En del fonde undlader at offentliggøre ledelsesmedlemmernes vederlag, fordi de vurderer, at der er tale om beskyttede personoplysninger.
Men det strider ikke nødvendigvis imod hverken GDPR eller databeskyttelsesreglerne at offentliggøre ledelsesmedlemmernes individuelle vederlag.
Det fastslår Komitéen for God Fondsledelse i en ny Q&A til Anbefaling 3.1.2 i Anbefalingerne for god Fondsledelse, der handler om transparens om ledelsens vederlag.
Flere fonde har ellers spurgt, om det kan stride imod databeskyttelsesreglerne at offentliggøre vederlag, fortæller formand for Komitéen for God Fondsledelse, Marianne Philip:
“Siden databeskyttelsesforordningen (GDPR) trådte i kraft, har der været meget fokus på behandling af personoplysninger. Komitéen for god Fondsledelse anbefaler – og har gjort det i en årrække – at de erhvervsdrivende fonde offentliggør det samlede vederlag, hvert medlem af bestyrelsen og en eventuel direktion modtager fra den erhvervsdrivende fond og fra andre virksomheder i koncernen. I den forbindelse har vi fået spørgsmål om, hvorvidt det kan være i strid med GDPR,” siger Marianne Philip og fortsætter:
“Derfor har vi nu udvidet vores spørgsmål/svar funktion på komitéens hjemmeside, således at man også kan læse mere om, hvordan offentliggørelse af individuelt vederlag spiller sammen med GDPR-reglerne. Vi håber det kan være med til at skabe mere klarhed om de regler, der gælder på området.”
Den nye Q&A præciserer, at en fond gerne må offentliggøre ledelsesmedlemmernes vederlag, hvis det sker for at forfølge en legitim interesse, og hvis denne interesse vejer tungere end hensynet til det enkelte ledelsesmedlems interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i sammenhængen.
Lovligt at offentliggøre vederlag
Og på grund af fondenes indflydelse i samfundet, så er transparens om ledelsens vederlag en legitim interesse for bestyrelserne at forfølge, skriver Komiteen for God Fondsledelse:
“Fondenes indflydelse i samfundet betyder, at fondene er underlagt stor offentlig interesse. Fondene er samtidig karakteriseret ved, at de ikke har nogen ejerkreds, og bestyrelsen fastsætter derfor suverænt deres eget og en eventuel direktions vederlag. Transparens spiller en vigtig rolle for fondenes virke, og dette er et vilkår, som det er naturligt, at personer, der indtræder i en fondsbestyrelse eller direktion, er bekendte med før indtræden,” skriver Komiteen for God Fondsledelse i den nye Q&A.
– Har mange fonde været i tvivl om reglerne på området?
“Jeg ved ikke, hvor mange der har været i tvivl om reglerne, men vi har fået spørgsmål om det. Derfor vil vi gerne bidrage til en afklaring af hvilke regler der gælder på området, således at fondene trygt kan følge komitéens anbefaling om at offentliggøre vederlaget individuelt for hvert medlem af bestyrelsen og en eventuel direktion,” siger Marianne Philip.
– Skal den nye Q&A læses sådan, at en fond faktisk bryder loven, hvis den offentliggør bestyrelseshonorarer uden at bestyrelsen har forholdt sig til interesseafvejningsreglen til referat?
“Komitéens anbefalinger er ikke lovregler, men best practice. Som formand for Komitéen for God Fondsledelse rådgiver jeg ikke om lovgivning. Men det er vigtigt, at en fonds bestyrelse drøfter interesseafvejningen,” siger Marianne Philip og uddyber:
“Det fremgår af loven, at der skal føres et referat over forhandlingerne i bestyrelsen. Har bestyrelsen først én gang besluttet en praksis hvor ledelsesvederlag offentliggøres, efter at have foretaget en afvejning af interesserne, vil det ikke være nødvendigt at drøfte dette igen hvert år i forbindelse med offentliggørelsen. Nye ledelsesmedlemmer skal gøres opmærksom på den af bestyrelsen eventuelle trufne beslutning om offentliggørelse af vederlag,” siger Marianne Philip.
