At mange fonde er tilbageholdende med at støtte drift er velkendt. Og desto mere vigtigt bliver derfor spørgsmålet om, hvordan fonde og støttemodtagere sammen kan sikre effektiv forankring af almennyttige projekter og indsatser efter projektperiodens udløb.
For at sætte fokus på forankring inviterede Nordea-fonden i sidste uge til et inspirationsseminar i København. Fra landets kommuner, foreninger, uddannelsesinstitutioner og ngo’er var omkring 125 deltagere fra 90 projekter støttet af Nordea-fonden mødt frem, og flere af deltagerne var stået op om natten for at rejse tværs over landet til seminaret.
Administrerende direktør i Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen, bød velkommen fra scenen i den fyldte og summende sal for at sætte gang i dagen, der bestod af oplæg fra tre eksperter efterfulgt af erfaringsudvekslinger om best practice i tre igangværende projekter:
“Hvorfor al den snak om forankring? Og hvorfor er det os i Nordea-fonden, der inviterer jer til et seminar med forankring som tema? Det er fordi, vi synes, at det arbejde, som ligger efter pengene er delt ud til jeres fantastiske projekter, er ualmindeligt vigtigt. Nærmest vigtigere end at dele pengene ud,” sagde Henrik Lehmann Andersen.
Frivilligchef i Mødrehjælpen Maria Norup Hertz var én af dagens tre eksperter, der hver især tilbød forskellige perspektiver på og erfaringer med forankringsarbejdet. For Maria Norup Hertz er det en grundlæggende pointe, at forankring kan være mange forskellige ting:
"Det er faktisk meget vigtigt at spørge sig selv, hvad forankring egentlig betyder i det specifikke projekt. Alt efter projektets mål kan forankring jo være forskellige ting. I sin essens handler det om, at noget sætter sig fast eller kan drives videre. Og forankring involverer nogle agenter, der kan sikre en fortsættelse af noget, der er blevet sat i gang. Men det handler også om mange andre ting – f.eks. om forankringen skal ske lokalt, centralt, med frivillig involvering, med ansattes involvering eller med brugerinvolvering," siger Maria Norup Hertz.
Adfærdsdesign kan forankre en intention
Første ekspert på scenen var adfærdskonsulent Maja Holm fra projektet ‘Bevæg dig for livet’. Projektets mål er at gøre Danmark til verdens mest aktive nation i 2025. Men som Maja Holm forklarede, så kan vi danskere have lidt svært ved at rejse os fra sofaen. Og det er en nødvendighed, hvis målet om et aktivt Danmark skal forankres.
Selvom mennesket har udviklet sig rigtig meget over flere hundrede tusinder af år, så er rigtig mange af vores handlinger nemlig stadig styret af urmennesket. Vi er grundlæggende “aber i jakkesæt,” konstaterede Maja Holm. Og selvom vi har de bedste intentioner om at få rørt os, så er kun en lille del af vores handlinger – omkring 10 pct. – styret af det moderne, reflekterende og rationelle menneske – symboliseret ved jakkesættet. Aben, den intuitive, ubevidste og irrationelle del af os, står i dagligdagen for de resterende 90 pct. af beslutningerne.
Og her kommer adfærdsdesign ind i billedet, forklarede Maja Holm. Hun tog udgangspunkt i fem principper, der kan være med til at forankre en mere hensigtsmæssig adfærd.
Første princip handler om at fjerne de små praktiske barrierer, der kan være mellem en god intention og det virkelige mål – handlingen. Hvis målet er at komme ud at løbe efter arbejde, så kan man f.eks. finde skoene frem allerede om morgenen, så de er lige til at smutte i, når man træder ind ad døren om eftermiddagen.
Andet princip handler om at gøre det let at udføre en handling. For eksempel ved at gøre en stor handling til en række små, overkommelige skridt.
Tredje princip handler om planlægning. Hvad er de næste fem konkrete handlinger, som skal udføres for at komme tættere på et større mål – og hvem skal udføre dem og hvornår?
