Fonde på svær jagt efter impact-investeringer

Me­re end halv­de­len af de stør­ste er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de fo­re­ta­ger al­le­re­de i dag så­kald­te im­pact-in­ve­ste­rin­ger, hvor må­l­bart sam­funds­ansvar og fi­nan­si­elt af­kast væg­tes no­gen­lun­de li­ge. En ræk­ke fon­de vil i de kom­men­de år øge im­pact-in­ve­ste­rin­ger­ne, men det er ik­ke helt let at fin­de at­trak­ti­ve pro­jek­ter, vur­de­rer fle­re fon­de. Vur­de­rin­gen bak­kes op af en eks­pert, der ef­ter­ly­ser helt nye fi­nan­si­el­le pro­duk­ter med fo­kus på im­pact-in­ve­ste­rin­ger.

Impact Investment
Im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger er in­ve­ste­rings­stra­te­gi­er, der bå­de sø­ger et fi­nan­si­elt af­kast og sam­ti­dig sig­ter mod at bi­dra­ge må­l­bart til bæ­re­dyg­ti­ge frem­skridt. Det er et re­la­tivt nyt fæ­no­men i den fi­nan­si­el­le sek­tor – og det er ho­ved­sa­ge­ligt i de stør­ste fon­de, hvor im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger­­ne er kom­met på dags­or­den.

Fle­re af Dan­marks stør­ste fon­de vil i de kom­men­de år al­lo­ke­re yder­li­ge­re ka­pi­tal til så­kald­te im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, hvor so­ci­alt el­ler mil­jø­mæs­sigt af­kast væg­tes på li­ge fod med det ri­si­ko­ju­ste­re­de fi­nan­si­el­le af­kast.

Så­dan ly­der mel­din­gen fra blandt an­det Carls­berg­fon­det, In­du­stri­ens Fond, Re­al­da­nia, Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den, der al­le er på jagt ef­ter fle­re im­­pa­ct-pro­jek­ter, som kan ho­no­re­re in­ve­ste­rings­ly­sten til at bi­dra­ge til sam­funds­ansvar­li­ge ud­for­drin­ger sam­ti­dig med, at der ska­bes af­kast.

”Næ­ste skridt for os vil na­tur­ligt væ­re, at vi og­så un­der­sø­ger mu­lig­he­der­ne for at in­ve­ste­re en del af vo­res ak­ti­ver i sel­ska­ber, der gør no­get godt på SDG-agen­­da­en (ver­dens­må­le­ne, red.),” si­ger Tho­mas Hof­­man-Bang, adm. di­rek­tør i In­du­stri­ens Fond.

Men Hof­­man-Bang er­ken­der, at det kan bli­ve en ud­for­dring at fin­de pro­jek­ter, der le­ver op til fon­dens kri­te­ri­er.

”Vi un­der­sø­ger, om vi kan fin­de in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger el­ler børsno­te­re­de ak­tier samt PE-fon­­de (egen­ka­pi­tal, red.), hvor for­ret­nings­mo­del­ler­ne er til­pas­set mu­lig­he­der­ne i SDG, og hvor vi sam­ti­dig har en tro på, at af­kast, gover­nan­ce etc. le­ver op til vo­res krav. Den fo­re­lø­bi­ge kon­klu­sion er, at de er svæ­re at fin­de, men vi vil fort­sat ar­bej­de ned af de spor,” si­ger Tho­mas Hof­­man-Bang.

Sam­me mel­ding kom­mer fra Le­go Fon­den, som di­rek­te ads­purgt om det er svært at fin­de im­­pa­ct-in­ve­ste­rings­­pro­jek­ter, op­ly­ser, at ”Ja, men det er og­så et re­la­tivt nyt om­rå­de for Le­go Fon­den.”

Tid­li­ge­re CEO for Skan­dia As­set Ma­na­ge­ment og nu im­­pa­ct-in­ve­­stor, Mor­ten Hal­berg, ser og­så en ud­for­dring for fon­de­ne, når det gæl­der mu­lig­he­der­ne for at fin­de at­trak­ti­ve im­­pa­ct-in­ve­ste­rings­­mu­lig­he­­der for de stør­re in­ve­sto­rer.

