Bikubenfonden har lukket for midler til enkeltstående projektidéer på det sociale område. I stedet fokuserer fonden udelukkende på langsigtede løsninger, partnerskaber og positiv impact på området.
Som noget nyt har fonden også forsøgt sig med en helt ny type ansøgningsproces, som flugter med fondens virkemidler. Og allerede nu gør fonden status over de første erfaringer, med ansøgningsformen, som blev lanceret i foråret:
"Det er første gang, vi kaster os ud i denne arbejdsform. Så der er også masser af læring for os her. Ofte handler fondsarbejde om, at nogle ansøgninger bliver vurderet. Nu bytter vi om på rollerne og lytter til, hvordan vi måske kan gøre vores arbejde bedre," fortæller Sine Egede, chef for det sociale område i Bikubenfonden.
I sidste uge præsenterede Bikubenfonden de foreløbige indsigter, som den nye ansøgningsproces har kastet af sig. Det skete på et møde i AFUKs lokaler i København med deltagelse af ansøgere, med konsulentbureauet Backscatter og civilsamfundsforsker Anker Brink Lund fra CBS. Hovedkonklusionerne var, at arbejdsformen er lovende, men også, at den endnu ikke har fundet sin endelige form.
“Det her var version 0.1. Nu vil vi arbejde på den næste version. Vi skal bruge al den her input og læring til at gøre arbejdet endnu mere interessant på de områder, som vi gerne vil påvirke. Næste runde bliver derfor ikke en tro kopi,” fortæller Sine Egede.
Ansøgerfeltet skal udfordre mere
I foråret 2018 indledte Bikubenfonden ansøgningsprocessen med at præsentere debatoplægget ‘Unge på kanten’. Samtidig inviterede fonden civilsamfundsorganisationer, kommuner, forskningsinstitutioner og private aktører til at definere sociale problemer for unge-målgruppen. Og fonden opfordrede ansøgere til at skitsere mulige løsninger i form af såkaldte ‘koncepter’, der kan skaleres op, hvis de viser sig at virke.
Ved at bede ansøgerfeltet om at definere problemer på baggrund af et debatoplæg kunne man skabe nytænkning i det sociale arbejde fra perspektiver, som en fond måske ellers ville overse, var rationalet.
Debatoplægget førte til 94 ansøgninger, hvoraf syv ansøgninger stadig er i spil. I april offentliggør fonden to-tre koncepter, som støttes med op til 10 mio. kr. i op til fem år.
Og netop Bikubenfondens debatoplæg gav anledning til første nedslag fra Anker Brink Lund, som meldte ud, at han på akademisk manér ville bruge sin taletid på at ‘finde huller i osten’.
Professoren hilste fondens nytænkning velkommen, men når han kiggede på problemformuleringerne i de 94 ansøgninger, så mindede de i lidt for høj grad om afskrift fra Bikubenfondens eget oplæg, mente han.
Sine Egede medgiver, at Bikubenfonden for fremtiden bør insistere mere på at blive udfordret:
"Vi har en klar strategi og gør en del ud af at udkomme med analyser for at forstå det overordnede problem, som vi gerne vil bidrage til at løse. Det vil vi også gøre i fremtiden. Men 'point taken', for vi kunne godt have ønsket os at blive udfordret endnu mere af ansøgerne for at skærpe vores blik. Det skulle vi nok have kommunikeret tydeligere, for vi ved jo, at man måske som ansøger kan komme til at skrive fondene lidt efter munden for at øge sine chancer," siger Sine Egede.
Virksomhederne skal med ombord og evalueringen uddybes
Et andet af hullerne i osten handlede om, at det private erhvervsliv ikke fylder nok som initiativtagere til ansøgninger. Ifølge Anker Brink Lund er der her et oplagt sted at sætte ind, hvis man ønsker at få flere unge væk fra kanten. For én af de bedste måder at få unge fra kanten, er sandsynligvis at “gøre udsatte til ansatte,” som Brink Lund formulerede det.
Og hos Bikubenfonden er Sine Egede enig:
"Erhvervslivet bør klart fylde mere. Vi kan se i ansøgningerne, at erhvervslivet bliver nævnt som en partner, der skal ind i koncepterne. Men virksomhederne sidder ikke med inde ved bordet. Derfor vil vi helt klart arbejde på at gøre virksomhederne til medudviklere i fremtiden,” fortæller hun.
