Festivalsæsonen er efterhånden slut, men moms-sagen om de danske festivalfonde giver stadig genlyd.
Skattestyrelsen oplyser nemlig nu, at fondskonstruktionen bag en lang række danske musikfestivaler ifølge styrelsens jurister ikke strider mod lovens betingelserne for momsfritagelse. Dermed kan festivaler med de omdiskuterede fondskonstruktioner fortsat undlade at betale moms.
Ifølge flere eksperter kan fondskontruktionerne bag festivalerne dog stadig risikere at komme i juridisk modvind. For Skattestyrelsen forholder sig ikke konkret til sagen, mener eksperterne.
Festivalernes fondskonstruktion indebærer kort fortalt to modsatrettede pengestrømme. En momsfritaget forening som eksempelvis Foreningen Roskilde Festival køber ydelser af en forbunden fond – eksempelvis leje af hegn, scener og personale. Samtidig bevilger fonden penge til foreningen, hvis foreningen kommer i økonomiske vanskeligheder eller har brug for udviklingsstøtte.
Skattestyrelsens praksis er efter min mening ikke i overensstemmelse med lovens bogstav. Jeg mener ikke, at man lovligt kan indrette sig på denne her måde. Det kan godt være, at man politisk gerne vil give festivalerne denne her mulighed. Men så skal man ændre momsloven.
Søren Engers Pedersen – momskonsulent, Baker Tilly
Men når fondene på denne måde agerer fast økonomisk sikkerhedsnet, risikerer de at bringe festivalforeningerne i strid med betingelserne for momsfritagelse, vurderer flere eksperter.
Betingelserne indebærer nemlig, at festivalforeningerne “for egen regning og risiko” skal stable festivalen på benene år efter år for at kunne momsfritages.
Men ifølge Skattestyrelsen er det altså i orden for foreningerne at have økonomiske sikkerhedsnet i form af fonde. Styrelsen afviser nemlig, at “underskudsgarantier stillet af og samhandel med forbundne fonde indebærer, at betingelsen om, at arrangementet skal ske for arrangørens regning og risiko, ikke anses for opfyldt.” (se dokumentation nederst i artiklen.)
Eksperter: Skat forvalter i strid med lovens bogstav
Selvom Skattestyrelsen altså nu konkluderer, at festivalfondene holder sig inden for momslovens rammer, så mener eksperterne til gengæld, at styrelsen ved at acceptere konstruktionen forvalter i strid med lovens bogstav:
“Skattestyrelsens praksis er efter min mening ikke i overensstemmelse med lovens bogstav. Jeg mener ikke, at man lovligt kan indrette sig på denne her måde. Det kan godt være, at man politisk gerne vil give festivalerne denne her mulighed. Men så skal man ændre momsloven,” siger Søren Engers Pedersen, momskonsulent i konsulenthuset Baker Tilly.
Samme melding lyder fra professor i skatteret Henrik Stensgaard fra Aarhus Universitet:
“Man kan jo helt bestemt diskutere, om denne her praksis ikke er i strid med lovens bogstav. Men jeg tror, at Skat har valgt at sige, at denne her fondskonstruktion ønsker Skat i meget vid udstrækning at se igennem fingre med, fordi Skat ikke vil kvæle de meget populære festivaler. Så Skat holder lav profil og lader det sejle. Det er mit indtryk,” siger Henrik Stensgaard.
Denne her fondskonstruktion ønsker Skat i meget vid udstrækning at se igennem fingre med, fordi Skat ikke vil kvæle de meget populære festivaler. Så Skat holder lav profil og lader det sejle. Det er mit indtryk.
Henrik Stensgaard – professor i skatteret, Aarhus Universitet
Ifølge Skattestyrelsen er myndighederne opmærksomme på fondskonstruktionen bag en række momsfritagne festivaler. Og styrelsens vurdering “har i disse tilfælde været, at betingelserne for momsfritagelse var opfyldte, selv om der var samhandel mellem arrangøren og fonden.” Skat kender heller ikke til tilfælde, hvor en festivals momsfritagelse er blevet afvist på grund af “fuld eller delvis underskudsgaranti fra fx en fond eller en kommune.”
Skattestyrelsen accepterer med andre ord konstruktionen, selvom den ifølge Henrik Stensgaard er skabt for at undgå at blive momspligtig:
“Det er klart, at den her fondskonstruktion er lavet for at omgå betingelserne. Man laver en nærtstående fond med en betydelig grad af personsammenfald, opsamler et overskud deri og giver det tilbage til foreningen som tilskud. Det er jo udelukkende for at sikre sig, at man ikke skal udbetale hele overskuddet til uafhængige formål, hvor man aldrig kan få pengene tilbage igen. Loven bestemmer, at foreningen skal udlodde alt overskuddet og starte forfra året efter. Det undgår man så med den her fondskonstruktion,” siger Henrik Stensgaard.