"I det nu­væ­ren­de fi­nan­si­el­le kredsløb kan det væ­re svært at få øje på in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der, der er at­trak­ti­ve for in­ve­sto­rer, som og­så øn­sker im­pact. De kon­kre­te løs­nin­ger på ver­dens sto­re ud­for­drin­ger fin­des i man­ge til­fæl­de, men in­ve­ste­rin­ger­ne er of­te for små til de in­sti­tu­tio­nel­le og pro­fes­sio­nel­le in­ve­sto­rer, som f.eks. pen­sions­kas­ser og fon­de,” vur­de­rer Mor­ten Hal­borg.

Mor­ten Hal­borg me­ner der­for, at der er be­hov for helt nye fi­nan­si­el­le pro­duk­ter, der må­l­ret­ter sig mod in­ve­sto­rer med im­­pa­ct-må­l­­sæt­­nin­­ger.

Der er be­hov for, at de man­ge in­nova­ti­ve løs­nin­ger sam­les i ag­gre­ge­re­de in­ve­ste­rings­fon­de

Mor­ten Hal­borg – im­­pa­ct-in­ve­­stor

”Der er be­hov for, at de man­ge in­nova­ti­ve løs­nin­ger sam­les i ag­gre­ge­re­de in­ve­ste­rings­fon­de, så­le­des at for­ma­tet i hø­je­re grad end i dag pas­ser de in­ve­sto­rer, som rent fak­tisk er in­ter­es­se­re­de i at al­lo­ke­re ka­pi­tal i en me­re im­pa­ct­ful ret­ning,” si­ger Mor­ten Hal­borg.

Fra Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne og Carls­berg­fon­det er man dog me­re op­ti­mi­sti­ske. Her ly­der det, at der trods alt er for­skel på pen­sions­kas­ser­nes og fon­de­nes in­ve­ste­rings­stra­te­gi­er. For­skel­len er of­te, at fon­de­ne ik­ke har sam­me be­hov for vo­lu­men i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger­­ne som for ek­sem­pel pen­sions­kas­ser­ne har.

”Det er vo­res er­fa­ring, at der er man­ge in­ter­es­san­te grøn­ne in­fra­­struk­­tur-in­ve­ste­rings­­mu­lig­he­­der, men fær­re grøn­ne ka­pi­tal­fon­de. Vi er po­si­tivt over­ra­sket over mu­lig­he­der­ne in­den­for grøn tek­no­lo­gi­ud­vik­ling. Jeg har of­te hørt fra pen­sions­kas­ser, at de ik­ke kan fin­de in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der, men det tror jeg hæn­ger sam­men med de­res in­ve­ste­rings­be­løb, som of­te er sto­re, og de­res ri­si­ko­vil­lig­hed, som of­te er lav,” si­ger He­ad of Im­pact In­ve­st­ments, An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen fra Vil­lum Fon­den.

For­mand for Carls­berg­fon­det Flem­m­ing Be­sen­ba­cher vur­de­rer, at der lø­ben­de ud­vik­les fle­re mu­lig­he­der for im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger og op­le­ver ik­ke, at det svært at fin­de in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der med im­pact.

”Nej, det op­le­ver vi ik­ke,” si­ger Flem­m­ing Be­sen­ba­cher.

Fle­re og fle­re virk­som­he­der er op­mærk­som­me på, at mor­gen­da­gens vin­de­re vil væ­re at fin­de blandt de virk­som­he­der, som hur­tigt ta­ger bæ­re­dyg­tig­hed til sig

Flem­m­ing Be­sen­ba­cher – be­sty­rel­ses­for­mand, Carls­berg­fon­det

”Fle­re og fle­re virk­som­he­der er op­mærk­som­me på, at mor­gen­da­gens vin­de­re vil væ­re at fin­de blandt de virk­som­he­der, som hur­tigt ta­ger bæ­re­dyg­tig­hed til sig, hvil­ket igen be­ty­der, at in­ve­ste­rings­u­ni­ver­set vok­ser næ­sten dag for dag. Vi op­le­ver, at vi med Im­pax har fun­det en sam­ar­bejds­part­ner, som har ar­bej­det med im­pact in­ve­ste­rin­ger i over 20 år, og som der­for kan fin­de frem til go­de in­ve­ste­rin­ger,” si­ger Flem­m­ing Be­sen­ba­cher.

