Nyt redskab skal måle forskningsbevillingers effekt på samfundet

Et nyt red­skab skal må­le, hvor­dan in­ve­ste­rin­ger i ex­cel­lent forsk­ning gav­ner det bre­de sam­fund. Vil­lum Fon­den står bag ini­ti­a­ti­vet, der får ros fra Lund­beck­fon­den, som selv ar­bej­der ud fra en lig­nen­de fi­lo­so­fi.

Thomas Bjørnholm, Videnskabernes Selskab – Årsmøde 2019 (foto Lars Svankjær)
Frem­over vil Vil­lum Fon­den må­le me­re på den sam­funds­mæs­si­ge im­pa­ct af fon­dens forsk­nings­be­vil­lin­ger, si­ger forsk­nings­di­rek­tør Tho­mas Bjørn­holm (fo­to Lars Svankjær).

Hvor­dan gav­ner det Dan­mark, at en pri­vat fond in­ve­ste­rer mil­li­ar­der af kro­ner i den yp­per­ste forsk­ning? Dét spørgs­mål skal et nyt red­skab ud­vik­let af Vil­lum Fon­den nu væ­re med til at be­sva­re.

Ef­ter som­mer­fe­ri­en af­læ­ser fon­den det nye må­le­red­skab for før­ste gang. Det be­står af en ræk­ke må­le­punk­ter, som skal vi­se, om og hvor­dan fon­dens be­vil­lin­ger gør en for­skel i sam­fun­det. Ik­ke blot in­den for uni­ver­si­te­tets mu­re, men og­så uden­for.

“Nu hvor di­gi­ta­li­se­ring har gjort me­get me­re da­ta til­gæn­ge­lig, kan vi så re­gi­stre­re, om vo­res be­vil­lings­mod­ta­ge­re gør en for­skel? De un­ge men­ne­sker, som for­lod forsk­nings­grup­per støt­tet af os som ph.d.’er el­ler post­docs, hvad blev der f.eks. af dem? Kom de over i in­du­stri­en, fik de en uni­ver­si­tetskar­ri­e­re, gik de til det of­fent­li­ge, til ud­lan­det? Gør de Dan­mark stør­re, el­ler put­ter de sig?” si­ger Tho­mas Bjørn­holm, der er forsk­nings­di­rek­tør i Vil­lum Fon­den.

Og at må­le på forsk­nings­be­vil­lin­ger­nes sam­funds­mæs­si­ge im­pa­ct er grund­læg­gen­de en god idé. Men det kan og­så væ­re svært at gø­re i prak­sis, me­ner Jan Egeb­jerg, forsk­nings­di­rek­tør hos Lund­beck­fon­den, der er en an­den svær­væg­ter blandt de forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de.

“At må­le på sam­funds­mæs­sig im­pa­ct er vi er enormt åb­ne over for. Har jeg set over­be­vi­sen­de må­lin­ger hidtil? Nej, det har jeg ik­ke. Men vi vil selv­føl­ge­lig væ­re ob­ser­van­te, hvis f.eks. Vil­lum Fon­den kom­mer med nye me­to­der, for det her er og­så vig­tigt for os,” si­ger Jan Egeb­jerg.

Villum Fonden udvider fokus med nye målinger

Som en del af det nye værk­tøj har Vil­lum Fon­den for­mu­le­ret et så­kaldt ‘for­an­drings­te­o­re­tisk nar­ra­tiv’ – en for­tæl­ling om, hvor­dan fon­dens mid­ler til forsk­ning kan og skal gø­re en for­skel i det dan­ske sam­fund.

For­tæl­lin­gens før­ste ka­pi­tel star­ter med, at ta­len­ter til­træk­kes til dansk forsk­ning – blandt an­det på grund af am­bi­tiø­se in­ve­ste­rin­ger fra fon­den selv. I næ­ste ka­pi­tel foræd­les ta­len­ter­ne som råva­rer i en vær­dikæ­de, ef­ter­hån­den som de på og uden for uni­ver­si­te­ter­ne ud­vik­ler de­res ev­ner og læ­rer af de bed­ste. I for­tæl­lin­gens fi­na­le be­væ­ger de nu mod­ne­de ta­len­ter sig ud i sam­fun­det, hvor de i vi­denstun­ge stil­lin­ger på uni­ver­si­te­ter, i in­du­stri­en el­ler an­dre ste­der er med til at “øge Dan­marks syn­lig­hed på den glo­ba­le vi­dens­børs,” som Tho­mas Bjørn­holm for­mu­le­rer det.

Med den øge­de syn­lig­hed er hå­bet, at Dan­mark kan til­træk­ke end­nu fle­re og end­nu stør­re ta­len­ter, hvor­ef­ter he­le for­tæl­lin­gen kan gen­ta­ge sig – med et end­nu stør­re af­kast.

