Som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde tidligere har beskrevet, er grundtanken bag den norske fondslov radikalt anderledes end den danske. Mens lovgivere i Danmark forsøger at fremme god drift af fondene via detailregulering, vil man i Norge skærpe bestyrelsernes ansvar for forvaltningen af fondene.
Den nye norske fondslov, der ventes at blive sendt til afstemning i begyndelsen af 2018, skal således også gøre det lettere for myndighederne at forfølge sager mod fondenes bestyrelsesmedlemmer, hvis der er mistanke om eksempelvis mandatsvig eller uforsvarlig kapitalforvaltning.
Erstatningsansvar, bøde- og fængselsstraf er allerede i dag en del af den norske fondslov, men ifølge udvalget bag det nye lovudkast, bliver sanktionsmulighederne yderst sjældent taget i brug.
”Der er meget få sager om erstatningsansvar for bestyrelsesmedlemmer af fonde i dag, selvom denne sanktionsmulighed helt klart er en mulighed i dagens lov,” siger Inger Julie Aasland, ph.d. ved BI Norwegian Business School, der også sidder med i udvalget bag den nye lov.
Udvalget anbefaler, at man med tre konkrete tiltag gør det lettere for myndighederne at forfølge sager om ansvarsforsømmelse.
- Præcisering af bestyrelsesansvaret
- Uvildig retsinstans kan rejse sager
- Særskilt økonomi i tilsynet til granskning.
Plan for formål og forvaltning
Hvis loven vedtages, skal fondsbestyrelserne fremover, i forbindelse med årsregnskabet, udarbejde en plan for både kapitalforvaltningen og fremme af fondens formål. Udover at det vil få fondene til at være mere bevidste om deres langsigtede mål og strategi, vil bestemmelsen også kunne bruges i sager om blandt andet uforsvarlig kapitalforvaltning, der kan føre til erstatningsansvar, lyder det fra Inger Julie Aasland.
”Eftersom det vil blive tydeligt, hvis fondene ikke har en klar plan for formålsrealiseringen og kapitalforvaltningen, vil det også kunne være et moment i erstatningsvurderingen. Hvis man ikke har opfyldt eksempelvis kravet om forsvarlig kapitalforvaltning, kan det indgå i vurderingen af, om man er erstatningsansvarlig. Men det vil bero på en konkret vurdering og ikke automatisk føre til erstatningsansvar,” siger hun.
Advokat Bjørn O. Øiulfstad, der er adm. direktør i den norske brancheforening for fonde, Stiftelsesforeningen, er grundlæggende tilfreds med denne del af forslaget.
”Ingen fonde har interesse i, at de andre laver skandale. Hvis en fond gør det dårligt, laver en skandale, så går det ud over alle de andre fonde. Det er en form for solidarisk opgave, kan du sige. Så det, at man her har en ekstra form for motivation til at fondene opfører sig ordentligt, det er vigtigt,” siger han.
Han efterspørger dog en præcisering af, hvad straffen er for at overtræde de enkelte paragraffer i loven, og hvad der i det hele taget er god og dårlig forvaltning. Er det ved tab af 10 procent? 50 procent?
”Vi mener, at man som minimum er nødt til at benævne de paragraffer, som har et strafansvar knyttet til sig. Loven skal være mere konkret,” siger han.
Uvildig undersøgelse
Stiftelsestilsynet er den norske pendant til Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen for fonde, og udover de almindelige tilsynsopgaver har Stiftelsestilsynet i dag mulighed for at starte særligt vidtgående efterforskningssager, eller granskninger, af fondene.
Granskningsinstituttet, som udfører de specielle efterforskninger, kan undersøge alt fra bestyrelsens og den daglige leders forvaltning, bogføring, årsopgørelse og revision, og alle involverede har oplysningspligt. Formålet er at afklare, om eksempelvis bestyrelsesmedlemmerne har forsømt deres ansvar, og der er derfor tale om et stort indgreb, som kan få store konsekvenser for de involverede.
Med den nye lov skal Tingretten (Norges første instans) godkende alle de sager, som tilsynet ønsker at åbne. At man lægger beslutningen over til retsvæsenet er et stort indgreb i den gældende praksis, og ifølge udvalget afkridter det afstanden til stiftelsestilsynets eget tilsynsarbejde.
Ifølge udvalget sikrer det også, at tilsynet ikke bruger selve granskningen som straf, chikane eller sanktion og skulle derfor også give fondene tillid til, at de undersøgelser og konklusioner, som Granskningsinstituttet når frem til, er objektive.
Undersøgelsessager får særskilt økonomi
En af de væsentligste årsager til, at Stiftelsestilsynet i Norge sjældent gør brug af de eksisterende sanktionsmuligheder, er på grund af økonomien.
Ifølge udvalget er flere efterforskninger blevet afsluttet, fordi tilsynet i dag ikke har mulighed for at sætte penge af i budgettet til undersøgelsessager, og flere af tilsynets efterforskninger er derfor afsluttet, før der er truffet nogen endelig konklusion. Den økonomiske risiko har simpelthen været for stor, lyder det fra udvalget.
De norske myndigheder har altså ikke haft nok ressourcer til at forfølge komplicerede sager om blandt andet uforsvarlig kapitalanbringelse, men det kan snart ændre sig.
Hvis forslaget vedtages, vil tilsynet fremover skulle afsætte midler i budgettet til at føre sager for, og det vil give tilsynet bedre mulighed for at gøre brug af lovens virkemidler, der kan føre til fængselsstraf i op til et år i særligt alvorlige sager. Ekstraudgiften i tilsynets budgetter skal finansieres af de norske fonde selv, mener lovudvalget.
Bjørn O. Øiulfstad er ikke begejstret for idéen om, at det er fondene, der skal betale for tilsynets efterforskninger. Det må være statens opgave, mener han. Men at styrke tilsynets muligheder for at efterforske, mener han grundlæggende er i fondenes interesse.
”At præcisere den opgave og det ansvar man har, når man sidder i bestyrelsen i en fond, det, mener jeg, er en sund og god måde at gøre det på,” siger Bjørn O. Øiulfstad.
Også selvom lovforslaget altså betyder, at der kan rejses flere sager om ikke bare mandatsvig men også eksempelvis uforsvarlig kapitalforvaltning?
”Ja, det mener vi.”