Fjerde princip handler om at forpligte sig for at komme tættere på en handling. Hvis vi indgår en konkret mundtlig eller skriftlig aftale om næste skridt i en plan, så er risikoen mindre for, at planen går i stå.
Og endelig handler femte princip om at følge op på de gode intentioner. Hvis man har åbent hus i sin forening, så kan man f.eks. efter et par dage sende en sms til de fremmødte. Så er der større chance for, at de får handlet på deres intentioner om at blive foreningsmedlemmer, forklarede Maja Holm.
Frivillige kan også forankre
Efter Maja Holms introduktion til adfærdsdesign, tog Mødrehjælpens frivilligchef Maria Norup Hertz over på scenen. Her fortalte hun om Mødrehjælpens bestræbelser på at forankre projekter i samarbejde med frivillige. Også hun havde taget en række råd om forankring med for at inspirere deltagerne.
Først og fremmest opfordrede Maria Norup Hertz alle til at huske på, at hverken frivillige eller forankring er et mål i sig selv. Begge dele skal nærmere ses som metoder, der kan øge chancen for, at en indsats kan lykkes og blive ved med at lykkes i fremtiden.
Maria Norup Hertz understregede også, at man skal tænke forankring ind i sit projekt, allerede når man udvikler projektet. Hvis man først hen mod slutningen af et projektforløb begynder at overveje, hvad der skal ske, når pengene slipper op, så er det meget ofte for sent.
Desuden er det vigtigt at sprede og skalere projekter, påpegede Maria Norup Hertz. For at højne chancen for at skabe projekter med et langt liv, så skal de ud at leve flere steder. Hvis et projekt f.eks. kan skaleres og spredes til flere kommuner, så giver det grobund for et potentielt frugtbart samarbejde på tværs af frivillige, som igen øger projektets mulighed for at få sit eget liv.
Det er også vigtigt at sikre, at projektet rent faktisk gør en forskel for målgruppen. En idé er derfor at invitere både målgruppen og frivillige til kaffe fra projektets start for at sikre, at idéerne i projektet er gangbare og effektive. For når forankringen skal stå sin prøve, så ved man, at behovet stadig er der.
I Maria Norup Hertz’ øjne kommer man heller ikke uden om økonomi, der ifølge hende er en af de helt store akilleshæle, som udfordrer muligheden for forankring. I Mødrehjælpen har man gennem tøjsalg mulighed for at skabe indtægter, der kan være med til at forankre indsatser. Men grundlæggende er intet gratis – heller ikke frivillige – så spørgsmålet om økonomi må også være en del af diskussionen om at skabe forankring, forklarede hun.
Afslutningsvis pegede Maria Norup Hertz på, at ejerskab er afgørende for effektiv forankring. Især er det centralt, hvis man arbejder med frivillige:
“Inviterer man frivillige ind i et projekt for sent, så er det sjældent effektivt i forhold til at skabe ejerskab. Få dem derfor med fra start,” opfordrede hun.
Projektperspektiver på forankring
Udover perspektiver på forankring fra adfærdsdesign og arbejdet med frivillige, bød dagens sidste ekspert på et projektorienteret blik på forankring. Sigurd Mørk Lauridsen, forskningsgruppeleder og seniorrådgiver ved Statens Institut for Folkesundhed, tog udgangspunkt i, at mange projekter i bund og grund handler om at skabe en forandring. Og derfor bliver nøglespørgsmålet, hvordan man kan skabe forankring af en forandring.
Indledningsvis opfordrede Sigurd Mørk Lauridsen projektansøgere til at gøre op med sig selv, om det overhovedet er meningen, at et projekt skal fortsætte, når projektperioden er slut:
“Nogle gange er idéen med et projekt at illustrere, hvad der er muligt at nå i løbet af en afgrænset periode – ikke at skaffe penge til en forlængelse af perioden.”