Den gam­le mo­del var: Giv nog­le pen­ge til en for­sker og se, om der kom­mer nog­le pu­bli­ka­tio­ner ud af det.

Tho­mas Bjørn­holm – forsk­nings­di­rek­tør, Vil­lum Fon­den

Det nye red­skab skal bru­ges til at vur­de­re, om for­tæl­lin­gen er kor­rekt. Der­for vil fon­den blandt an­det må­le på de for­sker­ta­len­ter, der har væ­ret på løn­nings­li­sten hos forsk­nings­grup­per fi­nan­si­e­ret af fon­den: Hvor­dan bli­ver de­res ef­ter­føl­gen­de løn­ni­veau, ef­ter­spørgs­len ef­ter de­res ar­bejds­kraft, de­res ev­ne til at ska­be nye fir­ma­er og ar­bejds­plad­ser, og de­res ev­ner til at ind­gå i sam­ar­bej­de med ek­si­ste­ren­de fir­ma­er?

Må­lin­ger­ne vil fon­den sam­men­hol­de kon­trol­grup­per af an­dre un­ge for­ske­re uden til­knyt­ning til Vil­lum Fon­den.

Med de nye må­lin­ger ud­vi­der fon­den sit fo­kus fra de vel­kend­te, men in­di­mel­lem ud­skæld­te mål for forsk­nin­gens vær­di som f.eks. ci­ta­tio­ner og pu­bli­ka­tio­ner. Med an­dre ord vil fon­den fo­ku­se­re me­re på sam­funds­mæs­sig im­pa­ct og min­dre på bi­bli­o­me­tri:

“Man kan må­le på ar­tik­ler, ci­ta­tio­ner og på hvor man­ge fored­rag, der bli­ver holdt. Det er kendt stof. Og det er her, man ple­jer at stop­pe. Den gam­le mo­del var: Giv nog­le pen­ge til en for­sker og se, om der kom­mer nog­le pu­bli­ka­tio­ner ud af det. Men nu prø­ver vi at bre­de det me­get me­re ud for at se, om vi får mak­si­malt af­kast for pen­ge­ne,” si­ger Tho­mas Bjørn­holm.

Lundbeckfonden: Vigtigt med fokus på samfundsmæssig impact

Hos Lund­beck­fon­den øn­sker man og­så at vur­de­re den sam­funds­mæs­si­ge im­pa­ct af forsk­nings­be­vil­lin­ger­ne, selv­om fon­dens ar­bej­de ind­til vi­de­re er i den tid­li­ge fa­se.

Og Vil­lum Fon­dens be­slut­ning om at ud­vi­de fo­kus fra be­vil­lin­ger­nes ef­fekt på forsk­nin­gen til de­res ef­fekt på sam­fun­det er et skridt i den helt rig­ti­ge ret­ning, si­ger Jan Egeb­jerg.

“Bi­bli­o­me­tri­ske mål kan hur­tigt gi­ve et luk­ket ar­gu­ment. De hand­ler grund­læg­gen­de om, hvor gla­de an­dre aka­de­mi­ke­re er for at læ­se og ci­te­re en gi­ven ar­ti­kel. Men sam­funds­mæs­sig im­pa­ct hand­ler jo om, hvad der kom­mer ud af forsk­nin­gen uden for det lil­le luk­ke­de aka­de­mi­ske mil­jø. At man kan be­gej­stre si­ne fag­fæl­ler er selv­føl­ge­lig fint og godt. Men hvis det bli­ver det ene­ste mål, så ri­si­ke­rer man at ven­de ryg­gen til re­sten af ver­den. På den må­de kan bi­bli­o­me­tri­ske mål bi­dra­ge i ne­ga­tiv ret­ning i for­hold til sam­funds­mæs­sig im­pa­ct. Og det er og­så den be­kym­ring, som får os til at gå i ret­ning af sam­funds­mæs­si­ge mål,” si­ger Jan Egeb­jerg og til­fø­jer:

“Jeg vil si­ge, at vi er i en me­get tid­lig fa­se. Så hvis du spør­ger, om vi har forsk­ning i, hvor­dan vi kan styr­ke den sam­funds­mæs­si­ge im­pa­ct af vo­res forsk­ning, så har vi det ik­ke i øje­blik­ket. Men vi sam­ler da­ta, f.eks. om kli­ni­ske stu­di­er fø­rer til æn­dre­de pro­ce­du­rer, og om der kom­mer pa­ten­ter og fir­ma­er ud af vo­res pro­jek­ter,” si­ger Jan Egeb­jerg.