Et tredje hul i osten handlede om selve den foreløbige evaluering, som Bikubenfonden har fået lavet af den nye ansøgningsproces. Her har 45 ud af 94 ansøgere besvaret en spørgeskemaundersøgelse med respons på den nye proces. Men selvom Bikubenfonden har fået ret enslydende tilbagemeldinger fra de 45 respondenter, så advarede Anker Brink Lund imod at tolke det som udtryk for det samlede felts mening. De private konsulenter er nemlig stærkt overrepræsenterede i tilbagemeldingerne, hvorimod relativt få ansøgere blandt civilsamfundsorganisationerne har besvaret spørgeskemaet, konstaterede professoren.
Der er grænser for, hvor mange gange vi som lille organisation kan samle alt lige fra store kulturaktører til højskoler, store ngo’er, private virksomheder og store boligorganisationer omkring et fælles koncept og en ansøgning.
Martin Højland – grundlægger og leder, Turning Tables Danmark
Og Sine Egede medgiver, at Bikubenfonden her kan sætte ind for at skaffe yderligere viden om ansøgernes vurdering af den nye ansøgningsproces:
"Vi kan gå tilbage og undersøge tingene nærmere, og det har vi også tænkt os at gøre. Vi vil gerne se, om der er noget her, vi ikke har fået fat på i første omgang."
Ansøger: Processen er både givende og krævende
På dialogmødet deltog også repræsentanter fra de syv koncepter, som endnu er med i Bikubenfondes ansøgningsproces. Én af deltagerne er Martin Højland fra organisationen Turning Tables Danmark.
Ifølge Martin Højland har den nye ansøgningsproces været tung for en organisation uden store ressourcer. Men samtidig har arbejdsformen også været udbytterig:
“Det har været utrolig spændende og givende, men også meget krævende. Vi er en lille organisation, og det kræver utrolig meget at etablere samarbejder, der går på tværs af sektorer, som Bikubenfonden har opfordret os til. Hele ideen om at vende processen om og tænke i problemanalyse forud for løsning har også været super brugbar og helt sikkert ført til et mere nuanceret billede af det konkrete felt, vi arbejder i og i sidste ende et bedre koncept,” fortæller Martin Højland.
På spørgsmålet om de konkrete udfordringer i Bikubenfondens nye ansøgningsproces – set fra ansøgersiden – peger Martin Højland på, at der kan være en omkostning ved at stille sig i front for en proces, der som et ufravigeligt krav er baseret på partnerskaber:
“Og vi er da grundlæggende bange for at have spildt vigtige samarbejdspartneres tid og brænde nogle vigtige broer, hvis vi ender med ikke at få finansiering til konceptet. Der er grænser for, hvor mange gange vi som lille organisation kan samle alt lige fra store kulturaktører til højskoler, store ngo’er, private virksomheder og store boligorganisationer omkring et fælles koncept og en ansøgning. Hvis det bare var os selv, der søgte midler til et mere snævert koncept, ville vi nemt kunne gå videre til andre fonde,” forklarer Martin Højland.
Det ressourcekrævende fokus på partnerskaber indeholder dog også et potentiale, uddyber Martin Højland:
“Omvendt er det jo så samtidig de brede samarbejder, der udgør en del af det nytænkende og muliggør reel forandring og forankring for de unge, så det er jo sådan, det bliver nødt til at være. Men det er selvfølgelig væsentligt at se på, om processen skævvrider ansøgningsfeltet, så det primært bliver de større aktører med flere organisatoriske muskler, der kan spille med og tage risikoen rent tidsmæssigt. Men altså, vi står klart stærkere i dag end før processen og ville ikke have været det foruden,” siger Martin Højland.
Fremtiden for den nye ansøgningsproces
De syv tilbageværende koncepter afleveres endeligt til Bikubenfonden den 1. februar 2019. Herefter vil Bikubenfonden med hjælp fra to eksterne fageksperter fra unge- og socialområdet stille opfølgende spørgsmål og vurdere koncepterne, før bevillingsmodtagerne offentliggøres i april.
Men for Bikubenfonden er arbejdet kun lige begyndt, forklarer Sine Egede:
"I forhold til at udvikle den her arbejdsform til næste skridt vil vi overveje vores muligheder. Bør vi f.eks. i virkeligheden støtte udviklingslaboratorier i stedet for færdige koncepter? På den måde kunne vi tilbyde manpower og ressourcer i forhold til udviklingsdelen og ikke have så meget fokus på at støtte de endelige koncepter," slutter Sine Egede.