Impact-investeringer er et nyt fænomen

Im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger er ge­ne­relt et nyt fæ­no­men i den fi­nan­si­el­le ver­den. Im­pact er me­get for­skel­ligt de­fi­ne­ret og kan dæk­ke over vidt for­skel­li­ge pro­jek­ter og sam­funds­ansvar­li­ge ind­sat­ser. Der­for kan vur­de­rin­ger­ne af hvor svært det er at fin­de pro­jek­tet og­så va­ri­e­re.
Fun­dats’ un­der­sø­gel­se af an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger i fonds­ver­den har ik­ke sat kri­te­ri­er op for, hvad im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger dæk­ker over, når vi har spurgt ind til em­net. Det be­ty­der der­for og­så, at sva­re­ne an­ta­ge­ligt dæk­ker over fle­re for­skel­li­ge op­fat­tel­ser af im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger.

”Im­pax’ over­ord­ne­de im­­pa­ct-de­­fi­­ni­tion er ’In­ve­sting in the tran­si­tion to a mo­re sustai­nab­le glo­bal eco­no­my’, som man kan over­sæt­te til, at fon­det in­ve­ste­rer i ak­tier, som gi­ver et po­si­tivt fi­nan­si­elt af­kast, og som in­de­hol­der et må­l­bart po­si­tivt sam­funds­mæs­sigt af­tryk. Så det er en ri­me­lig bred for­tolk­ning, vi an­læg­ger,” si­ger Flem­m­ing Be­sen­ba­cher.

Mere end halvdelen af fondene i survey'en investerer efter impact

 JaNej
Fo­re­ta­ger fon­den ”IMPACT INVESTERINGER”, hvor so­ci­alt og/eller mil­jø­mæs­sigt af­kast væg­tes på li­ge fod med det fi­nan­si­el­le af­kast. Im­pact In­ve­ste­rin­ger in­klu­de­rer ek­sem­pel­vis pro­jek­ter el­ler virk­som­he­der, der di­rek­te un­der­støt­ter FN´s 17 ver­dens­mål.58%42%
Har fon­den of­fent­lig­gjort in­for­ma­tio­ner om je­res IMPACT INVESTERINGER?33%25%

De­fi­ni­tio­ner fra bå­de The Glo­bal Im­pact In­ve­sting Net­work (GIIN), et af ver­dens stør­ste net­værk for im­­pa­ct-in­ve­­sto­rer, og Den In­ter­na­tio­na­le Fi­nan­si­e­rings­in­sti­tu­tion (IFC), der ar­bej­der un­der Ver­dens­ban­ken, er me­get bre­de (se boks) og ef­ter­la­der in­ve­sto­rer­ne med et råd om at det er in­ten­tio­ner­ne, der tæl­ler.

Det er ho­ved­sa­ge­ligt i de stør­ste fon­de, hvor im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger­­ne er kom­met på dags­or­den og hos bå­de Carls­berg­fon­det, Re­al­da­nia, Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne og Le­go Fon­den er man re­la­tivt langt frem­me med ini­ti­a­ti­ver. Carls­berg­fon­det, Re­al­da­nia, Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne og til dels In­du­stri­ens Fond op­ly­ser til Fun­dats, at de i den kom­men­de tid øger ka­pi­ta­len al­lo­ke­ret til im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, imens Le­go Fon­den end­nu ik­ke har be­slut­tet sig.

”Fon­det er for ti­den i færd med at øge si­ne im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, og har al­le­re­de i 2019 ca. for­doblet in­ve­ste­rin­ger­ne hos Im­pax (sam­ar­bejds­part­ner, red.), og i de kom­men­de år vil der gi­vet bli­ve in­ve­ste­ret yder­li­ge­re,” si­ger Flem­m­ing Be­sen­ba­cher.

Sam­me mel­ding kom­mer fra Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne.

”Vi har net­op be­slut­tet, at im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger skal øges fra 10 til 15 pro­cent af den bund­ne for­mue. Det er in­ve­ste­rin­ger i uno­te­re­de fon­de, som in­ve­ste­rer i loven­de bæ­re­dyg­ti­ge virk­som­he­der og pro­jek­ter, der ar­bej­der in­den for den grøn­ne om­stil­ling,” si­ger He­ad of Im­pact In­ve­st­ments, An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen fra Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne.

