Siden 2013 har nordiske fonde mødtes en gang om året, for at dele erfaringer og diskutere fælles udfordringer. I år havde mere end 150 repræsentanter fra Danmark, Norge, Sverige og Finland lagt vejen forbi København, for at diskutere fondenes rolle i de nordiske velfærdssamfund.
Mødets tema blev diskuteret ud fra tre perspektiver: politikerens, fondsdirektørens og forskerens. Det oplyser de danske medarrangører Bikubenfonden, Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden, Realdania og Velux Fonden i en pressemeddelelse om netværksmødet.
Politikeren
Mogens Lykketoft tog udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som han mener ligger tæt op af det, de nordiske velfærdsstater har gjort i mange år. Men de 17 verdensmål er globale og skal løses i fællesskab – de kan kun nås, hvis virksomheder, organisationer og fonde arbejder sammen. Derfor er især mål nr. 17 relevant for fondene – det handler om at styrke det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og at øge midlerne til at nå målene. Lykketoft opfordrede fondene til at vælge de mål, der var mest relevante for de enkelte fonde og at starte i det små. Målene hænger sammen, så en indsats på ét område vil også påvirke de andre mål.
Fondsdirektøren
Der er en filantropisk omorganisering i gang, fortalte Göran Blomqvist, der er administrerende direktør i Riksbankens Jubileumsfond. Velfærdsstaten har trukket sig fra traditionelle velfærdsområder, og det giver fondene et voksende råderum. Blomqvist fremhævede tre områder, hvor fonde kan bidrage til udviklingen af velfærdsstaten: den vidensbaserede økonomi, diversiteten og produktion af velfærdsservices, som kan være med til at øge livskvaliteten.
Göran Blomqvist gjorde desuden opmærksom på, at der er store huller i vores viden om fonde og filantropi, og at det kunne være relevant med flere komparative studier af de nordiske fonde.
Forskeren
Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet gav et overblik over den nordiske velfærdsmodel og de offentlige finanser. Han pegede blandt andet på, at nordiske lande er kendetegnet ved høje levestandarder og mindre ulighed end OECD-gennemsnittet, men samtidig også har en stor offentlig sektor og et højt skattetryk til fælles. Globaliseringen vil fremover gøre det svært at fastholde den lave ulighed.
Blandt de fælles udfordringer nævnte Torben M. Andersen: lavtuddannede unge, migrationens dilemma mellem åbenhed og konsekvenserne for arbejdsmarkedet, den nordiske models afhængighed af højt beskæftigelsesniveau samtidig med, at der bliver flere ældre – samt problemerne med at effektivisere velfærdsservices, der er afhængig af menneskelig interaktion.
Som noget nyt blev årets møde afholdt under det såkaldte Chatham House Rule, for at sikre den åbne dialog mellem fondene, hvilket blandt andet betød, at der ikke var adgang for journalister.
