Hvis Fonden Eksistensen solgte den 460 kvadratmeter store lejlighed under markedspris, er det sandsynligt, at Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen selv må til lommerne og tilbagebetale hele prisrabatten.
Det vurderer en ekspert i erstatningsansvar i erhvervsfonde, efter fondstilsynet i Erhvervsstyrelsen gik ind i sagen den 7. oktober.
”Jeg synes, det er fornuftigt, at fondstilsynet har bedt fondsledelsen redegøre for, hvad der er op og ned i denne sag. Hvis tilsynet konkluderer, at fondsbestyrelsen solgte lejligheden under markedsværdi til Simon Aggesen, så er der tale om en ulovlig uddeling,” siger advokat ph.d. Søren Bergenser.
I sin bog Erhvervsfondsledelsens Erstatningsansvar har Søren Bergenser gennemgået alle de retssager og afgørelser, der fulgte i kølvandet på EBH Fondens konkurs under finanskrisen. Flere af dem handler om fondens transaktioner til fordel for EBH Bank, som fonden var hovedaktionær i.
”Det, der gjorde sig gældende i de sager, der kørte omkring EBH Fonden, var, at fondens transaktioner blev anset som uddelinger fra fonden til støtte for banken,” siger han.
Huslejerabat var uddeling
EBH Fonden var på flere måder involveret i EBH Banks salg af aktier i faktureringsselskabet Midt Factoring A/S. For eksempel overtog fonden Midt Factorings hovedsæde og udlejede det herefter til Midt Factoring på en 10-årig lejekontrakt. Parterne aftalte, at huslejen skulle udgøre 5,5 pct. af fondens investering i ejendommen.
I forbindelse med at banken senere ville sælge sine aktier i Midt Factoring til kreditforsikringsselskabet Coface, blev der forhandlet en aftale om, at Midt Factorings husleje skulle nedsættes til 2 pct.
I de efterfølgende retssager om EBH Banks og EBH Fondens konkurser afgjorde retten, at huslejenedsættelsen til under markedsniveau skulle betragtes som en uddeling til fordel for banken. Og selvom uddelingen faktisk kunne rummes indenfor fondens formål, havde fonden ikke behandlet huslejerabatten efter uddelingsreglerne. Blandt andet undlod bestyrelsen at sikre, at der var tilstrækkeligt frie reserver.
Hverken fonden, banken eller deres rådgivere havde overvejet, at huslejenedsættelsen skulle anses for at være en uddeling. Men værdien af rabatten på huslejen fra 5,5 pct. til 2 pct. blev fastsat til 10 mio. kr., som bankens konkursbo blev dømt til at betale tilbage til fondens konkursbo.
Aggesen falder uden for formålet
Søren Bergenser ser flere klare paralleller mellem EBH-sagerne og Simon Aggesens favorable køb af herskabslejligheden på Frederiksberg Allé. Ifølge Ekstra Bladet fik Aggesen lov til at købe lejligheden, uden om en ejendomsmægler, til under halvdelen af den gennemsnitlige kvadratmeterpris på Frederiksberg.
”I sagen om Dansk Bibelskoles [Fonden Eksistensen, red.] salg af lejligheden til Simon Aggesen kan rabatten på lejligheden meget vel sidestilles med en uddeling ligesom i sagerne med EBH Fonden. Men jeg er ret sikker på, at Simon Aggesen ikke på nogen måde kan falde ind under fondens uddelingsformål,” siger han.
Af fondens årsrapporter fremgår, at det vedtægtsbestemte uddelingsformål er at støtte ”undervisnings-, udviklings-, produktions- og formidlingsarbejde med religionspædagogiske formål i videste forstand i hjem, kirke og skole.”
Problemet for Aggesen er, at selvom hverken han eller fondsbestyrelsen har overvejet, at prisrabatten kan betragtes som en uddeling, så bringer det ham ikke nødvendigvis i god tro.
Søren Bergenser – advokat ph.d., ekspert i erstatningsansvar
Det år fonden solgte lejligheden til Simon Aggesen, skriver fondsledelsen desuden i årsberetningen, at der ikke er foretaget uddelinger.
Sagen kan derfor ende med at blive en ganske betydelig økonomisk bet for Simon Aggesen, forklarer Søren Bergenser.
”Ifølge Erhvervsfondslovens paragraf 88 skal modtageren af en ulovlig uddeling tilbagebetale beløbet med tillæg af procesrenten, medmindre han har været i god tro. Så hvis ikke Simon Aggesen kan påvise, at han har været i god tro omkring berettigelsen af uddelingen, og det kan han jo umuligt have været, så vil der være et tilbagebetalingskrav. Det betyder, at han skal frasige sig uddelingen, og derudover skal han forrente tilbagebetalingen med procesrenten. Det vil sige, at han udover rabatten på måske op til 9 mio. kroner, som det har været nævnt i Ekstra Bladet, skal betale ca. 10 pct. af beløbet i rente for hvert år, der er gået,” siger han.
