I tider, hvor mange svenske kommuner skærer ned på det kulturelle område, er der måske inspiration at hente i Danmark til den fremtidige kulturfinansiering hinsidan. I hvert fald er flere svenske kulturpolitikere blevet inspirerede og ligefrem misundelige over den række af danske kulturprojekter og -begivenheder, som er finansieret af midler fra Danmarks fonde, og det har sat tanker i gang på den anden side af Øresund, skriver avisen Svenska Dagbladet.
I efteråret var en delegation af politikere fra kulturudvalget i det svenske parlament, Riksdagen, i København for at studere det danske fondsmiljø med særlig fokus på bevillingerne til det kulturelle område – lige fra arkitektur og kunstudstillinger til musikfestivaler og driften af lokale biografer. Og ifølge Svenska Dagbladet er politikerne vendt hjem med flere ideer til, hvordan man i Sverige kan lade sig inspirere af Danmark.
Blandt andre socialdemokraten Lawen Redar er efter besøget i København meget imponeret over det store, positive præg, fondsmillioner sætter på dansk kultur over et bredt spektrum.
”Det var vældig interessant at se, hvor fondene har stimuleret til fantastisk arkitektur og bygning af broer og lignende, som det offentlige aldrig havde kunnet finansiere,” siger Lawen Redar til avisen.
Christer Nylander, der er kulturordfører for det liberale parti Liberalerne, er også vendt hjem til Sverige med stor inspiration fra ”den danske model.”
Den danske model med at få projekter finansieret på anden vis end via det offentlige giver en øget frihed i kulturlivet og en mulighed for at satse stort. Jeg tror, mange af os blev meget opmærksomme på de muligheder, som fondene skaber i Danmark.
Christer Nylander – kulturordfører, Liberalerne
”Den danske model med at få projekter finansieret på anden vis end via det offentlige giver en øget frihed i kulturlivet og en mulighed for at satse stort. Jeg tror, mange af os blev meget opmærksomme på de muligheder, som fondene skaber i Danmark. Men det er jo gamle, store fonde, og det er på ingen måde enkelt at kopiere over i en svensk kontekst,” pointerer Christer Nylander.
For Lawen Redar er det vigtigt, at fondspenge til kultur skal supplere, men ikke erstatte den offentlige finansiering af kulturelle tilbud, idet det offentlige skal være garant for en bred kulturstøtte til glæde for de mange. Som skrækeksempel fremhæver hun Operahuset på Holmen, der var en gave i milliardklassen fra A.P. Møller Fonden til det danske folk.
”Danskerne har fået et fantastisk operahus. Men det blev ikke opført på grund af en efterspørgsel blandt borgerne, men mere ud fra en interesse hos giveren,” mener den unge svenske socialdemokrat.
Engagerede mennesker med store midler
Den svenske koreograf Efva Lilja var i tre år frem til maj 2019 chef for Dansehallerne i København, Danmarks nationale ressourcecenter for dans og koreografi. Hun er splittet i forhold til samspillet mellem kultur og fonde.
”Jeg har i mit arbejde haft et meget nært og positivt samarbejde med fondene, som har engagerede mennesker, seriøse målsætninger og store økonomiske midler,” siger hun til Svenska Dagbladet.
Men samtidig oplever Efva Lilja, at kulturlivet i Danmark er alt for afhængigt af fondene som konsekvens af, at der fra statslig side skrues ned for kulturstøtten – og det er, mener hun, særligt problematisk, hvis samtidskunsten ligefrem udformes efter fondenes støttekriterier.
