2018 blev på mange måder et omstillingsår for danske almene fonde. Flere års høje afkast blev afløst af kursfald, og det fondene ejer allermest af – børsnoterede aktier og obligationer – viste sig ikke længere som sikker havn.
Dermed blev 2018 året, hvor de fondsbestyrelser, som traf de bedste investeringsbeslutninger, vil realisere et afkast omkring 3-4 procent, mens de dårligste resultater vil betyde negative afkast på et par procent.
Udover dramatisk faldende afkast, vil forskellene i afkastene på tværs af sektoren også vise sig langt højere end normalt.
"Man kan sige, det har været et svært år, for det har bestemt ikke været ligegyldigt, hvor i verden man eksempelvis har ejet aktier. Udviklingen har været meget negativ i emerging markets og særligt Kina. Og modsat manges forventning er europæiske aktier også faldet mærkbart mere end amerikanske aktier. De europæiske var ellers billigere på traditionelle nøgletal, så det var nok de færreste, der havde forudset den udvikling. På samme måde kan man generelt sige, at de børsnoterede aktier har gjort det skidt, mens de unoterede har givet pæne positive afkast. På den måde har de finansielle markeder i 2018 nok drillet en hel del mere end de plejer og givet anledning til væsentlige afkastforskelle investorer imellem,” fortæller Per Skovsted, der er direktør for formueforvaltning i Villum Fonden og Velux Fonden, der har en pengetank på godt 13 mia. kr.
Den helt store vending i markedet skyldes, at centralbankerne i 2018 stoppede med at støtte de finansielle markeder med store pengestrømme, og renterne begyndte at stige igen. Det er sjældent gode nyheder, hvis man ejer aktier eller obligationer.
Man kan sige, det har været et svært år, for det har bestemt ikke været ligegyldigt, hvor i verden man eksempelvis har ejet aktier.
Per Skovsted – direktør formueforvaltning, Villum Fonden og Velux Fonden
”Vi havde set udviklingen komme, men den kom noget hurtigere, end vi havde regnet med. Det betyder, at vi har sænket risikoen ved at sælge ud af vores aktier, men det er jo svært at finde andre gode steder at placere pengene for tiden. Der har vi så valgt meget korte obligationer, der ikke er så følsomme, når renten stiger. Den gode nyhed er, at vi forhåbentlig nu kommer tilbage til mere normale markeder. 2018 har været et svært år, hvor eksempelvis international politik har betydet rigtig meget for udviklingen på de finansielle markeder. Nu ser og håber vi på mere forudsigelige markeder, hvor det er det fundamentale, der afgør retningen. Der er vi mere på hjemmebane,” siger Investeringsdirektør Peter Johansen fra Realdania, hvor formuen er knap 23 mia. kr.
Et turbulent marked
De mange forstyrrende politiske elementer har bl.a. været Storbritanniens exit fra Europa, som stadig ikke er overstået. Oven i det kan lægges urolighederne i Frankrig, store usikkerheder omkring Italiens statsbudgetter samt de løbende udmeldinger fra den amerikanske præsident, som altid trækker overskrifter. Blandt andet også en handelskrig mellem USA og Kina. Det har fyldt alt for meget, ifølge de to direktører, men der har også været andre faktorer.
Samtidig har centralbankernes involvering på de finansielle markeder medvirket til, at 2018 blev et usædvanligt år. Den Europæiske Centralbank (ECB) stoppede som forventet opkøbet af obligationer for nye penge ved nytår. Dermed vil det kun være Bank of Japan blandt de store centralbanker, der i 2019 vil købe obligationer for nye penge. Samlet set vil de store centralbanker trække penge ud af det finansielle system. Det fortæller Forvaltningschef Tim Frandsen fra Sydbank, der hjælper en række almene fonde med at investere optimalt.
”Året 2018 blev således det dårligste år siden finanskrisen, hvad angår afkast på de mest gængse risikoaktiver. De udbetalte udbytter fra virksomhederne i 2018 har dog over en bred kam været relativt høje, så fondene har kunnet opretholde fornuftige uddelingsniveauer i 2018. Næsten alle aktivklasser har i danske kroner givet et negativt afkast – bortset fra amerikanske aktier, der målt i danske kroner stadig har givet et nulafkast som følge af styrkelsen af den amerikanske dollar. Den massive uro har også betydet, at lange statsobligationer nu ligger med positivt afkast for 2018, idet mange investorer har søgt i sikker havn. Og det er vel de få lyspunkter, der har været i året,” siger han.