Eksperter: Skat forholder sig ikke til sagens kerne
Selvom Skattestyrelsen accepterer modellen, er det ifølge eksperterne fortsat uklart, hvordan en støttefonds underskudsgarantier og uddelinger til arrangøren kan undgå at reducere arrangørens egen risiko og bryde betingelserne for momsfritagelse:
“Det forholder Skat sig ikke til i detaljer. Skat siger jo bare på et meget, meget overordnet niveau: ‘Vi vurderer, at det her ikke er i strid med loven og den foreliggende praksis. Punktum.’ De ønsker ikke at gå ind i en yderligere dialog om, hvorfor de vurderer, at konstruktionen ikke er i strid med loven," siger Henrik Stensgaard.
Festivalerne kan ikke læne sig tilbage og sige, ‘jamen, det her er en god og sikker konstruktion.’ For Skat har ikke været inde og realitetsvurdere, hvad der foregår.
Søren Engers Pedersen – momskonsulent, Baker Tilly
Søren Engers Pedersen mener heller ikke, at Skat forholder sig til kritikkens substans:
“Skat glider af på spørgsmålet. I virkeligheden mener jeg ærligt ikke, at Skat rigtigt har forholdt sig til sagen. De svarer lidt i øst og vest og gør vel et forsøg på at legitimere den holdning, man har haft hidtil. Samtidig signalerer Skat, at hvis der er noget i forholdet mellem foreningen og fonden, hvor man har samarbejdet på noget, der ikke er markedsmæssige vilkår, så er det selvfølgelig ikke i orden. Altså signalerer Skat, at man godt kunne underkende de her konstruktioner i de tilfælde,” siger Søren Engers Pedersen.
Festivaler kan ikke føle sig sikre
Selvom Skattestyrelsen accepterer festivalernes fondskonstruktion på et generelt niveau, skal festivalerne være forsigtige med at læse udmeldingen som en blåstempling, mener Søren Engers Pedersen:
“Jeg læser det på den måde, at Skat søger at forklare, hvorfor nogle af festivalerne har fået en lempelig vurdering tidligere. Men nej, festivalerne kan ikke læne sig tilbage og sige, ‘jamen, det her er en god og sikker konstruktion.’ For Skat har ikke været inde og realitetsvurdere, hvad der foregår. Hvis konstruktionen skal være holdbar, savner jeg, at Skat mere konkret forholder sig lige præcis til den konstruktion, man har lavet på festivalerne,” siger Søren Engers Pedersen.
Henrik Stensgaard er enig i, at festivalerne løber en risiko ved at benytte sig af modellen:
“Hvis foreningen løbende har samhandel med fonden, og al overskuddet året efter bliver ført tilbage til foreningen, så vil Skat måske begynde at overveje, om det her er OK. For så er det jo bare en reel tilbageførsel af overskuddet. Og det afviger jo fra en situation, hvor man opsamler nogle penge i fonden og så kun i det tilfælde, hvor foreningen får økonomiske problemer, fører nogle penge tilbage. For så er man jo længere væk fra at komme i fedtefadet, end hvis man systematisk fører pengene tilbage,” siger Henrik Stensgaard og fortsætter:
“Men det er næsten umuligt at forudse, hvornår Skat vil gribe ind og sige ‘nu bliver det for tykt med den her umiddelbare tilbageførsel af overskuddet,’ Særligt henset til, at der er personsammenfald mellem forening og fond,” siger Henrik Stengaard.
Festivalernes organisation vil undersøge sagen
Organisationen Dansk Live er interesseorganisation for danske festivaler og spillesteder. Sekretariatschef Esben Marcher har noteret sig, at nogle af landets førende momseksperter nu rejser kritik af festivalernes fondskonstruktion og Skattestyrelsens forvaltning. Derfor vil han nu tage initiativ til at undersøge sagen og om nødvendigt tage kontakt til Skat:
At der på denne måde sås tvivl om, hvorvidt Skattestyrelsens praksis følger momsloven, giver naturligvis anledning til, at vi sammen med medlemmerne vil få området belyst og få klarhed over, hvad der er op og ned i det her.
Esben Marcher – sekretariatschef, Dansk Live
“Som udgangspunkt er vi trygge ved modellen, da den er gennemprøvet og har været i funktion i en lang årrække: Men viser det sig, at der er behov for det, vil vi naturligvis tage dialogen op med Skat,” siger Esben Marcher.
Han fortæller, at Dansk Live nu vil afklare festivalernes brug af fondskonstruktionen:
“At der på denne måde sås tvivl om, hvorvidt Skattestyrelsens praksis følger momsloven, giver naturligvis anledning til, at vi sammen med medlemmerne vil få området belyst og få klarhed over, hvad der er op og ned i det her,” siger Esben Marcher og fortsætter:
“Vi vil først og fremmest vende det internt og drøfte det på vores førstkommende seminar. Vi kommer til at have en snak om, hvad praksis er de forskellige steder. Har festivalerne nogle modeller, hvor de ikke er helt opmærksomme på at følge den praksis, der bør følges?” slutter Esben Marcher.
