”Ingen børnefamilier skal stå alene.”
Sådan lyder overskriften på den nye strategi, Fonden Mødrehjælpen netop har præsenteret. Strategien skal i de kommende fem år sætte retningen for fondens arbejde med at sikre gravide, forældre og børn i hele Danmark, at de ikke står alene, og at de ikke, som fonden udtrykker det, ”falder ud over kanten.”
Som en del af den nytænkning, Fonden Mødrehjælpen med direktør Ninna Thomsen i spidsen har tilstræbt med udarbejdelsen af strategien for perioden 2021-2025, er det i høj grad en strategi om Mødrehjælpens målgruppe, familierne.
”Vi har gjort os umage med at lave en ny strategi, som handler om familierne. Tit er der en tendens til – og det kan man både se i vores egne tidligere og i andre ngo’ers strategier – at de mest handler om organisationerne. For eksempel handler vores tidligere strategi ’Stil op for Mødrehjælpen’ i høj grad om, at Mødrehjælpen skal vokse. Men hvorfor har vi i ngo-verdenen så ofte fokus på, at vores indsatser eller organisationer skal vokse? Målet må da være, at vi får skabt forandring, hvilket i vores tilfælde vil sige får skabt forandring for de sårbare børnefamilier, og at vi bliver bedre til at løse familiernes problemer,” siger Ninna Thomsen til Fundats.
Som en del af den indledende strategiproces var Mødrehjælpens omdrejningspunkt derfor at få indsamlet så meget viden som mulig om målgruppen – herunder også blandt familier og psykisk sårbare, som ikke allerede var på radaren.
Hvorfor har vi i ngo-verdenen så ofte fokus på, at vores indsatser eller organisationer skal vokse?
Ninna Thomsen – direktør, Fonden Mødrehjælpen
”Vi startede med at få foretaget en stor målgruppeanalyse på baggrund af dels vores egne omfattende data, dels gennem blandt andet fokusgruppeinterviews med sårbare familier og psykisk sårbare danskere både blandt dem, som vi hjælper i dag, og andre, vi fandt frem til via eksempelvis Facebook-grupper. Og noget af det, som blev tydeligt – og som var lidt af en øjenåbner – for os var, at rigtig mange af de familier, som har det svært socialt, også har sygdom i familien, spændende lige fra kroniske sygdomme til psykisk sårbarhed afstedkommet af blandt andet børns handicap eller ADHD-diagnoser. Det har ikke gjort, at vi nu har ambitioner om at hjælpe alle familier, der ud over, at de har sociale problemer, også har sygdom inde på livet. Vi skal ikke til at være en patientorganisation. Men den nye viden har gjort os nysgerrige på, hvordan vi får bygget en bedre bro mellem Mødrehjælpens indsatser og aktørerne inden for eksempel handicap og psykisk sårbarhed,” siger Ninna Thomsen.
Siloer i civilsamfundet
Den nye viden om målgruppen gør blandt andet, at Mødrehjælpen i den kommende strategiperiode vil være meget bevidst om, at fonden med sine indsatser ikke skal løse de udfordrede familiers problemer alene.
”I den civile sektor kritiserer vi ofte kommunerne for at være opdelt i siloer. Vi taler ofte om, at beskæftigelsesforvaltningerne tager sig af én ting, og socialforvaltningerne løser noget andet. Men hvis vi skal være lidt selvkritiske, er der faktisk i civilsamfundet en tendens til, at vi selv hver især er små siloer, som kan blive bedre til at samarbejde inden for eksempelvis sociale og sundhedsmæssige udfordringer samt psykisk sårbarhed. Derfor lægger vi op til, at vi og andre organisationer skal arbejde mere på tværs med fælles indsatser og bliver meget bedre til at linke videre til hinanden,” siger Ninna Thomsen, der blandt andet har en fortid som sundhedsborgmester i København, valgt for SF.
Hvis vi skal være lidt selvkritiske, er der faktisk i civilsamfundet en tendens til, at vi selv hver især er små siloer, som kan blive bedre til at samarbejde.
Ninna Thomsen – direktør, Fonden Mødrehjælpen
I det hele taget er det Ninna Thomsens ambition, at Mødrehjælpen i de kommende år skal samarbejde mere, end det hidtil har været tilfældet, med alt fra kommuner og regioner til erhvervsliv og fonde inden for sygdoms- og socialområdet. Når det gælder samarbejdet med andre fonde, skal det ifølge Ninna Thomsen ske med et ”problemorienteret fokus.”
