Hvordan løses udfordringen med indirekte meromkostninger til fondsstøttede forskningsprojekter?
Det spørgsmål satte staten, fondene og universiteterne sig for at finde svar på, da Forum for Forskningsfinansiering blev nedsat i 2018 af den daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).
Siden forummet blev nedsat for tre år siden, er der dog ikke sket det store. Faktisk har der ikke været et eneste møde mellem parterne siden marts 2020. Men nu er der nyt i sagen.
Man kan meget vel forestille sig, at hvis der sidder en højt placeret embedsmand med til mødet, så kan det lægge en dæmper på ens lyst til som fond eller universitet at lufte kritik
Anders Overgaard Bjarklev – Formand, Rektorkollegiet
Anders Overgaard Bjarklev, der er formand for Rektorkollegiet, fortæller til Fundats, at mens arbejdet i Forum for Forskningsfinansiering under Uddannelses- og Forskningsministeriet er gået i stå, så er fondene og universiteterne på egen hånd begyndt at mødes for at finde en løsning.
”Vi har igennem de sidste tre til fire måneder haft en håndfuld møder med en eller flere fonde, hvor vi har forsøgt at få et billede af, hvad hver enkelt fond vil være med til,” siger han og forklarer, at ministeriets departementschef har sagt god for modellen.
Forskningens indirekte meromkostninger:Når et forskningsprojekt modtager en fondsbevilling, dækker bevillingen ofte ikke alle projektets udgifter. Omkostninger af mere driftsagtig karakter såsom husleje, el, varme, HR og ledelse betegnes som projektet indirekte meromkostninger, og de er ofte ikke en del af fondsbevillingerne. Når fondene ikke finansierer de udgifter, må universitetet finde midlerne andre steder. Det kan gå ud over de fagområder, som ikke modtager fondsstøtte, og derfor er emnet blevet diskuteret i årevis.
Forummets arbejde gik i stå
Da forummet blev nedsat, var det intentionen, at der skulle afholdes to årlige møder mellem universiteter, fonde og embedsmænd. Men den plan gav ikke meget afkast af sig.
Det fortæller Anders Overgaard Bjarklev til Fundats.
”Vi havde en fornemmelse af, at tingene ikke rigtig kørte. Det rykkede sig ikke synderligt meget. Det tredje møde vi havde i forummet, lignede i betydelig grad det første. Der var ikke den store fremdrift i det,” siger han.
Det kan være, at der kommer en model for dækningen af meromkostningerne for litteraturvidenskab og en anden for medicin
Anders Overgaard Bjarklev – Formand, Rektorkollegiet
Derfor tog universiteternes interesseorganisation, Danske Universiteter, som Rektorkollegiet er en del af, sagen i egen hånd. De ønskede en kontinuerlig og langt mere uformel dialog med fondene om problemet med de indirekte meromkostninger.
”Vi tænkte, at det ville være mere effektivt at være så få i rummet, som muligt. En del af arbejdet indebærer at afdække nogle af de af de projekter, som har kørt eller kører nu. Fondene skal have mulighed for eksempelvis at komme med kritik, uden at det skal have nogle konsekvenser. Man kan meget vel forestille sig, at hvis der sidder en højt placeret embedsmand med til mødet, så kan det lægge en dæmper på ens lyst til som fond eller universitet at lufte kritik. Jeg tror, at vi med de her møder, nu har en gensidig og usagt forståelse for, at man kan tale så uhindret som muligt,” siger Anders Overgaard Bjarklev.
Han sætter ikke navn på de konkrete fonde, som Danske Universiteter har mødtes med i løbet af efteråret, men han konstaterer, at der er tale om en håndfuld af landets absolut største fonde.
Nyt møde indkaldes formentlig snart
Hvad en konkret løsning bliver på problemet med de indirekte meromkostninger er stadig for tidligt at spå om ifølge Anders Overgaard Bjarklev. Han fortæller, at arbejdet stadig er i en meget indledende fase, og at første skridt er at gennemlyse en række udvalgte forskningsprojekter sammen med fondene for at se, hvad der fungerede og ikke fungerede.
”Det er en stor og kompleks problemstilling. Fonde er forskellige, og de har hver deres fundats, som de er nødt til at holde sig indenfor. Vi kan ikke løse den her svære knude i et hug, men det kan være, at vi kan løse en del af den op ved at foreslå en delløsning,” siger han og tilføjer, “at det er en mulighed, at der kommer flere forskellige modeller i brug.”
”Det kan være, at der kommer en model for dækningen af meromkostningerne for litteraturvidenskab og en anden for medicin,” lyder det.
For parterne er næste skridt nu at fortsætte med møder de næste par måneder, og så håber de på, at Uddannelses- og Forskningsministeriet indkalder til et nyt møde i Forum for Forskningsfinansiering i løbet af foråret.
Sidstnævnte er der meget, der tyder på, at de gør.
I hvert fald skriver ministeriet i en mail til Fundats, at næste møde i forummet ”forventes i første halvår 2022.”
Ordfører kritiserede ministeren for nøl
Siden Forum for Forskningsfinansiering blev nedsat i 2018, har det været udsat for kritik. Så sent som i foråret kritiserede forskningsordfører fra både oppositionen og regeringens støttepartier forummets langsomme arbejdstempo. I januar i år kaldte den konservative forskningsordfører, Katarina Ammitzbøll, forummet for en syltekrukke.
