Danske fondes skattebetalinger halveret i 2018

De åb­ne skat­te­li­ster for 2018 er ble­vet of­fent­lig­gjort, og ten­den­sen for fon­de­ne er klar: De hal­ve­rer i run­de tal de­res sam­le­de skat­te­be­ta­ling i for­hold til 2017.

I 2018 be­tal­te de er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de nem­lig til­sam­men 183,5 mio. kr. Til sam­men­lig­ning be­tal­te fon­de­ne 350 mio. kr. i 2017. Det sva­rer til et fald på om­trent 48 pct.

Ens for beg­ge åre­ne er dog, at den su­veræ­ne før­ste­plads over den mest skat­te­be­ta­len­de fond går til A.P. Møl­ler og Hu­stru Cha­sti­ne Mc-Kin­ney Møl­lers Familiefond.

I alt 60,2 mio. kr. be­tal­te fon­den i skat i 2018, og det sva­rer til 32,8 pct. af årets sam­le­de skat­te­be­ta­lin­ger fra fon­de­ne. I 2017 be­tal­te fon­den nær­mest præ­cis det sam­me be­løb – nem­lig 60,1 mio. kr. – men den­gang sva­re­de det kun til 17,2 pct. af årets sam­le­de skattebetalinger.

Iføl­ge Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen, Tax Part­ner hos kon­su­lent­hu­set De­loit­te, kan der væ­re man­ge grun­de til, at fon­de be­ta­ler el­ler ik­ke be­ta­ler skat. En væ­sent­lig del af for­kla­rin­gen på før­ste­plad­sen – og fa­mi­lie­fon­des hyp­pi­ge op­træ­den på li­sten ge­ne­relt – kan væ­re, at fon­de ik­ke læn­ge­re kan træk­ke ud­de­lin­ger til fa­mi­lie­med­lem­mer fra i skat, si­ger han:

“Tid­li­ge­re var det så­dan, at en fond ty­pisk hav­de fradrag for al­le si­ne ud­de­lin­ger. Hvis der ik­ke var ta­le om al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger, f.eks. for­di mod­ta­ger­ne var fa­mi­lie­med­lem­mer, så var der dog kun fradrag i fon­den, hvis mod­ta­ge­ren var skat­teplig­tig i Dan­mark af ud­de­lin­gen. Det sy­stem af­skaf­fe­de man for få år si­den, så fa­mi­lie­fon­de ik­ke læn­ge­re har fradrag for de ud­de­lin­ger. I ste­det af­lej­res en skat i fa­mi­lie­fon­den, og til gen­gæld får mod­ta­ge­ren en vis skat­te­ra­bat sam­men­lig­net med tid­li­ge­re,” si­ger Nik­las Bjerg­gaard Andersen.

De nye tal stam­mer fra Skat­testy­rel­sens åb­ne skat­te­li­ster for de se­ne­ste fem år for sel­ska­ber, for­e­nin­ger og fon­de, der be­ta­ler skat i Danmark.

Langt mellem de mest uddelende fonde

Stu­de­rer man de åb­ne skat­te­li­ster, som er ble­vet lagt frem af myn­dig­he­der­ne si­den 2014, så do­mi­ne­res li­ster­ne på fonds­om­rå­det ik­ke af de tra­di­tio­nelt mest ud­de­len­de al­men­nyt­ti­ge fon­de som ek­sem­pel­vis No­vo Nor­disk Fon­den, Le­go Fon­den el­ler Carls­berg­fon­det. Så­dan­ne fon­de får nem­lig fradrag for de­res ud­de­lin­ger til al­men­nyt­ti­ge for­mål, så de ik­ke skal be­ta­le skat.

“Fon­de, der fo­re­ta­ger al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger og hen­sæt­tel­ser, har fradrag her­for. Det­te er ty­pisk år­sa­gen til, at en lang ræk­ke fon­de – helt i tråd med skat­te­lov­giv­nin­gens ind­hold og for­mål – ik­ke be­ta­ler skat,” si­ger Nik­las Bjerg­gaard Andersen.

Al­li­ge­vel op­træ­der nog­le af de mest ud­de­len­de al­men­nyt­ti­ge fon­de in­di­mel­lem på li­ster­ne, f.eks. i form af nav­ne som Lund­beck­fon­den, Au­gusti­nus Fon­den, Po­ul Due Jen­sens Fond og A.P. Møl­ler og Hu­stru Cha­sti­ne Mc-Kin­ney Møl­lers Fond til Al­me­ne Formaal.

