Fonde på svær jagt efter impact-investeringer

Me­re end halv­de­len af de stør­ste er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de fo­re­ta­ger al­le­re­de i dag så­kald­te im­pact-in­ve­ste­rin­ger, hvor må­l­bart sam­funds­ansvar og fi­nan­si­elt af­kast væg­tes no­gen­lun­de li­ge. En ræk­ke fon­de vil i de kom­men­de år øge im­pact-in­ve­ste­rin­ger­ne, men det er ik­ke helt let at fin­de at­trak­ti­ve pro­jek­ter, vur­de­rer fle­re fon­de. Vur­de­rin­gen bak­kes op af en eks­pert, der ef­ter­ly­ser helt nye fi­nan­si­el­le pro­duk­ter med fo­kus på im­pact-in­ve­ste­rin­ger.

Impact Investment
Im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger er in­ve­ste­rings­stra­te­gi­er, der bå­de sø­ger et fi­nan­si­elt af­kast og sam­ti­dig sig­ter mod at bi­dra­ge må­l­bart til bæ­re­dyg­ti­ge frem­skridt. Det er et re­la­tivt nyt fæ­no­men i den fi­nan­si­el­le sek­tor – og det er ho­ved­sa­ge­ligt i de stør­ste fon­de, hvor im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger­­ne er kom­met på dags­or­den.

Fle­re af Dan­marks stør­ste fon­de vil i de kom­men­de år al­lo­ke­re yder­li­ge­re ka­pi­tal til så­kald­te im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, hvor so­ci­alt el­ler mil­jø­mæs­sigt af­kast væg­tes på li­ge fod med det ri­si­ko­ju­ste­re­de fi­nan­si­el­le af­kast.

Så­dan ly­der mel­din­gen fra blandt an­det Carls­berg­fon­det, In­du­stri­ens Fond, Re­al­da­nia, Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den, der al­le er på jagt ef­ter fle­re im­­pa­ct-pro­jek­ter, som kan ho­no­re­re in­ve­ste­rings­ly­sten til at bi­dra­ge til sam­funds­ansvar­li­ge ud­for­drin­ger sam­ti­dig med, at der ska­bes af­kast.

”Næ­ste skridt for os vil na­tur­ligt væ­re, at vi og­så un­der­sø­ger mu­lig­he­der­ne for at in­ve­ste­re en del af vo­res ak­ti­ver i sel­ska­ber, der gør no­get godt på SDG-agen­­da­en (ver­dens­må­le­ne, red.),” si­ger Tho­mas Hof­­man-Bang, adm. di­rek­tør i In­du­stri­ens Fond.

Men Hof­­man-Bang er­ken­der, at det kan bli­ve en ud­for­dring at fin­de pro­jek­ter, der le­ver op til fon­dens kri­te­ri­er.

”Vi un­der­sø­ger, om vi kan fin­de in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger el­ler børsno­te­re­de ak­tier samt PE-fon­­de (egen­ka­pi­tal, red.), hvor for­ret­nings­mo­del­ler­ne er til­pas­set mu­lig­he­der­ne i SDG, og hvor vi sam­ti­dig har en tro på, at af­kast, gover­nan­ce etc. le­ver op til vo­res krav. Den fo­re­lø­bi­ge kon­klu­sion er, at de er svæ­re at fin­de, men vi vil fort­sat ar­bej­de ned af de spor,” si­ger Tho­mas Hof­­man-Bang.

Sam­me mel­ding kom­mer fra Le­go Fon­den, som di­rek­te ads­purgt om det er svært at fin­de im­­pa­ct-in­ve­ste­rings­­pro­jek­ter, op­ly­ser, at ”Ja, men det er og­så et re­la­tivt nyt om­rå­de for Le­go Fon­den.”

Tid­li­ge­re CEO for Skan­dia As­set Ma­na­ge­ment og nu im­­pa­ct-in­ve­­stor, Mor­ten Hal­berg, ser og­så en ud­for­dring for fon­de­ne, når det gæl­der mu­lig­he­der­ne for at fin­de at­trak­ti­ve im­­pa­ct-in­ve­ste­rings­­mu­lig­he­­der for de stør­re in­ve­sto­rer.