Villum Fonden: Den gamle fondsrolle ikke længere relevant

Vil­lum Fon­den bi­dra­ger med om­trent 20 pct. af de kon­kur­ren­ceud­sat­te mid­ler til dansk tek­­nisk- og na­tur­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Og her lig­ger og­så en stor del af for­kla­rin­gen på, at fon­den med sit nye red­skab øn­sker et me­re præ­cist bil­le­de af fon­dens in­ve­ste­rin­ger.

“Helt lav­prak­tisk er en del af for­må­let jo at ori­en­te­re be­sty­rel­sen. Når den væl­ger at in­ve­ste­re halv­de­len af over­skud­det fra sal­get af Ve­lux-vin­­du­er­­ne i forsk­ning, så spør­ger den selv­føl­ge­lig, om den får no­get for pen­ge­ne,” si­ger Tho­mas Bjørn­holm og til­fø­jer:

Helt lav­prak­tisk er en del af for­må­let jo at ori­en­te­re be­sty­rel­sen. Når den væl­ger at in­ve­ste­re halv­de­len af over­skud­det fra sal­get af Ve­lux-vin­­du­er­­ne i forsk­ning, så spør­ger den selv­føl­ge­lig, om den får no­get for pen­ge­ne.

Tho­mas Bjørn­holm – forsk­nings­di­rek­tør, Vil­lum Fon­den

“Men der­u­d­over vil vi jo og­så ger­ne væ­re trans­pa­ren­te. Når man er en stor spil­ler, må man ik­ke så at si­ge væ­re et løs­gå­en­de mis­sil i det øko­sy­stem, som man ger­ne vil væ­re en kon­struk­tiv del af.”

“Når vi fyl­der så me­get, er den gam­le fonds­rol­le ik­ke læn­ge­re re­le­vant. Vi er nødt til at gå me­get me­re de­tal­je­ret til værks. Vi må se os selv som en del af et stort sy­stem, hvor vi bå­de ser for­sker­ne, men og­så le­del­ser­ne på uni­ver­si­te­ter­ne og de­res støt­te­funk­tio­ner som en del af det, vi ger­ne vil væ­re med til at gø­re så godt som over­ho­ve­det mu­ligt. Der­for er der be­hov for det her værk­tøj, så vi kan over­be­vi­se vo­res sta­ke­hol­de­re – bå­de sam­fun­det og vo­res di­rek­te kun­der – om hvil­ken gavn, vi egent­lig gør,” si­ger Tho­mas Bjørn­holm.

Første målepunkt til sommer

For at hånd­te­re en del af de må­le­tek­ni­ske ud­for­drin­ger har Vil­lum Fon­den al­li­e­ret sig med kon­su­lent­fir­ma­et Iris Group. Den før­ste rap­port om fon­dens sam­funds­mæs­si­ge im­pa­ct for­ven­tes klar ef­ter som­mer­fe­ri­en, men må­lin­ger­nes re­el­le vær­di vil først vi­se sig på læn­ge­re sigt.

“Det før­ste re­sul­tat vil jo væ­re et punkt. Kla­rer de ph.d.'er og post­docs, som vi har træ­net og be­talt løn for, sig i en el­ler an­den for­stand bed­re end en kon­trol­grup­pe? Det får vi at vi­de i år. Men al­ler­størst er vær­di­en, når man be­gyn­der at se må­lin­ger­ne over nog­le år. Det er jo et enormt tids­do­mæ­ne, vi træk­ker våd i her. Og det er jo først, når vi har om­kring fem punk­ter på kur­ven, dvs. fem år, at vi for al­vor kan be­gyn­de at se, om vi rent fak­tisk op­når det, vi ger­ne vil,” si­ger Tho­mas Bjørn­holm.

Og skul­le det mod for­vent­ning vi­se sig, at fon­den ik­ke op­når dét, den ger­ne vil, så er den vil­lig til at over­ve­je, om den bør an­ven­de nog­le helt an­dre filan­tro­pi­ske red­ska­ber.

“Tan­ken er at sæt­te he­le vo­res egen vær­dikæ­de un­der pres ved at eva­lu­e­re på, om vi rent fak­tisk ska­ber en mer­vær­di. Vi er stær­ke i tro­en på os selv, men hvis det skul­le vi­se sig, at vi ik­ke gør no­gen sær­lig for­skel – el­ler må­ske oven i kø­bet gør det dår­li­ge­re, end før de pri­va­te fon­de mar­che­re­de ind på sce­nen, så skal vi da over­ve­je, om vi får me­re for pen­ge­ne ved at fi­nan­si­e­re pH-me­tre i fol­ke­sko­len i ste­det for. Så er vi nødt til fuld­stæn­dig at re­vur­de­re, hvor­dan vi skal for­tol­ke vo­res filan­tro­pi,” si­ger Tho­mas Bjørn­holm.