Jeg er ikke i tvivl om, at vi står over for en periode med generelt lavere afkast.
Peter Johansen – Investeringsdirektør, Realdania
Værst ser det ud for europæiske aktier og aktier fra emerging markets. Disse aktivklasser er begge faldet cirka 10 procent. Siden november har vi tilmed set en kraftig rentestigning på virksomhedsobligationer. Europæiske high yield virksomhedsobligationer har præsteret et afkast på minus fire procent i 2018 i takt med at renten på disse obligationer er steget fra cirka to procent ved årets start til nu i underkanten af fem procent.
Gode afkast i grønne investeringer
Omvendt fortæller fondene, at det er gået ikke så lidt bedre uden for det børsnoterede finansielle marked, hvor fondene er begyndt at investere mere og mere. Det er de såkaldte unoterede aktier, som kan være alt lige fra investeringer i infrastruktur til private equity fonde. Uden disse investeringer havde året set meget sort ud.
"Der har været tale om lidt af et vendingsår. Vi havde forventet, at det ville komme snart, men fik nok reduceret risikoen lidt for tidligt. Man bliver ofte lidt overrasket over tidspunktet for sådan en vending samt over de faktorer, der ultimativt udløser den. Vi forventer at have reduceret den risiko, som vi skal, så i den nærmeste fremtid forventer vi ikke yderligere justeringer. Vi er fokuserede på det lange sigt, og det handler især om at opbygge vores unoterede investeringer yderligere og primært via flere grønne og bæredygtige investeringer, som har stået for årets bedste afkast,” forklarer Per Skovsted.
Han har solgt ud af de børsnoterede aktier med godt fem procentpoint af den samlede portefølje, hvilket svarer til et trecifret millionbeløb. Omvendt er han i gang med at øge andele af de unoterede investeringer i private equity og grøn infrastruktur fra i dag 15 procent af porteføljen til op mod 30 procent. Og så er der tale om milliarder, som skal investeres anderledes.
Nogenlunde samme melding kommer fra Peter Johansen i Realdania, der allerede i dag har 20 procent af formuen i private equity. Så risikoen sænkes altså i den ene ende på de traditionelle børsnoterede aktier, men øges i den anden ende på nye unoterede aktier.
”Jeg er ikke i tvivl om, at vi står over for en periode med generelt lavere afkast, og de nye investeringer er med til at sikre, at vi kan holde et gennemsnitligt afkast på 4-5 procent årligt. Det betyder, at vi kan fastholde de budgetterede uddelinger på fem til seks hundrede mio. kr. årligt i fremtiden,” siger Peter Johansen fra Realdania, der for år tilbage var oppe på en mia. kr. i årlige uddelinger.
Sværere tider på vej?
Ifølge Tim Frandsen er det fortsat vanskeligt for mange af de almene fonde at skabe nok afkast til at kunne tilgodese bestyrelsens ønsker i forbindelse med uddelinger. Lavrentemiljøet gør, at mange mindre fonde går i overvejelser om sammenlægning med andre – alternativt søge om opløsning. Sammenholdt med det stramme regelsæt i anbringelsesbekendtgørelsen omkring muligheder for investering af kapitalen betyder det, at der efter omkostninger bliver færre midler til brug for uddeling, siger han.
”Vi ser i disse år større risikotagning i jagten på bedre afkast og for at kompensere for de lavere afkast på obligationerne grundet lavrentemiljøet. Vi opfordrer derfor bestyrelserne til at tage aktivt del i fastlæggelsen af fondens risikoprofil for derved løbende at sikre det højest mulige afkast til brug for fondens virke. Som fondsbestyrelse skal man fortsat have stort fokus på risikospredning i aktivklasserne – både på aktie- og obligationsdelen i porteføljen,” fortæller Tim Frandsen.
