Ekspert: Fondspriser kræver stort forarbejde

En fondspris kan bruges som en strategisk positio­nering, der kan være med til at le­gi­ti­me­re fondens formål og sørge for mere kvalifi­cerede ansøg­ninger til fonden. Men det kræver ressour­cer, ny­tænk­ning og invol­vering af interesse­gruppen for prisen. Det siger Christian Have, ejer af Have Kommuni­kation og involveret i udvik­ling og profi­lering af flere fondspriser.

Christian Have
Chri­sti­an Ha­ve, ejer af Ha­ve Kom­mu­ni­ka­tion me­ner, at det frem­over bli­ver sta­digt vig­ti­ge­re at kom­bi­ne­re en fond­spris med an­dre til­tag – for en bre­de­re ska­re, hvor man vi­ser samfundsansvar.
Se­rie: fondspriser

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de sæt­ter i en ar­ti­kel­se­rie fo­kus på fond­spri­ser. Læs ar­tik­ler­ne her:

Går man som fond med over­vej­el­ser om at indstif­te en fond­spris, skal man tæn­ke sig godt om. For selv­om en pris kan bru­ges til at ska­be syn­lig­hed om en fond og dens for­mål og bru­ges som en stra­te­gisk po­si­tio­ne­ring, der kan sik­re bå­de le­gi­ti­mi­tet og fle­re kva­li­fi­ce­re­de an­søg­nin­ger til fon­den, så kan en fond­spris og­så me­get hur­tigt druk­ne. Blandt man­ge an­dre pri­ser og i et sta­digt me­re frag­men­te­ret me­di­e­bil­le­de med støj fra al­le mu­li­ge kanaler.

Det me­ner Chri­sti­an Ha­ve, ejer af Ha­ve Kom­mu­ni­ka­tion og per­son­ligt in­vol­ve­ret i ud­vik­ling af fond­spri­ser­ne Årets Re­u­mert og Kron­prin­s­par­rets pri­ser. Ha­ve Kom­mu­ni­ka­tion la­ver des­u­den pres­se­ar­bej­de for Lauritzen-Pri­sen og an­dre fondspriser.

”Kom­plek­si­te­ten i at få syn­lig­hed er ble­vet man­ge gan­ge stør­re de se­ne­ste 10-15 år, og det kræ­ver bå­de skarp­hed, nytænk­ning og res­sour­cer, hvis man skal lyk­kes med at ska­be syn­lig­hed om en fond­spris,” si­ger Chri­sti­an Have.

Copy-paste af andres priser dur ikke

Men in­den man som fond ta­ger be­slut­ning om at indstif­te en pris, skal man gø­re et grun­digt styk­ke forarbejde.

”Al­ler­først skal man la­ve en lil­le run­de på, om fon­den over­ho­ve­det skal ha­ve en pris. Er der an­dre mu­lig­he­der for det, vi ger­ne vil med pri­sen. An­dre ak­ti­vi­te­ter, pro­jek­ter el­ler an­det vi kan la­ve – må­ske med min­dre res­sour­cer – for at op­nå det samme.”

”Hvis man sta­dig me­ner, at en fond­spris er en god ide, skal man me­get lav­prak­tisk, om­end ek­stremt væ­sent­ligt sør­ge for, at der er en for­stå­el­se in­ter­nt i fon­den for, hvad man går i gang med. Har en fonds­di­rek­tør få­et ide­en om en fond­spris, skal man først fin­de ud af, om ide­en har sin gang i be­sty­rel­sen – og­så hvis man se­ne­re i pro­ces­sen en­der med at drop­pe ide­en,” po­in­te­r­er Chri­sti­an Have.

Næ­ste skridt er at fin­de ud af, hvad man som fond vil med pri­sen. Med sta­digt fo­kus på, til hvad og hvem fon­den er sat i ver­den for.

Man skal hol­de sig for øje, at man ik­ke ba­re kan co­py-pa­ste fra an­dre fondspriser.

Chri­sti­an Ha­ve– ejer af Ha­ve Kommunikation

”Man skal un­der­sø­ge om pri­sen vil væ­re bæ­re­dyg­tig, le­ve­dyg­tig, og man skal hol­de sig for øje, at man ik­ke ba­re kan co­py-pa­ste fra an­dre fond­spri­ser. Man skal ska­be sin helt egen med ba­se i fon­dens for­mål og ta­ge stil­ling til alt fra vi­sion bag pri­sen, til en hel mas­se prak­ti­ske ting som no­mi­ne­rings­for­løb, jurysam­men­sæt­ning, be­løb, skal det væ­re en na­tio­nal pris, en re­gio­nal, en lo­kal. Alt mu­ligt,” si­ger Chri­sti­an Have.