Og der­med en­der in­ter­viewet, hvor det star­te­de. Nem­lig med spørgs­må­let om, hvor­dan filan­tro­pi­ske in­ve­ste­rin­ger i forsk­ning kan gav­ne det bre­de sam­fund.

“Og vo­res over­ord­ne­de fi­lo­so­fi er, at det er til gavn for det bre­de dan­ske sam­fund, hvis vi kan øge Dan­marks syn­lig­hed som ak­tør på den glo­ba­le vi­dens­børs. For de jobs, vi skal le­ve af i frem­ti­den, he­le vel­fær­den, sam­fund­s­ø­ko­no­mi­en og de­mo­kra­ti­et, vil i hø­je­re og hø­je­re grad ba­se­re sig på jobs med et højt vi­dens­ni­veau,” slut­ter Tho­mas Bjørn­holm.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Fondsmillioner skal sikre konkret viden om grøn energi i industrien

En lang ræk­ke pro­ces­ser i dan­ske virk­som­he­ders pro­duk­tion sker med ener­gi fra olie, kul og gas, og blandt an­det i fø­de­va­re­in­du­stri­en stam­mer ener­gi­en pri­mært…

Trelleborg Fonden sætter pris på idrætten i Sorø

Lo­ka­le sport­s­li­ge suc­ces­hi­sto­ri­er og be­skri­vel­ser af ildsjæ­le in­den for idræts­li­vet i Sorø lan­der i dis­se da­ge i mail­bok­sen hos fi­li­al­chef Su­ne Kri­sten­sen i Syd­bank…

KU-rektor mister direktørstilling i kollegiefond

Fon­den Fjer­de Maj Kol­le­gi­et på Fre­de­riks­berg an­nul­le­rer nu den kon­tro­ver­si­el­le an­sæt­tel­se af rek­tor for Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Hen­rik We­ge­ner. Rek­to­ren skul­le el­lers ef­ter pla­nen over­ta­ge stil­lin­gen…

KV Fonden starter årlig uddeling af hæderspriser

Når Kris­ta og Vig­go Pe­ter­sens Fond, i dag­lig ta­le KV Fon­den, man­dag den 23. marts mar­ke­rer sit 70-års ju­bilæum med en re­cep­tion, ly­der start­skud­det…

Vinder af valg i Trygfonden: ”Pengene skal blive i medlemmernes lommer”

En tøm­rer, en fa­mi­lie­far og en kon­su­lent. Fle­re helt al­min­de­li­ge for­sik­rings­kun­der var blandt top­sco­rer­ne ved Tryg­heds­grup­pens valg i Re­gion Ho­ved­sta­den, som blev af­gjort den…

KFI Erhvervsdrivende Fond bag ny universitetsuddannelse i butikshandel

Kan­di­da­tud­dan­nel­sen er den før­ste dan­ske uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­se om de­tail­han­del og får nav­net MSc in Com­merci­al and Re­tail Ma­na­ge­ment, skri­ver KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond på sin hjem­mesi­de. “Dan­mark…

Nordea-fonden indfører elektroniske bestyrelsesmøder

Dan­marks for­ment­lig mest an­søg­te fond, Nor­dea-fon­den, har net­op ind­ført elek­tro­ni­ske be­sty­rel­ses­mø­der. Si­den slut­nin­gen af 2019 har fon­dens ot­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer nem­lig sup­ple­ret de tra­di­tio­nel­le fy­si­ske mø­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Civilstyrelsen vil lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Der er lys for­u­de for de tu­sin­der af små al­me­ne fon­de, der kæm­per med at ska­be et af­kast af de­res in­ve­ste­rin­ger. Ci­vilsty­rel­sen ar­bej­der nem­lig…

Skatteminister vil ikke hæve konsolideringsfradraget

Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) øn­sker ik­ke at hæ­ve fon­de­nes konso­lide­rings­fra­drag fo­re­lø­big. Iføl­ge di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø fra A.P. Møl­ler Fon­den fore­tager mi­ni­ste­ren der­med en fejl­vur­de­ring, som ska­der sær­ligt de min­dre fon­de i Dan­mark. Han op­for­drer mi­ni­ste­ren til at ret­te fejl­en hur­tigst mu­ligt.

Efter valget: Flertal for at lette fondes opløsning og hæve konsolideringsfradraget

Der er stem­ning for en ræk­ke po­li­ti­ske æn­drin­ger af fonds­området. Et klart fler­tal blandt Folke­tingets nyvalg­te par­ti­er vil nem­lig hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get, li­ge­som der er fler­tal for at lem­pe opløs­nings­bestem­mel­ser­ne. Des­u­den kan der og­så vi­se sig fler­tal for at sam­le fonds­til­synet i ét mini­ste­rium og må­ske for at gen­ind­føre fonds­re­gis­te­ret. Få over­blik over det nye Folke­tings hold­ninger til fonds­politik her.

Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.