Uden at ha­ve for­holdt sig til skat­te­o­p­gø­rel­ser­ne for de fon­de, der er op­ført på li­sten, si­ger Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen, at der helt ge­ne­relt kan væ­re man­ge grun­de til, at sto­re al­men­nyt­ti­ge fon­de duk­ker op på li­ster­ne, selv­om de kan ud­de­le sig fra at be­ta­le skat:

“Der kan f.eks. væ­re po­li­ti­ske år­sa­ger til at væl­ge at be­ta­le skat, men det kan og­så skyl­des, at man sim­pelt­hen ik­ke har få­et delt nok pen­ge ud til de go­de for­mål, for­di man ik­ke har fun­det nok go­de for­mål. Det bør bå­de be­sty­rel­se og re­viso­rer for fon­de­ne væ­re me­get op­mærk­som på. For hvis fon­den ik­ke når at de­le til­stræk­ke­ligt ud og an­ven­de skat­te­mæs­si­ge hen­sæt­tel­ser fra tid­li­ge­re år, så kan der ske en kraf­tig ef­ter­be­skat­ning med til­læg og ren­ter, og det er rig­tig dyrt. Så mang­len­de ud­de­lin­ger kun­ne og­så væ­re en år­sag til, at nog­le fon­de et en­kelt år si­ger: vi kom­mer sim­pelt­hen til at be­ta­le nog­le pen­ge i skat og så­dan er det,” si­ger Nik­las Bjerg­gaard Andersen.

Ikke-almennyttige fonde fylder mest

En gen­gan­ger fra top­pen af de åb­ne skat­te­li­ster si­den 2014 er fon­den DIS – Stu­dy Abro­ad in Scan­di­navia, som med 10,7 mio. kr. i skat­te­be­ta­ling for 2018 lig­ger næst­hø­jest. Fon­den er en er­hvervs­dri­ven­de fond, der ar­ran­ge­rer stu­di­e­op­hold i Skan­di­navi­en for stu­de­ren­de fra sær­ligt ud­valg­te uni­ver­si­te­ter i Nordamerika.

Iføl­ge Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen må fon­dens skat­te­be­ta­ling væ­re ud­tryk for, at der har væ­ret over­skud i fonden:

“Hvis DIS – Stu­dy Abro­ad in Scan­di­navia ik­ke de­ler pen­ge ud, så be­ta­ler den skat på nøj­ag­tig sam­me må­de som sel­ska­ber. Der er in­gen for­skel, punk­tum. Kun hvis fon­den bru­ger over­skud­det på no­get al­men­nyt­tigt, kan den und­gå at be­ta­le skat,” si­ger Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen og un­der­stre­ger, at han ik­ke har vur­de­ret selvan­gi­vel­sen for DIS – Stu­dy Abro­ad in Scan­di­navia og kun ud­ta­ler sig generelt.

En an­den gen­gan­ger på li­ster­ne er C.E. Jen­sens Fond, som i 2018 er den tred­je­mest skat­te­be­ta­len­de fond med 8,7 mio. kr. Iføl­ge fon­dens fun­dats skal fon­dens ind­tæg­ter gå til støt­te af per­so­ner, der har stå­et lands­rets­sag­fø­rer C.E. Jen­sen per­son­ligt sær­ligt nær, li­ge­som fon­den skal be­tæn­ke tid­li­ge­re me­d­ar­bej­de­re. Her er der ik­ke ta­le om al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger, si­ger Nik­las Bjerg­gaard Andersen:

“Fon­den ud­le­jer fast ejen­dom, og over­skud­det her­fra er jo skat­teplig­tigt. Og når fon­den så bru­ger over­skud­det på no­get, der ik­ke er fradrag for, så skal den be­ta­le skat," si­ger Nik­las Bjerggaard.

Kursfald på aktiemarkedet

Si­den de åb­ne skat­te­li­ster blev ind­ført i 2014 har of­fent­lig­he­den haft ind­blik i de sam­le­de skat­te­be­ta­lin­ger for dan­ske fonde.

Iføl­ge de åb­ne skat­te­li­ster har fon­de­ne si­den 2014 ty­pisk be­talt om­kring 160 til 180 mio. kr. i sam­let skat. Me­re præ­cist be­tal­te fon­de­ne 158,2 mio. kr. i 2014, 157,2 mio. kr. i 2015 og 181,7 mio. kr. i 2016.