Afdæk værdien for målgruppen

Sam­ti­dig er det vig­tigt at af­dæk­ke in­ter­es­sen for fond­spri­sen hos målgruppen.

”Man skal ha­ve va­li­de­ret tan­ker­ne om pri­sen hos in­ter­es­se­grup­pen. Er det no­get, de kan se et be­hov for? Kan det ska­be vær­di hos dem? Er det no­get, de vil bli­ve gla­de for? Man kan få en helt fan­ta­stisk vi­den hos mod­ta­ger­ne, så lad dem gi­ve in­put og lav må­ske nog­le æn­drin­ger ef­ter­føl­gen­de,” for­kla­rer Chri­sti­an Have.

Han an­be­fa­ler og­så at hen­te kom­pe­ten­te folk ind udefra.

”Det be­hø­ver ik­ke nød­ven­dig­vis væ­re kon­su­len­ter, men fag­ligt kva­li­fi­ce­re­de folk, som ved no­get om pri­ser, syn­lig­hed og stra­te­gisk po­si­tio­ne­ring, og ik­ke mindst folk, der kan stil­le de rig­ti­ge spørgs­mål,” si­ger han.

Andre priser og ressourcetræk

Yder­li­ge­re er der brug for at ska­be et over­blik over, hvor man­ge pri­ser, der al­le­re­de fin­des i den sek­tor, fon­den ope­re­rer i, men og­så i de til­stø­de­n­de sektorer.

”Gan­ske en­kelt for, at den på­tænk­te fond­spris ik­ke druk­ner i mæng­den og ik­ke gi­ver den vær­di, den var til­tænkt,” si­ger Chri­sti­an Have.

Fon­den skal og­så for­sø­ge at ska­be sig et over­blik over, hvad det kræ­ver at få den syn­lig­hed og po­si­tio­ne­ring, som fon­den ønsker.

”Man skal prø­ve at gø­re sig klart, hvil­ket res­sour­ce­træk en øn­sket fond­spris vil gi­ve. Har fon­den res­sour­cer til det? Vil vi bru­ge pen­ge på en ek­stra an­sæt­tel­se? Skal vi hen­te folk til at hjæl­pe ude­fra, som hel­ler ik­ke er om­kost­nings­frit. Al­le de spørgs­mål skal og­så af­kla­res,” for­tæl­ler Chri­sti­an Have.

Tidshorisont skal kommunikeres tydeligt ud

In­den man som fond ka­ster sig ud i en fond­spris, skal man og­så ha­ve sat en tids­ho­ri­sont for prisen.

”Min kla­re an­be­fa­ling vil væ­re at ha­ve et læn­ge­re­va­ren­de per­spek­tiv på en 6-8 år, for det ta­ger tid at op­byg­ge en po­si­tion og ska­be en øn­sket vær­di, og så får man et bed­re be­slut­nings­grund­lag for fond­spri­sens frem­tid. Som mini­mum skal man ha­ve en test­pe­ri­o­de på en fond­spris på 4 år, for li­ge­som med al­le an­dre pro­jek­ter kan man først se, om det vir­ker i år 3.”

”Sam­ti­dig skal man hu­ske at kom­mu­ni­ke­re det me­get ty­de­ligt ud, hvis fond­spri­sen kun er til­tænkt i en af­græn­set pe­ri­o­de. El­lers kan det gi­ve mi­nuspo­si­tio­ne­ring og ne­ga­tiv om­ta­le, hvis man plud­se­lig stop­per med at ud­de­le fond­spri­sen,” si­ger Chri­sti­an Have.

Fondspriser giver goodwill og netværk

Ud fra eg­ne, man­ge­åri­ge er­fa­rin­ger er han ik­ke i tvivl om, at fond­spri­ser kan gi­ve bå­de syn­lig­hed, le­gi­ti­me­ring, goodwill og netværk.

”Med en fond­spris får man trå­de ud i en bran­che og en sek­tor, som er bre­de­re end via den tra­di­tio­nel­le fonds­drift, og en fonds an­dre ak­ti­vi­te­ter bli­ver syn­li­ge for fle­re,” me­ner Chri­sti­an Have.

Skal en fond­spris ha­ve ef­fekt, un­der­stre­ger Chri­sti­an Ha­ve, at det er vig­tigt, at fond­spri­sen helt fra start er for­ank­ret i den sek­tor, som pri­sen skal ope­re­re i.