Han understreger, at det for fonden er væsentligt, at værdien af lejligheden udgjorde en stor del af fondens samlede aktiver, som før salget lå på ca. 19 mio. kr. Derimod spiller det ikke nogen rolle, at fondsledelsen ikke har tænkt i uddelinger, da de solgte lejligheden.
”Problemet for Aggesen er, at selvom hverken han eller fondsbestyrelsen har overvejet, at prisrabatten kan betragtes som en uddeling, så bringer det ham ikke nødvendigvis i god tro. Retsuvidenhed diskulperer ikke,” siger Søren Bergenser.
Belastet af sin baggrund
For Simon Aggesen forværrer det desuden sagen, at både han og hans hustru er advokater, forklarer Søren Bergenser.
”Deres baggrund belaster dem yderligere. Det havde været bedre for dem, hvis de var skuespillere,” siger Søren Bergenser.
På baggrund af de oplysninger, som har været fremme i pressen, vurderer han det derfor sandsynligt, at Simon Aggesen ender med at skulle betale en stor del af sin fortjeneste tilbage til fonden, hvis ikke Erhvervsstyrelsen modtager dokumentation for, at fondsbestyrelsen solgte lejligheden til markedsprisen.
”Det er ikke usandsynligt. Det viser flere af dommene i sagerne om EBH Fonden. Det er præcis det, retten når frem til. Fondens transaktioner til fordel for banken blev af retten betragtet som uddelinger. Det var ikke i sig selv formålsstridigt, for fonden måtte gerne støtte banken. Men EBH Fondens bestyrelse havde ikke iagttaget uddelingsreglerne, og derfor skulle beløbene tilbagebetales. I denne sag er det endnu værre, fordi det slet ikke ligger inden for Fonden Eksistensens formål at støtte Simon Aggesen,” siger Søren Bergenser.
I denne sag er det endnu værre, fordi det slet ikke ligger inden for Fonden Eksistensens formål at støtte Simon Aggesen.
Søren Bergenser – advokat ph.d., ekspert i erstatningsansvar
Ifølge direktøren i Fonden Eksistensen, Morten Olander Christiansen, gjorde fondsledelsen, hvad den skulle for at fastsætte den korrekte markedspris for lejligheden på Frederiksberg Allé. Det har han tidligere forklaret til Fundats.
”Vi har en skriftlig ejendomsvurdering, hvor ejendomsmægleren opregner en række begrundelser og sammenligner med salget af tilsvarende lejligheder i området inden for det seneste år. Det er en statsautoriseret ejendomsmægler, der har vurderet den. Derudover kontaktede jeg så en anden mægler for at få et bud på, om det kunne passe. Og han vurderede, at prisen lå inden for en halv million, og på den baggrund mente vi, at det måtte være det rigtige niveau,” sagde Morten Olander Christiansen, der dog ikke ønskede at oplyse beløbet på vurderingen og derfor heller ikke, hvor stort et afslag fonden har givet på grund af, at lejligheden havde en uopsigelig lejer.
Fonden solgte lejligheden til Simon Aggesen for godt 20.000 kr. pr. kvadratmeter uden at udbyde den i frit salg. To år før i 2014 solgte fonden en stuelejlighed i samme ejendom. Dengang lød kvadratmeterprisen på 42.000 kr. pr. kvadratmeter i frit salg. I 2016, da Aggesens købte lejligheden, var den gennemsnitlige kvadratmeterpris på Frederiksberg på ca. 55.000 kr., og i dag udbydes lejlighederne i ejendommen til 80.000 kr. pr. kvadratmeter i frit salg.
Heller ikke Simon Aggesen selv ønsker at oplyse, hvilken markedspris ejendomsmægleren kom frem til i sin vurdering. Fundats har været i kontakt med Simon Aggesen for at give ham mulighed for kommentere på Søren Bergensers vurdering og spørgsmålet om, hvorvidt han var i god tro i forhold til berettigelsen af den eventuelle uddeling. Men Simon Aggesen ønsker ikke at udtale sig, da Erhvervsstyrelsen nu er gået ind i sagen.
Tilbagebetaling af ulovlige uddelingerErhvervsfondsloven § 88:
Er der sket uddeling eller anden kapitalafgang i strid med bestemmelserne i denne lov, skal modtagerne tilbagebetale de modtagne beløb tillige med en årlig rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. Dette gælder dog kun, hvis modtageren indså eller burde have indset, at udbetalingen af midler var ulovlig, jf. dog § 49, stk. 2.
Fondstilsynet i Erhvervsstyrelsen har bedt bestyrelsen i Fonden Eksistensen om at redegøre for salget af lejligheden. Tilsynet beder desuden fonden om at fremlægge en række dokumenter til belysning af salget. Herunder bestyrelsens beslutningsreferater, vurdering af lejlighedens markedsværdi fra ejendomsmægler samt øvrig korrespondance om fastsættelse af salgsprisen.
Bestyrelsen i Fonden Eksistensen har fået frist indtil den 4. november til at fremlægge redegørelsen for fondstilsynet.