"I det nu­væ­ren­de fi­nan­si­el­le kredsløb kan det væ­re svært at få øje på in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der, der er at­trak­ti­ve for in­ve­sto­rer, som og­så øn­sker im­pact. De kon­kre­te løs­nin­ger på ver­dens sto­re ud­for­drin­ger fin­des i man­ge til­fæl­de, men in­ve­ste­rin­ger­ne er of­te for små til de in­sti­tu­tio­nel­le og pro­fes­sio­nel­le in­ve­sto­rer, som f.eks. pen­sions­kas­ser og fon­de,” vur­de­rer Mor­ten Hal­borg.

Mor­ten Hal­borg me­ner der­for, at der er be­hov for helt nye fi­nan­si­el­le pro­duk­ter, der må­l­ret­ter sig mod in­ve­sto­rer med im­­pa­ct-må­l­­sæt­­nin­­ger.

Der er be­hov for, at de man­ge in­nova­ti­ve løs­nin­ger sam­les i ag­gre­ge­re­de in­ve­ste­rings­fon­de

Mor­ten Hal­borg – im­­pa­ct-in­ve­­stor

”Der er be­hov for, at de man­ge in­nova­ti­ve løs­nin­ger sam­les i ag­gre­ge­re­de in­ve­ste­rings­fon­de, så­le­des at for­ma­tet i hø­je­re grad end i dag pas­ser de in­ve­sto­rer, som rent fak­tisk er in­ter­es­se­re­de i at al­lo­ke­re ka­pi­tal i en me­re im­pa­ct­ful ret­ning,” si­ger Mor­ten Hal­borg.

Fra Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne og Carls­berg­fon­det er man dog me­re op­ti­mi­sti­ske. Her ly­der det, at der trods alt er for­skel på pen­sions­kas­ser­nes og fon­de­nes in­ve­ste­rings­stra­te­gi­er. For­skel­len er of­te, at fon­de­ne ik­ke har sam­me be­hov for vo­lu­men i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger­­ne som for ek­sem­pel pen­sions­kas­ser­ne har.

”Det er vo­res er­fa­ring, at der er man­ge in­ter­es­san­te grøn­ne in­fra­­struk­­tur-in­ve­ste­rings­­mu­lig­he­­der, men fær­re grøn­ne ka­pi­tal­fon­de. Vi er po­si­tivt over­ra­sket over mu­lig­he­der­ne in­den­for grøn tek­no­lo­gi­ud­vik­ling. Jeg har of­te hørt fra pen­sions­kas­ser, at de ik­ke kan fin­de in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der, men det tror jeg hæn­ger sam­men med de­res in­ve­ste­rings­be­løb, som of­te er sto­re, og de­res ri­si­ko­vil­lig­hed, som of­te er lav,” si­ger He­ad of Im­pact In­ve­st­ments, An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen fra Vil­lum Fon­den.

For­mand for Carls­berg­fon­det Flem­m­ing Be­sen­ba­cher vur­de­rer, at der lø­ben­de ud­vik­les fle­re mu­lig­he­der for im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger og op­le­ver ik­ke, at det svært at fin­de in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der med im­pact.

”Nej, det op­le­ver vi ik­ke,” si­ger Flem­m­ing Be­sen­ba­cher.

Fle­re og fle­re virk­som­he­der er op­mærk­som­me på, at mor­gen­da­gens vin­de­re vil væ­re at fin­de blandt de virk­som­he­der, som hur­tigt ta­ger bæ­re­dyg­tig­hed til sig

Flem­m­ing Be­sen­ba­cher – be­sty­rel­ses­for­mand, Carls­berg­fon­det

”Fle­re og fle­re virk­som­he­der er op­mærk­som­me på, at mor­gen­da­gens vin­de­re vil væ­re at fin­de blandt de virk­som­he­der, som hur­tigt ta­ger bæ­re­dyg­tig­hed til sig, hvil­ket igen be­ty­der, at in­ve­ste­rings­u­ni­ver­set vok­ser næ­sten dag for dag. Vi op­le­ver, at vi med Im­pax har fun­det en sam­ar­bejds­part­ner, som har ar­bej­det med im­pact in­ve­ste­rin­ger i over 20 år, og som der­for kan fin­de frem til go­de in­ve­ste­rin­ger,” si­ger Flem­m­ing Be­sen­ba­cher.

