Adm. direktør i Bitten & Mads Clausens Fond, Per Have, er valgt til ny suppleant i bestyrelsen for Fondenes Videnscenter.
Det skete på årets ordinære generalforsamling i Fondenes Videnscenter, som blev afholdt den 18. marts, oplyser fondsforeningen i en pressemeddelelse.
Per Have erstatter dermed direktør i Spar Nord Fonden, Steffen Nørgaard, som går på pension og derfor stiller sin plads til rådighed.
På generalforsamlingen var også halvdelen af bestyrelsen på valg i henhold til foreningens vedtægter. Men alle fire bestyrelsesmedlemmer genopstillede uden modkandidater.
Bestyrelsen i Fondenes Videnscenter består af:
- Bestyrelsesmedlemmer:
- Lars Hansen, Villum Fonden (formand)
- Jesper Nygård, Realdania (næstformand)
- Marianne Kofoed, Bevica Fonden
- Marianne Philip, Novo Nordisk Fonden
- Bo Rygaard, Dreyers Fond, KV Fonden og KFI Erhvervsdrivende Fond
- Sten Scheibye, Industriens Fond og Knud Højgaards Fond
- Anne-Marie Skov, Tuborgfondet, Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet
- Henrik Tvarnø, A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond
- Suppleanter til bestyrelsen:
- Henrik Lehmann Andersen, Nordea-fonden (genvalg)
- Per Egebæk Have, Bitten og Mads Clausens Fond (nyvalg).