Fra Re­al­da­nia op­ly­ser in­ve­ste­rings­di­rek­tør Ken­neth Lil­le­lund Wint­her, at fon­den i sin nye in­ve­ste­rings­stra­te­gi vil pla­ce­re op til fem pro­cent af in­ve­ste­rings­for­mu­en i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger. Det sva­rer til næ­sten 1,2 mia. kr. som fon­den vil må­l­ret­te im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger.

Li­ge­som Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne har Re­al­da­nia og­så fo­re­ta­get im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, der er må­l­ret­tet kli­ma­for­an­drin­ger­ne og den grøn­ne om­stil­ling.

”Et ek­sem­pel på en mis­sions­ret­tet in­ve­ste­ring kun­ne for Re­al­da­ni­as ved­kom­men­de væ­re en in­ve­ste­ring, der un­der­støt­ter vo­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de for at ned­brin­ge ud­led­nin­gen af driv­hus­gas­ser og sam­ti­dig le­ve­rer et til­freds­stil­len­de for­ven­tet af­kast,” si­ger Ken­neth Lil­le­lund Wint­her.

Hvad er im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger

Im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger er in­ve­ste­rings­stra­te­gi­er, der bå­de sø­ger et fi­nan­si­elt af­kast og sam­ti­dig sig­ter mod at bi­dra­ge må­l­bart til bæ­re­dyg­ti­ge frem­skridt. Det er et re­la­tivt nyt fæ­no­men i den fi­nan­si­el­le sek­tor. Der fin­des ik­ke en klar og en­ty­dig de­fi­ni­tion på hvad en im­­pa­ct-in­ve­ste­ring er.

The Glo­bal Im­pact In­ve­sting Net­work (GIIN), et af ver­dens stør­ste net­værk for im­pact in­ve­sto­rer, de­fi­ne­rer im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger så­le­des:

”Im­pact in­ve­st­ments are in­ve­st­ments ma­de with the in­ten­tion to ge­ne­ra­te po­si­ti­ve, mea­su­rab­le so­ci­al and en­viron­men­tal im­pact alongsi­de a fi­nan­ci­al re­turn.”

Den In­ter­na­tio­na­le Fi­nan­si­e­rings­in­sti­tu­tion (IFC), der ar­bej­der un­der Ver­dens­ban­ken, de­fi­ne­rer im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger på no­gen­lun­de sam­me må­de:

”In­ve­st­ments in­to com­pa­nies or or­ga­niza­tions with the in­tent to con­tri­bu­te to mea­su­rab­le po­si­ti­ve so­ci­al or en­viron­men­tal im­pact, alongsi­de fi­nan­ci­al re­turns.”

Den bre­de de­fi­ni­tion af im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger gæl­der og­så ge­ne­relt i den dan­ske fonds­ver­den, hvor der in­ve­ste­res i man­ge for­skel­li­ge im­­pa­ct-pro­jek­ter.

Fra Le­go Fon­den er mel­din­gen, at man ik­ke har ta­get stil­ling til, om man skal øge ni­veau­et fra de nu­væ­ren­de 2,15 pro­cent af de frie mid­ler, der i dag er pla­ce­ret i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger. Le­go Fon­den op­ly­ser, at un­der im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger har fon­den en­ga­ge­men­ter i bl.a. stu­di­e­bo­li­ger på DTU, mi­krolån-fon­­de via Maj In­vest og ven­tu­re­in­ve­ste­rin­ger i ud­­dan­­nel­­ses-, sik­ker­heds- og kli­ma­sek­to­ren via det ame­ri­kan­ske in­ve­ste­rings­sel­skab Ci­ty Light.

Det un­der­stre­ger de vidt for­skel­li­ge om­rå­der som im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger kan dæk­ke over. Er­fa­rin­ger­ne i fonds­ver­de­nen er dog og­så spæ­de og fle­re op­ly­ser til Fun­dats, at det end­nu er for tid­ligt at vur­de­re kon­kret på det sam­funds­ansvar­li­ge så­vel som det af­kast­mæs­si­ge po­ten­ti­a­le, selv­om for­vent­nin­ger­ne er hø­je.

”Im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger er et re­la­tivt nyt om­rå­de for Le­go Fon­den, og det har vi der­for for kort hi­sto­rik til at ha­ve et ty­de­ligt bil­le­de af,” op­ly­ser Le­go Fon­den.

Sam­me mel­ding kom­mer fra Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne.

