Vanen tro har der i den forgangne uge været travlhed i den danske fondssektor i forhold til uddelinger af priser og bevillinger.
Gennemgangen af en række af de økonomiske håndsrækninger starter med fonden Vallø Stifts årlige uddeling af Vallø Prisen. Den er i år gået til tv-værten Sofie Linde for hendes, som fonden udtrykker det, ”ekstraordinære indsats for at sætte sexisme på dagsordenen og for at tage et nødvendigt opgør med uhensigtsmæssige strukturer og kulturer på de danske arbejdspladser.”
Med Vallø Prisen, der blev indstiftet i 2010, følger 100.000 kroner.
”Det er en stor ære at modtage Vallø Prisen 2020 og i den sammenhæng at være kommet i selskab med de tidligere prisvindere. Det er i den grad et skulderklap og en anerkendelse af mig som person og vigtigheden af det emne, som jeg tilbage i august ønskede at sætte fokus på, nemlig ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark. Et kæmpestort og ydmygt tak herfra,” siger Sofie Linde i en pressemeddelelse.
Vallø Stift, der blev stiftet i 1737 af dronning Sophie Magdalene, uddeler hvert år prisen til en person, forening eller virksomhed, som har gjort en særlig indsats for at fremme kvinders forhold. Prisen er tidligere blevet tildelt blandt andre Anne Kristine Schwartzbach for at være en stærk rollemodel for kvindelige iværksættere og Margrethe Vestager for sin ekstraordinære indsats som konkurrencekommissær.
Priser til nyuddannede kunstnere og designere
Også 15. Juni Fonden har uddelt en pris i den forløbne uge – eller rettere hele seks hæderspriser, som er gået til unge, nyuddannede talenter indenfor kunst og design.
Det er syvende år i træk, 15. Juni Fonden giver en økonomisk håndsrækning til seks nyuddannede kunstnere og designere, som har udmærket sig særligt inden for hvert sit felt.
Hver prismodtager har fået 50.000 kroner som anerkendelse af at sætte kunstnerisk fokus på svære emner, eksempelvis for tidligt fødte børn.
”Fremtidens kunstnere og designere sætter fingeren på nogle svære emner, og netop derfor er det så vigtigt at anerkende dem, der med mod, kunstnerisk ambition og velargumenteret viden forstår at udfordre grænserne,” skriver 15. Juni Fondens i en pressemeddelelse.
Prismodtagerne inden for kunst er Lina Hashim, Det Kgl. Danske Kunstakademi, Morten Larsen fra Det Fynske Kunstakademi og Kåre Frang, Det Kgl. Danske Kunstakademi.
Inden for designkategorien er prismodtagerne Monica Louise Hartvigsen fra Kunstakademiets Designskole, Amalie Gielov og Alexandra Mølvang også fra Kunstakademiets Designskole og Roseanna Kimber, Designskolen Kolding.
Penge fra Velux Fonden til fem projekter
Fra kunst og kultur fortsætter vi til bud på løsninger af forskellige aktuelle samfundsudfordringer. I den forgangne uge har fem tværgående forsknings- og praksisprojekter spændende fra flygtninges sociale udsathed til konsekvenserne af høretab i alt modtaget bevillinger på 29,5 millioner kroner fra Velux Fondens Humpraxis-program.
Programmet er målrettet projekter, hvor forskere og fagpersoner sammen giver nye perspektiver og løsninger på nogle af de udfordringer, vi skal kunne navigere i. Fællesnævneren for projekterne er den menneskelige faktor og fokus på problemer, der bevæger sig inden for social-, aldrings- og miljøområdet.
I de fem nye Humpraxis-projekter skal humanvidenskabelige forskere fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet arbejde tæt sammen med professionelle praksisaktører fra kommuner, foreninger og professionshøjskoler.
Projekterne skal belyse problemstillinger og levere løsninger inden for fem meget forskellige emner: Flygtninges sociale udsathed, ekskluderende dark design i byrummet (for eksempel skrå bænke eller hegn foran varmeriste), børneinddragelse i familieretlige sager, fællesskaber for mennesker med høretab og samskabelse af multifunktionelle landskaber.
Ifølge programchef for Velux Fondens humanvidenskabelige program Henrik Tronier åbner projekterne for nye indgangsvinkler til komplekse problematikker.
”Med et fundament i både videnskab og erfaringer fra hverdagen i blandt andet institutioner og organisationer kan projekterne komme helt tæt på vores liv og dagligdag og samtidigt zoome ud på den større sammenhæng. På den måde kan de afsøge nye vinkler og skabe unik viden om, hvad vi som mennesker gør og oplever i forhold til presserende udfordringer inden for klima, social udsathed og en aldrende befolkning,” siger Henrik Tronier i en pressemeddelelse.
Humpraxis-programmet åbner igen for ansøgninger medio december 2020.
’Makerspaces’ i seks danske kommuner
Også Velux Fondens søsterfond, Villum Fonden, er aktuel med en bevilling. Villum Fonden har således netop givet 31 millioner kroner til fordeling mellem kommunerne Jammerbugt, Favrskov, Svendborg, Odense, Frederikssund og Lolland.