Her­ef­ter steg tal­let kraf­tigt til 349,7 mio. kr. i 2017 for igen at fal­de til 183,5 mio. kr. i 2018.

Den sto­re stig­ning i skat­te­be­ta­ling i 2017 er ble­vet for­kla­ret af skif­ten­de re­ge­rin­ger som et re­sul­tat af det re­du­ce­re­de kon­so­li­de­rings­fradrag. Men den for­kla­ring har mødt kri­tik fra blandt an­dre kon­su­lent­hu­set PwC, hvor part­ner Kim Fü­ch­sel tid­li­ge­re har udtalt:

“Skat­te­mi­ni­ste­ri­et kig­ger på, hvad der rent fak­tisk er ind­be­talt af fon­de­ne. Det gi­ver in­gen me­ning. Der er jo tu­sind an­dre ting end kon­so­li­de­rings­fradra­get, der på­vir­ker fon­de­nes æn­dre­de skat­te­be­ta­lin­ger i to for­skel­li­ge år, f.eks. fon­de­nes indkomst.”

Og hver­ken fon­de­nes usæd­van­ligt hø­je skat­te­be­ta­lin­ger i 2017 el­ler fal­det i 2018 er for­ment­lig et re­sul­tat af, at kon­so­li­de­rings­fradra­get er ble­vet sæn­ket, vur­de­rer Nik­las Bjerg­gaard Andersen:

“Jeg tror ik­ke umid­del­bart, at de an­før­te ta­l­op­gø­rel­ser kan for­kla­res ud fra re­duk­tio­nen af kon­so­li­de­rings­fradra­get. Fal­det fra 2017 til 2018 kan må­ske til dels skyl­des det me­get be­ty­de­li­ge kurs­fald på børsno­te­re­de ak­tier i Q4 2018, som de la­ger­skat­teplig­ti­ge fon­de hav­de fradrag for,” si­ger Nik­las Bjerg­gaard An­der­sen og uddyber:

“En ræk­ke fon­de an­ven­der det så­kald­te la­ger­prin­cip på børsno­te­re­de ak­tier. La­ger­be­skat­ning be­ty­der, at fon­den be­ta­ler skat af re­a­li­se­re­de avan­cer og tab, men og­så af ure­a­li­se­re­de avan­cer og tab. Hvis kur­ser­ne om­vendt fal­der, så har de fon­de, der an­ven­der la­ger­be­skat­ning et stør­re fradrag.”

Og net­op skat­te­for­hol­de­ne om­kring vær­di­pa­pi­rer er ét af de kom­plek­se om­rå­der i fonds­be­skat­nin­gen, hvor en del fon­de fak­tisk be­går fejl, si­ger Nik­las Bjerg­gaard Andersen.

“Jeg vil nø­dig kri­ti­se­re mi­ne kol­le­ger rundt om­kring i lan­det, men man kan ik­ke af­vi­se, at der kan lig­ge be­ty­de­li­ge fejl og mang­ler i skat­te­o­p­gø­rel­sen for en del fon­de, navn­lig på om­rå­det for vær­di­pa­pir­be­skat­ning. Iføl­ge skat­te­mi­ni­ste­ri­et er det så­kald­te ‘skat­te­gab’, alt­så for­skel­len mel­lem kor­rekt skat­te­be­ta­ling og fak­tisk skat­te­be­ta­ling, for­ment­lig re­la­tivt stort for fon­de og for­e­nin­ger. Uden at jeg på no­gen må­de har em­pi­ri til at vur­de­re Skat­te­mi­ni­ste­ri­ets syns­punkt og det sam­le­de bil­le­de, kan jeg dog op­ly­se, at jeg fle­re gan­ge har set nye fond­skun­der i De­loit­te, hvor der i tid­li­ge­re års skat­te­o­p­gø­rel­ser – ud­ar­bej­det før De­loit­te er ble­vet re­visor – har væ­ret fejl og mang­ler. Fejl­e­ne kan i gi­vet fald ‘gå i beg­ge ret­nin­ger’, dvs. bå­de in­de­bæ­re me­re el­ler min­dre skat for fon­de­ne,” slut­ter Nik­las Bjerg­gaard Andersen.

Fondsskat 2018 – Top 100