Impact-investeringer er et nyt fænomen

Im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger er ge­ne­relt et nyt fæ­no­men i den fi­nan­si­el­le ver­den. Im­pact er me­get for­skel­ligt de­fi­ne­ret og kan dæk­ke over vidt for­skel­li­ge pro­jek­ter og sam­funds­ansvar­li­ge ind­sat­ser. Der­for kan vur­de­rin­ger­ne af hvor svært det er at fin­de pro­jek­tet og­så va­ri­e­re.
Fun­dats’ un­der­sø­gel­se af an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger i fonds­ver­den har ik­ke sat kri­te­ri­er op for, hvad im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger dæk­ker over, når vi har spurgt ind til em­net. Det be­ty­der der­for og­så, at sva­re­ne an­ta­ge­ligt dæk­ker over fle­re for­skel­li­ge op­fat­tel­ser af im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger.

”Im­pax’ over­ord­ne­de im­­pa­ct-de­­fi­­ni­tion er ’In­ve­sting in the tran­si­tion to a mo­re sustai­nab­le glo­bal eco­no­my’, som man kan over­sæt­te til, at fon­det in­ve­ste­rer i ak­tier, som gi­ver et po­si­tivt fi­nan­si­elt af­kast, og som in­de­hol­der et må­l­bart po­si­tivt sam­funds­mæs­sigt af­tryk. Så det er en ri­me­lig bred for­tolk­ning, vi an­læg­ger,” si­ger Flem­m­ing Be­sen­ba­cher.

Mere end halvdelen af fondene i survey'en investerer efter impact

 JaNej
Fo­re­ta­ger fon­den ”IMPACT INVESTERINGER”, hvor so­ci­alt og/eller mil­jø­mæs­sigt af­kast væg­tes på li­ge fod med det fi­nan­si­el­le af­kast. Im­pact In­ve­ste­rin­ger in­klu­de­rer ek­sem­pel­vis pro­jek­ter el­ler virk­som­he­der, der di­rek­te un­der­støt­ter FN´s 17 ver­dens­mål.58%42%
Har fon­den of­fent­lig­gjort in­for­ma­tio­ner om je­res IMPACT INVESTERINGER?33%25%

De­fi­ni­tio­ner fra bå­de The Glo­bal Im­pact In­ve­sting Net­work (GIIN), et af ver­dens stør­ste net­værk for im­­pa­ct-in­ve­­sto­rer, og Den In­ter­na­tio­na­le Fi­nan­si­e­rings­in­sti­tu­tion (IFC), der ar­bej­der un­der Ver­dens­ban­ken, er me­get bre­de (se boks) og ef­ter­la­der in­ve­sto­rer­ne med et råd om at det er in­ten­tio­ner­ne, der tæl­ler.

Det er ho­ved­sa­ge­ligt i de stør­ste fon­de, hvor im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger­­ne er kom­met på dags­or­den og hos bå­de Carls­berg­fon­det, Re­al­da­nia, Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne og Le­go Fon­den er man re­la­tivt langt frem­me med ini­ti­a­ti­ver. Carls­berg­fon­det, Re­al­da­nia, Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne og til dels In­du­stri­ens Fond op­ly­ser til Fun­dats, at de i den kom­men­de tid øger ka­pi­ta­len al­lo­ke­ret til im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, imens Le­go Fon­den end­nu ik­ke har be­slut­tet sig.

”Fon­det er for ti­den i færd med at øge si­ne im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, og har al­le­re­de i 2019 ca. for­doblet in­ve­ste­rin­ger­ne hos Im­pax (sam­ar­bejds­part­ner, red.), og i de kom­men­de år vil der gi­vet bli­ve in­ve­ste­ret yder­li­ge­re,” si­ger Flem­m­ing Be­sen­ba­cher.

Sam­me mel­ding kom­mer fra Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne.

”Vi har net­op be­slut­tet, at im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger skal øges fra 10 til 15 pro­cent af den bund­ne for­mue. Det er in­ve­ste­rin­ger i uno­te­re­de fon­de, som in­ve­ste­rer i loven­de bæ­re­dyg­ti­ge virk­som­he­der og pro­jek­ter, der ar­bej­der in­den for den grøn­ne om­stil­ling,” si­ger He­ad of Im­pact In­ve­st­ments, An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen fra Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne.

Fra Re­al­da­nia op­ly­ser in­ve­ste­rings­di­rek­tør Ken­neth Lil­le­lund Wint­her, at fon­den i sin nye in­ve­ste­rings­stra­te­gi vil pla­ce­re op til fem pro­cent af in­ve­ste­rings­for­mu­en i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger. Det sva­rer til næ­sten 1,2 mia. kr. som fon­den vil må­l­ret­te im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger.

Li­ge­som Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne har Re­al­da­nia og­så fo­re­ta­get im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger, der er må­l­ret­tet kli­ma­for­an­drin­ger­ne og den grøn­ne om­stil­ling.