Med den opfordring på plads, gik Sigurd Mørk Lauridsen videre til seks råd om, hvordan man kan arbejde med forankring i projekter.
Først og fremmest skal man have en klar vision. I løbet af få sætninger skal man kunne forklare, hvilken værdi projektet skal skabe. Med sådan en ledestjerne på plads, kan både interne og eksterne interessenter nemlig bedre orientere sig.
Dernæst er det vigtig at samle en god projektgruppe. Både udadtil og indadtil. Hvis et projekt skal have et langt liv, forklarede Sigurd Mørk Lauridsen, skal gruppen bestå af de mennesker, der har betydning for projektet ud i fremtiden. Gruppen skal dele visionen og udgøre en koalition. Og jo mere komplekst projektet er, desto vigtigere er koalitionen.
Tredje råd handlede om at formulere en klar plan. Så øges nemlig muligheden for at sikre fremdrift i projektet. Man skal gøre op med sig selv, hvilke ressourcer, der ligger i projektet, og hvem der kan sættes i gang med at arbejde på projektet. Det indebærer blandt andet, at man gør det helt klart, hvilke aktiviteter, der skal gennemføres, og hvordan de passer sammen hver især. Og ikke mindst handler det om at gøre klart, hvordan aktiviteterne i sidste ende fører til projektets mål, forklarede Sigurd Mørk Lauridsen.
Fjerde råd gik ud på at opstille enkle mål. Med målene på plads bliver det nemlig tydeligere at se fremdriften i projektet. Det giver projektdeltagerne inspiration og engagement at kunne se værdiskabelsen, og det kan være svært at forankre projekter, hvis værdien ikke kan dokumenteres.
Råd nummer fem var at identificere de rette interessenter. Både indadtil i organisationen og udadtil i omverdenen. Hvem i organisationen – udover chefen – har betydning for, om projektet får lov at leve på den længere bane? Og hvilke interessenter findes der i omverdenen, som man skal inddrage? Ofte opdager man i interessentanalysen vigtige perspektiver, som man ikke har tænkt over. Og nogle gange møder man modvind fra interessenter, som man ikke fra start har identificeret og involveret.
Sjette og sidste råd fra Sigurd Mørk Lauridsen gik tilbage til tanken om at være realistisk. Skal projektet nødvendigvis række ud over projektperioden, eller er det blot vanetænkning og en formulering, som man skriver i en ansøgning for at skaffe midler?
Fonde skal også være realistiske
Ligesom Sigurd Mørk Lauridsen fremhæver Maria Norup Hertz også, at det er vigtigt at være realistisk, når man overvejer muligheden for forankring af projekter. Og hun opfordrer også til, at fondenes forventninger til forankring ikke bliver for høje:
“Det er vigtigt at være realistisk i forhold til forankring. Som fond skal man overveje hvilke krav til forankringens niveau, der er rimelige at stille. Ellers kan der opstå en dynamik, hvor organisationer for at skaffe penge til en indsats måske kommer til at love guld og grønne skove om projektets forankringspotentiale. Det kan måske være svært at levere, når projektet er slut. Og den ærlige snak er vigtig at have, fonde og organisationer mellem," siger hun.
Og Maria Norup Hertz mener også, at fonde skal huske, at projekter uden mulighed for traditionel forankring også kan være værd at støtte:
"Som fond må man også acceptere, at det nogle gange kan være en god beslutning at give støtte til et udviklingsprojekt. Og når sådan et projekt skal forankres, så er det jo faktisk noget andet end selve projektet, der skal forankres – for eksempel viden, der skal spredes. Udviklingsprojekter er jo sjældent kontinuerlige projekter, som man kan køre videre, når finansieringen stopper. Derfor er det vigtigt at have en snak om, hvad der kan kondenseres ud af et udviklingsprojekt i forhold til, hvad der kan driftsimplementeres bagefter. De to ting kan nemlig godt være forskellige," slutter Maria Norup Hertz.