Ifølge Sydbanks forvaltningschef kan der blive gode perioder på de globale aktiemarkeder i 2019, men han fortæller også, at de i flere perioder vil blive afløst af usikkerhed og turbulens, og det dæmper afkastpotentialet.
Prognosen for 2019 for danske almene fonde ifølge Sydbank
- De finansielle markeder er ramt af sur stemning. Hovedårsagerne er en opbremsning i den globale økonomi, frygt for handelskrig mellem USA og Kina, frygt for en kraftigere vækstnedgang og mulig recession i USA og fortsatte stramninger fra de store centralbanker.
- I USA er rentekurven delvist inverteret (vendt på hovedet), så nogle af de korte renter er højere end de lange. Det har historisk været et varsel om recession i løbet af 12-18 måneder. Det amerikanske opsving står sandsynligvis på toppen nu. Aftagende effekt af Trumps skattelettelser vil, sammen med øget effekt af allerede gennemførte renteforhøjelser, få amerikansk økonomi til at bremse op. Sydbank forventer, at væksten i 2019 falder til omkring to procent fra omkring tre procent i 2018. I 2020 forventer banken kun en vækst på omkring 0,5 procent. Amerikansk økonomi vil altså næppe stoppe op i 2019, men væksten bliver lavere i de kommende år end i 2018.
- Handelskrigen mellem USA og Kina er foreløbig endt i våbenhvile i 90 dage. Men den vil fortsat være et stort tema på de finansielle markeder i de kommende måneder. I bedste fald bliver de negative effekter fra handelskrigen beskedne, USA og Kina forhandler sig til en positiv handelsaftale, og frygten for en stillestående amerikansk økonomi i 2020 fortoner sig, samtidig med at Fed indstiller renteforhøjelserne tidligt. I værste fald går en handelsaftale mellem USA og Kina i vasken, der opstår store væksthuller tidligt i 2019, kinesisk økonomi taber fart og frygten for en recession i USA sent i 2019 tiltager.
- Analytikernes aktuelle forventninger om en indtjeningsvækst i 2019 på 8,4 procent i amerikanske virksomheder vil vise sig at være alt for optimistiske i sidstnævnte tilfælde, men nok også en tand for pessimistiske i det positive scenario. Svage aktieafkast i 2018 betyder dog, at aktierne langt fra fremstår som dyre, hvis de aktuelle forventninger til indtjeningsfremgang i 2019 kan indfries, og der ikke spredes yderligere mismod omkring vækstudsigterne, i takt med at 2019 skrider frem.
- De lange danske obligationsrenter er faldet til årets laveste niveau. Sydbank vurderer, at en 10-årig dansk statsobligationsrente omkring 0,25 procent er for lav i lyset af de økonomiske og finansielle udsigter. De forventer svagt stigende lange danske obligationsrenter i det kommende år. I perioder kan rentestigningerne meget vel gå hurtigt.
- Den amerikanske forbundsbank (Fed) vil hæve renten yderligere på kort sigt, men formentlig indstille renteforhøjelserne i løbet af 2019. Fed vil fortsat trække 50 milliarder dollars om måneden ud af det finansielle system, i takt med at tidligere opkøbte obligationer udløber.
- Europæisk økonomi er allerede bremset op, og vi forventer yderligere opbremsning i de kommende år med årlige vækstrater omkring 1-1,5 procent. Det lyder ikke prangende, men er i lyset af faldende arbejdsstyrke i mange europæiske lande heller ikke nogen katastrofe.
- Den Europæiske Centralbank (ECB) stopper som forventet opkøbet af obligationer for nye penge til nytår. Dermed vil det kun være Bank of Japan blandt de store centralbanker, der i 2019 vil købe obligationer for nye penge. Samlet set vil de store centralbanker trække penge ud af det finansielle system. ECB hæver tidligst renten i slutningen af 2019. Bremser europæisk økonomi hårdere op, end vi i udgangspunktet forventer, vil renteforhøjelserne blive udskudt. Når en renteforhøjelse overhovedet er i sigte i horisonten, på trods af fortsat lav inflation og vækstopbremsning, skyldes det især, at lønstigningerne er på vej op i kølvandet på de seneste års opsving.
Kilde: Sydbank Forvaltning