Fokus på kvalitet og eksklusivitet

Kig­ger man på forsk­nin­gen, og hvad der skal til for, at en pris har be­tyd­ning, hand­ler det især om eks­klu­si­vi­tet samt kva­li­tet blandt prismodtagerne.

Tri­ne Bil­le, pro­fes­sor og kul­turø­ko­nom på In­sti­tut for Le­del­se, Po­li­tik og Fi­lo­so­fi på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School, har ik­ke selv for­sket i ef­fek­ten af pri­ser. Men hun har fle­re gan­ge holdt op­læg om pri­sers be­tyd­ning med ud­gangs­punkt i forsk­ning af blandt an­dre den schweizi­ske øko­nom Bru­no Frey og den bel­gi­ske øko­nom Vi­ctor Ginsburg.

Pri­ser kan mo­ti­ve­re, an­er­ken­de, gi­ve in­ci­ta­men­ter og op­mærk­som­hed til et om­rå­de og en pris­mod­ta­ger. Sam­ti­dig kan pri­ser sig­na­le­re kvalitet.

Tri­ne Bil­le– pro­fes­sor og kul­turø­ko­nom, CBS

”Forsk­nin­gen, især la­vet in­den for kul­tur­pri­ser, vi­ser, at pri­ser kan mo­ti­ve­re, an­er­ken­de, gi­ve in­ci­ta­men­ter og op­mærk­som­hed til et om­rå­de og en pris­mod­ta­ger. Sam­ti­dig kan pri­ser sig­na­le­re kva­li­tet,” for­tæl­ler Tri­ne Bille.

”Forsk­nin­gen vi­ser og­så, at pri­ser i hø­je­re grad har be­tyd­ning, hvis mod­ta­ger­ne værds­æt­ter dem højt, og det gør de, hvis pri­sen er eks­klu­siv. Det bli­ver den blandt an­det, hvis an­tal­let af pris­mod­ta­ge­re hol­des ne­de, og hvis man sik­rer sig, at pris­mod­ta­ger­ne vir­ke­lig fortje­ner pri­sen. Her er be­døm­mel­ses­ud­val­get me­get vig­tigt,” fort­sæt­ter hun.

”Man skal ik­ke gi­ve en pris in­den for fel­tet til no­gen, som ik­ke er vær­di­ge, for så de­va­lu­e­res pri­sens vær­di. Der­for er et be­døm­mel­ses­ud­valg med an­er­kend­te fag­folk in­den for om­rå­det me­get vig­tigt i for­hold til at sig­na­le­re pri­sens be­tyd­ning. Det gi­ver me­re pre­sti­ge, end hvis det for ek­sem­pel er en fonds­be­sty­rel­se uden spe­ci­fik fag­kom­pe­ten­ce in­den for fel­tet, der no­mi­ne­rer og be­døm­mer,” si­ger Tri­ne Bille.

Tænk i ekstra tiltag udenom fondsprisen

I et frem­tids­per­spek­tiv me­ner Chri­sti­an Ha­ve, at det bli­ver sta­digt vig­ti­ge­re, at en fond­spris ledsa­ges af en ræk­ke ak­ti­vi­te­ter rundt om. Ak­ti­vi­te­ter, som ska­ber vær­di for den på­gæl­den­de bran­che og for sam­fun­det me­re ge­ne­relt. Som når lit­te­ra­tur­pri­sen Blixen­pri­sen ud over de for­skel­li­ge pri­ser sø­sæt­ter en læ­se­kampag­ne for børn og unge.

”Fremad­ret­tet bli­ver det vig­tigt og­så at ar­bej­de med le­gi­ti­me­ring af pri­ser­ne ved at byg­ge uden­på sel­ve pri­sen, hvor man som pris­gi­ver vi­ser end­nu me­re, at man ta­ger sam­funds­ansvar, et kul­tu­relt an­svar el­ler et so­ci­alt an­svar. For der kom­mer nog­le ge­ne­ra­tio­ner, der er langt me­re an­svars­be­vid­ste, og som vil kræ­ve et stør­re sam­funds­ansvar,” me­ner Chri­sti­an Have.

”Så uan­set hvil­ken pris – fra en lo­kal ildsjæle­pris over kul­tur­pri­ser til sto­re forsk­nings­pri­ser – skal man tæn­ke i til­tag uden om pri­sen; et sym­po­si­um, et for­sker­træf, en læ­se­kampag­ne – no­get der byg­ger oven­på,” slut­ter han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer