Advokat Anders Hjulmand var blandt de seks kandidater, som torsdag den 14. november blev valgt til repræsentantskabet i Realdanias valggruppe 8, Nordjylland.
”Medlemsdemokratiet er jo foreningens fundament, og repræsentantskabet er den øverste myndighed,” udtaler foreningens bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack.
Ingen af Realdanias øvrige medlemmer i Nordjylland havde dog valgt at benytte demokratiets muligheder for at få indflydelse i foreningen. Og uden modkandidater kunne bestyrelsens seks kandidater således kvit og frit modtage valg til valggruppens seks pladser i det 109 mand store repræsentantskab.
Næsten 1.000 nordjyske medlemmer og gæster var mødt op til middag og valgmøde i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Valggruppe 8 dækker over følgende kommuner i regionen: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg.
For fem af de seks kandidater ved fredsvalget var der tale om genvalg til en ny fireårig periode.
Om valg i foreningen RealdaniaLæse mere om valgene i foreningen Realdania.
- Anders Hjulmand, advokat, Aalborg
- Annette Overgaard Jensen, sekretær, Storvorde
- Bente Søgaard, adm. direktør, Bælum
- Hanne Lind-Bonderup, partner/arkitekt MDD, Ålbæk
- Johnny Brinkmann Jensen, direktør, Hjørring
- Malou Skeel, selvstændig, lokalpolitiker, Aabybro (nyvalgt)