Skattestyrelsen har fået forelagt eksperternes kritik. Styrelsen henviser til sine tidligere svar og oplyser, at den ikke har yderligere kommentarer.
Dokumentation
I forbindelse med flere moms-eksperters kritik af fondskonstruktionen bag en række musikfestivaler bad vi Skattestyrelsen om at forholde sig til eksperternes kritik og svare på, om Skattestyrelsen kender til og har godkendt konstruktionen.
Skattestyrelsen oplyser:
”Momsfritagelse for levering af varer og ydelser i forbindelse med afholdelse af velgørende arrangementer, meddeles af Skattestyrelsen efter forudgående ansøgning. Som velgørende arrangementer anses arrangementer af kortere varighed, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Det er en betingelse for meddelelse af momsfritagelse, at leveringen sker for arrangørens regning og risiko, og at arrangøren i øvrigt ikke driver virksomhed med levering af tilsvarende varer og ydelser.
Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.17, at ved Skattestyrelsens afgørelse af, om et arrangement formelt og reelt foregår for ansøgerens regning og risiko, bliver de faktiske omstændigheder ved afholdelse af arrangementet vurderet. Skattestyrelsen lægger bl.a. vægt på at
- annoncering af arrangementet sker i ansøgers navn
- indgåelse af kontrakter med diverse underleverandører sker i ansøgers navn
- betaling for optræden, hal-leje, varer til videresalg mv. afholdes af ansøger
- vederlag for leverancer omfattet af arrangementet kun tilfalder ansøger.
Skattestyrelsen er bekendt med, at musikfestivaler, som efter forudgående ansøgning har opnået tilladelse til momsfritagelse for et velgørende arrangement, har organiseret sig på den beskrevne måde.
Skattestyrelsens vurdering har i disse tilfælde været, at betingelserne for momsfritagelse var opfyldte, selv om der var samhandel mellem arrangøren og fonden. Skattestyrelsen har heller ikke kendskab til tilfælde, hvor der er givet afslag på momsfritagelse med den begrundelse, at der er givet fuld eller delvis underskudsgaranti fra fx en fond eller en kommune.”
Vi bad herefter Skattestyrelsen om at uddybe, hvorfor underskudsgarantier og uddelinger fra en forbunden fond ifølge Skattestyrelsen ikke mindsker arrangørens risiko.
Skattestyrelsen oplyser:
”Skattestyrelsen kan på grund af sin tavshedspligt ikke udtale sig om de konkrete eksempler i artiklen. Det kan dog generelt oplyses, at Skattestyrelsen ikke mener, at underskudsgarantier stillet af og samhandel med forbundne fonde indebærer, at betingelsen om at arrangementet skal ske for arrangørens regning og risiko, ikke anses for opfyldt. Derimod kan betingelsen om, at hele overskuddet fra arrangementet skal udloddes, ikke anses for opfyldt, hvis samhandel med forbundne fonde og foreninger, ikke sker på ”armslængde vilkår” med det resultat, at overskuddet fra arrangementet flyttes til fonden, hvor der ikke er forpligtelse til at udlodde hele overskuddet årligt.”
Opfølgende bad vi igen Skat om at uddybe, hvorfor styrelsen ikke mener, at “underskudsgarantier stillet af og samhandel med forbundne fonde indebærer, at betingelsen om at arrangementet skal ske for arrangørens regning og risiko, ikke anses for opfyldt.”
Skattestyrelsen oplyser:
”Skattestyrelsen er ikke enig i, at styrelsens tidligere svar kan udlægges sådan, at styrelsen ikke finder, at den økonomiske risiko ultimativt mindskes, når tredjeparter, stiller en underskudsgaranti.
Som anført indebærer underskudsgarantien imidlertid ikke, at betingelsen om at arrangementet skal ske for arrangørens regning og risiko, ikke anses for opfyldt, når leveringen af varer og ydelser i forbindelse med arrangementet i øvrigt opfylder de tidligere skitserede betingelser om annoncering og indgåelse af kontrakter sker i ansøgerens navn, herunder at betaling for optræden, hal-leje og varer til videresalg mv. afholdes af ansøger, samt at vederlag for leverancer omfattet af arrangementet kun tilfalder ansøger.
Fx kan der ikke gives momsfritagelse, hvis leverandører til et arrangement honoreres i forhold til indtægterne ved arrangementet. I dette tilfælde sker leveringen af varer og ydelser ikke udelukkende for arrangørens regning og risiko, ligesom overskuddet ikke fuldt ud går til almennyttige formål.”