”Mange fonde har fokus på samfundsudfordringer, og jeg kan sagtens forestille mig gode samarbejdsmuligheder med udgangspunkt i familiernes udfordringer. I dag har vi gode partnerskaber med flere fonde baseret på dialog om, hvad der skal til for at løse en given problemstilling. Lignende samarbejder vil vi meget gerne etablere med andre fonde inden for sygdoms- og socialområdet, hvis der er nogen, der vil være med til sammen med os at finde nye løsninger. Så vores nye strategi er også en invitation til blandt andre fonde, der lyder: Vi kan se nogle problemer, hvor vi mangler løsninger. Vil I være med til at finde løsningerne sammen med os og eventuelt sammen med andre ngo´er?” siger Ninna Thomsen.
Coronakrise forstørrelsesglas på sociale problemer
Og mængden af ”problemer, der mangler løsninger” er ikke blevet mindre det seneste år. Virkeligheden anno 2021 i mørket fra en coronakrise, som foreløbig har lagt et tungt låg på Familien Danmark i 10 måneder, har således ifølge Ninna Thomsen ingenlunde gjort de sårbare børnefamiliers udfordringer mindre.
”Coronakrisen har været et forstørrelsesglas på de sociale problemer i det danske samfund. Problemerne er ikke nødvendigvis nye, men de er blevet forstærket i de sårbare og udsatte familier, som vi hjælper. Det ses for eksempel i relation til isolation. Mange familier mangler nogen at række ud efter og har ikke et netværk af stærke venner eller slægtninge med overskud, som de kan få hjælp hos, når krisen kradser. Isolationen forværrer således mange familiers problemer og øger deres behov for hjælp,” fastslår Ninna Thomsen.
Andre problemer knytter sig til angst og økonomiske udfordringer grundet arbejdsløshed. Og så er volden i de danske hjem ifølge Ninna Thomsen eskaleret som konsekvens af, at mange familier under nedlukningsperioderne har været sammen 24/7. Dermed har især mange voldsudsatte kvinder og børn ikke haft de ‘heller’, som en normal hverdag giver i de timer, hvor den voldelige partner er ude af huset.
”Der er ingen tvivl om, at coronakrisen har ført til forværrede problemer på en lang række fronter. Men præcis, hvor galt det står til, mangler vi stadig tal og dokumentation for,” siger Ninna Thomsen.
Skal drives efter good governance-principper
På trods af, at Ninna Thomsen gør en dyd ud af at pointere den nye strategis fokus på målgruppen og gerne taler meget om de børnefamilier, der skal hjælpes til ikke at falde ud over kanten, indeholder strategien også en ren organisatorisk nyskabelse. Det pointeres nemlig, at Mødrehjælpen i den kommende strategiperiode skal være kendt som en organisation ”drevet af god ledelse.”
For samarbejdspartnere er det en hygiejnefaktor – de ting skal være i orden, og det forpligter vi os nu til.
Ninna Thomsen – direktør, Fonden Mødrehjælpen
”Det er en god investering at have kompetente medarbejdere og frivillige, som er godt klædt på til deres opgaver, og det kræver god ledelse at kunne fastholde og tiltrække gode medarbejdere i organisationen. Vi kommer derfor til at have endnu mere fokus på HR og på at implementere de nye good governance-regler, der kommer fra Frivilligrådet i løbet af det næste års tid: Dels fordi det er en god investering, som vil højne vores kvalitet, dels fordi jeg tror det i fremtiden i endnu højere grad bliver et parameter, som man bliver målt på. Min oplevelse er, at fonde, virksomheder og andre samarbejdspartnere forventer, at man har styr på sin hjemmebane, det vil sige har styr på HR-indsatser, sygefravær, arbejdsmiljø og styr på good governance. For samarbejdspartnere er det en hygiejnefaktor – de ting skal være i orden, og det forpligter vi os nu til,” siger Ninna Thomsen.
Hun skynder sig dog at tilføje, at det ikke er fordi, ledelsen i Fonden Mødrehjælpen hidtil – som hun siger med et smil – har været ”ren klondike.”
”Mødrehjælpen er en veldreven organisation, og vi har mange medarbejdere, der har været hos os i rigtig mange år. Men vi har med den nye strategi et forstærket fokus på den jordbund, vi skal have under os, for at kunne være den organisation, som kan opfylde vores formål. Og det nye er, at vi kommer til at stå til regnskab på disse områder over for vores hovedbestyrelse med nøgletal, vi kommer til at lave HR-strategi på tværs af både medarbejdere og frivillige, og vi kommer til at være mere tydelige og systematiske omkring kompetenceudvikling og sikring af, at vi har de rigtige ressourcer i organisationen,” siger Ninna Thomsen.
Hovedbestyrelsen på seks personer er Fonden Mødrehjælpens øverste myndighed, og for bordenden sidder formand Elin Schmidt, der blandt andet også er direktør i Rockwool Fonden. Direktionen i Fonden Mødrehjælpen udgøres ud over Ninna Thomsen af vicedirektør Trine Schaldemose.