”Et ek­sem­pel på en mis­sions­ret­tet in­ve­ste­ring kun­ne for Re­al­da­ni­as ved­kom­men­de væ­re en in­ve­ste­ring, der un­der­støt­ter vo­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de for at ned­brin­ge ud­led­nin­gen af driv­hus­gas­ser og sam­ti­dig le­ve­rer et til­freds­stil­len­de for­ven­tet af­kast,” si­ger Ken­neth Lil­le­lund Wint­her.

Hvad er im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger

Im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger er in­ve­ste­rings­stra­te­gi­er, der bå­de sø­ger et fi­nan­si­elt af­kast og sam­ti­dig sig­ter mod at bi­dra­ge må­l­bart til bæ­re­dyg­ti­ge frem­skridt. Det er et re­la­tivt nyt fæ­no­men i den fi­nan­si­el­le sek­tor. Der fin­des ik­ke en klar og en­ty­dig de­fi­ni­tion på hvad en im­­pa­ct-in­ve­ste­ring er.

The Glo­bal Im­pact In­ve­sting Net­work (GIIN), et af ver­dens stør­ste net­værk for im­pact in­ve­sto­rer, de­fi­ne­rer im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger så­le­des:

”Im­pact in­ve­st­ments are in­ve­st­ments ma­de with the in­ten­tion to ge­ne­ra­te po­si­ti­ve, mea­su­rab­le so­ci­al and en­viron­men­tal im­pact alongsi­de a fi­nan­ci­al re­turn.”

Den In­ter­na­tio­na­le Fi­nan­si­e­rings­in­sti­tu­tion (IFC), der ar­bej­der un­der Ver­dens­ban­ken, de­fi­ne­rer im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger på no­gen­lun­de sam­me må­de:

”In­ve­st­ments in­to com­pa­nies or or­ga­niza­tions with the in­tent to con­tri­bu­te to mea­su­rab­le po­si­ti­ve so­ci­al or en­viron­men­tal im­pact, alongsi­de fi­nan­ci­al re­turns.”

Den bre­de de­fi­ni­tion af im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger gæl­der og­så ge­ne­relt i den dan­ske fonds­ver­den, hvor der in­ve­ste­res i man­ge for­skel­li­ge im­­pa­ct-pro­jek­ter.

Fra Le­go Fon­den er mel­din­gen, at man ik­ke har ta­get stil­ling til, om man skal øge ni­veau­et fra de nu­væ­ren­de 2,15 pro­cent af de frie mid­ler, der i dag er pla­ce­ret i im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger. Le­go Fon­den op­ly­ser, at un­der im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger har fon­den en­ga­ge­men­ter i bl.a. stu­di­e­bo­li­ger på DTU, mi­krolån-fon­­de via Maj In­vest og ven­tu­re­in­ve­ste­rin­ger i ud­­dan­­nel­­ses-, sik­ker­heds- og kli­ma­sek­to­ren via det ame­ri­kan­ske in­ve­ste­rings­sel­skab Ci­ty Light.

Det un­der­stre­ger de vidt for­skel­li­ge om­rå­der som im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger kan dæk­ke over. Er­fa­rin­ger­ne i fonds­ver­de­nen er dog og­så spæ­de og fle­re op­ly­ser til Fun­dats, at det end­nu er for tid­ligt at vur­de­re kon­kret på det sam­funds­ansvar­li­ge så­vel som det af­kast­mæs­si­ge po­ten­ti­a­le, selv­om for­vent­nin­ger­ne er hø­je.

”Im­­pa­ct-in­ve­ste­rin­­ger er et re­la­tivt nyt om­rå­de for Le­go Fon­den, og det har vi der­for for kort hi­sto­rik til at ha­ve et ty­de­ligt bil­le­de af,” op­ly­ser Le­go Fon­den.

Sam­me mel­ding kom­mer fra Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne.

”Det er et re­la­tivt ungt in­ve­ste­rings­om­rå­de og der­for po­ten­ti­elt me­re ri­si­ko­fyldt, men vo­res er­fa­rin­ger vi­ser, at der er go­de af­kast-po­­ten­ti­a­­ler, selv­om det sta­dig er tid­ligt for os at si­ge helt kon­kret,” si­ger An­ders Lyn­gaa Kri­stof­fer­sen.

Skri­bent

Joachim Kattrup
Jo­a­chim Kat­trup
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.