også faldet – fra 49.300 kr. i 2017 til 47.300 kr. i 2018, hvilket svarer til et fald på 4 pct.
Både EY og Erhvervsstyrelsen har tidligere afvist at lægge beregninger frem, der kan vise, hvordan det samlede ledelsesvederlag på tværs af alle de erhvervsdrivende fonde kan stige med 32 pct. fra 2017 til 2018, samtidig med at det gennemsnitlige ledelsesvederlag per fond er faldet med syv pct. i samme tidsrum.