”Det er et re­la­tivt ungt in­ve­ste­rings­om­rå­de og der­for po­ten­ti­elt me­re ri­si­ko­fyldt, men vo­res er­fa­rin­ger vi­ser, at der er go­de af­kast-po­­ten­ti­a­­ler, selv­om det sta­dig er tid­ligt for os at si­ge helt kon­kret,” si­ger An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen.

Skri­bent

Joachim Kattrup
Jo­a­chim Kat­trup
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS Børnebyernes vækst er bygget på loyalitet

Kur­ven over det sam­le­de, år­li­ge ind­sam­lings­re­sul­tat i fon­den SOS Bør­ne­by­er­ne vi­ser en pæn og jævn stig­ning år for år. Fra 220,1 mil­li­o­ner kro­ner i…

Trygfonden afsætter 50 mio. i eksprespuljer under coronakrisen

Tryg­fon­den ryk­ker nu ud med en eks­pres­pul­je til ind­sat­ser for sår­ba­re men­ne­sker, der er sær­ligt på­vir­ket af cor­ona­kri­sen. Den so­ci­a­le aku­t­pul­je på 30 mio. kr.…

Fond og Pensiondanmark indgår partnerskab for at afhjælpe mangel på plejeboliger til ældre

An­tal­let af dan­ske­re over 80 år sti­ger mar­kant i dis­se år. Be­reg­nin­ger fra Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning og Dan­marks Sta­ti­stik vi­ser, at bor­ge­re med fle­re end…

Partnerskaberne blomstrer mellem fonde og det offentlige

Na­tur, kul­tur, ar­ki­tek­tur, forsk­ning og so­ci­a­le for­mål. Det er blot et ud­snit af de man­ge for­mål, som dan­ske fon­de net­op nu støt­ter gen­nem for­ma­li­se­re­de…

Fonde: Partnerskaber er et afgørende filantropisk værktøj

Part­ner­ska­ber­ne blom­strer mel­lem dan­ske fon­de og den of­fent­li­ge sek­tor. Me­re end 60 for­skel­li­ge part­ner­ska­ber mel­lem det of­fent­li­ge og bå­de små og sto­re fon­de er…

Leo Fondet: 2019 var godt år for hudforskningen

Det er kun tre år si­den, at Leo Fon­det gen­nem­før­te en mo­der­ni­se­rings­pro­ces, etab­le­re­de et egent­ligt fonds­se­kre­ta­ri­at og æn­dre­de kon­cern­struk­tu­ren ved at sky­de et hol­dings­el­skab…

Lego Fonden med stor bevilling til børn i nød under coronakrisen

”I en tid hvor man­ge fa­mi­li­er er hjem­me, og fle­re mil­li­o­ner er ramt af usik­ker­hed om­kring job­si­tu­a­tion, mad­for­sy­nin­ger el­ler ydel­ser fra sund­heds­sek­to­ren, er Le­go…

Coronakrise

Trygfonden afsætter 50 mio. i eksprespuljer under coronakrisen

Tryg­fon­den ryk­ker nu ud med en eks­pres­pul­je til ind­sat­ser for sår­ba­re men­ne­sker, der er sær­ligt på­vir­ket af cor­ona­kri­sen. Den so­ci­a­le aku­t­pul­je på 30 mio. kr.…

Lego Fonden med stor bevilling til børn i nød under coronakrisen

”I en tid hvor man­ge fa­mi­li­er er hjem­me, og fle­re mil­li­o­ner er ramt af usik­ker­hed om­kring job­si­tu­a­tion, mad­for­sy­nin­ger el­ler ydel­ser fra sund­heds­sek­to­ren, er Le­go…

Novo Nordisk Fonden har uddelt 43 mio. kr. fra akut corona-pulje

  Der har væ­ret hur­tigt om­sæt­ning på No­vo Nor­disk Fon­dens ek­stra­or­di­næ­re pul­je til aku­t­te cor­o­navirus-til­tag. I lø­bet af få da­ge har fon­den be­vil­get 43,7 mil­li­o­ner…

Fonde holder vejret, inden turen (måske) går til Bornholm

  Ar­tik­len er op­da­te­ret d. 30. marts med in­for­ma­tion om, at be­sty­rel­sen i Fol­ke­mø­det mø­des den 3. april. ”Hvil­ke over­nat­nings­mu­lig­he­der har jeg un­der Fol­ke­mø­det?” og ”Hvor­dan…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.