Pengene skal bruges til at oprette såkaldte ’makerspaces’ – det vil sige læringslaboratorier for design, opfinderi og teknologi, hvor elever, lærere og andre borgere i de seks kommuner kan prøve kræfter med både den nyeste teknologi og analoge håndværk.
Fælles for projekterne er kompetenceudvikling af undervisere, der skal facilitere forløb, hvor elever arbejder praktisk og konkret med materialekendskab, teknologier og digitale værktøjer i design af løsninger på virkelighedsnære problemer.
”Vi ønsker at understøtte børn og unges dannelse til den digitale og teknologiske verden. En vigtig del af dét at arbejde med digitale teknologier er, at man både kan se muligheder og forholde sig konstruktivt og kritisk til, hvilke faldgruber og risici der er. Det fremmer makerspaces ved at give børn og unge mulighed for at få fingrene ned i værktøjskassen med en nysgerrig og legende tilgang til it, teknologi og håndværk. På den måde lærer de at bruge teknologi kreativt og innovativt til at udvikle løsninger på fremtidens udfordringer,” siger Agi Csonka, der er programchef for Villum Fondens uddelingsområde børn, unge og science.
De seks kommuner er udvalgt mellem 23 ansøgere.
Støtte til klimahandlingsplaner i 46 kommuner
Endnu flere danske kommuner, nemlig 46, skal nu i gang med at lave lokale klimahandlingsplaner efter internationale standarder. Det sker med støtte fra den filantropiske forening Realdania, Kommunernes Landsforening og landets fem regioner.
Fundats har tidligere omtalt projektet, og i den forgangne uge blev der i kølvandet på den første af to ansøgningsrunder sat navn på de 46 kommuner, som bliver en del af projektet ’DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark’.
Kommunerne skal nu udvikle klimahandlingsplaner, der lever op til Paris-aftalen, og målet for dem alle er, at de inden 2050 vil være netto-nuludledende af drivhusgasser.
Det er fantastisk at mærke, hvordan det her er en hjertesag for kommunerne og borgerne.
Jacob Bundsgaard – formand, KL
”Da ansøgningerne til projektet begyndte at tikke ind fra kommuner i hele landet, var det endnu en klar markering af, at engagementet og ønsket om at tage det lokale klimalederskab på sig er kæmpestort. Det er fantastisk at mærke, hvordan det her er en hjertesag for kommunerne og borgerne,” siger Jacob Bundsgaard, formand for KL, i en pressemeddelelse.
Administrerende direktør i Realdania Jesper Nygård understreger, at de danske kommuner og regioner har en absolut nøglerolle i klimakampen.
”I DK2020 spiller de tæt sammen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det unikke samarbejde, vi har fået op at stå her, vil skrive verdenshistorie. Og det vil inspirere både klimaaktører her i landet og internationalt, hvor medlemmerne af det bynetværk C40, som DK2020 udspringer af, i den grad kigger mod de danske kommuners klimaarbejde,” siger Jesper Nygård.
De 46 kommuner kan fremover sparre både med hinanden og med de yderligere 20 kommuner, der siden 2019 har været pilotkommuner i forhold til udarbejdelsen af klimahandlingsplaner efter samme standard. Her er Samsø, Sønderborg og Roskilde allerede nået i mål.
Fondshjælp til spildevandsovervågning i Sydafrika
Rundturen blandt ugens udvalgte uddelinger i fondssektoren slutter langt fra de danske kommuner. Poul Due Jensens Fond offentliggjorde nemlig i den forgangne uge, at fonden har indgået samarbejde med Water Research Commission (WRC) i Sydafrika om at udvikle et vandkvalitetsbaseret overvågningsværktøj til bosættelser uden kloakering.
Samarbejdet er finansieret gennem fondens Community Engagement Grant, som giver Grundfos’ selskaber mulighed for at støtte lokale indsatser. I dette tilfælde er det Grundfos Sydafrika, der har stablet samarbejdet på benene.
Overvågningsværktøjet skal supplere eksisterende spildevandsovervågning og støtte op om andre metoder til at spore sygdomsudbrud.
Spildevandsforskere overalt i verden har monitoreret det genetiske materiale af coronavirus i kloaksystemerne. Da spor af virussen findes i inficerede patienters afføring og urin, kan forskere opdage virusets genetiske materiale i rensningsanlæg. Påvisningen af virussets genetiske materiale indikerer dog ikke, om virussen er levedygtig og dermed smitsom.
WRC har for nylig undersøgt, om virussets genetiske materiale er til stede i kloaksystemet i udvalgte sydafrikanske byer. Mærkbare niveauer af genetisk materiale af virusset, der forårsager covid-19, er blevet fundet i prøver, der blev taget fra en enkelt ikke-kloakeret bosættelse.
WRC og dets partnere vil nu videreføre denne forskning i udvikling af et spildevandsovervågningsprogram, der har potentialet til at blive knyttet til sygdomsudbrudssporing:
Globalt er der omkring to milliarder mennesker, som er afhængige af sanitetssystemer uden kloakering, hovedsageligt i udviklingslande. I Sydafrika bruger omkring fire millioner husstande latriner til deres sanitetsbehov, og ingen sydafrikansk storby er endnu 100 procent kloakeret.
